Jules Verne: En Verdensomsejling under Havet. Oversættelse efter den franske Originals 5te Oplag. Første Del. Kjøbenhavn. A n d r . S c h o u s F o r l a g G. S. Wibes Bogtrykkeri. 1872. J u l e s V e r n e har dels i sit Fædreland, dels gjennem Oversættelser ogsaa andetsteds, og da navnlig i Tydskland og Sverig , vundet en vid Læsekreds og en meget betydelig Anerkjendelse. Hans glimrende Fantasi og hans Evne til at samle belæerende og underholdende Elementer i en særdeles tiltalende og interessant Fremstilling vil sikkert ogsaa være i Stand til at staffe ham et udbredt Publikum hos os. „En Verdensomsejling under Havet" er et af hans mest bekjendte Arbejder. Det er ingen Roman, men den har Romanens Evne til at fængsle; det er heller ikke nogen populær naturvidenskabelig Bog i den almindelige Forstand, men idet Forfatteren fører sine Læsere rundt paa Havets Dybder, mellem dets skjulte Vidundere og dets rige Skatte, bringer han dem indenfor den fantastiske Ramme et omfattende Fond as Kundskaber. Paa Grund heraf og paa Grund af den livfulde, ligefremme og anskuelige Maade, hvorpaa han fortæller, vil hans Arbejde særligt egne sig som en interessant og gavnlig Læsning for den modnere Ungdom. Indhold af første Del. Pag. F ø r s t e K a p i t e l : En flygtende Klippe......................... 3 A n d e t K a p i t e l : For og imod ..................................... 13 T r e d j e K a p i t e l : Som Herren synes........................ 22 F j e r d e K a p i t e l : Ned Land .................................... 30 F e m t e K a p i t e l : Paa Lykke og Fromme ................ 41 S j e t t e K a p i t e l : For fuld Damp ............................. 51 S y v e n d e K a p i t e l : En Hvalfisk af en ukjendt Art . 64 O t t e n d e K a p i t e l : Mobilis in mobile ..................... 76 N i e n d e K a p i t e l : Ned Lands Forbittrelse................ 88 T i e n d e K a p i t e l : Vandenes Herre ............................. 99 E l l e v t e K a p i t e l : Nautilen .............................................. 113 T o l v t e K a p i t e l : Alt ved Elektricitet..............................124 T r e t t e n d e K a p i t e l : Nogle Talstørrelser......................134 F j o r t e n d e K a p i t e l : Den sorte Flod .............................. 144 F e mt e n d e K a p i t e l : En skriftlig Indbydelse. . . . 160 S e x t e n de K a p i t e l : En Spadseretour paa Sletten . 172 S y t t e n d e K a p i t e l : En undersøisk Skov ......................181 A t t e n d e K a p i t e l : Tretusinde Mil under det stille Hav 191 N i t t e n d e K a p i t e l : Vannikoro ...................................... 203 T y v e n d e K a p i t e l : Torre-Strædet................................. 217 E t o g t y v e n d e K a p i t e l : Nogle Dage i Land . . . 230 T o o g t y v e n d e K a p i t e l : Kaptajn Nemos Lyn . . . 247 T r e o g t y v e n d e K a p i t e l : Ægri somnia ......................261 F i r e o g t y v e n d e K a p i t e l : Korallens Kongerige . . 278 Jules Verne: En verdensomsejling under Havet. Første Deel. I 1 Første Kapitel. En flygtende Klippe. I Aaret 1866 forefaldt der en hejst besynderlig Begivenhed, en uforklaret og uforklarlig Tildragelse, der vistnok vil være glemt af de Færreste. F or ikke at tale om de Rygter, som løb om mellem Havnestædernes Befolkning, og som satte Beboerne i det Ind re af Fastlandet i Bevægelse, bleve iæer de Folk, som leve paa Søen, stærkt optagne af Sagen. Kjøbmændene, Rhederne, Søkaptajnerne, Skipperne og Styrmændene i Europa og Amerika, alle Nationers Søofficerer og endelig Regeringerne i de to Fastlandes forskjellige Stater beskæftigede sig paa det allerivrigste med denne Hændelse. I Virkeligheden havde flere Skibe i den seneste Tid mødt paa Havet et Slags Uhyre, en lang spoleformet, undertiden fosforagtigt lysende Gjenstand, der var mange Gange større og bevægede sig langt hurtigere end en Hvalfisk. Iagttagelserne af dette Fænomen, som fandtes optegnede i forskjellige Skibsjournaler, stemte temmelig nøje overeens i Henseende til den omspurgte Gjenstands * eller det omspurgte Dyrs Bygning , ligesom ogsaa i Henseende til Bevægelsernes uberegnelige Hurtighed, til Bevægkraften og til det ejendommelige Liv , hvormed Væsenet syntes begavet. Hvis det var en Hvalfisk, overtraf den i det Mindste alle dem, der hidtil vare indregistrerede af Videnskaben. Ingen Naturforsker vilde have indrømmet Tilværelsen af et saadant Vidunder, med Mindre han havde seet det, det vil sige, seet det med sine egne, videnskabelige Øjne. H vis man ligeoverfor de gjorte Iagttagelser fulgte den gyldne M iddelvej, hvis man i lige Grad tilbageviste den alt for beskedne Angivelse, ifslge hvilken Gjenstanden skulde vcere 200 Fod lang, og den altfor overdrevne, der anslog dens Stvrrelse t il 1,500 Alen i Vreden og 4,500 Alen i Lcengden, maatte man dog tillcegge den Dimensioner, som intet tidligere iagttaget Fcenomen kunde opvise Magen t il — dersom iovrig det nye Vcesen i det Hele taget existerede. Jo , det gjorde det. Dette Faktum lod sig ikke bencegte; og naar man tager Menneskenes Tilbøjelighed t il at beskæftige sig med det Vidunderlige i Betragtning, v il man have let ved at forstaa, hvilken uhyre Sensation dette overnaturlige Fcenomen fremkaldte overalt. O m at henvise Historien blandt Fablernes Klasse kunde der ikke vcere Tale. Den 20de J u li 1866 havde nemlig Dampskibet 6overnor M gginson, tilhvrende 6alontta anll knrnaoti stsarn navigation L o n ip a n )', modt denne bevcegelige Masse fem M ile ost for den avstralfle Kyst. Kapitajn Baker troede forst, at han var stedt paa en ubekjendt 5 Klippe, og han var netop ifoerd med at bestemme dens Beliggenhed, da to Vandssjler, udstedte af den u fo rklarlige Gjenstand, stege brusende en halvanden hundrede Fod i Vejret. Forsaavidt nu ikke en eller anden Gejser slyngede sine periodiske Udbrud op igjennem denne Klippe, maatte fslgelig Oovornor MKZin50n voere truffet paa et h id til ukjendt Havdyr, som gjennem sine Sprsjtehuller udkastede Vandmasser, der vare blandede med Luft og Damp. Netop et lignende Fcenomen observeredes den 23de J u li samme A ar i det stille Ocean as erislobal-Lolon, tilhsrende West Incila anct kaeitio stoam naviZLlion eompilN)'. Dette selsomme D y r var da altsaa istand t il at bevcege sig fra det ene Sted t il det andet med en utrolig H urtighed, eftersom 6ov6rnor-MAgiv8on og Lrislobal-Lolon havde iagttaget det paa to Punkter af Kortet, der ere fem hundrede M i i l fjernede fra h in anden. Fjorten Dage senere og to hundrede M i i l fra det foregaaende Sted signaliserede ltelvMia, tilhsrende LompLAnie nationale, og 8llannon, tilhsrende ko^al- Nail, (som krydsede hinanden i Atlanterhavet mellem de forenede S tater og Evropa) gjensidig Vidunderet t il hinanden paa 420 15" nordlig Brede og 6(>o 35" Loengde vestlig M eridian over Greenvich. Ved denne samtidige Observation troede man at kunne bestemme D yrets Lcengde t il mindst over tre hundrede og femten engelste Fod, idet navnlig saavel Sllannon som 6o lvetia vare kortere end det, stjsndt de maalte tre hundrede Fod fra Forstavnen til Agterstavnen. De stsrste Hvalfiste, der opholde sig noer de aleutiste O e r, K u llammok og U m gullil, blive aldrig stsrre end et hundrede og femten Fod — dersom de i det Hele taget opnaae en saadan Loengde. Disse hurtigt paa hinanden folgende Iagttagelser, nye Observationer, gjorte ombord paa Paketdamperen km ?6i'6ir6, et Sammenstod mellem Ltim as Jnman- Linien og Vidunderet, en Beretning, der var udfærdiget af Officererne paa den franske Fregat la tXorwanckie, en meget grundig Undersogelse, foretaget af Kommodoren Fitz-James's Stab ombord paa Imrck-eizUo, osv., A lt dette satte den offenlige Opmærksomhed i stcerk Bevcegelfe. I de muntre Lande drev man S p o t med Fcenomenet, i de alvorlige og praktiske Lande, s. Ex. England, Amerika og Tydstland, Leskcestigede man sig levende med det. O veral: i de store Centralpunkter kom V id u n deret paa Mode. M a n sang om det i Kafeerne, man lavede Causerier om det i Aviserne, man lod det agere paa Theatrene. Det var gyldne Dage for alle uvidende eller overspændte Forfattere. D er dukkede yp i Aviserne alle mulige opdigtede og gigantiske Vcesener, ligefra den hvide Hvalfisk, de hyperbormste Egnes frygtelige „M a b Dick", og t il den umaadelig store „K rakan", som med sine Foletraade sormaar at omspinde et F a rtsj paa sem hundrede Tons Drægtighed, og at drage det ned i Dybet. Fremdeles aftrykte man Artikler fra gamle Dage, Ideer af Aristoteles og P liuius, som skottede Troen paa stige Uhyrers Tilvcerelse, ligesom ogfaa den danste Bistop Pontoppidans, P aul Egedes og Harringtons Beretninger om store S odyr. N u udbrod der i de loerde Selskaber og i de 7 videnskabelige Tidsskrifter en uendelig Polemik mellem Troende og Vantro. „Uhyresporgsmaalet" opflammede Gemytterne. Journalister med videnstabelig Dannelse rog i Totterne paa dem, der manglede hin Forudsætning, og begge Parter udgode Strom m e af Black under denne mindeværdige Bataille. E t P a r af dem kom endog af med nogle Draaber B lo d ; thi fra H avstangen gik man paa en ubegribelig Maade over t il de meest fornærmelige Personligheder. S triden fortsattes med vexlende Held i sex M a a - neder. Paa de grundlcerde Afhandlinger fra det geografiste In s titu t i Brasilien, fra det kongelige Videnstabernes Akademi i B e rlin , fra llozal 8ooi6tz' i London og det Smithsonste In s titu t i Washington, paa Diskussionerne i Incliau ^reliipela^o, Kosmos og Petermanns „M itth e ilu n g e n " famt paa de videnstabelige O p satser i Frankrigs og Udlandets store Journaler svarede den mindre Presse med en utrcettelig Livlighed. Dens aandrige Medarbejdere parodierede en M trin g af Linne, der var anfort af Uhyrets Modstandere, og paastode, at „N aturen frembringer ingen Tosser," samt besvore alle cerede Samtidige om ikke at give Naturen et Dementi ved at troe paa Tilværelsen af Havstanger, „M a b Dick" og lignende Fantasiskabninger, der kun skyldte drukne Sofolks ophidsede Fantasi deres Existens. Tilsidst gik den mest yndede og bekjendte af et meget frygtet satirisk B la ds Redatorer los paa V id underet med en Artikel, rettede et sidste S tod imod det og gjorde det af med det under almindelig Latter. Vittigheden havde overvundet Videnstaben. I de forste Maaneder af 1867 syntes S p o rg s8 maalet fuldstændig begravet eller maaskee dsdt for bestandigt, da der paa eengang kom nye Fakta til A lmeenhedens Kundskab. D et gjaldt nu ikke lcenger om at lose et videnstabeligt Problem, men om at undgaae en virkelig alvorlig Fare. Sporgsmaalel gik hermed over i en heel ny Fase. Vidunderet blev t il en O , t il en Klippe, t il et Skjcer, men t il en bevcegelig, ubestemmelig K lippe, som det ikke var m uligt at faa fat paa. D a Akoravmn, tilhorende Montren! Ooonn Loinpar^, Natten mellem den 4de og 5te M a rts 1L67 befandt sig paa 2 7 " 3 0 ' Brede og 72<> 1 5 ' Lcengde, stodte Skibet med Bagbords Laaring paa en Klippe, der paa intetsomhelst Sokort fandtes ansat i disse F a rvande. Vinden og Maskinen, der var paa fire hundrede Hestes Kraft, gav Skibet en Hurtighed af tretten Knob. Dersom ikke Skroget havde vceret af en saa udmcerket Beskaffenhed, vilde Mornvinn utvivlsomt vcere sprunget lcek og gaaet under med de to hundrede og syvogtredive Passagerer, som det forte over fra Kanada. Sammenstodet skete omtrent K l. Fem om M o r genen, lige i Dagbrakningen. De vagthavende Officerer ilede agter ud og undersogte Havet med den storste Om hu, men de saae Ingenting, undtagen en stcerk skummende H virve l i tre Kabellængders Afstand. Det saae ud, som om Vandfladen var bleven pidstet voldsomt. Stedets Beliggenhed blev nojagtigt bestemt, og Noravinn fortsatte Farten uden at have taget synderlig Skade. V a r man stodt paa en underssist Klippe eller paa et usædvanligt stoerkt V ra g ? Ingen kunde afgjore det. M e n da Skibet var blevet hentet op i Dokken og blev 9 undersogt, viste det sig, at dets K jo l var blevet knust idetmindste paa et Sted. Uagtet det Passerede i og for sig var a lvo rlig t nok, vilde det dog maaste, som saa meget Andet, vcere blevet glemt, dersom ikke, tre Uger senere, Begivenheden havde gjentaget sig under aldeles lignende O m stændigheder. Paa Grund a f, at dette ny F a rto j t i l horte saavel en anseet Nationalitet som et meget anseet F irm a , vakte Begivenheden en umaadelig Opsigt. D er er ganske vist faa Mennesker, som ikke have hort den engelste Skibsrheder Cunards Navn noevne. Denne intelligente Jndustridrivende etablerede i 1840 en Postforbindelse mellem Liverpool og H alifa x, paa hvilken Linie han satte i F a rt fire Hjuldampstibe af Troe med fire hundrede Hestes K raft og med elleve hundrede og toogtredsindstyve Tons Droegtighed. O tte A ar senere var Firmaets M ateriel blevet foroget med fire Skibe paa sex hundrede Hestes K ra ft og atten hundrede og tyve Tons Droegtighed, og to A ar senere fremdeles med to nye Skibe, der vare endnu stsrre end de tidligere. Efter Aaret 1853 har det Cnnardste F irm a , hvis P rivilegium paa Besorgelse af Posten dengang nylig var blevet fornyet, lid t efter lid t sor- Sget sit M a te rie l med Skibene ker8ia, billus, Sootia, lava, Ku88ia, Alle af forske Klasse og efter 6reat Lettern de stsrste, som nogensinde have plojet Havets Bolger. I Aaret 1867 ejede saaledes F ir maet sexten Skibe, hvoraf de ti med H ju l og de sex med Skruer. Grunden til, ar jeg anforer disse temmelig m inutiose D etailler, er den, at jeg onsker, at mine Lsesere flulle faae et kraftigt In d try k as Betydningen af et F irm a , der er bekjeudt over hele Berden for den udmærkede M aade, hvorpaa dets Forretning ftyres. Untet foretagende i den atlantiske S o fa rt yar vceret ledet med storre Dygtighed eller er blevet fu lg t med fwrre Held. I de fldste femogtyve Aar have Eunards Skibe to tusinde Gange gjort Overfarten over A tla n terhavet, uden at en eneste Gang en Rejfe er blevet opfat, uden at der har fundet nogen Forsinkelse Sted, uden at et eneste Brev eller en eneste M and eller et eneste Fartoj er gaaet tabt. D erfor foretroekke ogfaa endnu, trods den uhyre Konkurrence fra fransk Side, alle Passagerer Linien Cunard, faaledes fom det frem gaaer af en paa officielle Dokumenter slottet statistisk Opgjorelse over Passagerantallet i de sidste Aar. Ester disse Oplysninger v il Ingen kunne forundres over, at det vakte en ualmindelig Opmoerksomhed, da det meddeltes, at der var tilstodt et af Firmaets bedste Skibe en Ulykke. Den 13de A p ril 1867 befandt 8eotia sig under 150 1 2 ' Lcengde og 4 5 0 3 7 ' Brede. D et Llceste svagt, og Soen gik ikke hojt. Skibet med sine hundrede Hestes K raft bevcegede sig med en Hurtighed af Noget over tretten Knob. Dets H ju l pidflede Vandet fu ld stændig regelmæssigt. Det stak dengang nitten Fod dybt. O m Eftermiddagen Klokken Fire og sytten M in - nuter, medens Passagererne indtoge et M a a ltid i den store S alon, mcerkedes der et fvagt S to d , fom traf 8ootia i Skroget ved Laaringen, en Sm ule bagved Bagbords H ju l. 86otia havde ikke stodt paa, men var blevet stodt, 10 11 og det mere af en fljoerende eller borende end egenlig stodende Gjenstand. Sammenstødet syntes saa ubetydelig t, at Ingen ombord vilde vcere blevet foruroliget derved, dersom man ikke paa Dcekket havde hort Raab nede fra Lasten: „ V i synke! V i synke!" I forste O jeblik bleve Passagererne aldeles ellevilde af Skrcrk; men Kaptajn Andersen skyndte sig at berolige dem. Under alle Omstændigheder kunde Faren ikke vcere saa overvældende stor. 8eotia var deelt i syv Afdelinger, der vare skilte fra hinanden ved vandtcette Skillevæge; folgelig kunde Skibet uden Fare taale en Lcek. Kaptajn Andersen begav sig strax ned i Lasten. Han saae, at Vandet var trcengt ind i den femte A fdeling; den Hastighed, hvormed Soen trcengte ind, beviste, at Lcekken maatte vcere meget betydelig. H eldigviis fandtes Kjedlerne ikke i denne A fdeling, thi isaafald vilde Ild e n strax vcere blevet stukket. Kaptajn Andersen gav ojeblikkelig O rdre t il at standse Farten og lod en af Matroserne dykke ned for at undersoge Skaden. Nogle M in u te r efter fik man at vide, at Skibet havde et sex Fod bredt H u l i Skroget under Vandlinien. En saa betydelig Lcek kunde ikke sorelobig tilstoppes, og 8eotiu maatte fo lgelig i sin forhaandenvcerende Forfatning, med Hjulene halvt skjulte af Vandet, fortscette sin Reise. D et befandt sig dengang hundrede M ile fra Kap Clear og lob efter en Forsinkelse as tre D age, der soraarsagede en levende Uro i Liverpool, ind i Firmaets Dokker dersteds. Jngenisrerne firede nu t il at undersoge 8ecuia, 12 der altsaa blev halet op i ts r Dok. De kunde ikke troe deres egne O jne. Omtrent sex Fod under Vandlinien viste sig en regelmcessig Aabning, der havde Form af en ligebenet Trekant. Revnen var som sagt fu ld kommen regelmæssig og kunde ikke vcere blevet flaaret sikkrere med en Tilfljcererkniv. Folgelig maatte det borende Vcerktvj, som havde strembragt Revnen, vcere uscedvanlig haardt, og efterat vcere blevet drevet frem med en stor Krast (siden det saaledes havde kunnet gjennemskjcere en Plade paa tre Tommer) maatte det af sia selv have kunnet drage sig tilbage ved en til- Lagegaaende og aldele. uforklarlig Bevcegelse. Det var denne Begivenhed, som igjen satte den ossenlige Mening i Bevcegelse. Fra nu af bleve alle Ulykker tilsves, ved hvilke man ikke kunde paavise en bestemt Aarsag, skrevne paa Uhyrets Regning. Dette fantastiske D y r blev gjort ansvarlig for alle disse S kibbrud, hvis A ntal ulykkeligvis er altfor betydelig t; thi mellem de tre tusinde Skibe, som aarlig af kni-eau-voi-Ms opgives som mistede, belvber Antallet af Dampere og Sejlskibe, om hvilken man, i M angel af anden Underretning, antager, at de ere gaaede under med M and og M u u s, — sig t il ikke M indre end to Hundrede. Det var netop disse Skibes Forsvinden, man med Rette eller Urette tillagde „U hyret" Skylden for; og da bemeldte Uhyre fremdeles gjorde Forbindelsen mellem Fastlandene bestandig mere og mere farlig, kom den almindelige Mening t i l Orde og fordrede bestemt, at man for enhver P riis skulde befrie Havene for denne forfærdelige H val. 13 Andet Kapitel. For og imod. ^ !a a den T id , da dette tildrog sig, var jeg lige vendt tilbage fra en videnskabelig Opdagelsesrejse i Nebraska. Den franske Regering havde, da jeg fungerede som Professor ved det naturhistoriske Museum i P a ris , beordret mig t il at deltage i hin Expedition. Efter at have tilbragt sex Maaneder i Nebraska, ankom jeg, rig t forsynet med værdifulde Sam linger, i Slutningen af M a rts t il New-Aork. Det var bestemt, at jeg skulde rejse tilbage t il Frankrig i de forste Dage af M a j. I Mellemtiden beskæftigede jeg mig med at ordne mine mineralogiste, botaniske og zoologiste Sam linger. D a var det, at Underretningen om 8eotm8 Uheld indlob. Jeg var fuldstcendig inde i det Sporgsm aal, der stod paa Dagsordenen. Hvorledes skulde det kunne have vceret Andet! Jeg havde lcest og lcest om igjen alle evropceiste og amerikanske B la de , men jeg var ikke blevet klogere derved. Under Umuligheden af at danne mig en fast M ening gik jeg fra den ene yderlighed t il den anden. D et var hcevet over enhver T v iv l, at 14 _______ " 2 ' k det Hemmelighedsfulde maatte vcere et Noget; enhver vantro Thomas kunde lcegge Fingeren i 8eotm8 S aar. jeg ankom t il New-Aork, hsrte Spvrgsmaalet t ll de brsendende. Hypothesen om en flydende O , om en Klippe, man ikke kunde faa fat i , hvilken Hypothese kun var blevet forsvaret af nogle faa kompetente .Ncend, var nu fuldstcendig opgivet. O g i V irkeligheden, hvorledes skulde en Klippe kunne flytte sig med en saa vidunderlig Hastighed, med M indre den lsb om med en Dampmaskine i M aven? Ligeledes, og fom ovenfor paa Grund af den hurtige Skiften Sted, forkastede man Ideen om et flydende (skibsskrog,'et usædvanligt stort Vrag. Saaledes b le v^d er kun tilbage to Muligheder for en Losning af Sporgsm aalet, og der opstod to skarpt adskilte P artier. Paa den ene Side stode de, fom holdt paa Tilværelsen af et Uhyre med en kolossal .Styrke; paa den anden Side de, som holdt paa, at det var en undersoisk B a a d, der havde en meget stcerk D rivkra ft. Denne sidste Hypothese, der iovrig havde Meget for sig, maatte im idlertid opgives efter de Undersøgelser, fom bleve anstillede rundt omkring. Det var lidet tro lig t, at en privat M and havde en faadan Mvkauisme til sin Disposition. H vor og naar .fkulde han have ladet den bygge, og hvorledes fkulde han have vceret istand t il at holde Sagen hemmelig? Alene en Regering kunde eje en faadan Odelceggelsesmaskine. O g i disse sorgelige T id e r, hvor Folk isser anstrenge deres Evner for at kunne foroge K rigsvaabnenes S tyrke, var der jo altid en Mulighed for, 15 at en eller anden S ta t, uden at de Andre vidste Noget derom, gjorde Forsvg med denne frygtelige Mekanisme. Efter Chassepotgevcererne Torpedoerne, efter Torpedoerne de undersøiske Veeddere, og derefter — T i l bagegang ! det haaber jeg i det Mindste. M en Hypothesen om en Krigsmaskine maatte falde for Regeringernes Erklæringer. D a det gjaldt om en almindelig Interesse, da den transatlantiske Kommunikation led derved, kunde man ikke drage Regerin- . gernes Oprigtighed i T v iv l. O g forresten, hvorledes skulde Bygningen af det undersøiske Skib kunne vcere undgaaet den osfenlige Opmærksomhed. D et er under saadanne Omstændigheder meget vanskeligt at bevare Hemmeligheder, endog for en privat M a n d , og vet er aldeles um uligt for en S ta t, eftersom alle deus Foretagender folges med den stvrste Aarvaagenhed af riv a liserende M agter. Altsaa, i Henhold til de O plysninger, der vare indhentede i England, Frankrig, R usland, Preussen, Spanien, Ita lie n , Amerika, ja endogsaa i Tyrkiet, blev Hypothesen om en undersvisk M o n ito r aldeles opgivet. Uhyret dukkede da frem igjen tiltrods for de utallige Spotlegloser, hvormed den mindre Presse omtalte det. O g efterat man fvrst var slaaet ind paa denne Vei, lod man sig af sin Indbildningskraft snart fvre ud i de vildeste Drvmmerier, som en fantaserende Jchthyolog (Jchthyologi o: Fiskenes Naturhistorie- nogensinde er faldet paa. D a jeg ankom t il N e w - A o r k , gjorde adskillige Folk mig den A§re at spvrge mig om min M ening angaaende det opsigtvækkende Feenomen. Jeg havde i 16 Frankrig udgivet et Vcerk i to Kvartbind, betitlet: D e s t o r e H a v d y b d e r s H e m m e l i g h e d e r . Denne B o g , der blev vel modtaget i den lcerde Verden, bevirkede, at jeg blev betragtet som Specialist i dette temmelig dunkle P a rti af Naturhistorien. M a n vilde have min M ening at vide. Saaloenge der var en M ulighed for at bencegte, indskrænkede jeg mig hertil. M en snart fik jeg Kniven paa Struben og maatte forklare mig bestemt. Den „hejtcerede Pierre Aronnax, Professor ved Museet i P a ris ," blev endog ligefrem opfordret af det anseete B lad ^e ^v-lo rll-lle ra lcl t il at fremscette sine Anskuelser om Sagen. Jeg devoverede mig. D a jeg ikke kunde saa Lov t il at tie , talte jeg. Jeg behandlede ia3 Uheld? — D et er maaske . . . . svarede Ned tovende. — N u vel . . . . — Ja , det er . . . . Logn", svarede Kanadieren idet han, uden at vide af det, gjentog et Lekjendt Udsagn af Arago. M en dette S v a r beviste kun, at Harpunereren var egensindig, og intet Andet. F or den D ag lod jeg det dog vcere nok hermed. 8eolias Beskadigelse lod sig ikke o m tv iste; Hullet episterede saa tydeligt, at man var nodt t il at stoppe det t i l , og mere tydeligt tro r jeg ikke, man kan bevise et H uls Existens. M en dette H u l havde ikke gjort sig selv, og da det ikke var blevet frembragt as nogen undersoist Klippe eller Maskine, maatte det nodvendigvis hidrore fra et D y r , der var forsynet med et gjennemb orende Redskab. Fremdeles, efter min Opfattelse, og af de ovenfor anssrte Grunde, maatte dette D y r henfores til Hvirveldyrenes Afdeling, Pattedyrenes Klasse, Gruppen pmoilormia og Hvalfiffenes Orden. Hvad angik den Fam ilie H val, Kaskelot eller Delphin — under hvilken det burde indregistreres, og med Hensyn t i l , om det burde regnes t il denne Slcegt og A rt eller t il hin, det — hvilket var Ned Lands S a g ; sor at harpunere det, maatte man faae O je paa det, — hvilket var Besætningens S a g ; endelig for at faae O je paa det, maatte man mede det, — og det var T ilfa ld e ts S ag. 41 Femte kapitel. Paa Lykke og Fromme. ^ !a a ^braimm Oineolns Rejse forefaldt der i lang T id intetsomhelst Mærkeligt. Im id le rtid tildrog der sig dog Noget, som aabenbarede Ned Lands overordenlige Duelighed, og som viste, hvor megen T illid man burde noere t il ham. Paa Hsjden af de malouinfke B e r traf Fregatten den 30te J u n i paa nogle amerikanske Hvalfiskefangere, som forsikkrede os, at de ikke havde seet det mindste S p o r t il Narhvalen. En as dem, Kaptajnen paa Noriroe, som vidste, at Ned Land befandt sig ombord paa Fregatten, bad im idlertid om hans Hjcelp t il at jage en Hvalfist, han havde faaet isigte. Kommodore Farragut, som havde Lyst t il at see Ned Land i Virksomhed, tillod ham at begive sig ombord paa Nonroe, og T ilfceldet begunstigede den gamle Kanadier saaledes, at han, istedetfor at faae een Hvalfisk, med et dobbelt Kast bemoegtigede sig to , af hvilke han traf den ene lige i Hjertet og bemoegtigede sig den anden efter nogle faa M inuters Forfølgelse. I Sandhed, dersom Uhyret nogensinde kom t il 42 at gjore Bekjendtskab med Ned Lands H arpun, vilde jeg ikke gaae i Borgen fo r det. Fregatten passerede overordenlig hurtigt S yd - Amerikas Kyst. Den 3die J u li befandt vi os udfor M u n dingen af det magellanske Stroede, paa Hojden af Kap Vierges. Kommodore Farragut havde imidlertid ikke Lyst t il at vcelge denne slyngede Passage og besluttede sig fslgelig til at gaa udenom Kap Horn. Besætningen gav ham enstemmig Ret heri. D er kunde jo dog ikke godt vcere Tale om at trceffe N a rhvalen i dette smalle Sund. De fleste af Matroserne sorsikkrede, at Uhyret slet ikke kunde gaa igjennem det, fo r D yret var altfor stort t il det. Den 6te J u li om Eftermiddagen omtrent Klokken Tre passerede ^brakain Illneoln i femten M ile s A fstand fra Land hiin ensomme Klippe paa Spidsen af det amerikanske Fastland, som nogle hollandske M a troser have opkaldt efter deres Fodeby og kaldt Kap H orn. Koursen sattes derefter mod Nordvest, og den folgende Dag pidfkede Fregattens Skrue endelig det stille Havs Bolger. „P a s paa, pas p aa!" raabte Matroserne paa 4brabam tllnooin. O g man passede paa som en Smed. O jne og Kikkerter, der uncegtelig vare en Sm ule blcendede as Udsigten t il de to tusind D o lla rs , fik ikke et Ojebliks H vile. D ag og N at betragtede man Havet, og Nyctaloperne, (de Dagblinde, som see om Natten), hvis Evne til at see i M orket vilde have foroget Chancerne med halvtredsindstyve Procent, havde uncegtelig havt gode Udsigter til at vinde Prisen. 43 Skjendt Pengene ikke udsvede den allerringeste I n d flydelse paa m ig, var jeg dog fuldt saa agtpaagivende som nogen Anden ombord. N aar jeg undtager, at jeg maatte afsee nogle M in u te r t il at spise og nogle Tim er t il at sove, forlod jeg ikke lcenaer Skibets Dcek, men opholdt mig der, foleslss for S olstin som for Regn. S n a rt hceldet ud over Bakkens Skanseklædning og snart ststtet t il Bagstavnens Roeling, fulgte jeg med begjcerlige B lik det krusede Kjslvand, der trak sig som en hvid Fure, saalangt O je t kunde naae. O g hvor mange Gange har jeg ikke deelt Stabens eller Besætningens Enthusiasme, naar en lunefuld H val i det Fjerne hcevede sin msrke Ryg over Bolgerne! S a a blev Fregattens D a ll i et O jeblik fyldt. De forstjellige Rum udspyede en hel Lavastrsm af M a troser og Officerer. Alle iagttoge med bankende Hjerter og omflsrede B lik Hvalens Bevægelser. Jeg stirrede og stirrede, saa Ojnene vare ncerved at gaa ud af Hovedet paa mig, saa jeg var noer ved at blive blind, meden? den altid flegmatiske Jean i en ro lig Tone gjentog for m ig: „Dersom Herren vilde voere saa god ikke at fpcerre Ojnene saa hojt op, saa vilde Herren see meget bedre." A k, unyttige Sindsbevægelser! Illneoln sagtnede sin F a rt og vendte sig mod det D y r, man havde signaliseret: en almindelig H val eller Kaskelot, som skyndte sig at forsvinde under en Skylregn af F o rbandelser! Vejret vedblev im idlertid at vcere gunstigt, og Rejsen fortsattes under de heldigste Omstændigheder. 44 D et var nu V inter paa den sydlige Halvkugle; thi denne Zones J u li svarer til Evropas Januar. M en Havet holdt sig dog ikke destomindre ro lig t og kunde uden Vanskelighed iagttages i en meget vid Omkreds. Ned Land vedblev at noere en urokkelig M is tillid . Han gav det endog Udseende a f, at han a ldrig undersogte Havet, naar undtages den T im e, da han havde Vagt —- ialfald ikke undtagen naar der var en Hvalfisk isigte. Ikke destomindre havde hans mcerkvoerdig skarpe B lik allerede gjort os store Tjenester. M en i otte t i l tolv Tim er laste eller sov denne stivsindede Kanadier i sin Kahyt. Jeg bebrejdede ham hans Ligegyldighed vel over de hundrede Gange. „B a h ! svarede han, det har Ingenting at sige, H r. Aronnap. O g selv, om det nu var et D y r, hvad Udsigter have saa v i t il at troefse det? Drage v i ikke omkring aldeles paa Lykke og Fromme? M a n har — saaledes paastaaes der, og jeg v il antage, at det ogsaa forholder sig saaledes — igjen seet dette D y r, som man aldrig kan faae fat paa, i den nordligste D e l af det stille H a v ; men nu er der allerede gaaet Lo Maaneder siden dette M vde, og det seer ikke ud til, at vor N arhval holder meget af at opholde sig lcenge paa et Sted. Den har en mcerkvcerdig Evne til at bevoege sig, og — det veed De jo meget bedre end jeg, H r. Professor, at Naturen ikke g jvr noget F o rkeert, og at den ikke vilde have givet et efter sin hele Organisation langsomt D y r Evne til at bevoege sig hurtigt, dersom D yret ikke havde havt Trang dertil. D erfor siger jeg, at hvis D yret episterer, er det allerede langt borte." 45 Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulde svare herpaa. Tilsyneladende flakkede v i om paa Lykke og Fromme; men hvad Andet skulde v i gjore? Uncegtelig vare vore Chancer stcerkt begrcendsede; men der var dog endnu Ingen, som tvivlede om, at v i vilde have Lykken med os, og der var ikke en eneste M a tro s ombord, som vilde have holdt i m o d Narhvalen og dens snare Fremkomst. Den 20de J u li passerede v i Stenbukkens Vendekreds paa 1050 Brede, og den 27de i samme Maaned passerede v i LEkvator paa den 110de M eridian. H erefter tog Fregatten mere bestemt Koursen imod Vest og lob ind i de midterste Regioner af det stille Hav. Kommodore Farragut mente nemlig, og det med Rette, at det var bedst at komme ud paa de storste Dybder og at holde sig borte fra Fastlandet eller Verne, som D yret altid syntes at undgaa at noerme sig, — uden T v iv l, fordi der ikke var Vand nok t il det, sagde Ekviperingsmesteren. Efterat Fregatten havde forsynet sig med K u l, gik den forbi Pomatou V e rn e , M a rquesas og Sandvichs Verne og passerede paa 1320 Lcengde den nordlige Vendekreds, hvorefter den vendte sig mod de kinesiske Vande. Endelig befandt v i os da paa Skuepladsen fo r Uhyrets sidste S tre jfto g , og, sandt at sige, man levede ikke lcenger ombord. Vore Hjerter sloge Generalmarsch, og der blev lagt S p ire r t il uhelbredelige Anevrismer (Pulsaarebrok.) Hele Besætningen led under en nervos Ophidselse, som jeg ikke skal forsoge at give noget Billede af. M a n spiste ikke, man sov ikke. M indst tyve Gange om Dagen skaffede et Fejlsyn, et oplist Bedrag, 46 en eller anden M a tro s , som red paa Stcengerue, en utaalelig Spcending paa Halsen, og disse tyve Gange gjentagne Sindsbevægelser holdt os Alle i en Febertilstand, der var saa voldsom, at den snart maatte fore t il en Reaktion. O g i Virkeligheden, det varede ikke loenge, fo r Reaktionen indfandt sig. - - I tre Maaneder, hvoraf hver eneste D ag var saa lang som et Aarhundrede, havde nu 4brntmm Inneoln ploset alle det stille Havs sydlige P a rtie r, havde forfulgt signaliserede Hvaler, var pludselig bojet af fra sin Vej, var pludselig gaaet overstag, pludselig standset, havde den ene Gang efter den anden forftcerket eller formindsket sin Damp og havde ikke ladet et eneste Punkt uundersogt fra den amerikanske Kyst op til Japans Strande. O g bestandig In te t, In te t uden Havets umaadelige Ode, In te t, som lignede en gigantisk N a rh va l, eller en undersoisk Baad, eller et V ra g , eller en bevcegelig Klippe, eller uogetsomhetst S p o r af nogetsomhelst O ve rnaturligt. Reaktionen kom da. Modloshedeu bemægtigede sig Sindene og gjorde Breche for Tvivlen. En anden Stem ning, der var sammensat for de tre Tiendedeles Vedkommende af Undseelse, for de syv Tiendedeles af Raseri, begyndte at gjore sig gjceldende ombord. M a n var flau over, at man havde ladet sig tage ved Noesen af et Hjernespind, men man var endnu mere rasende derover. De Bjerge af Bevisgrunde, som vare blevne opdyngede i de sidste Aar, styrtede paa eengang sammen, og Enhver toenkte nu kun paa, ved M aaltider og Sove47 lim er al indvinde den T id , som han saa enfoldigt havde ofsret. Med den fo r Menneskene ejendommelige Ustadighed kastede man sig fra den ene Yderlighed t il den anden. De mest ivrige Tilhængere af Expedilionen Lleve nu dens hidsigste Modstandere. Reaktionen steg nedenfra opad lige in d til Staben, og havde ikke Kommodore Farragut vceret saa bestemt en M a n d , som han va r, vilde Fregatten upaatvivlelig vcere vendt om og atter vcere gaaet S yd paa. Im id le rtid , der.ne unyttige Efterforskning kunde ikke fortscettes i det Uendelige. 4brabam llinooln havde In te t at bebrejde sig. Den havde gjort, hvad der stod i dens M a g t for at opnaa et heldigt Resultat. A ld rig har Bescetningen paa et amerikansk Skib vist storre Taalmodighed og mere Iv e r. M a n kunde ikke dadle den, fordi den havde vceret uheldig. D er var intet Andet tilbage end at vende om. Der blev gjort Kommodoren Forestillinger i denne Retning; men han vilde ikke give ester. Matroserne skjulte ikke deres Misfornøjelse, og Tjenesten led derunder. Jeg v il ikke paastaa, at der blev gjort M y te rr om bord; men efter en t il det Yderste dreven Urokkelighed maatte dog Kommodore Farragut, som fordum K r istoffer Kolum bus, nojes med at forlange en Frist af tre Dage. Dersom Uhyret ikke viste sig i Lobet af disse tre Dage, skulde Styrmanden dreje Roret tre Gange, og 4brabam luneoln vilde scette Koursen mod de evropceiske Farvande. Dette Lofte blev givet den 2den November. Den forste Folge af det var, at Bescetningen atter fik nyt 48 M o d . Atter iagttog man Havet med Opmærksomhed. Enhver vilde kaste endnu et sidste B lik paa det — et B lik , der i sig indesluttede alle de tidligere. Kikkerterne kom atter i en feberagtig Bevoegelse. D et var ligesom en hsjtidelig Udfordring til Kcempenarhvalen, der fo rnuftigvis ikke kunde lade vcere at optage den tilkastede Handfle. D er gik to Dage. ^bratmm llinooln gik for halv Damp. M a n anvendte tusinde M id le r for at voekke D yrets Opmærksomhed eller for at hidse det t il Vrede, dersom det tilfæ ldigvis fkulde opholde sig i disse F a rvande. M a n kastede store Stykker Flefk ud som Lokkemad — t il Hajernes store Fornejelse, tor jeg sige. Skibsmcerker bleve kastede ud i alle mulige Reminger fra 4bratmin lnnooln, medens Skibet laa bi og undersøgte hvert eneste Punkt af Havet. Ikke destomindre blev det Aften den 4de November, uden at den undersvifke Hemmelighed var bleven afsloret. Den folgende D a g , den 5te November, Klokken T o lv , var strengt taget den ansatte Frist udlobet. Efter dette Klokkeslet burde Kommodore Farragut styre Koursen mod Sydost og for bestandig forlade de nordlige Dele af det stille Hav. Fregatten befandt sig dengang paa 31" 15' nordlig og paa 1360 4 2 ' Brede Lcengde. Japan laa i det Mindste hundrede M ile i Lee for os. Det var om Aftenen, Klokken var noget over Otte. Store Skyer befkyggede M aanen, der befandt sig i forste Kvarter. Bolgerue rullede fredeligt ind mod Fregattens Forstavn. Paa denne T id stod jeg forude, lcenet til Skandse49 klcedningen. Jean, som havde stillet sig ved Siden af mig, stirrede frem for sig. Besætningen, der var krobet op i Vanterne, undersogte Horisonten, som trak sig mere og mere sammen og blev morkere og msrkere. Officererne spejdede gjennem deres Kikkerter ud i den tiltagende Dunkelhed. Undertiden blinkede det morke H av, naar M aanen kastede en S traale ned mellem Skyernes Kanter. Derefter forsvandt saa igjen hvert S p o r af Lys i Morket. Jeg holdt O je med Jean og fandt ham t il en vis Grad smittet af den almindelige Uro. Maaske dirrede — for forste Gang i hans Liv — hans Nerver under Indflydelse af en Folelse af Nysgjerrighed. „S e e r D u , Jean, sagde jeg, det er sidste Gang, der tilbyder sig en Lejlighed t il at stikke to Tusinde D o lla rs i Lommen. — Med Herrens Tilladelse, svarede Jean, har jeg aldrig taget Notice af den Belonning, og Unionsregeringen kunde for den Sags Skyld gjerne have udlovet hundrede tusinde D o lla rs , uden at den vilde vcere bleven fattigere for det. — D u har Ret, Jean, det er, naar A lt kommer t i l A lt, en dum Afsaire, som v i altfor letsindigt have givet os i Kast med. H vor megen T id have v i ikke spildt, hvor mange unyttige Sindsbevægelser have v i ikke maattet gjennemgaa! For sex Uger siden vilde v i kunne have vceret i Frankrig . . . . — I Herrens lille Lejlighed, afbrod Jean mig, i Herrens Museum! og jeg vilde allerede have faaet klassificeret Herrens Fossilier, og Herrens Babirussa vilde vcere kommet ind i sit B u r i Ja rd in des Plantes I. 4 og vilde have samlet alle 'Hovedstadens Nysgjerrige om sig. — D u har Ret, Jean! O g desuden er jeg bange for, at man leer as os. — J a . . . jeg skal ikke noegte, svarede Jean ro lig t, — jeg troer rigtignok, at man gjor sig lystig over Herren. O g dersom jeg tor sige det . . . .? — S ig D u vcek, Jean. >^a saa er det ikke Undej, end hvad Herren har fortjent. — Hvad behager? — J o , naar man har den LEre at vcere en Videnflabsmand som Herren, saa udscetter man sig ik k e ............... " Jean fik ikke fuldfort sin Scetning. Den a lmindelige Stilhed afbrodes af en stcerk Stemme. D e t var Ned Lands Stemme, og Ned Land raabte: „H a llo i, sagtne Farten! der er det, i Lce, lige imod o s ! " 51 Sjette Kapitel. For fuld Damp. ^iDed dette Raab styrtede hele Befcetningen hen mod Harpunereren, saavel den Kommanderende, Officererne, Underbefalingsmoendene og Matroserne, som Maskinfolkene, der forlode deres Maskine, og Fyrboderne, der forlode deres Ildsted. D er var strax blevet givet Ordre til at stoppe, og Fregatten gik nu kun for den F art, den havde i Forvejen. M srket var saa toet, at felv om Kanadierens O jne vare nok saa gode, kunde jeg ikke forstaa, hvorledes han havde feet det, han havde seet. M it Hjerte slog, faa det var noer ved at sproenges. M en Ned Land havde ikke taget fe jl, og Alle bemcerkede v i det Fcenomen, som han med sin Haand pegede paa. I to Kabellængders Afstand fra ^bralmm Innooln og paa Bagbords Laaring syntes Havet at voere illu mineret nedenfra. D et var ikke et simpelt fosforfkinnende Fcenomen, og man kunde ikke vcere i T v iv l om, hvad man havde for sig. Nedfcenket nogle Favne under Havfladen, udstraalede Vidunderet dette meget stoerke, men uforklarlige L ys, som fandtes omtalt i 4 * flere Kaptajners Rapporter. Denne stcerke Udstraaling maatte vcere frembragt ved et scerlig stcerkt B e lysningsmiddel. D et lysende P a rti dannede paa Havet en umaadelig langstrakt cegformig Kreds, fom i M id ten fortcettede sig til en brcendende Kjerne, hvis stcerke G lands gradvis syntes at aftage. „D e t er kun en Sammenhobning af fosforlyfende M olekuler! raabte en af Officererne. — Nej, min Herre, svarede jeg med Overbevisningens Varm e, Stenmuslinger eller Salper kaste aldrig et faa stcerkt !i?ys fra sig. Dette Skjoer er efter sin N atur elektrisk . . . . Forresten fe, fe! den kommer frem efter . . . . tilbage! den styrter sig over o s !" D er lsd et alm indeligt S krig paa Fregatten. „ S t ille , kommanderede Kommodore Farragut, Roret i Lce, bak!" Matroserne ilede t il R oret, Maskinfolkene til llllafkinen. Dampen kastedes strap om, og Istneoln beskrev en H alvcirkel, idet den faldt af for Bagbord. „s ty rb o rd med R oret! Frem ad!" kommanderede Kommodore Farragut. M a n lystrede O rd re , og Fregatten fjernede sig hurtigt fra den lysende Kreds. Jeg fortaler mig. Fregatten v ild e fjerne sig, men det overnaturlige D y r ncermede sig med en F a rt, der var dobbelt saa stor som Skibets. V i vovede knap at troekke Vejret; Bestyrtelse, mere end Frygt, havde gjort os stumme, sorstenet os. D yret halede md paa os, medens det ligesom legede med os. 53 Det gjorde et S la g omkring Fregatten, som dengang lob med en F a rt af fjorten Knob, og indhyllede den med sit elektriske Klædebon ligesom ^ en lysende Atmosfoere. Derefter fjernede det sig to eller tre M il, idet det efterlod efter sig en fosforlysende S trib e , ikke ulig de D am phvirvler, som Lokomotivet foran et I l - tog kaster ud fra sig. Pludselig kom det saa igjen farende ud fra den morke Kant af Horisonten, henimod hvilken det havde styret. I tyve S kridts A f stand standsede det med eet S la g , slukkedes — ikke ved at dykke ned under Vandet, thi Skjceret aftog ikke gradvis, men pludselig og som om dets Lyskilde paa eengang var torret ud. Lidt efter viste det sig igjen paa den anden S ide af Fregatten og maatte altsaa enten vcere gaaet udenom den eller vcere smuttet under Skroget. H vert O jeblik kunde der skee et Sammenstod, som maatte blive skjcebnesvangert for os. Jeg stod im idlertid og undrede mig over Fregattens M anovrer. Den flygtede og angreb ikke. Den, som burde sorfolge, blev fo rfu lg t, og jeg henledte Kommodore Farraguts Opmærksomhed derpaa. Hans ellers ubevægelige Ansigt bar Prceget as en ubeskrivelig Forbavselse. „H r. Aronnax, svarede han, jeg veed ikke, hvad det er for et frygteligt Vcesen, jeg har at gjore med, og jeg v il ikke letsindigt scette min Fregat paa S p il i dette Morke. Forresten, hvorledes skulde man angribe, hvorledes skulde man forsvare sig mod det ubekjendte Vcesen? Lad os vente, til det bliver D a g , og R o llerne ville stifte om. 54 De ncerer da altsaa ikke lcenger nogen T v iv l, Kommodore, med Hensyn til D yrets N atur? — Nej, min Herre, det er utvivlsomt en kcempemcessig N arhval. — Maaske, bemcerkede jeg, v il det voere lige saa fa rlig t at ncerme sig den, som en Z ittera a l eller en Rokke. Ganske vist, svarede Kommodoren, og dersom D yret besidder en elektrisk Krast, er det det farligste D y r , som nogensinde er blevet til. Det er, min Herre, Grunden til, at jeg tager mig iag t." O m Natten blev hele Besætningen oppe. Ingen teenrte paa at sove. ^llralmrn Illne o ln, der ikke saae sig istand t il at kappes med Uhyret i Hurtighed, havde sagtnet sin F a rt og gik nu for halv Damp. N a r. hvalen paa stn Side fulgte Fregattens Exempel, lod sig ro lig t vugge af Bolgerne og syntes bestemt paa, ikke at ville forlade Kamppladsen. Henimod M id n a t forsvandt Uhyret im idlertid pludselig, eller, for at bruge et mere korrekt Udtryk, det slukkedes som en uhyre Flamme. V a r det flygtet? M a n maatte frygte, ikke haabe det. M en Klokken lid t over E t om M o r genen lod der pludselig en voldsom Brusen, som om en Vandsojle var bleven slynget op i Vejret. Kommodore F arragut, Ned Land og jeg befandt os dengang i Agterstavnen, hvorfra vi spejdede ud i det toette Morke. „Ned Land, spurgte Kommodoren, De har jo tidt hort Hvalfiskene hvcvse? — Ja , meget tid t, H erre, men aldrig saadanne 55 Hvalfiste, som det har indbragt mig totusinde D o lla rs at faae Kig paa. — Uncegtelig, De har fortjent Douceren. M en siig m ig, ligner denne Lyd ikke det Spektakel, som Hvalfiskene gjore, naar de stode Vandet ud af deres Sprojtehuller? — D et er den samme Lyd, Herre, men denne her er uendelig meget kraftigere. Forresten kan man naturlig v is ikke tage fejl deraf. D et er en Hvalfisk, fom holder sig i vort Kjolvand. Med Deres Tilladelse, H erre, skulle v i imorgen ved Daggry snakke et P a r O rd med den, tilfojede Harpunereren. — Bare den har Lyst t il at hore paa Jer, Ned Land, svarede jeg i en noget tvivlende Tone. — Lad mig blot komme den ncer i fire H arpunlcengders Afstand, faa stal den nok blive nodt t il at hore mig. — M en for at ncerme sig t il den, indvendte Kommodoren, maa jeg vel stille en Hvalfiflefangerbaad t il Deres D isposition? — Ganske vist, Herre. — M en det v il jo vcere at seette mine Folks Liv paa S p il? — Ja , og m it L iv ," svarede Harpunereren ro lig t. Henimod Klokken To om Morgenen viste L ysmassen sig igjen, ligesaa stcerk fom tidligere, fem M i l i Lce fra ^brabnm Innooln. Trods Afstanden, trods Vindens og Bolgernes S to j, kunde man tydelig hore de voldsomme S la g af D yrets H ale, ja endog dets stormende Aandedrag. I det O jeblik, den uhyre N a rhval kom op t il Overfladen for at aande, styrtede Luf56 ten ned i dens Lunger med samme Brusen, som D am - Pen i de uhyre Sylindre as en Maskine paa to tusind Hestes Kraft. „H m ! tcenkte jeg, en Hvalfisk, der er saa stcerk som et helt Kavalleriregiment, maa voere en ganske pceir H valfist." M a n stod paa Udkig, lige in d til det begyndte at dages, og man forberedte sig paa Kampen. Fiskeriredskaberne vare opstillede langs Rcelingen. Den Næstkommanderende lod lade Espingolerne, som slyngede en Harpun en M i l bort, og de lange Bosser, hvis exploderende Kugler saarede selv de voeldigste D y r dodeligt. tied Land havde nojedes med at hvoesse sin Harpun, et frygteligt Vaaben i hans Haand. Klokken Sex om Morgenen begyndte Dagen at gry, og i samme O je b lik , som det forste svage Skjcer viste sig, forsvandt Narhvalens elektriske Lys. Klokken S y v var det fuldstændig D a g , men en toet M orgentaage begrcendsede Synskredsen og trodsede de bedste Kikkerter. Almindelig LErgrelse og Vrede. Jeg klattrede op i Mesanraaerne. Nogle O fficerer befandt sig allerede i Toppen af Masterne. Klokken O tte rullede Taagen tungt hen over Bolgerne, og lid t efter lid t begyndte dens vceldige Vinger at lofte sig. Horisonten udvidede sig og blev klarere. Pludselig, ligesom den foregaaende Dag, hortes Ned Lands Stemme. „D e r er den! B agbord! Agter ude!" raabte Harpunereren. Alles B lik vendte sig i den angivne Retning. Paa halvanden M ils Afstand fra Fregatten saaes et 57 langagtigt, morkt Legeme at hceve sig omtrent tre Fod over Bolgerne. Dets H a le , der var i en voldsom Bevægelse, frembragte uhyre B slgehvirvler. A ldrig havde nogen Hale pidfket Havet med en saadan Styrke. En umaadelig skinnende hvid Fure betegnede D yrets Gang og beskrev en lang krummet Linie. Fregatten noermede sig Hvalfisken. Jeg iagttog den med fuldstændig Ro. I Rapporterne fra 8lmnnon og »elvetia var Uhyrets Dimensioner blevet overdrevet noget, og jeg anslog ikke dets Lcengde t il mere end to hundrede og halvtredsindstyve Fod. Hvad O m fanget angik, kunde jeg vanskelig danne mig nogen Forestilling derom, men i det Hele taget syntes D yre t at vcere scerdeles vel proportioneret. Medens jeg betragtede dette besynderlige Vcesen, opsteg der fra dets Sprojtehuller to S tra a ler as Vand og D am p , der naaede en Hojde as hundrede og tyve Fod. Dette Faktum bescestede mig i min Anskuelse om dets Maade al aande paa. Jeg troede nu bestemt at turde antage, at det horte t il H v ir veldyrenes Afdeling, Pattedyrenes Klasse, Pisciformernes G ruppe, Hvalernes O rden, Fam ilien . . . . ja om den kunde jeg endnu ikke have nogen M ening. H va lernes Orden indbefatter tre Fam ilier, Hvalfisks, Kastelotter og Delfiner. I den sidste har Narhvalerne deres Plads. Enhver af disse Fam ilier deler sig i flere Slcegter, hver Slcegt i Arter, Arterne i V a rie teter. Jeg manglede endnu Varietet, A r t, Slcegt og Familie, men jeg tvivlede ikke om, at jeg ved Skjcebnens og Kommodore Farraguts Hjcelp skulde faa min Klassifikation fuldstcendiggjort. Besætningen ventede utaalmodigt paa Chefens O rdre. Denne betragtede forst opmærksomt D yret og sendte derefter B ud ester Maskinmesteren. Maskinmesteren indfandt sig ojeblikkelig. „D e har Damp oppe? spurgte den Overstkommanderende. >^a, H r. Kommodore! svarede LNastinmesteren. — G odt, fy r til, og fuld F a rt!" Tre Hurraraab hilste denne Ordre. Kampens O jeblik var kommet. Nogle Ojeblikke efter udstedte Fregattens to Skorstene Masser as sort R og, og Dcekket rystede under Mastinernes Bevcegelse. Dreven as sin vceldige Skrue styrede ^bralmm inneoln rast imod D yret. Dette, der ikke gad gjsre sig den Ulejlighed at dykke ned under Vandet, lod Fregatten ro lig t ncerme sig in d til i en halv Kabellængdes Afstand. Derpaa satte det sig langsomt i Bevoegelse og indskrænkede sig t il at vedligeholde den ucevnte Afstand. Paa denne Maade fortsattes Jagten i omtrent tre Kvarteer, uden at Fregatten vandt saa Meget som to Favne ind paa Hvalen. Det var øjensynligt, at man aldrig vilde kunne naa det med denne Fart. Kommodore Farragut trak sig hidsigt i det tykke Skjoeg, som faldt ned over hans Bryst. „N ed L a ud !" raabte han. Kanadieren indfandt sig. „N u , Ned Land, spurgte Kommodoreu, raader I mig endnu t il at scette Baadene ud? —- Liej Herre, thi det Bcest der er der Ingen, 59 der kan fange, naar det ikke selv har Lyst t il at lade sig fange. — M en hvad stal v i da gjvre? — Forcere Dampen, dersom det er m uligt, H r. Kommodore. Med Deres Tilladelse v il jeg stille mig paa Bugsprydet, og dersom v i komme ham tilstrækkelig ncer, v il jeg harpunere ham. — G o d t, N e d ," svarede Kommodore Farragut. Derefterraabte han: „Maskinmester! stcerkere F a r t!" Ned Land Legav sig t il sin Post. D er blev syret endnu stcerkere under Kjedlerne. Skruen gjorde tre og fyrretyve S la g i M inu tet, og Dampen brasede ud gjennem Ventilerne. Loggen blev kastet, og det viste sig, at ^brabaru Illueoln gik med en Fart af syv og en halv M i l i Timen. M en det forbandede D y r bevcegede sig ligeledes med en Hastighed af halvottende M i l i Minen. En heel Time vedligeholdt Fregatten denne Fart, uden at vinde en eneste Favn lcengere ind paa Hvalen. Det var altfor ydmygende for en as den amerikanske M arines Sejlere. En indcedt Vrede havde grebet hele Besætningen. Matroserne skjceldte Uhyret ud, men det nedlod sig ikke t il at svare dem. Kommodore Farragut nsjedes ikke lcenger med at trcekke sig i Skjceget, han bed og ruskede i det. D er blev paany sendt Bud efter Maskinmesteren. „G aaer v i for det hsjeste Tryk, der er m uligt? spurgte den Kommanderende. — J a , H r. Kommodore, svarede Maskinmesteren. — O g Ventilerne ere lastede med? — Med halvsyvende Atmosscere. — Foreg det t i l ti og en halv Atmosfcere!" D et var en cegte amerikansk Ordre. M a n skulde ikke have kunnet give en radikalere Befaling for paa M issisippi at komme forbi en Konkurrent. „J e a n , fagde jeg til min trofaste Tjener, som stod ved Siden af mig, veed D u hvad? det kan meget nemt trceffe sig, at vi gaa i Luften, D u. — S om Herren synes," svarede Jean. Jeg maa dog tilstaa, at jeg ikke havde Noget imod at lvbe den Risiko. Ventilerne bleve lastede; der blev proppet nyt K u l ind i Ovnene; Ventilatorerne sendte nye Strvmme as Luft hen over Ildstederne; ^bralmm lfineolim Fart voxede; dens Master dirrede fra Overst til Nederst; og Rvgmasserne kunde neppe skaffe sig Plads gjennem de a ltfo r snevre Skorstene. M a n kastede Loggen fo r anden Gang. „N u ve l, hvor stcerk er Farten? spurgte Kommodore Farragut. Otte og en halv M i l , Herre. — F y r stoerkere t i l ! " Maskinmesteren adlvd. Manometret udviste ti A tmosfærer. M en Uhyret fyrede sagtens ogsaa; thi det gik ligeledes og uden nogensomhelst Besvcer med en F a rt af otte og en halv M i l i Timen. Hvilken Forfølgelse! D et vilde voere mig umulig t at beskrive den Sindsbevægelse, som fik hele min ^-jcel til at dirre. Ned Land var paa sin Post med fin Harpun i Haanden. Uhyret lod os flere Gange ncerme os t il det. „ V i indhente ham !" raabte Kanadieren. 61 M en i samme O je b lik, han Leredte sig t il at udslynge Harpunen, gled D yret bort med en Hastighed, som jeg ikke kan anslaa t il M indre end femten M i l i Timen. O g tillod det sig ikke ovenikjsbet at drive Gjcek med Fregatten ved midt under dennes storst mulige Fart at gjore et S la g omkring den! E t Raab as Forbittrelse lod fra hele Gescemingen. O m Middagen Klokken T o lv vare v i ikke komne videre end om Morgenen Klokken Otte. Kommodore Farragut bestemte sig da til at anvende mere direkte M id le r. „A h , sagde han, D yret er hurtigere end ^bralmnr Illuoolu. Lad os saa see, om det ogsaa er hurtigere end vore konifle Kugler. Kvarteermester, beordre F o lkene t il Kanonerne forude!" Kanonen paa Bakken blev strax ladet og assyret. Skuddet gik a f, men Kuglen flo j nogle Fod over Hvalen, der holdt sig i en halv M ils Afstand. „E n dygtigere M and t il Kanonen, for Pokker! sireg Kommodoren; fem Hundrede D o lla rs t il le n , der kan trcesse dette djcevleblcendle D y r ! " En gammel graasijoegget Kanoneer — jeg seer ham endnu — med et ro lig t B lik , et koldt Ansigt, ncermede sig t il Kanonen, stillede den og sigtede lcenge. D er lod et stcerkt K nald, som efterfulgtes af Besætningens Hurraraab. Kuglen havde truffet, men ikke i ret Linie. Den var gledet af paa D yrets halvrunde Overflade og var faldet i Bandet en halv M i l fra det. „A h a ! skreg den gamle Kanoneer, skummende af 62 Raseri: hans B o v er nok pantsret med sex Tommers P la d e r! — Forbandet!" raabte Kommodore Farragut. Jagten begyndte igjen, og Kommodore Farragut bojede sig ned t il mig og sagde. „x)eg skal sorsvlge ham, lige til min Fregat springer i Lusten! — J a vel, svarede jeg, og deri gjsr De R e t!" M a n turde haabe, at D yret vilde blive udmattet, og at det ikke ligesom en Dampmaskine vilde vcere ufslsomt for Trcethed. M en det lod ikke til, at Haabet skulde gaa i Opfyldelse. Timerne sorlvb, uden at der mcerkedes nogetsomhclst S p o r til Udmattelse. Forresten bvr det siges t il ^brnknw lnnoolng R oes, at det prcegtige Skib kcempede med en utræ ttelig Jhcerdighed. Den Vejlængde, som det tilbagelagde paa hiin mindeværdige 6te November, bvr neppe anslaaes t il M indre end hundrede M il. M en Natten kom og indhyllede det vuggende Ocean i sine mvrke Skygger. I dette O ieblik troede jeg, at vor Expedition var endt, og at v i aldrig mere skulde see det fantastiske D y r. Jeg bedrog mig. O m Aftenen henimod Klokken halv N i viste sig atter det elektriske L ys, denne Gang to M ile i Lce af S kibet, men ligesaa stoerkt og rent som den foregaaende Nat. Narhvalen syntes ikke at bevcege sig. M aafle var den trcot as Dagens Anstrengelser og sov, idet den lod sig vugge af Bvlgerne. Her frembod der sig en Chance, som Kommodore Farragut besluttede at drage Nytte af. 63 Han uddelte sine O rdrer, ^bralmm lnueolu gik for halv Damp og noermede sig forsigtigt fo r ikke at vcekke sin Modstander. D et er ikke sjeldent, at man midt ude i Havet troefser Hvalsiske sovende, hvilke man da med Held angriber, og Ned Land havde harpuneret flere end en sovende H val. Harpunereren indtog atter sin Plads paa Bugsprydet. Fregatten noermede sig uden S t e j, stoppede paa to Kabellængders Afstand og lod sig drive as den opnaaede Fart. M a n aandede ikke lcenger ombord. En dyb Taushed herstede paa Doekket. V i vare nu ikke mere end hundrede Fod fra den lysende I l d , hvis Glands vopede og bloendede vore Blikke. Loenet mod Kanten af Bakken saae jeg i dette O jeblik Ned Land med den ene Haand holde sig fast t il Klyverbommen og med den anden berede sig til at udslynge sin frygtelige Harpun. Han befandt sig neppe tyve Fod borte fra det ubevægelige D y r. Pludselig strakte han med et Ryk sin Arm frem og slyngede Harpunen. Jeg herte det klingende S to d af Vaabenet, som syntes at vcere stedt paa et haardt Legeme. D et elektriske Lys slukkedes pludselig, og to umaadelige Vandsojler faldt ned paa Fregattens Doek, som de oversvommede med en uhyre S tro m fra Forstavn t il Agterstavn, idet de paa deres Vej voeltede Mennesker og A lt. D er mcerkedes et sorfoerdeligt S to d . Jeg blev slynget ud over Rcelingen, og da jeg ikke fik S tu n der til at gribe fat nogetsteds, styrtede jeg i Havet. 64 Syvende Kapitel. En Hvalfisk af en ukjendt Art. M a g te t jeg blev slaaet af Skrcek ved denne uventede Hcendelse, bevarede jeg ikke destomindre et meget tydeligt In d try k af mine Fslelser. F v rfi sank jeg ned t il en Dybde as vel omtrent tyve Fod. Uden at jeg v il paastaa, at jeg kan maale mig med B yro n eller Edgar P o e , som vare Mestre, fvommer jeg dog ganske godt, og denne Dukkert fik mig derfor ikke t il at tabe Hovedet. To kraftige Tag med Fodderne bragte mig atter op paa Overfladen. M in forste Tanke var at see mig om ester Fregatten. Havde Bescetningen lagt Moerke t il min F o rsvinden? V a r Fregatten gaaet over S ta g ? Havde Kommodore Farragut ladet scette en Baad ud i Vandet? Turde jeg haabe paa Frelse? M orket var teet. Jeg skimtede en sort Diasse, som forsvandt i Vest, og hvis Signallanterner bleve utydeligere ved at fjernes. Det var Fregatten. Jeg ansaa mig for fortabt. -„Hjcelp, H joelp!" raabte jeg og svommede fo rtvivlet efter 4brakam kllnooln. 65 M in e Klceder generede mig. Vandet klistrede dem fast t il min Krop. Jeg sank, jeg kvaltes. „H jc e lp !" D et var det sidste S k rig , jeg gav fra mig. M in. M und fyldtes med Vand. Jeg flog omkring mig, medens jeg sank. Pludselig greb en stcerk Haand fat i mine Kloeder, jeg folie mig med M a g t dragen op t il Overfladen, og jeg horte — ja jeg horte disse O rd blive skreget ind i O re t paa m ig: „H v is Herren vilde vcere saa venlig at flotte sig t il min S kulder, vilde Herren kunne fvomme meget bedre." Jeg greb med min ene Haand om min trofaste Jeans Arm . „ E r det D ig ? spurgte jeg. — Javel er det m ig, svarede Jean, t il Tjeneste. — O g det samme S tod har kastet os begge To i Vandet? — N e i, men da jeg nu engang er i Herrens Tjeneste, maatte jeg jo folge Herren." Den brave F y r fandt dette ganske naturligt. „O g Fregatten? spurgte jeg. — Fregatten? svarede Jean og vendte sig om paa Ryggen. Jeg troer, Herren g jsr klogest i ikke at regne altfor meget paa den. — Hvad siger D u ? — Jeg siger, at i det O jeblik, jeg sprang overbord, hsrte jeg Styrmanden raabe: Roret og Skruen er knust! — Knust?! — Javel, knust af Uhyrets Tand. D et er den !. 5 66 eneste Skade, troer jeg, ^brallam lllnooln har saaet! M en desvoerre fo r os Begge kan den ikke lcenger styres. — S a a ere v i fortabte! — J a , det kan nok vcere, svarede Jean ro lig t; men forresten har vi da endnu nogle Tim er for os, og i nogle Tim er kan der ske Meget." Jeans urokkelige Koldblodighed gav mig nyt M od. Jeg svsmmede kraftigere, men, da mine Klceder hindrede mig i mine Bevægelser, kunde jeg dog kun med 9cvd og neppe holde mig oppe. Jean bemcerkede det. „Dersom Herben vilde tillade mig at gjore et lille S n it," sagde han. S g idet han stak en oplukket Foldekniv ind under mine Klceder, flå r han dem med et ra fl S n it op fra ø ve rst t il Nederst; derefter drog han dem lcempeligt af mig, medens jeg svsmmede for os Begge. Jeg gjorde Jean den samme Tjeneste, og v i vedbleve at „navigere" ved Siden af hinanden. Ikke destomindre var vor S itu a tion forfcerdelig. M aafle havde man ikke lagt Mcerke til vor Forsvinden. O g selv om man havde gjort det, vilde Fregatten, der havde mistet sit Roer, ikke kunne holde ned i Lce t il os. V i kunde saaledes kun scette vor Lid t il Baadene. Jean raisonnerede ganske koldblodigt over denne Hypothese og lagde sin P lan i Overensstemmelse dermed. Forunderlige N a tu r! Denne flegmatiske F yr var her akkurat som naar han var hjemme. D a det var afgjort, at den eneste M ulighed til at blive frelst bestod i at blive optagne as ^brallain lnneollis Baade, kom det an paa at indrette os saa67 ledes, at v i kunde vente paa dem saa Isenge som m uligt. V i besluttede derfor, at v i skulde dele vore Krcefter, for at v i ikke skulde udmattes samtidig. Sagen blev ordnet paa folgende Maade. Medens den Ene af os med korslagte Arme og udstrakte Ben laa ubevægelig paa Ryggen, svommede den Anden og fljod ham fremad. Denne B ugferrolle skulde im idlertid ikke vare mere end ti M in u te r, og idet v i saaledes aflsste hinanden, vilde v i blive satte istand til at holde os oppe nogle T im e r, ja maaske endog t il Daggry. En fattig Udsigt; men Haabet er saa fastgroet i det menneskelige Hjerte. Desuden vare v i to , og endelig, hvor utroligt det end kan synes, selv om jeg havde sogt at tilintetgø re ethvert Haab i m ig , sogt at fo rtvivle , vilde det dog ikke have vceret m uligt for mig. Fregattens og Uhyrets Sammenstod havde fundet Sted omtrent Klokken Elleve om Aftenen. Jeg antog derfor, at v i maatte svsmme en otte T im e r, fo r det blev D a g ; og dette var aldeles ikke u m u lig t, da vi afloste hinanden. Havet, der var temmelig ro lig t, tr u ttede os ikke synderligt. Undertiden sogte jeg med m it B lik at gjennemtrunge dette tutte Morke, som alene afbrsdes af det ved vore Bevugelser frembragte F o sforskin. Jeg betragtede disse lysende B slg er, fom knustes under min Haand, og hvis spejlklare D ug overskyggedes af blyfarvede S trib e r. M a n fluide have troet, at vi befandt os i et Kviksslvsbad. Henimod Klokken E t om Morgenen blev jeg greben af en umaadelig Truthed. M ine Lemmer stivnede under Indflydelsen af voldsomme Anfald as Krampe. Jean 5* maatte holde mig oppe, og hele Omsorgen for vor Frelse hvilede paa ham. S n a rt horte jeg den stakkels F yr snappe ester Vejret. Hans Aandedrcet blev kort og hurtigt. Jeg indsaae, at han ikke vilde vcere istand t il at holde ud meget lcenge endnu. „ S lip m ig! sagde jeg. — S lippe Herren! nei, flat Nogen tilbunds, saa skal jeg forst," svarede han. I dette O jeblik brod Maanen frem fra en stor S ky, som Vinden drev imod Vest. Havets Flade funklede under dens S traaler. Dette velgjorende Lys oplivede vore Krcefter. Jeg loftede Hovedet, mit B lik ssgte ud mod alle Punkter. Jeg fik O je paa Fregatten. Den befandt sig fem M ile borte fra os, som en msrk, noesten utydelig Masse. M en intet S p o r af Baade, intet! Jeg vilde raabe. D o g , hvad skulde det nytte Paa en faadan Afstand? M ine ophovnede Leeber frembragte ikke nogen Lyd. Jean kunde artikulere nogle O rd , og jeg horte ham flere Gange sirige: „Hjcelp, H jcelp!" V i standsede et O jeblik vore Bevoegelser og ly ttede. Det var maasie en af disse bedrageriske Lyde, som det hidsede B lo d fremkalder for O re t; men det forekom m ig, at jeg hsrte et R aab, som svarede paa Jeans. „H orte D u ? stormede jeg. — J a , ja ." O g Jean udstodte et nyt Nodraab. Denne Gang var det ikke m uligt at tage fejl. En menneskelig Stemme svarede vor. Kom denne 69 Slemme fra en eller anden Ulykkelig, som var blevet forladt midt paa Havet, fra et andet O ffer for det S to d , fom var blevet tilfo je t Skibet? Eller var det ikke snarere en Baad fra Fregatten, fom raabte os an i M srket? Jean gjorde en sidste Anstrengelse, og idet han skottede sig paa min Skulder, medens jeg kcempede med en sidste Krampetrækning, leftede han sig halvt op over Vandet og faldt faa udmattet ned igjen. „H vad har D u feet? — Jeg har feet, stonnede han, jeg har feet . . . . men lad os ikke tale . . . . V i maa fpare vore Krcefter." Hvad havde han feet? Jeg ved ikke hvorfor, men i dette O jeblik kom jeg for fsrste Gang t i l at tcenke paa Uhyret. D o g , denne Stemme? . . . . de Tider ere forbi, da Profeter fogle T ilflu g t i Hvalfiskenes Bug. Im id le rtid vedblev Jean at bugsere mig. Undertiden lsftede han Hovedet, saae frem fo r sig og udstsdte et R aab, der blev besvaret af en Stemme paa stedse noermere og ncermere H old. Jeg horte den neppe. M ine Krcefter vare udtomts; mine Fingre spiledes ud; min Haand stottede mig ikke lcenger; min krampagtigt opspoerrede M u n d fyldtes med S a ltv a n d ; jeg stivnede af Kulde. Jeg loftede Hovedet for sidste G a n g , derefter sank jeg . . . . I dette O jeblik stodte et haardt Legeme paa mig. Jeg greb krampagtig fast i det, derpaa mcerkede jeg, at man trak i m ig, at man drog mig op t il Overfladen af Vandet, at m it Bryst udvidedes. O g faa besvimede jeg. Det varede dog sikkert ikke Loenge, fo r jeg, takket 70 en ivrig Gnidning af min Krop, atter fik min Bevidsthed tilbage. Jeg flog Ojnene halvt op. „J e a n ! hviskede jeg. Herren kaldte," svarede Jean. I dette ø je b lik benicerkede jeg i den nedgaaende Maanes sidste S tra a ler et Ansigt, som ikke var Jeans, men som jeg strax gjenkjendte. „N e d ! raabte jeg. Ham selv, Herre. Han er gaaet paa Jagt efter sin Prcemie, svarede Kanadieren. — I er bleven styrtet ud i Vandet ved Fregattens Sammenstvd? J a , H r. Professor; men det er gaaet mig meget bedre end D em , for jeg fik ncesten strax Fodfceste paa en flydende O . — Paa en flydende O ? — Ja , eller rettere sagt, paa vor Koempenarhval. - Forklar Dem, Ned. Ja , see nu kan jeg nok forstaa, hvorfor min Harpun ikke troengte ind i ham, men prellede aldeles as. — H vorfor, Ned, hvorfor? D et er, H r. Professor, fordi Boestet er gjort af Staalplader." Her maa jeg igjen samle mine Tanker, kalde mine M ind e r tilbage, kontrollere mine Forsikkringer. Kanadierens sidste O rd havde vceltet A lt i min Hjerne hulter til bulter. Jeg kravlede hurtigt vverst op paa det halvt i Vandet nedsænkede D y r eller den Gjenstand, som havde ydet os Tilflugtssted. Jeg sparkede t il den; det var ubestrideligt et haardt, uigjsn71 nemtrcengeligt Legeme og ikke denne blode Substans, af hvilken de store Havpattedyr ere dannede. M en denne haarde Krop kunde vcere en Benskal, lig den, som indfattede visse antediluvianske D y r, og jeg kunde saaledes indrangere Uhyret blandt saadanne amfibialske Krybdyr som Skildpadder eller Alligatorer. D og nej, nej. Den sortagtige R y g , som bar u n g, var jevn og g la t, ikke tcekket med P lader, som Taget paa et H us. Naar man stedte t il den, gav den en metalklingende Lyd, og, saa u tro lig t det end var, det lod til, at den . . . . hvad siger jeg? . . . . den v a r gjort af P lader, der vare fastgjorte med Nagler. Ingen T v iv l var m ulig. D yret, Uhyret, N a tu rfænomenet, som havde sat hele den lcerde Verden i Bevoegelse, som havde voeltet op og ned paa og fo rvirret alle Svmcends Indbildningskraft — ja, det stod ikke t il at ncegte, denne Skabning var noget endnu mere Forunderligt: det var en Skabning af Mennestehoender. Opdagelsen af det mest fabelagtige, mest m ythologiske Vcesens Epistens vilde ikke have forbauset mig i saa hvj G rad. A t det Forunderlige kommer fra N a turens Haand, det er let at forstaa; men pludselig med sine egne O jne at see det Umulige paa en u fo rklarlig Maade virkeliggjort af Mennesker, det er Noget, som kan bringe En t i l at studse. Im id le rtid , man turde ikke tove. V i befandt os udstrakte paa Ryggen af et S la gs undersvist Baad, der, saavidt jeg kunde stjonne, havde Form af en uhyre S taalfist. Ned Land var allerede paa det Rene 72 angaaende dette Punkt, og Jean og jeg kunde ikke Andet end dele hans Mening. „M e n ja a , sagde jeg, jaa maa denne Bygning jo indeslutte en eller anden Mekanisme, som driver den fremad! J a , n a tu rlig vis, svarede Harpunereren, og dog har jeg ikke i de tre Tim er, jeg har opholdt mig her, mcerket det ringeste Livstegn hos denne flydende Klippe. — Baaden har altsaa ikke flyttet sig? — N e j, H r. Aronnax, den lader sig gynge af Belgerne, men den bevceger sig ikke selv. — V i vide im idlertid meget godt, at den besidder en umaadelig Hurtighed. D a den nu maa have en Maskine for at frembringe denne Hurtighed, og da en Maskine ikke kan undvcere en Maskinmester, flutter jeg, at v i ere reddede. H m !" svarede Ned Land i en tvivlende Tone. I dette Sfieblik, og ligesom for at understotte min M otivering, hortes der fra Agterstavnen af dette fo runderlige Vcesen en Brusen, som utvivlsomt var fremkaldt af den Skrue, ved Hjoelp af hvilken den satte sig i Bevoegelse. V i fik med Nod og neppe T id t i l at klamre os fast ved den overste D e l, der blev hoevet omtrent en halv Fod i Vejret. Lykkeligvis var Hastigheden forelobig ikke videre stcerk. „Saalcenge han gaaer i horisontal Retning, mumlede Ned Land, har jeg ikke Noget at bemcerke; men dersom han falder paa at stikke ned under V andet, v il jeg ikke give tv D aler for vore S kind." Kanadieren kunde gjerne have sagt fire S killing . 73 Im id le rtid , faa meget desto vigtigere blev det, at man fandt paa en eller anden Udvej t il at scette sig i Forbindelse mod de Versener, som vare indesluttede i det In d re af denne meerkvcerdige Bygning. Jeg sogte paa Ydersiden efter en Aabning, en Luge; men de solidt indhamrede Nagler strakte sig hele Vejen i lige og uafbrudte Rcekker langs Pladernes Kanter. Forovrig forsvandt Maanen i det Samme og efterlod os i et dybt Morke. M a n maatte altsaa afvente Dagen for at finde paa M id le r t il at trcenge ind i det In d re af den undersøiske Baad. V o r Redning afhang faaledes ene og alene af Stemningen hos de hemmelighedsfulde Styrmcend, som bestemte Baadens Bevægelser; og dersom den dukkede ned under Vandet, vare v i fortabte. Bortseet fra dette Tilfcelde, tvivlede jeg ikke om, at det var m uligt at komme i Forbindelse med dem; thi med M in d re de selv tilvirkede den L u ft, de 'skulde bruge, maatte de nodoendigvis nu og da komme op t il Oceanets Overflade for at forny Forraadet af de t il Jndaanding tjenlige M olekuler; men i saa Fald maatte der absolut vcere en Aabning, gjennem hvilken Baaden 'og Atmosfoeren stod i Forbindelse med hinanden. O m at blive frelste af Kommodore Farragut kunde der ikke lcenger vcere blot den ringeste Tale. V i fortes videre mod Vest, og skjondt v i ikke gik med synderlig stcerk F a rt, anslog jeg den dog t il fire M i l i Timen. Skruen pidskede Bolgerne med mathematifk Nojagtighed og kastede nu og da det fosforlyfende Pand funklende hojt op i Luften. Henimod Klokken Fire om Morgenen forogedes Farten. -v-et var kun med Nod og neppe, v i kunde udholde denne voldsomme Hurtighed, under hvilken Bvlgerne pidstedes skummende om os. Lykkeligvis fik Nced fat med Haanden i en stor Kabelring, der var fcestet til den sverste D e l af Pladeryggen, og ved Hjcelp af denne R ing lykkedes det os at holde os fo rsvarligt fast. Endelig led den lange 'Rat tilende. M in svage E rindring tillader mig ikke at skildre alle de In d tryk, fom strommede ind paa mig eller fodtes i mig. Kun et eneste staaer levende for mig. Naar nu og da Havet og Vinden tang stille, troede jeg flere Gange at hore ubestemte Toner, flygtige Harmonier, frembragte as fjerne Akkorder. Hvad var da dette for et hemmelig t undersoist L iv , som hele Verden forgjceves ssgte at faae forklaret? Hvilke Vcesener boede der i denne felsomme Baad? Hvad var det for en Mekanisme, fom fatte den istand t il at bevcege sig med en faa uhort Hurtighed? ^agen gryede. Morgentaagen omgav os z men det varede dog ikke lcenge, for ,den oploste sig. Jeg skulde lige til at foretage en nojagtig Ilnderfogelfe af Skroget, da jeg pludselig mcerkede, at det begyndte at synke. „L>aa, for Lm tan! raabte Ned og sparkede med Foden mod Staalpladen, saa det skingrede. Kan I da ikke lukke op, I infame G aster!" M en det var ingen let Sag at skaffe sig T re - lyd under det bedsvende Spektakel, fom Stempelstagene foraarsagede. Lykkeligvis standsede Baadens nedadgaaende Bevoegelse. 75 Pludselig hertes der fra det In d re af Baaden et B ra g , som om man voldsomt stubbede nogle Bomme frem og tilbage. (§n Plade blev leftet o p , en M and viste sig, udstedte et underligt Raab og forsvandt strax igjen. Nogle øjeblikke efter viste der sig otte grovt byggede Karle, med M aster for Ansigtet. Uden at sige et O rd greb de os og trak os ned i deres forfærdelige Maskine. 76 Ottende Kapitel. UoliMs m mobile. ^e n n e saa voldsomt udforte O verrum pling var qaaet fo r sig med Lynets Fart. M ine Kammerater og jeg havde ikke havt T id t il at vexle et O rd . Jeg veed ikke, hvad de solte, da de bleve forte ind i dette fly dende Fcengsel. Hvad mig angaaer, sslte jeg en Febergysen gjennemrisle mine Lemmer. Hvem havde v i at gjore med? liden T v iv l med nogle S orovere, som exploiterede Havet paa deres V iis . Neppe var den trange Aabning bleven lukket oven over m ig, forend et tcet Morke omgav mig. M ine O jn e , der vare "vante t il Lyset udenfor, kunde ikke skimte Noget. Jeg mcerkede, hvorledes mine nogne Fodder klamrede sig fast t il Trinene i en Jernstige. Ned Land og Jean fulgte mig. Ved den nederste Ende af Stigen aabnedes en D o r, som strax faldt i efter os med en klingrende Lyd. V i vare alene. H vor? Jeg kunde ikke sige, ikke forestille mig det. A lt var M orke, men et saa fu ld stændigt M orke, at selv efter flere M inuters Forlob havde mine O jne endnu ikke kunnet opfange en af 77 disse matte Lysreflexer, som vise sig selv i de sorteste Ncetter. Ned Land, der var rasende over den Maade, man havde behandlet ham paa, gav sin Harme frit Lust. „F o r al Landsens Ulykker, det er Folk, som ere saa grove som S tude! D et mangler bare, at de skulde vcere Menneskeædere! Jeg skulde saamcen ikke undres over det. M en saa Meget er vist, at jeg giver mig ikke godvillig. — Tag det ro lig t, Ned, tag det ro lig t, svarede Jean. Ingen Spektakler i Utide! Endnu har man da ikke stukket os paa Stegespiddet. — Stegespiddet? mumlede Kanadieren; nej, men man har puttet os ind i O vnen, har man. Her er da merkt nok t il det. Gudskelov, min Bowiekniv fo rlader mig a ld rig , og det er altid lyst nok, t il al jeg kan see at bruge den. Den Fersle af disse Banditer, som lcegger Haand paa mig . . . . — Vcer nu ikke hidsig, Ned, sagde jeg, og foros ikke i Ulykke ved Jer unyttige Voldsomhed. M a a - ske lurer man paa os. Lad os heller see at faae at vide, hvor v i ere." Jeg famlede mig frem. D a jeg havde gaaet fem S k rid t, stedte jeg paa en Jernm ur af sammennaglede Plader. D erefter, da jeg vendte mig om, stedte jeg paa et Troebord, ved hvilket der stod flere Trcestole. G ulvet i vort Fcengsel var bedcekket med en tyk S iv - maatte, som dcempede Lyden af vore S kridt. Paa Murene viste der sig ikke S p o r af nogen D e r eller noget Vindu. Jean, som havde gjort en lignende Ronde i modsat R etning, stedte t i l m ig, og v i gik hen i M idten af Kahyten, som kunde vcere tyve Fod lang og ti Fod bred. Hvad Hojden angik, da kunde selv den velvopne Ned Land ikke danne sig noget B egreb om den. D er var allerede gaaet en halv T im e, uden at Situationen havde forandret sig, da pludselig det tcette M vrke gik over i et voldsom stcerkt Lys. V o rt Fængsel blev pludselig oplyst, det v il sige, det blev pludselig fyld t af en saa umaadelig Klarhed, at jeg i B e gyndelsen ikke kunde holde mine O jne aabne. Paa dets Hvidhed og dets Styrke gjenkjeudte jeg dette elektriske Lys, der udbredte omkring den undersoiffe Baad ligesom en pragtfuld Fossorglands. Efterat jeg imod min V illje havde lukket Ojneue, aabnede jeg dem igjen og opdagede, at Lyset strommede ud fra en matsleben Halvkugle, som befandt sig i den sverste D e l af Kahyten. „Endelig faaer man da Lys i Sagen, raabte Ned Land, som med sin Kniv i Haanden endnu bestandig holdt sig i Forsvarsstilling. — J a , svarede jeg, men derfor er det just ikke sagt, at vor S tillin g bliver lysere. - Taalmodighed, H r. Professor," bemoerkede den flegmatiske Jean. Den pludselige Belysning tillod mig at undersøge de mindste D etailler i Kahyten. D er fandtes In te t uden Bordet og de fem Trcestole. Den usynlige D s r var hermetisk tillukket. Ikke en Lyd rsrte sig, A lt syntes uddoet i denne Baads In d re . Sejlede den? Befandt den sig paa Overfladen af Vandet? 79 Eller soenkede den sig ned i Dybderne? Jeg var ikke istand til at gjoette det. Im id le rtid , den lysende Kugle var neppe bleven toendt uden Grund. Jeg antog derfor, at det ikke vilde vare loenge, fo r Nogle af Besætningen viste sig. Naar man har i Sinde at glemme Folk, lyser man ikke op om dem. Jeg bedrog mig ikke. En S ts j af B olte, som fkjodes tilbage, lod sig hore; D sren aabnedes, to Moend traadte ind. Den Ene var lavt bygget, men undersoetsig, med brede S kuldre, solide Lemmer, kraftigt Hoved, stort sort Haar, tykke Knebelsbarter, skarpt og liv lig t B lik , i hele sin Person proeget af denne sydlige Livlighed, som i Frankrig karakteriserer den provencalske Befolkning. D iderot har meget rigtig paastaaet, at Menneskets Manerer ere metaforiske. Denne lille M and var i Sandhed et Bevis derpaa. M a n anede, at han i sit dagligdags S prog maatte odsle men Prosopopeer, M e to nymier og Hypallager, Noget, som jeg iovrig aldrig fik bekrceftet, da han altid ligeoverfor mig betjente sig af et selsomt, uforstaaeligt S prog. Den anden Ubekjendte fortjener en mere nojagtig Beskrivelse. En Discipel af G ratiolet eller Engel vilde have kunnet lcese i hans Ansigt som i en aaben Bog. Jeg opdagede uden Vanskelighed de fremherskende Egenskaber. — S e lv tillid , thi hans Hoved loftede sig fr it og stolt over den af hans Skulder dannede B u e lin ie ; — Ro, thi hans noesten blege Hud tydede paa et ro lig t B lodom lob; — Energi, hvilket fremgik af hans Lsienlaagsmufklers hurtige Sammentrykninger; — endelig 80 M o d , thi hans kraftige og dybe Aandedrag tilkendegav en hej Grad af vita l Expansion. Jeg kan tilfs je , at denne M and var stolt, at hans rolige og faste B lik fyntes at afspejle hans Tanker, og A lt dette i Forening, Overensstemmelsen mellem Udtrykket i hans Legemsbevoegelser og hans M in e spil (efter Fysiognomernes Iagttagelser), vidnede om en ubeskrivelig Freidighed. Jeg fslte mig uvilkaarlig beroliget i hans Ncervcerelse, og jeg lovede mig et heldigt Udfald af vor Sammenkomst. O m denne Person var fem og tredive eller halvtredsindstyve A ar gammel, kunde jeg ikke asgjore. Han var h o j, havde en bred Pande, lige Ncese, en skarp tegnet M und, proegtige Teender, endelig Hoender, der vare lange, „psykiske" for at bruge et Udtryk fra K iro - gnomonien, det v il sige: de vare vcerdige til at tjene en oedel Sjoel. Denne M and var ubestridelig den mest beundringsværdige Type, jeg nogensinde var truffen paa. En ejendommelig Omstændighed ved ham var den, at hans O jn e , der fade lid t langt fra hinanden, kunde omfatte paa engang ncesten en Fjerdedel af Synskredsen. Denne Evne — jeg har siden lagt Mcerke t il det — fordobledes ved en Synsevne, fom endog overgik Ned Lands. Naar denne Ubekjendte fixerede en Gjenstand, rynkede hans O jenbryn sig, hans brede Oienlaag noermede sig til hinanden, saa at de dannede en Kreds omkring Pupillen, og saa at de begrcendfede Udstrækningen af Synsfeltet, — og nu betragtede han. Hvilket B lik ! H vor det forstyrrede de ved Afstanden formindskede Gjenstande! H vor det trcengre ind lige til Sjoelen! H vor det gjennemforfkede 81 de for vore O jne saa uigjennemtrcengelige Vandmasser! O g hvor tydeligt lceste det ikke gjennem dem, hvad der foregik i Havets dybeste Dybder! De to Ubekjendte, som vare ifvrte Baretter af Odderskind og Vandstovler af Scelhundestind, bare Kloeder, der vare forfærdigede af et ejendommeligt S la g s T o j, og som sluttede toet om Kroppen, saa at de tillods Lemmerne at bevoege sig frit. Den Storste af dem — sjensynlig den Kommanderende ombord — betragtede os med en overordenlig Opmærksomhed, men uden at sige et O rd . Derefter vendte han sig t il sin Ledsager og begyndte at samtale med ham, men i et S prog, som jeg ikke kunde forstaa. D et var et velklingende, harmonist, bojeligt S prog, hvis Vokaler syntes at voere underkastede en meget stiftende Betoning. Den Anden svarede ved at ryste paa Hovedet og ved to eller tre aldeles uforstaaelige O rd . Derefter syntes han at henvende sig med Ojekast umiddelbart t il mig. Jeg svarede paa godt Fransk, at jeg ikke forstod hans S prog. M en han syntes ikke at forstaa mig, og Situationen begyndte at blive pinlig. „Herren kan jo alligevel fortcelle vor Historie, sagde Jean t il m ig ; maaste de Herrer der kunde fo rstaa et eller andet O rd af den." Jeg begyndte at berette om vore Eventyr, idet jeg tydeligt artikulerede alle Stavelser, og uden at jeg glemte en eneste Detaille. Jeg opgav Navn og Bestilling og præsenterede endelig i bedste Form Professor Aronnax, hans Tjener Jean og Harpunereren M r . Ned Land. I. 6 82 Manden med de milde og rolige Ostne horte paa mig stille, endog hofligt, og med en utvetydig O p mærksomhed; men der var In te t i hans Ansigt, som antydede, at han havde forstaaet min Fortcelling. D a jeg standsede, sagde han ikke et eneste O rd. D er stod tilbage at gjsre Forsog paa at tale Engelsk. Maaske skulde man kunne gjore sig forstaaelig paa dette S p ro g , som ncesten er universelt. Jeg kunde baade det og Tydsk tilstrækkeligt til at kunne laste det flydende, men ikke saaledes, at jeg kunde tale det korrekt. O g her gjaldt det fremfor A lt om at blive forstaaet. „N aa , nu er det jer T o u r, sagde jeg t il H a rpunereren; trcek op, M r . Land, af jer Hjernekiste det bedste Engelst, som nogensinde en Angelsachser har ta lt, og prov om Lykken v il vcere Jer gunstigere." Ned Land lod sig ikke bede lcenge, men begyndte at fortcelle min Fortcelling forfra. Indholdet var det samme, men Formen forstjellig. I Overensstemmelse med sin Karakter malede Kanadieren med de stcerkeste Farver. Han beklagede sig heftigt over at vcere bleven scengslet tiltro d s fo r Folkeretten, spurgte om, i K ra ft af hvilken Lov man saaledes holdt ham tilbage, paaberaabte sig Habeas-corpus Loven, truede med at sorsolge Dem, som frcekt tilsidesatte den, slog ud, gestikulerede, raabte og endte m ed, ved en meget udtryksfuld Gestus, at lade forstaa, at vi vare ncer ved at do af S u lt. D et var fuldstoendig sandt, men v i havde ncesten glemt det. T il Harpunererens store Forbavselse syntes hans 83 O rd ikke at vcere blevne bedre forstaaede end mine. Vore Forhorsdommere gjorde ikke en Bevcegelse. Det var lydeligt at se, at de hverken forstode Aragos eller Faraduys S prog. Meget forlegen over, at v i forgjceves havde udtomt vore filologiste Ressourcer, vidste jeg ikke, hvad der var at gjore, da Jean sagde t il m ig: „H v is Herren v il tillade det, saa v il jeg fortcelle Historien paa Tydst. — Hvad for Noget, kan D u Tydst? spurgte jeg. — S om en Flamloender, med Herrens Tilladelse. — B rilla n t, ta l vcek min V en." O g med sin rolige Stemme fortalte Jean nu fo r tredie Gang de forfkjellige E ventyr, v i havde oplevet. M en trods Fortællerens elegante Vendinger og smagfulde Accentuering, gjorde det tydste S prog heller ikke Lykke. Endelig, dreven t il det Merste, samlede jeg alle Stumperne af mine ferste S tudier og begyndte at berette Historien paa Latin. Cicero vilde have stoppet sine O ren t i l og jaget mig ud i Kjokkenet. Im id le rtid lykkedes det mig dog at slippe nogenledes helskindet fra det. M en, bestandig intet Resultat! Efter at ogsaa dette sidste Forsog var mislykket, veplede de to Ubekjendte nogle O rd i deres ubegribelige S prog og trak sig tilbage uden engang at have henvendt t il os en af disse beroligende Gestus, som forstaaes overalt i Verden. Doren lukkedes. „D e t er en Nederdrægtighed! streg Ned Land, som for tyvende Gang blev rasende. Kan man tcenke sig M agen! M a n taler t il disse S lyn gle r paa Fransk, 6* Engelsk, Tydst, Latin, og der er Ingen af dem, som er saa hoflig at svare! — Tag det ro lig t, Ned! sagde jeg til Harpunereren, der kogte af Raseri. Det forer ikke til Noget at vcere hidsig. — M en veed D e , H r. Professor, svarede Ned, at man udmcerket godt kan do as S u lt i dette Jernbur. — Bah, sagde Jean filosofisk, man kan holde loenge ud endnu. — M ine Venner, sagde jeg, lad os ikke fo rtvivle. V i have befundet os i en endnu voerre S itu a tion. G jo r mig den Tjeneste at opscette at danne Jer en D om om denne Baads Befalingsmand og Bescetning. — M in M ening er fcerdig, svarede Ned Land; det er Skurke. — — G o d t; og fra hvilket Land? — Fra Skurkenes Land! — Bedste Ned, det Land er endnu ikke tilstrækkelig tydelig angivet paa Kortet. Jeg tilstaaer, at det er vanskeligt at bestemme de to Ubekjendtes Nationalitet. D et Eneste, man kan sige, er, at de hverken ere Franskmand, Englcendere eller Tydskere. Im id le rtid vilde jeg voere tilbojelig t il at tro, at Kaptajnen og hans Næstkommanderende ere fodte under sydlige Bredegrader. D er er noget S y d lig t ved dem. M en om de ere S p a niere, Tyrker, Arabere eller Hinduer, kan jeg ikke afgjore, ialfald ikke efter deres fysiske Type. O g hvad deres S prog angaaer, saa er det fuldstændigt ufatteligt. — D er seer man Manglerne ved ikke at kunne alle S prog, svarede J e a n , eller Mangelen ved ikke at have et eneste S p ro g ! 85 — D et vilde ikke hjoelpe til Noget, svarede Ned Land. Moerker I da ikke, at disse Mennesker have et sceregent S prog, et S prog, som er opfundet for at gjore stikkelige Folk, der ville have Noget at spise t il M iddag, fortvivlede. M en existerer der vel nogetsomhelst Land i Verden, hvor det all aabne M unden, bevccge Kjceberne, smadste med Teenderne og Loeberne, ikke bliver forstaaet? Betyder det ikke i Qvebeck som paa Pom otou-O erne, i P a ris som ved Antipoderne: jeg er sulten, giv mig Noget at spise!? — A a , sagde Jean, der er saa indskrænkede Naturer . . . ." Just som han sagde disse O rd , aabnedes Doren. En Steward (O pvarter) traadte ind. Han bragte os Kloeder (Somandsjakker og Somandsbuxer), der vare forfærdigede af et S to s, som jeg ikke kjendte. Jeg skyndte mig at klcede mig paa, og mine Ledsagere fulgte m it Exempel. Im id le rtid havde Stewarden — der maaste var dsvstum — doekket Bordet med tre Kuverter. — Se, nu drejer Vinden sig, sagde Jean; dette her tegner jo godt. — Bah, svarede den vrantne Harpunerer, hvad troer I , man spiser her? Skildpaddelever, Hajsistesilet og en Scelhundebofsteg. — V i faa at see," sagde Jean. De med S olvlaag bedcekkede Fade bleve stillede i symmetrist Orden paa Dugen, og v i satte os tilbords. Ganske vist havde v i at gjore med civiliserede Mennesker, og, hvis ikke det elektriske Lys, som oversvommede os, havde vceret, vilde jeg have troet, at jeg befandt 86 mig i Spisesalen i Hotel ^cteipbi i Liverpool eller i ttra n ll-llo io l i P a ris. Jeg maa im idlertid sige, at Brod og V in manglede fuldstændigt. Vandet var frisk og klart, men dog altid Vand — hvad Ned Land ikke syntes om. As de Retter, som bleve serverede for os, kjendte jeg forsijellige S la gs Fisk, der vare udmærket godt tillavede. O m forskjellige andre, iovrig fortræffelige, Retter, kunde jeg derimod ikke udtale Mig, og jeg vilde end ikke have vceret istand t il at sige, om de sirev sig fra Plante- eller Dyreriget. Hvad Bordservicet angaar, da var det elegant og udmcerket smagfuldt. Enhver Gjenstand, Skeer, Knive, Gafler, Tallerkener, bar Bogstavet bi, der var omgivet as en Devise, hvoraf jeg her meddeler et nsjagtigt Facsimile. Nobilis In inobils. B e v c e g e lig i d e t B e v o e g e lig e . Denne Devise passede fuldstændig paa den undersoisie B aad, naar man blot husiede at oversoette in ved s og ikke ved paa. Bogstavet IV, var sikkert Begyndelsesbogstavet i den gaadefulde Persons Navn, som forte Kommandoen over Skibet. Ned og Jean anstillede ikke saa vidtloftige Reflektioner; de skyndte sig at spise, og jeg fulgte deres Exempel. Jeg var iovrig temmelig beroliget med Hensyn t il vor Skjoebne, og det syntes mig lydeligt nok, at vore Vcerter ikke havde isinde at lade os do af S u lt. Im id le rtid , der er en Ende paa A lt i denne V e rden, selv paa saadanne Folks Graadighed, som ikke have spist i femten Tim er. Efterat vor Appetit var 87 tilfredsstillet, begyndte Trangen til S o vn at gjore sig uimodstaaelig gjceldende. Det var en meget naturlig Reaktion efter den lange N a t, i hvilken v i havde kcempet med Doden. „Jeg stal, min T ro , sove rigtig godt, sagde Jean. — Jeg sover allerede," sagde died Land. M ine to Kammerater strakte sig ud paa M aatten i Kahyten og laa snart i en dyb S ovn. Jeg for min D el gav ikke saa let efter for denne voldsomme Sovnlyst. Tusinde Tanker hobede sig op i min S jcel; tusinde uloselige Sporgsm aal dukkede op deri; tusinde Billeder holdt mine Ajenlaag aabnede. H vo r vare v i? Hvilken ufattelig M a g t forte os? Jeg mcerkede, eller snarere jeg troede at mcerke, at Baaden scenkede sig ned i Havets dybeste D yb. En tung M are satte sig paa m it Bryst. Jeg skimtede i disse hemmelighedsfulde Tilflugtssteder en hel Verden af ukjendte D y r, med hvilke denne Baad, der var levende, bevcegelig, frygtelig som de, syntes at vcere beslægtet . . . . S a a beroligedes min Hjerne, min Indbildningskraft blegnede i en usikker Dvale, og jeg faldt i en dyb S ovn. Niende Kapitel. Ned Lands Forbittrelse. ^ v o r loenge denne S o vn varede, veed jeg ikke, men den maa have varet loenge, eftersom v i udhvilede os fu ld stændig fra vore Anstrengelser., Jeg var den, der forst vaagnede. M ine Kammerater rorte sig endnu ikke, men laa udstrakte hver i sit Hjorne som to livlose Masser. Neppe var jeg staaet op fra m it temmelig haarde Leje, for jeg folte min Hjerne lettet, mine Tanker klarede. Jeg foretog nu en n y, nojagtig Undersøgelse as vor Celle. In te t var forandret i Henseende t il den indre O rdning. Fcengslet var fremdeles Fcengsel, Fangerne fremdeles Fanger. Kun havde Stewarden benyttet sig af vor S o vn t il at tage af Bordet. In te t antydede en noer forestaaende Forandring i vor S itu a tion , og jeg spurgte mig selv i fuldt A lv o r, om v i da vare domte t il for bestandig at leve indespcerret i dette B u r. Denne Udsigt forekom mig saa meget mere pinlig, som jeg — om end Hjernen var bleven befriet fra Gaarsdagens Tynge — folte en underlig Trykken over Brystet. Jeg aandede kun med Anstrengelse. Den 89 tunge Luft var ikke tilstrækkelig for mine Lungers V irk somhed. Skjondt Cellen var rummelig, var det dog tydeligt, at v i havde fortceret en stor D e l af den I l t , den indeholdt; thi i Virkeligheden indaander et Menneske i en Time saa megen I l t , som der findes i hundrede Litrer L u ft, og denne L u ft, fom paa samme T id fyldes med et ncesten ligesaa stort Kvantum Kulsyre, bliver da ubrugelig t il Jndaanding. D et var folgelig nodvendigt at forny Atmosfceren i vort Foengsel og uden T v iv l i hele Baaden. M en her opstod et Sporgsm aal for mig. H v o rledes bar Befalingsmanden over denne svommende B o lig sig ad hermed? E rholdt han Luft ved Hjcelp af kemiske M id le r, idet han ved Varme frigjorde den i klorsur K a li indeholdte I l t og absorberede Kulsyren i kaustifi K a li? I saa Fald maatte han vedblivende staa i Forbindelse msd Fastlandet for at kunne forskaffe sig det nodvendige M ateriale. Eller indskrænkede han sig derimod alene til at komprimere Luft i Reservoirerne og saa at lade den strsmme ud derfra efter Besætningens Fornodenhed? Maaske. Eller, hvilket vilde vcere det Simpleste, det mest økonomiske, indskrænkede han sig til, ligesom Hvalfisken, at gaa op til Vandfladen for at aande og for at forny fin Luftbeholdning for fire og tyve T im e r? Hvorledes det end forholdt sig, og hvorledes end Methoden var, syntes det mig meget nodvendigt ikke at tove med at benytte den. I V irkelig heden var jeg allerede tvunget t il at fordoble mine Aandedrag for at inddrage den Sm ule I l t , som der endnu fandtes, da jeg pludselig folie mig forfrifket ved en ren og af saltagtige Dampe parfumeret Luftstrom. 90 D et var Sovinden, den oplivende, jodsvangre S o vind. Jeg aabnede Munden paa vid G ab, og mine Lunger fyldte sig med friste Molekuler. Paa samme T id mcerkede jeg en Vuggen, en ubetydelig, men dog folelig S lingren. Baaden, Plade-Vidunderet, var sjensynlig steget op til Havets Overflade for at drage Aande paa Hvalfiflemaneer. Jeg var saaledes nu fu ld stændig paa det Rene med Fartojets Ventilationsindretning. Efter at jeg i dybe D rag havde indaandet denne rene Luft, fogte jeg efter Lederen, — efter „Aeristreu" om man saa v il, — fom sorte denne velgjorende S tro m ind t il os. D et varede ikke lcenge, for jeg fandt den; ovenover Doren var der et L u fth u l, gjennem hvilken der trængte en frist Luftstrom ind , fom saaledes fo rnyede den sordcervede Atmosfcrre i Kahyten. S aavidt var jeg kommet i mine Observationer, da Ned og Jean ncesten samtidig vaagnede under I n d flydelsen af denne livlige Luftstromning. De gned O jnene, strakte sig og vare i et O jeblik paa Benene. „H a r Herren sovet godt? spurgte Jean med sin vante Hoflighed. — Meget godt, min brave V en, svarede jeg. O g De, Ned Laud? — Som en Sten, H r. Professor. M e n , hvis jeg ikke tager fe jl, forekommer det m ig, v t jeg indaander ligesom en Havbrise." En Somand knude ikke tage fejl i dette Punkt, og jeg fortalte Kanadieren, hvad der var foregaaet, medens han sov. „G o d t, sagde han; der have vi en Forklaring 91 paa den Hvcesen, som v i herte, da 4l»rakam lnneoin fik den foregivne N arhval isigte. — Ganske vist, M r . Land; dengang trak den Vejret. — M en, H r. Aronnax, jeg har ikke mindste Begreb om, hvad Klokken kan vcere, — med M indre det skulde vcere M iddagstid? — M iddagstid, min kjcere Harpunerer? S ig hellere Frokosttid; thi der er sikkert gaaet et D sgn siden igaar. — D et v il med andre O rd sige, at v i skulde have sovet i 24 Tim er, bemoerkede Jean. — J a , det er min M e n in g , svarede jeg. — Jeg v il ikke modsige, sagde Ned Land. S te - werden skal vcere velkommen, enten han saa bringer Middagsmad eller Frokost. — J a , selv om han bringer begge Dele paa engang, tilfojede Jean. — R ig tig t, svarede Kanadieren; v i har Ret t il to M aaltider, og hvad mig angaaer, stal jeg tage dygtig t fat paa dem begge. — N u vel, Ned, lad os vente, sagde jeg. D et er tydeligt, at disse Ubekjendte ikke have isinde at lade os do af S u lt ; thi i saa Fald vilde Middagsmaden igaar have vceret en Dumhed. — M ed M in d re man har isinde at fede os! bemoerkede Ned. — Sniksnak, svarede jeg, v i ere ikke faldne i Hoender paa Kanibaler. — En Gang er ingen Gang, svarede Kanadieren alvorligt. Hvem veed, om ikke disse Fyre i lang T id have maaltet undvcere ferskt Kjod, og i saa Fald vilde tre udmoerket sunde og velskabte Kroppe som H r. P ro fessoren, hans Tjener og jeg . . . . — Forjag disse tomme LEngstelser, Ned, svarede jeg Harpunereren, og fremfor A lt , lad Dem ikke af dem forlede t il Ubesindighed ligeoversor vore Veerter, hvilket kun vilde forvoerre vor S tillin g . — Hvordan det saa end forholder sig, sagde Harpunereren, saa er jeg saa sulten som en Ravn, og der viser sig ikke S p o r hverken af M iddag eller Frokost. M r. Land, svarede jeg, man maa rette sig ester Reglementet ombord, og jeg er sikker paa, at vore M aver gaa stcerkere end Kokkens Uhr. — J a saa er der ikke Andet for end at stille Diaverne rigtig t, bemcerkede Jean roligt. D et ligner Jer, min Ven Jean, riposterede den utaalmodige Kanadier. I bruger hverken jer Galde eller jere Nerver. Bestandig ro lig ! I vilde saamcen voere istand t il at sige Tak for M a d , sorend der var blevet lcest tilbo rd s, og t il hellere at do af S u lt end at beklage Jer. Ja , hvorfor skulde man ogsaa gjore Andet? — N a tu rlig vis for at komme t il at beklage sig; det er altid Noget, det. O g dersom disse Sorovere — jeg siger Ssrovere af Hensyn t il H r. Professoren, som forbyder mig at kalde dem Menneskeædere — dersom disse Sorovere indbilde sig, at de kunne holde mig indespærret i dette B u r, hvor jeg er lige ved at kvceles, uden at de skulde mcerke Noget t il de Eder, som jeg krydrer min Harme med, saa tage de fejl. H or nu. H r. Aronnax, sig nu Deres Mening rent ud; troer 93 D e , at man v il holde os lcenge indespærrede i denne Jernoefke? — S andt at sige, bedste Ned, jeg veed ikke mere derom end I . — J a , men hvad troer D e? — Jeg troer, at Tilfceldet har gjort os t il M e d videre af en vigtig Hemmelighed. Dersom nu Besætningen paa den undersøiske Baad har Interesse as at bevare den, og dersom denne Hemmelighed er dem vigtigere end tre Menneskers Liv, saa troer jeg, at vor Tilvcerelse staaer paa S p il. I modsat Tilfcelde v il Uhyret, som har flugt os, ved den forste, den bedste Lejlighed sikkert give os tilbage t il den Verden, som Leboes af vore Lige. — Med M indre man indrullerer os i Besætningen, sagde Jean, og beholder os t i l . . . . — T il det O je b lik, sortsatte Ned Land, da en Fregat, der er mere hurtig eller behcendig end ^brabsm luueoln, faaer fat i denne Soroverrede og sender dens Bescetning og os op at aande fo r sidste Gang i T o p pen af en S torraa. — G odt raisonneret, M r . Land, svarede jeg; men saavidt jeg veed, har man endnu ikke gjort os noget Forslag i den Retning. D et er da ingen Nytte til at tale om , hvad v i skulde gjore i paakommende T i l fcelde. Jeg gjentager det, lad os vente, lad os benytte os af Omstændighederne, og lad os lade vcere at gjore Noget, siden der ikke er Noget at gjore. — Tvertim od, H r. Professor, svarede Harpunereren, som ikke vilde give sig; man maa netop gjore Noget. — O g hvad, M r . Land? 94 — Flygte. — D et kan undertiden voere vanskeligt nok at flygte fra et „jordisk" Fcengsel, men det forekommer mig, at det er aldeles ug jo rlig t at flygte fra et undersoifk Fcengsel. — N aa, Ned, sagde Jean, hvad svarer I paa Herrens Indvendinger. Jeg skulde da aldrig tro , at en Amerikaner kunde blive ra a d v ild !" Harpunereren tang synlig forlegen. N e j, en Flugt under de Forhold, hvori v i nu Lefandt os, var fuldstændig um ulig, men en Kanadier er en halvvejs Franskmand, hvilket tydeligt viste sig i det S v a r, som Ned Land omsider gav. „D e aner altsaa, H r. Aronnap, svarede han efter nogle Ojeblikkes Betænkning, De aner altsaa ikke, hvad de Folk bor gjsre, som ikke kunne flippe ud af deres Fcengsel? — Nej, min Ven. — Det er meget simpelt; de maa indrette sig paa at blive der. — J a , sagde Jean, det er altid bedre at vcere indeni end ovenpaa eller nedenunder. — Det v il sige, efter at have smidt disse Fangevogtere, disse S lu tte rs , disse Opsynsmcend ud! tilfojede Ned Land. — Hvad fo r Noget, Ned, tcenker I for A lvo r paa at bemcegtige Eder Fartojet? — I ramme A lvo r, svarede Kanadieren. — Det er umuligt. — O g hvorfor, Herre? D er kunde tilbyde sig en eller anden gunstig Lejlighed, og jeg indseer ikke, 95 hvorfor man ikke fkulde benytte sig af den. Dersom der kun er en Snees M and ombord paa denne M a skine, ville to Franskmcend og en Kanadier dog vel nok kunne saae B u g t med dem, fkulde jeg tro ." M a n maatte heller gaae ind paa, end diskutere Harpunererens Jdee; derfor indskrænkede jeg mig ogfaa t il at svare: „Lad Lejligheden komme, M r . Land, og vi saae at see, hvad der er at gjsre. M a n kan kun bruge List, og det er ikke ved at gjsre sig hidsig, at man fremkalder den gunstige Lejlighed. Lov mig derfor, at I v il tage Situationen som den er, uden at blive alt for heftig! — Jeg lover det, H r. Professor, svarede Ned Land i en lid t mere ro lig Tone. Jeg skal ikke sige et eneste heftigt O rd og ikke gjsre en eneste voldsom B e vægelse, selv om Maden ikke indfinder sig med den Regelmoessighed, som man maa snste. — Jeg har Eders O rd derpaa," svarede jeg Kanadieren. Hermed standsede Samtalen, og enhver af os fo rdybede sig i sine egne Tanker. Jeg maa tilstaa, at jeg for min P a rt, tiltrods for Harpunererens tillid s fulde Forventning — ikke gjorde mig Illusioner. Jeg stolede ikke paa den gunstige Lejlighed, som Ned Land havde ta lt om. For at blive saa godt mansvreret, som den blev, maatte den underssiste Baad have en talrig Bescetning, og i Tilfcelde af en Kamp vilde v i saaledes have en altfor stor Overmagt imod os. F o rresten maatte v i fremfor A lt veere f r i , hvilket v i ikke vare. Jeg saae ikke nogensomhelst Udvej t il at slippe ud af denne hermetisk tillukkede Pladekahyt, og dersom den selsomme Befalingsmand paa denne Baad — hvad der i det Mindste syntes tro lig t — havde en Hemmelighed at bevare, vilde han ikke lade os gaa fr it omkring ombord. Sporgsmaalet var im idlertid, om han vilde befri sig fra os ved V old, eller om han en Dag vilde kaste os i Land paa et afsides Sted. Disse Hypotheser forekom mig at veere uomtvistelige, og man maatte vcere en Harpunerer for at haabe paa at kunne gjenvinde sin Frihed ved egen M agt. Jeg indsaae io v r ig , at Ned Lands Ideer vilde blive mere og mere bittre, efterhaanden som Reflexionen bemægtigede sig hans Hjerne. Jeg horte, hvorledes, Ederne efterhaanden begyndte at sprutte frem af hans M u n d , og jeg saae hans Gestus blive mere og mere truende. Han rejste sig, gik omkring som et v ild t D y r i sit B u r, slog og sparkede t i l Vceggene. Im id le rtid gik Tiden, Sulten lod sig mcerke mere og mere grusomt, Stewarden viste sig ikke, og dersom man i Virkeligheden ncerede nogen V e lvillie for os, glemte man uncegtelig a lt for lcenge vor S tillin g som S kib brudne. Ned Land, hvis kraftige M ave skreg altfor hojt, blev mere og mere hidsig, og tiltrods for hans Lofte, frygtede jeg stcerkt fo r, at det vilde komme t il et Udbrud, dersom nu pludselig En af Besætningen viste sig. I endnu to Tim er voxede Kanadierens Vrede, han kaldte, han skreg, men forgjceves. Pladevoeggene vare dove. Jeg horte ikke den mindste S to j i det I n dre af Fartojet, som syntes uddoet. Det bevcegede sig ikke; thi jeg vilde naturligvis have kunnet mcerke det, 97 dersom Skroget havde rystet ved Stemplernes Bevægelse. Ilden T v iv l nedscenket i Dybet, tilhorte det ikke loenger Jorden. Denne dumpe Taushed var forfærdelig. Jeg vovede ikke at gjsre nogen S lu tn in g om, hvor lcenge denne vor Forladthed, denne vor Jsolerethed i vort Fcengfel endnu kunde vare. Det Haab, som jeg havde fattet efter vort M ode med Skibets B e fa lin g smand , blegnede lid t efter lid t. Denne M ands milde B lik , det cedelmodige Udtryk i hans Ansigt, det Noble i hans H oldning, A lt forsvandt lid t efter lid t af min Erindring. Han fremstillede sig atter for mig, faaledes som han nodvendig maatte vcere, fom ubarmhjertig, grusom. Jeg indfaae, at han stod udenfor Menneskeligheden, at han var utilgængelig for enhver m ild F o - lelse, at han var en Fjende af, og at han maatte have Grund t il at noere et uudslukkeligt Had mod sine M e d mennesker. M en vilde da denne M and lade os do af S u lt, indestoengte i dette trange Fcengfel, prisgivne t il H ungersvodens sorfcerdelige Fristelser? Denne stroekkelige Tanke bemcegtigede sig min Sjcel med uimodstaaelig Styrke og fyldte mig, da Indbildningskraften kom den r il Hjoelp, med en vanvittig Rcedsel. Jean vedblev at vcere rolig. Ned Land stummede af Raseri. I dette D je b lik hortes der en S to j udenfor. M a n horte Fodtrin paa M eialgulvet. Boltene bleve studte fra, Doren aabnedes, Stewarden traadte ind. F o r jeg havde kunnet gjsre en Bevcegelse fo r at forhindre det, havde Kanadieren styrtet sig over den Ulykkelige, staaet ham t il Jorden og grebet ham i i , 7 98 Struben. Stewarden var noer ved at kvwles under hans kraftige Haand. Jean var allerede ifcerd med at vriste Harpunererens Hoender bort fra den ulykkelige F yr, og jeg vilde lige t il at forene mine Anstrengelser med hans, da jeg pludselig blev naglet fast t il min Plads af folgende O rd , som bleve udtalte paa Fransk: „Berolige D em , M r . Land, og D e , H r. P ro fessor, behag at hore m ig." 99 Tiende Kapitel. Vandenes Herre. § !e t var Befalingsmanden ombord, som talte saaledes. Ned havde hurtigt rejst sig op. Paa et Tegn af sin Herre vaklede den halvkvalte Steward ud af Kahyten, og saa stor var den Kommanderendes Herredomme over sine F o lk, at ikke en M ine forraadte den Forbittrelse, som han dog maatte fole overfor Kanadieren. Jean, der mod sin V illie var spoendt, og jeg, der var stagen as Forbauselse, afventede i Tavshed Slutningen as denne Scene. Den Kommanderende, der taus skottede sig til Bordhjsrnet, og som stod med korslagte Arme, betragtede os meget opmoerksomt. Betoenkte han sig paa at tale? Fortrod han de O rd , som han nylig havde sagt paa Fransk? M a n skulde noesten tro det. Ester nogle Ojeblikkes Taushed, som In g e n af os toenkte paa at bryde, sagde han med en rolig og gjennemtrcengende Stem m e: „M in e Herrer, jeg taler ligesaa godt Fransk som L.ydsk, Engelsk og Latin. Jeg kunde saaledes godt have svaret Dem ved vort forste M o d e; men jeg onstede serst at kjende Dem og siden at tcenke over 7» 100 I : I i Sagen. Deres fiirdobbelte Referat, som i Henseende t il Indholdet stemmede saa neje overens, har overbeviist mig om, at De virkelig ere de Folk, De udgiver Dem for. Jeg veed n u , at Tilfoeldet har sort i min Ncerhed H r. Pierre Aronnax, Professor ved det naturhistoriske Museum i P a ris , der besinder sig paa en videnskabelig Rejse i Udlandet, hans Tjener Jean, samt Kanadiereu Red Land, Harpunerer ombord paa Fregatten ^brabam Illnooln as de forenede Staters O rlogsflaade." Jeg bukkede stiltiende. D et var ikke noget S p srg smaal, som den Kommanderende rettede til mig, folgelig var der heller ikke Noget at svare. Han talte med stor Elegance og uden fremmed Accent. Hans S æ tningsbygning var klar, hans O rd rigtig t valgte, hans Evne t il at udtrykke sig meget betydelig. Jkkedestomindre gjorde han ikke In d try k paa mig af at voere min Landsmand. Han fortsatte med folgende Bemærkninger: „D e mener uden T v iv l, min Herre, at jeg har opsat temmelig lcenge at aflcegge Dem dette andet Besog. Grunden er den, at efterat jeg havde overtydet mig om Deres Id e n tite t, onskede jeg noje at overveje, hvorledes jeg burde stille mig til Dem. Jeg har lcenge vceret tvivlraadig. De uheldigste Omstændigheder har fo rt Dem i Noerheden af en M and, som har brudt med Menneskeheden, De er trcengt forstyrrende ind i mit Liv . . . . — U friv illig t, sagde jeg. — U friv illig t? svarede den Ubekjendte, idet han hcevede Stemmen en Sm ule. E r det u friv illig t, at __________________________ 101 ^bealmm Lincoln forfolger mig paa alle Have? E r De u friv illig t gaaet ombord paa denne Fregat? Have Skibets Kugler u friv illig t ramt Skroget af m itF a rto j? H ar M r . Ned Land u friv illig t slynget fin Harpun efter m ig ? " Jeg mcerkede i disse O rd en undertrykt F o rb ittrelfe. Jeg havde im idlertid et meget naturligt S v a r paa hans Bebrejdelser, og dette S v a r gav jeg, „ M in Herre, sagde jeg, De kjender uden T v iv l ikke Noget til de Diskussioner, for hvilke De har vceret Gjenstand faavel i Evropa fom i Amerika? De veed ganske vist ikke, at de Ulykkestilfælde, som ere fremkaldte ved Sammenstod med Deres nnderfoiske B y g ning, har ophidset den offenlige M ening paa begge Steder? Jeg v il ikke trcette Dem ved at opregne de utallige Hypotheser, ved hvilke man har fogt at forklare det uforklarlige Fcenomen, hvis Hemmelighed De alene kjender. M en De maa vide, at da ^braim in lunooln forfulgte Dem in d til det stille Havs hojeste Bredegrader, troede den at forfolge et eller andet skrækkeligt Havuhyre, fra hvilket man for enhver P ris burde befr i Oceanet." E t fvagt S m il krusede den Kommanderendes Lceber. Lidt efter svarede han i en mere rolig Tone: „H r. Aronnap, De v il dog vel neppe vove at paastaa, at Deres Fregat ikke lige faavel vilde have fo rfu lg t og beskudt en underfoifk Baad som et H a vuhyre?" Dette Sporgsm aal satte mig i Forlegenhed. T h i ganske vist vilde Kommodore Farragut ikke have gjort sig nogen Betænkelighed deraf. Han vilde have anfeet 102 det for sin P lig t ligesaavel at sdeloegge et saadant Apparat som en koempemcessig N arhval. „D e indseer altsaa, min Herre, vedblev den Ubekjendte, at jeg har Ret t il at behandle D em som Fjender." Jeg svarede ikke, og det af gode Grunde. Hvad nytter det at diskutere saadanne Sporgsm aal, naar Magten omstyrter de bedste Argumenter. „Jeg har leenge vaklet, gjentog den Kommanderende. D er var In te t, som tvang mig til at vise Dem Gæstfrihed. Dersom jeg vilde flille mig af med D em , havde jeg ingen Interesse af at se Dem igjen. Jeg kunde have sat Dem op paa Platformen af dette S kib, som nu tjener Dem til Tilflugtssted. Jeg kunde have scenket mig ned i Havet og glemt, at De nogensinde havde existeret. Havde jeg ikke havt Ret dertil? — En V ild havde vel Ret dertil, svarede jeg, men ikke et civiliseret Menneske. — H r. Professor, asbrod den Kommanderende mig hurtigt, jeg er ikke, hvad De kalder et civiliseret Menneske. Jeg har brudt fuldstændigt med S a m fundet, af Grunde, som jeg alene har Ret t il at domme over. Jeg adlyder solgelig ikke dets Love, og jeg beder Dem aldrig at paakalde dcm overfor m ig." Det var ren Besked for Pengene. E t G lim t as Vrede og Foragt tindrede i den Ubekjendtes O jne, og jeg anede en forfcerdelig Fortid i dene M ands Liv. Ikke alene havde han stillet sig udenfor de menneskelige Love, men han havde gjvrdt sig uafhcengig, fr i i Ordets strengeste Forstand, — han var ikke t il at ramme. Hvem skulde vel vove at sorfslge ham i 103 Havets D yb, da han paa dets Overflade spottede alle Bestræbelser efter at faa Overmagt over ham? Hvilket Skib skulde vel kunne udholde et S to d af hans undersoifle M o n ito r? Hvilken Pladeklcedning, hvor tyk den end var, vilde voere istand t il at udholde et S to d af hans Pantserspids? In te t Mnnneske var istand t il at kroeve ham t il Regnflab for hans Handlinger. Alene G ud, dersom han troede paa en saadan, vilde vcere istand t il at have nogen M a g t over ham. Saadanne Tanker soer med Lynets Fart gjennem min S joel, medens den selsomme Fremmede stod taus og ligesom henfunken i sig selv. Jeg betragtede ham med en Interesse, der var blandet med Skroek, uden T v iv l omtrent paa samme Maade som O d ip betragtede Ssinxen. Efter en temmelig lang Taushed tog den Kommanderende igjen tilorde. „Jeg har altsaa vaklet, sagde han, men jeg har antaget, at min Interesse kunde bringes i Overensstemmelse med den naturlige Medlidenhed, paa hvilken ethvert levende Vcesen har Krav. De ville forblive her ombord, eftersom Skjoebnen nu engang har bragt Dem herhen. De ville blive f r i, og t il Gjengjceld for denne isvrig aldeles relative Frihed agter jeg kun at paalcegge Dem en eneste Betingelse. Deres ZEresord om, at De ville underkaste Dem den, er mig t i l strækkeligt. — T a l, min Herre, svarede jeg; jeg tcenker, at denne Betingelse er en saadan, at enhver hcederlig M and kan gaa ind paa den. — Ja , min Herre, Betingelsen er denne: D et 104 er m u lig t, at visse uforudsete Hændelser kunde tvinge mig t il for nogle Tim er eller nogle Dage at holde Tem indespærrede i Deres Kahyter. D a jeg bestandig onster at undgaa at bruge M agt, venter jeg as Dem i dette Tilfcelde — endnu mere end i noget andet - - en passiv Lydighed. Id e t jeg handler saaledes, befrier jeg Dem fra ethvert Ansvar, idet det paahviler mig at gjsre det um uligt for Tem at fee, hvad der ikke bor fees. G aar De ind paa denne Betingelse?" D er foregik altsaa ombord i det Mindste besynderlige T in g og faadanne, som ikke maatte sees af Nogen, der ikke havde stillet sig udenfor Samfundets Love. Im ellem de Overraskelser, som ventede mig i Fremtiden, turde denne ikke veere den mindste. „ V i gaa ind paa Betingelsen, svarede jeg. Jeg beder Dem blot, min Herre, om Tilladelse til at gjvre et Spvrgsm aal, et eneste. — T a l, min Herre. - De har sagt, at v i skulle vcere fuldstændig fr i ombord. — Fuldstcendig. — Jeg vilde gjerne spvrge Dem, hvad T e forstaaer ved denne Frihed. — N u, Frihed t il at gaa, komme, fee, iagttage A lt , hvad der foregaaer her — A lt med Undtagelse af nogle sjeldne Tilfcelde — kort sagt den samme Frihed, som v i selv, mine Kammerater og jeg, have. — T ilg iv , min Herre, indvendte jeg, denne Frihed er jo kun Fangens Frihed t il at bevcrge sig i sit Fcengsel. Den er ikke tilstrcekkelig for os. 105 — Ikke destomindre m a a den voere tilstrcekkelig fo r Dem. — H vad! skulle v i for bestandig renoncere paa at gjenfe vort Fcedreland, vore Slcegtninge, vore Venner. — Ja , min Herre! M en at renoncere paa igjen at gaa ind under dette uudholdelige jordiske Aag, som Menneskene kalde Frihed- er maaske ikke saa pinligt, fom De antager. — Guds D od, raabte Ned Land, jeg giver a ldrig m it AEresord paa, at jeg ikke v il prvve paa at flygte. — Jeg bryder mig ikke om Deres LEresord, M r . Land, svarede den Kommanderende koldt. — M in H erre, yttrede jeg, der mod min V illie blev hidsig, De misbruger Deres M a g t over os. Det er Grusomhed. — Nej, min H erre, det er M ild h e d ! De ere mine Fanger efter Striden. Jeg bevogter Dem, skjondt jeg med et O rd kunde scette Dem ned i Havets A fgrund. De har angrebet m ig, De er kommet paa S p o r ester en Hemmelighed, som intet Menneske i V e rden maa kjende, Hemmeligheden i min hele Existens. O g T e troer, at jeg v il sende Dem tilbage t il denne Jord, som ikke lcenger maa vide Noget om m ig? A ld rig ! Naar jeg holder Dem tilbage, er det ikke Dem, jeg beskytter, men mig selv." Tisse O rd antydede, at Befalingsmanden havde taget en Beslutning, som ikke lod sig rokke ved Grunde. „Altsaa, min Herre, svarede jeg, De giver os ganske simpelt Valget mellem Liv og T e d ? — J a ! — M ine Venner, sagde jeg, paa et saadantSpsrgsmaal er der inlet S v a r. M en vi have ikke ved noget AZresord bnndet os t il Fartsjets Chef. — Nej, min Herre," svarede den Ubekjendte. Derefter fortsatte han med en noget mildere B etoning: „T illa d mig nu at fuldfere, hvad jeg agtede at sige Dem. Jeg kjender Dem, H r. Aronnax. De, om end ikke Deres Kammerater, v il maaste ikke faae saa megen Grund t il at beklage Dem over det Tilfoelde, fom har knyttet Deres Skjcebne til min. De v il blandt de Vcerker, som jeg bruger ved mine y n d lingsstudier, finde det as Dem publicerede Arbejde over de store Havdybder. Jeg har ofte loest deri. De har fs rt Deres Underssgelser faa vidt frem, som den jo rdiske Videnskab tillod Dem det. M en De veed ikke A lt , De har ikke feet A lt. T illa d mig at sige Dem, H r. Professor, at De ikke v il komme t il at beklage Dem over den T id , fom De tilbringer her ombord. D e v il komme t il at rejse i et Vidundernes Land. Studsen, Forbauselfe v il efter al Rimelighed blive Deres scedvanlige Sjælstilstand. De v il ikke let kunne blive ligegyldig for det Skuespil, fom uophsrligt frembyder sig for Deres D jne. Jeg snfker paa en ny underfoisk Verdensomsejling — hvem veed: maafke den sidste — at gjenfe A lt det, som jeg har kunnet studere i disse saa ofte gjennemstreifede Haves Dybder, og De skal vcere min Medstuderende. Fra denne Dag v il De komme t il at fcerdes i et nyt Element. De v il komme t il at se, hvad intet andet Menneske har seet (thi jeg og mine Moend kunne ikke komme i Betragt107 ningl, og vor Planet stal ved min Hjcelp afflore Dem sine sidste Hemmeligheder." Jeg kan ikke ncegte det, — disse O rd af K aptajnen gjorde et dybt In d try k paa mig. Jeg var d e r blevet ro rt paa m it omme S te d , og for et O jeblik glemte jeg, at Synet as disse moerkvcerdige T in g ikke kunde opveje Tabet af Friheden. Forovrig gjorde jeg Regning paa Fremtiden fo r at faae dette vigtige S p o rgsmaal lost, og jeg indskrænkede mig t il at svare: „ M in Herre, De har brudt med Menneskeheden, men jeg troer dog ikke, at De har brudt med enhver .menneskelig Folelse. V i skulle ikke glemme, at v i ere Skibbrudne, som barmhjertigt ere blevne optagne af Deres S kib. Hvad mig angaar, da indseer jeg fu ld t v e l, at ifald den videnstabelige Interesse var istand t i l at fordrive Loengslen efter Friheden, vilde dette vort M ode bringe mig en meget rig Erstatning." Jeg havde troet, at den Kommanderende vilde have rakt mig sin Haand fo r at besegle vor Aftale. Han gjorde det im idlertid ikke. Jeg beklagede det, for hans egen S kyld. „ E t sidste S porgsm aal! sagde jeg, da jeg saae, at dette uforklarlige Vceseu stod i Begreb med at fjerne sig. — T a l, H r. Professor. — M ed hvad N avn tor jeg kalde Dem? — M in Herre, svarede den Kommanderende, for Dem er jeg kun K a p t a jn N e m o. Deres Ledsagere og De selv er fo r mig kun Passagerer paa N a u - t i l e n . " Kaptajn Nemo kaldte. En Steward indfandt sig. 108 Kaptajnen gav ham nogle O rdrer i dette besynderlige S prog, som jeg ikke forstod. Derefter vendte han sig til Kanadieren og Jean og sagde: „ E t M a a ltid venter Dem i Deres Kahyt. V il De solge med denne M and. — D et er ikke Noget at sige Nej t i l , " svarede Harpunereren. Jean og han begave sig nu endelig ud af denne Kahyt, i hvilken de havde vceret indespærrede i over tredive Tim er. „O g nu, H r. Aronnax, Frokosten venter, tillad, at jeg viser Dem Vej. — Jeg staaer t il Deres Tjeneste, H r. K aptajn." Jeg fulgte Kaptajn Nemo. Saasnart v i vare gaaede nd ad D oren, kom v i ind i en med elektrisk Lys oplyst Gang. Ester at v i havde gaaet omtrent tredive S kridt, aabnede en ny D o r sig for mig. Jeg traadte ind i en Spisesal, der var dekoreret og msbleret i middelalderlig S til. Hoje Egeskabe, med ind lagte Elfenbens-Prydelser, stods i hver Ende af S a le n ; paa Hylderne glindsede Porcellain- G la s- og Fajancearbejder as umaadelig Vcerd. Det masstve Bordselv blinkede i de S tra a le r, som trcengte ned fra et lysende Loft, hvis lette M alerier mildnede og doem- Pede Lysskjoeret. M id t i Salen stod der et rigtdcekket B ord. Kaptajn Nemo anviste mig min Plads. „Scet D em , sagde han, og spis som en M and, der er lige ved at do as S u lt." Frokosten bestod af en D el R etter, som skrev stg fra H avet, samt af nogle andre, der vare mig fuld109 stcendig ubekjendte, baade hvad Beskaffenheden og P ro duktionsstedet angik. Maden var, jeg tilstaaer det, fo rtræ ffelig; den havde ganske vist en ejendommelig Sm ag, men man voente sig hurtigt t il den. Alle Fødemidlerne syntes mig stcerkt sossorholdige, og jeg sluttede, at de skrev sig fra Havet. Kaptajn Nemo betragtede mig. Jeg spurgte ikke, men han gjoettede mine Tanker og svarede af sig selv paa de Spsrgsm aal, jeg vnskede at henvende t il ham. „Størstedelen as disse Retter ere Dem ubekjendte? sagde han. De behvver im idlertid ikke at vcere bange for at spise dem; de ere sunde og noerende. Jeg har i Lang T id givet Afkald paa alle Fsdemidler fra Landjorden, og jeg befinder mig vel derved. M in Bescetning lever af det Samme som jeg, og den trives dog scerdeles godt. — Altsaa, spurgte jeg, stamme alle disse Retter fra Havet? — Ja , H r. Professor, Havet tilfredsstiller alle mine Fornvdenheder. Undertiden kaster jeg mine Net ud, og jeg trcekker dem op igjen saa fyldte, at de ere ncer ved at briste. Undertiden gaaer jeg paa Ja g t i dette Element, der synes saa ufremkommeligt for Mennesker, og jeg jager V ild te t, som ligger skjult i mine unversoiske Skove. M in e Hjorder grcesse, ligesom den gamle Neptuns, paa Havets P ra irie r. Jeg har der en uhyre Domaine, som jeg selv drager Fordel as, og som stedse giver Frugt uden at tilsaaes." Jeg betragtede Kaptajn Nemo med en vis Forbauselse og svarede: „Jeg begriber fuldstændig v e l, H r. Kaptajn, at Deres Net kan forsyne Deres Bord med fortræffelige Fist. Derimod forstaaer jeg ikke saa godt, hvorledes De er istand t il at forfslge V ildtet i de underssiste Skove; og endnu mindre forstaaer jeg, hvorledes der nogensinde kan komme blot den mindste Sm ule Kjsd paa Deres' Spiseseddel. — Jeg bruger heller aldrig Kjsd as Landdyr, svarede Kaptajn Nemo. — O g dog, dette . . . .? svarede jeg og viste paa et Fad, hvor der endnu laa nogle Skiver Filet. — De troer, det er K js d , H r. Professor, men det er kun Havstildpadde-Filet. Og her seer De en Delfin-Lever, som De maaste vilde antage for Floesteragout. M in Kok er udmoerket dygtig og excellerer i den Kunst at gjsre Noget ud af Havets sorstjellige Fsdemidler. Sm ag paa disse Retter. Se her konserverede H oloturier, som en M alayer vilde erklcere for uforlignelig. Se her en Creme, h vo rtil Melken er taget fra en Hvalfisks Brystvorter og Sukkeret fra de store Tangplanter i Nordssen. Endelig, tillad mig at byde Dem nogle syltede Ssstjerner, der ikke give de saftigste Frugter Noget efter. O g jeg smagte paa det Altsammen, mere af N ysgjerrighed end af Lyst til at fraadse, —- betagen, som jeg var, af Kaptajn Nemos forunderlige Fortoelling. „M e n dette H a v, H r. Aronnax, vedblev han, dette vidunderlige, uudtsmmelige H a v, det ikke alene ssder mig, det klceder mig ogsaa. Disse Stoffer, som De er issrt, ere voevede as visse Snegles Byssus, og de ere farvede med de Gamles Purpur, der er bleven tilsat med en violet Farve, som jeg har hentet fra 110 111 Middelhavets Aplysis. De P arfum er, som De v il finde paa Toiletbordet i Deres Kahyt, ere tilvirkede ved Destillation af Havplanter. Deres Seng bestaaer af Havets blodeste Zostera. Deres Pen v il vcere en Hvalfistebarde, Deres Blcek den af Blæksprutterne a fsondrede Voedske. N u giver Havet mig A lt, en Dag skal A lt vende tilbage t il det. — De elsker Havet, H r. Kaptajn? — J a , jeg elsker Havet. Havet er A lt, det bedcvkker de syv Tiendedele af Jordkloden. Dets Aandedrcet er rent og sundt. D et er en umaadelig A rken, i hvilken Mennesket aldrig er ene, fordi han foler Livet bolge omkring sig paa alle Kanter. Havet er - kun Vehikel for en overnaturlig og forunderlig T i l værelse, det er kun Bevcegelse og Kjcerlighed, det levende Uendelige, som en af Eders Digtere har sagt. I Virkeligheden, H r. Professor, Naturen aabenbarer sig her med sine tre R iger, M in e ra lrig e t, Planteriget, Dyreriget. D et sidste repræsenteres her paa det mest Storartede af fire Grupper Plantedyr, af tre Klasser Leddyr, af fem Klasser B lo d d y r, af tre Klasser H virveldyr, Pattedyr, Krybdyr og utallige Legioner af Fifle, en umaadelig Dyreverden, som indbefatter mere end tretten tusinde Arter, og af hvilke kun en Tiendedel tilhorer det ferske Vand. Havet er Naturens vceldige Beholder. M ed Havet er Jordkloden saa at sige begyndt, og hvem veed, om den ikke v il ende dermed! D e r hersker den dybeste S tilhed. Havel adlyder ingen Despoter. Paa dets Overflade kunne de vel endnu udove deres uretmcessige Rettigheder, de kunne flaaes, odelcegge hverandre, gjore den t il en Skueplads for alle jordiske Rcedsler. M en tredive Fod under Overfladen, der ophorer deres M a g t, der knEkkes deres Indflydelse, der forsvinder deres S to rhed. Lev, min Herre, lev i Havets S kjo d! D e r alene er Uafhængighed, der trceffer jeg ingen Herre, der er jeg f r i ! " Kaptajn Nemo standsede pludselig midt i fin B egejstring. Havde han ladet sig rive hen og glemt sin vante Tilbageholdenhed? Havde han fagt for Meget? Han gik nogle Ojeblikke op og ned ad G u lvet i en spalteret Tilstand. S aa beroligede hans N erver sig, hans Ansigt antog igjen det sædvanlige kolde Udtryk, og han vendte sig om til mig og sagde: „N u , H r. Professor, er jeg til Tjeneste, hvis De har Lyst t il at bese N autilen." 113 Ellevte Kapitel. Nautilen. K a p ta jn Nemo rejste sig. Jeg fulgte ham. En D s r med to F lvje aabnede sig i Salens Baggrund, og jeg traadte ind i et Voerelse af samme Størrelse, som det jeg nylig havde forladt. Det var et Bibliothek. Hoje Reoler af sort Palisandertrce, indlagte med Kobber, bare paa deres Hylder en Mcengde ens indbundne Bsger. Reolerne strakte sig Salen rundt og aflsstes i den nederste Ende af store bekvemme og elegante Sofaer. Nogle Læsepulte, der efter Behag kunde flyttes frem og tilbage, stode spredte hist og her. M id t i Salen var der et stort B o rd , bedcekket med Flyvefkrifter og nogle allerede gamle Aviser. Det elektriske Lys fled ned over denne harmoniske Helhed fra fire matslebne Kugler, der vare halvt indfattede i det snirklede Loft. Jeg betragtede med uforstilt Forbavselse denne smagfuldt indrettede S a l og vilde neppe tro mine egne B jn e . „Kaptajn Nem o, sagde jeg t il min Voert, der havde strakt sig mageligt paa en af Sofaerne, — dette Bibliothek vilde vcere en Prydelse for de fleste af Fastlandets Paladser, og jeg bliver i Sandhed aldeles I 8 114 lamslaaet af Forbavselse, naar jeg toenker paa, at det kan felge Dem i Havets dybeste Dybder. — H vor skulde man sinde sterre R o , storre S tilhed, H r. Professor? svarede Kaptajn Nemo. T i l byder Deres Kabinet i Museet Dem bedre T i l stugts sted? — Nej, H r. Kaptajn, og jeg maa tilfeje, at det er meget fattigt i Sammenligning med Deres. De har her en sex L syv tusinde B ind . . . . — T o lv Tusinde, H r. Aronnax. D et er det eneste Baand, som binder mig t il Jorden. Verden har ophort at existere for mig fra den D a g , da min N aut il for forste Gang dykkede ned under Vandet. Den D ag kjobte jeg de sidste as mine B eger, de sidste af mine Flyvefkrifter og de sidste Aviser, og jeg ensker at tro, at Menneskeheden siden dengang hverken har skrevet eller toenkt. J o v rig , H r. Professor, staa disse Beger t il Deres Tjeneste, og De kan bruge dem uden at sperge om Tilladelse." Jeg takkede Kaptajn Nemo og noermede mig H y lderne. De bugnede af videnskabelige, moralske og literaire Voerker i alle S prog. M en jeg saae ikke et eneste statsekonomisk Arbeide; saadanne Beger syntes at voere fuldstoendig banlyste ombord. Karakteristisk nok vare alle disse Beger meget ubestemt ordnede og uden Hensyn t il det S p ro g , i hvilket de vare afsatte s , — hvilket beviste, at Kaptajn Nemo maatte voere istand til at loese flydende ethvert Vcerk, som han hoendelsesvis Iras paa. B landt disse Voerker bemoerkede jeg de ypperste oeldre og moderne Mestervoerker, det v il sige A lt, hvad 115 Menneskeheden har frembragt af Betydeligt i Historie, D igtning og Videnstab, ligefra Homor t il V ic to r Hugo, fra Xenophon t il Michelet, fra Rabelais til M adam George Sand. M en ifcer havde Videnstaben bragt fine bedste Skatte t il dette Bibliothek. B o g er, der omhandlede Mekanik, Balistik, Hydrografi, Meteorologi, G eografi, Geologi osv. havde en ikke mindre vigtig Plads end de naturhistoriske Voerker, og jeg sluttede mig t i l , at dette maatte voere Kaptajnens N ridlingsstudium. Jeg saae her hele H um boldt, hele Arago, Voerker af Foucault, af Henry S a inte-H ila ire , Deville, af Chasles, af M iln e Edw ards, af Q uatrefages, af Tyndall, af Faraday, af Berthelot, af Sechi, af Petermann, af M a u ry, af Agassis, af D a rv in osv. Frem deles de videnstabelige Akademiers S k rifte r, de fo rstjellige geografiste Selskabers Beretninger, endelig blandt Andet, smukt indbundet, de to B iu d , fom jeg maaste skyldte Kaptajn Nemos venlige Modtagelse. A f Josef Bertrands S krifte r forsynede endog en, nemlig hans Bog om Astronomiens Grundlceggere, mig med en sikker D a to ; thi da jeg vidste, at den var udkommet i 1 8 6 5 , kunde jeg stutte, at Nautilen ikke for den T id havde begyndt fine ejendommelige Togter. Det kunde altsaa nu i det Hojeste voere tre A ar siden, Kaptajn Nemo begyndte sin undersoiste Existens. Jeg haabede iovrig, at nyere Arbejder vilde hjcelpe mig til at danne mig et endnu bestemtere Begreb om dette Tidspunkt. M en jeg havde jo Tiden fo r mig t il at anstille disfe Eftersogelfer, og jeg vilde ikke sinke mig paa dette fsrste Bessg ombord paa Nautilen. „H r. Kaptajn, sagde jeg, jeg er Dem af Hjertet 8 * 116 taknemlig, fordi De har stillet dette Bibliothek t il min D isposition. D er findes heri videnskabelige Skatte, som jeg ikke v il undlade at benytte mig as. — Denne S a l er ikke alene et Bibliothek, sagde Kaptajn Nemo, det er tillige et Rogevcerelse. — E t Rygevcerelse! raabte jeg. M a n ryger altsaa ombord? — Ja , naturligvis. — I saa Fald, H r. Kaptajn, er jeg noesten f r i stet til at tro, at De har bevaret nogle Forbindelser i Havanna. — Paa ingen Maade, svarede Kaptajnen. Prov denne C ig a r, H r. Aronnax. Skjsndt den ikke er fra Havanna, to r jeg vcedde paa, at De v il synes om den, dersom De forstaaer Dem paa Tobak." Jeg tog den tilbudte Cigar, hvis Form erindrede mig om Londres-Cigarer, men som syntes at vcere fabrikeret af Guldblade. Jeg tcendte den ved en B ra - sero, der blev baaret af en elegant Broncefod, og jeg indsugede de forste D rag med en Elsters Vellyst, som ikke har roget i to Dage. „D e n er fortræffelig, sagde jeg, men det er ikke Tobak. —- Nej, svarede Kaptajnen, denne Tobak skriver sig hverken fra Havanna eller Orienten. Det er et S la g s nikotinholdigt Alge, som Havet forsyner mig med, stjondt noget sparsomt. Savner De Deres Londrescigarer, H r. Professor? — H r. K aptajn, jeg foragter Londrescigarer fra idag af. — Ryg da saameget, De har Lyst t il, og bryd 117 Dem ikke om, hvorfra Cigarerne komme. De staa ikke under nogen Regerings K o n tro l, men ere ikke mindre gode derfor, faavidt jeg stjonner. — Nej, tvertim od." I det Samme aabnede Kaptajn Nemo en D o r, der laa ligeoverfor den, gjennem hvilken jeg var traadt ind i Bibliotheket, og jeg kom nu ind i en umaadelig stor og elegant oplyst S a l. Den dannede en stor Firkant med afrundede H jerner og var fem og tredive Fod lang, tyve Fod bred, fepten Fod hej. E t lysende Loft, dekoreret med elegante Arabesker, udbredte en klar og m ild D ag over de i dette Museum samlede V id undere. T h i det var i Virkeligheden et M useum , i hvilket en intelligent og odfel Haand havde samlet alle Naturens og Kunstens Skatte i et saadant artistisk H u lte r-til-bu lte r, som plejer at udmcerke et M a le r-A te lier. Omtrent tredive M alerier af de stsrste Mestre, skilte fra hverandre ved glindsende Ridderrustninger, beklcedte Veeggene, der vare overtrukne med Tapeter i en streng S til. Jeg saae her Billeder, fom vare uhyre kostbare, og fom jeg for Størstedelen havde beundret i forstjellige evropceiske Sam linger og paa M aleriudstillinger. De gamle Mestres forskjellige Skoler vare repræsenterede ved en Madonna af R afael, en Jo m fru as Leonard da V inci, en Nymfe af Correggio, en kvindelig F igur af T itia n , Tilbedelsen af Veronese, en H im m elfart af M u rillo , et P o rtra it af Holbein, en M unk af Velasquez, en M a rty r af R ib e ira , Kermessen af Rubens, to flamske Landstaber af Teniers, tre smaa Genrebilleder af Gerard D o w , af M e tfu og P o u l P o tte r, to Billeder af Gericault og Prudhon, nogle 118 Marinestykker af Backuysen og af Verne. A f moderne M alerier saaes Billeder as D elacroix, In g re s , Decamp, T ro yo n , Meissonier osv. Nogle beundringsværdige M a rm o r- og Broncestatuer, Kopier i sormindflet Maalestok, hcevede sig paa deres Piedestaler i Hjernerne af dette pragtfulde Museum. Den Tilstand af Forbavselse, som Kaptajn Nemo havde spaaet om, begyndte allerede at bemcegtige sig min Sjcel. „H r. Professor, sagde denne forunderlige M and, De maa undskylde den Ugenerthed, hvormed jeg modtager Dem, og den Uorden, som hersker i denne Salon. — H r. Kaptajn, svarede jeg, uden at jeg v il soge at udforste, hvem De er, tor jeg vel see en Artist i Dem? — En Puder af Kunsten, min Herre. I gamle Dage holdt jeg af at samle disse Mennesteaandens ypperste Vcerker. Jeg var en ivrig Eftersoger, en ivrig Jaeger, og jeg er saaledes blevet istand til at komme i Besiddelse af flere Vcerker af hojt Vcerd. Det er de sidste Erindringer om den J o r d , som er dod for mig. Ester min Opfattelse ere Eders moderne Artister ikke as nyere D atum end de gamle. De have Alle en Tilvcerelse paa en to ll tre tusinde Aar, og jeg sammenblander dem i mine Tanker. Kunstens Mestre blive aldrig gamle. — O g disse Komponister? sagde jeg, idet jeg viste paa en N oengde P a rtitu re r af Weber, Rossini, M o za rt, Beethowen, H aydn, M eyerbeer, Herold, W agner, Auber, G ounod, Massv og mange Andre, der laa spredte omkring paa et storre Orgelpiano, som indtog en af Salonens Sidevcegge. 119 — Disse Komponister, svarede Kaptajn Nemo, ere Samtidige af O rfeus'. De kronologiske Forskelligheder udflettes nemlig af de Dodes Erindring — og jeg er dod, H r. Professor, ligesaa dod som de af Deres Venner, der hvile sex Fod under Jorden." Kaptajn Nemo blev taus og syntes at synke hen i dybe Dromme. Jeg betragtede ham med en levende Sindsbevægelse, idet jeg i S tilhed analyserede det Ejendommelige i hans Ansigtstræk. Lånet t il H js rnet af et kostbart Mosaikbord saae han mig ikke la n ger, han glemte min Tilvcerelse. Jeg respekterede denne Tankefuldhed og vedblev at betragte de mcerkvcerdige Gjenstande, som prydede Salonen. Ncest efter Kunstskattene indtoge Natursjeldenhederne en fremragende P lads. De bestode hovedsagelig af P lanter, Snegle og andre af Havets P ro dukter, og vare utvivlsomt fundne a f Kaptajn Nemo selv. I M idten af Salonen fandtes et elektrisk oplyst S p rin g va n d , hvis Vandstraaler faldt ned i et Bassin, som var gjort af en eneste Tridakna. Denne S n e g l, som horer blandt de storste acefale B loddyr, maalte omtrent atten Fod i Omkreds. Den overgik saaledes i Storrelse de smukke Tridakner, som den venetianske Republik forcerede Frantz den Forste, og af hvilke Kirken S a in t-S u lp ice i P a ris har ladet fo rfcerdige to moegtige Vievandskar. Omkring dette Bassin vare de kostbareste af H a vets Skabninger, som nogensinde havde glcrdet en Naturforskers O jne, ordnede under elegante Glasklokker, der vare fastholdte ved Kobberbeslag. M a n v il kunne forestille sig min Professorglade. Plantedyrenes Afdeling frembed meget ejendommelige Exemplarer af begge sine G rupper: Polyper og Pighude. A f den forste Gruppe saae man Orgelkoralle r, vifteformige Hornkoraller, Svampe fra S yrien , Ledkorallen fra Molukkerne, Vergularer fra Norges Have, O m bellularier, Sokorke, en hel Serie Stjernekoraller, som min Lcerer M iln e Edwards saa skarpsindigt har klassificeret, og blandt hvilke jeg bemcerkede Flabelliner, Okuliner fra Oen B ourbon, prcegtige Varieteter af Koraller, og endelig alle mulige S la g s af disse mcerkelige Polyper, som tilsammen danne hele O er. og som en Dag ville blive til Fastland. B landt Pighudene, der ere mcerkelige paa Grund af deres takkede Kappe, repræsenterede Korstroldene, Sestjernerne, Stilkstjernerne, Komatulerne, Celoturierne osv. den fuldstændige S am ling af In d ivid e r i denne Gruppe. En noget nerves Konkyliolog vilde rim eligvis vcere besvimet overfor nogle endnu rigere Glasskabe, hvor Exemplarer af Bloddyrenes Afdeling vare klassificerede. Jeg faae her en S am ling af uskatterlig Vcerd, men som det ikke er mig m uligt at beskrive nejagtigt. B la n d t disse Havets Frembringelser skal jeg indfkroenke mig t il at noevne det indiske Oceans pragtfulde Hamm erm usling, hvis regelmæssige hvide Pletter aftegne sig tydeligt paa en red og brun B u n d ; en farverig, med Spidser toet besat Spondyl, der er en Sjeldenhed i de evropceiste Museer, og hvis Vcerdi jeg anslog til tyve tusind Franks; en exotisk Hjertemusling fra N y- H ollands Have, skrebeliae hvide Sneglehuse, med dobbelte V a lve le r, og som et Vindpust forstyrrer ligesom en Soebeboble, flere Arter Pinniceller fra Ja va , et 121 S la gs kalkagtige R o r med bladagtige Folder i Kanten og meget eftersogte af Sam lere, fremdeles en hel Serie af Topsnegle, nogle gulgronne og fistede i de amerikanske H ave, andre brunrode, som opholde sig i. de nyhollandste Vande, osv, osv. Afsides og i soerstilte Afdelinger laa der udbredt Perlebaand af den storste Skjonhed, hvilke det elektriske Lys fik til at tindre ligesom I l d ; der var rosenrode P e rle r, tagne fra Skinkemuslingen i det rode Hav, gronne Perler fra den irisfarvede H a lio tis, gule, blaa, sorte P erler, vidunderlige Frembringelser af B lo dd yr fra alle Have og af visse Blaam uslinger i de nordlige Vande. Endelig flere umaadelig kostbare Exemplarer, der vare afsondrede af de mest sjeldne Pentadiner. Nogle af disse Perler overgik i Storrelse et Dueceg, ja var endog storre end den, som den Rejfende Tevernier solgte t il Schahen af Persien for tre M illio n e r, og den tog Prisen fremfor hin Jmanen af M ascators Perle, fom jeg h id til havde anseet for at vcere uden Lige. Det vilde folgelig vcere um uligt i T a l at angive Vcerdien af denne S am ling. Kaptajn Nemo maatte have givet M illio n e r ud for at erhverve sig de S ty k ker, hvoraf den bestod, og jeg spurgte mig selv, hvor han fik M id le r fra til at tilfredsstille denne S a m le rlyst, da jeg blev afbrudt ved disse O rd : „D e undersoger mine Snegle, H r. Professor? Ja , for en Naturforster ere de virkelig ganske interessante; men for mig have de dog en sceregen Tiltræ kning af den Grund, at jeg egenhcendig har samlet dem. D er findes ikke et Hav paa Jordkloden, som er undgaaet mine Efterforskninger. 122 — Jeg forstaaer, H r. Kaptajn, den Gloede, som De maa have af befinde Dem midt imellem alle disse Rigdomme. De er En af dem, som selv have samlet deres Skatte. In te t Museum i Evropa ejer en saadan S am ling af Havets Frembringelser. M en naar jeg udtommer mig i Beundring her, hvorledes fla t jeg da boere mig ad overfor Skibet, som indeslutter disse Skatte. Jeg onsker ingenlunde at troenge ind i Deres Hemmeligheder, men jeg tilstaaer dog, at denne N autil, D rivkraften, som den indeslutter, Apparaterne, som g je r , at man kan manovrere den, det voeldige Lys, som opliver den, — A lt dette hidser min N y s g e rrig hed til det Aderste. Jeg seer ophcengt paa Voeggene i denne S a lo n Instrumenter, hvis Bestemmelse er mig ubekjendt. T o r jeg sporge? . . . . — H r. Aronnax, svarede Kaptajn Nemo, jeg har sagt, at De skulde voere fri her ombord, og folgelig kan De fr it passere overalt, hvor T e v il. De kan undersoge de mindste D eta iller, og det v il voere mig en Fornojelse at voere Deres Cicerone. — Jeg veed ikke, hvorledes jeg skal takke Dem, H r. Kaptajn. M en jeg stal ikke misbruge Deres Godhed. Jeg vilde kun gjerne sporge T e m , hvad disse sysiste Instrumenter blive brugte til? — H r. Professor, de samme Instrumenter findes i m it Voerelse, og jeg stal der have den 8Ere at fo rklare Dem deres Bestemmelse. M en forst maa De besee den K ahyt, der er bestemt t il Tem . De maa dog vide, hvorledes De v il blive huset her ombord." Jeg fulgte Kaptajn Nemo gjennem en af de T o re , som fandtes i hver af Salonens afrundede 123 H je rn e r, og jeg kom ud i en Gang. M in Ledsager fvrte mig forud, hvor jeg fandt, ikke en Kahyt, men et elegant Vcerelse med Seng, Toiletbord og adskillige andre M o b le r. Jeg kunde ikke noksom takke min Voert. „D eres Vcerelse stsder op til m it, sagde han, idet han aabnede en D v r , — og m it steder op til den S a lon , v i nylig fo rlo d." Jeg traadte ind i Kaptajnens Vcerelse. Det havde et a lv o rlig t, ncesten klosteragtigt Udseende. En Je rn seng, et Arbeidsbord og nogle Toiletgjenstunde udgjorde hele Møblementet. Vcerelset var kun halvt oplyst. Jntetsomhelst Kom fortabelt, — kun de! stiv ugl Nødvendige! Kaptajn Nemo viste med Haand n p u en S to l. „Behag, at scette D em ," sagde han. Jeg satte mig, og han fortalte F o l ende. 124 Tolvte Kapitel. A lt ved Elektricitet. „ ^ D llin Herre, sagde Kaptajn Nemo, idet han pegede paa de Instrum enter, som vare ophoengte rundt omkring i Vcerelset — disse Apparater blive brugte til at navigere Nautilen. Her, ligesom i Salonen, har jeg dem bestandig for O je , og de angive nojagtigt min S tillin g og min Retning i Oceanet. Nogle af dem kjender D e , s. Ep. Termometret, som angiver Temperaturen i Nautilen, Barometret, som vejer Luftens Voegt, og som forudsiger Vejrforandringer; H y grometret, som angiver Graden af Luftens Fugtighed; Stvrmglasset, hvis Blanding deler sig ved en sig ncermende S to rm ; Kompasset, som styrer min V e j; Sextanten, som efter Solens Hojde siger mig Bredegraden; Kronometrerne, som scette mig istand t il at beregne Lcengden, og endelig D ag- og Natkikkerterne, som tjene mig t il at undersoge hvert Punkt i Horisonten, naar Nautilen stiger op paa Vandfladen. — D et er Somandens almindelige Instrumenter, svarede jeg, og jeg veed, hvortil de bruges. M en jeg seer der nogle Andre, som uden T v iv l svare til N an125 tilens scerlige Fornodenheder. Den T a v le , jeg seer der, og til hvilken der er fastgjort en bevcegelig Viser, er jo et Manometer, — ikke sandt? — Jo ganske rigtigt, det er et Manometer. S a t i Forbindelse med Havet viser det mig det ydre Tryk og angiver derved den Dybde, paa hvilken Skibet befinder sig. — O g disse nye S la g s Peillodder? — D et er termometriske Peillodder, som angive de forfkjellige Vandlags Temperatur. — O g disse andre Instrum enter, hvis Bestemmelse jeg ikke formaaer at gjcette? — Med Hensyn t il disse, H r. Professor, bliver jeg nodt t il at give en udforligere Forklaring. Behag derfor at hore efter." Han tang nogle Ojeblikke, derefter sagde han: „D e r gives en mcegtig, lydig, hurtig og lethaandteerlig M a g t, som lader sig anvende t il A lt, og som er uindskrcenket Herre her ombord. Den udretter A lt, den oplyser, den varm er, den er Sjcelen i m it mekaniske Apparat. Denne M a g t er Elektriciteten. — Elektriciteten! udbrod jeg forbauset. — Ja , min Herre. — M e n , H r. Kaptajn, Skibet besidder en u a lmindelig Hurtighed, der ikke synes at staa i Samklang med Elektricitetens M a g t. Den dynamiske Evne har h id til vceret meget begroendset og har ikke formaaet at udvikle nogen betydelig Kraft. — H r. Professor, svarede Kaptajnen, min Elektricitet er ikke den, som hele Verden kjender. D et er det Eneste, jeg kan svare Dem. — Jeg to r ikke modsige Dem, og jeg indskrænker mig t il at udtale min Forbauselse over et saadant Resultat. T illa d mig dog at gjore et Sporgsm aal, som jeg beder Dem om at lade vcere at besvare, dersom det er indiskret. De Elementer, som De betjener Dem af fo r at frembringe denne mcerkvcerdige Kraft, maa hurtigt forbruges. Hvorledes erstatter De s. Ex. Z in ke t, naar De ikke staaer i nogen Forbindelse med Jorden? — Jeg skal besvare Deres S porgsm aal, sagde Kaptajn Remo. F or det Forste maa jeg gjore Dem opmcerksom paa, at der i Havet sindes Z in k-Jern - S o lv - og G uldgruber, som meget godt kunne bruges. Dien jeg har ikke laant Noget af disse jordiske M id le r. Jeg har villet lade Havet selv forskaffe mig M id lerne t il at frembringe min Elektricitet. — Havet? — Ja , H r. Professor, og saadanne M id le r fattes ingenlunde. Ved at tilvejebringe en Ledning mellem Traade, der nedscenkes paa sorskjellige Dybder, vilde jeg s. Ex. meget godt kunne gjore B ru g as den Elektricitet, som fremkommer derved, at Traadene udsoettes fo r sorskjellige Varmegrader. Dien forresten har jeg foretrukket at benytte et mere praktist System. — O g hvilket? „D e kjender Havvandets Sammensætning. A f et tusinde Grammer ere 96^/s Procent Vand og 2^ 4 Procent K lo rn a triu m , fremdeles en Sm ule Klorm agnesium, K lorkalium , svovlsur T a lk , svovlsur og kulsur Kalk. De seer saaledes, at Klornatrium spiller en lemmelig stor Rolle og forefindes ester en temmelig 126 127 stor Maalestok. A f dette Klornatrium betjener jeg mig fo r at sammensatte mine Elementer — N atrium ? — J a , H r. Professor. Blandet med Kviksolv danner det et Am algam , som trceder istedelfor Zinket i Bunsens Elementer. Kviksolvet fortoeres a ldrig, det er kun d ia triu m , der fortoeres, og dermed forsyner Havet mig. Jeg v il iovrig sige D e m , at N a triu m stablerne maa ansees for at voere de kraftigste, og at deres elektromotoriske Styrke er dobbelt saa stor som Zinkstablernes. — Jeg forstaaer meget godt, H r. Kaptajn, N a triu m ets F o rtrin unver de Forhold, hvori de befinder Dem. Havet stafser Dem det. M en man maa fabrikere det, med andre O rd uddrage det; og hvorledes boerer De Dem ad dermed? Deres S tabler kunne naturligvis bruges til denne Uddragning; men dersom jeg ikke tager fe jl, v il den Moengde N atrium , som udfordres t il de elektriske Apparaters Virksomhed, overstige den Moengde dia triu m , som uddrages. De vilde saaledes komme t il at forbruge mere diatrium , for at frembringe N atrium , end De frembringer. — J a , H r. Professor, jeg uddrager heller ikke N atrium ved Stablerne. D e rtil bruger jeg ganst ligefrem Stenkulsvarme. — Stenkul? gjentog jeg. — J a , eller om De v il Ssstenkul, svarede Kaptajn diemo. — O g De kan exploitere undersoiste M in e r? — H r. Aronnax, De stal faae det at se. De maa blot voere en lille Sm ule taalmodig. Hust blot be128 standig paa, al jeg skylder Havet A lt. Havet frembringer Elektricitet, og Elektriciteten giver Nautilen Varme, Lys, Bevcegelse, med et O rd : Liv. — M en dog ikke den L u ft, som De indaander? — B a h ! det vilde voere en let Sag for mig at tilvirke den Luft, fom jeg bruger. M en jeg har ingen Grund t il det, da jeg stiger op t il Havfladen, saa ofte jeg har Lyst. Im id le rtid , selv om Elektriciteten ikke forsyner mig med Luft til at indaande, fcetter den dog de vceldige Pumper i Bevcegelse, som magasinerer Luften i de dertil indrettede Reservoirer, hvilke soette mig istand t il at forloenge m it Ophold i Dybet, saalcenge jeg har Lyst dertil. — H r. Kaptajn, svarede jeg, jeg beundrer Dem. De har vjensynlig fundet, hvad Menneskene u tv iv lsomt en D ag ville sinde: Elektricitetens dynamiske Kraft. — Jeg veed ikke, om de ville sinde den, svarede Kaptajn Nemo koldt. Hvorom A lting er, saa kjender De nu den fornemste Anvendelse, som jeg har gjort af denne vcerdifulde M a g t. D et er den, fom oplyser A lt hernede med en Livlighed og Vedholdenhed, som Sollyset ikke besidder. Betragt saa dette Uhrvcerk. Det er elektrisk og gaaer med en Regelmoessighed, som stiller de bedste Kronometre i Skygge. Jeg har inddelt det i 24 Tim er. T h i for mig existerer der hverken Dag eller Nat, S o l eller M aane, men kun dette kunstige Lys, som jeg fyrer med mig til Havets dybeste D yb. De seer, at nu er det Klokken T i Morgen. — J a rigtig. — O g se saa her en anden Anvendelse af Elekriciteten. Den T a v le , som hcenger der, tjener til at angive Nautilens Hurtighed. En Traad scetter den i Forbindelse med Loggapparatet, og Viseren antyder Apparatets virkelige Fart. Seer D e , fo r øjeblikket gaa v i med en modereret Fart af sex M i l i Tim en. — Det er forunderligt, svarede jeg, og jeg in d seer nu, H r. Kaptajn, hvor klogt det er at anvende denne K ra ft, som formaar at erstatte V in d , Vand og Damp. — V i ere ikke fcerdige, H r. Aronnax, sagde Kaptajn Nemo, idet han rejste sig. Dersom De v i l behage at folge, ville v i gaa hen i Bagstavnen af Nautilen. Jeg kjendte nu allerede den forreste D e l af denne undersoifle Baad, der — regnet fra M idten t il F o rstavnen — var inddelt saaledes: Spisesalen, der var femten Fod lang og stilt fra Bibliotheket ved en vandtcet Vceg; derefter det femten Fod lange Bibliothek; saa den fem og tredive Fod lange S a lo n , der ligeledes ved en vandtcet Vceg var stilt fra Kaptajnens Vcerelse; fremdeles Kaptajnens Vcerelse, der var femten Fod langt, m it, der var otte Fod, og endelig et Lustres ervo ir paa to og tyve Fod, hvilket strakte sig helt ind i Forstavnen. I a l t en Lcengde af et hundrede og ti Fod. Dorene vare hermetisk tillukkede ved Hjcelp as G u ta - perka-Rammer, saa at der var Sikkerhed mod Fare i Tilfcelde a f, at der skulde fremkomme en Lcek et eller andet Sted i Nautilen. Jeg fulgte Kaptajn Nemo hen til M idten af Skibet. D er fandtes der et S lags Brond imellem to vandtcette Vcegge; en Jernstige, der var gjort fast t il 130 Voeggen, forte opad. Jeg spurgte Kaptajnen om, hvad denne S tige brugtes til. „D e n forer op t il Baaden, sagde han. — H vad ! har De en Baad? udbrod jeg aldeles forbavset. — J a en fortræffelig letsejlende B aad, der ikke kan kcentre, og som vi bruge, naar v i ville foretage en Udflugt eller fiske. — M en naar De v il gaa ombord paa den, er De da nodt t il at stige op til Havfladen. — Ingenlunde. Baaden er gjort fast til den overste D e l af Nantilens Skrog, hvor den er scenket ned i en H ulning, som er indrettet dertil. Den er fu ld stændig doekket, fuldstændig vandtoet og holdes fast af solide Jernbolte. Denne Stige forer op t il en Aabning i Nantilens S krog, der svarer til en Aabning i en af Baadens S ider. Gjennem denne dobbelte Aabniyg flipper jeg ind i Baaden. M ine Folk lukke saa fo r den ene Aabning, den i N autilen, og jeg selv lukker for den anden, nemlig den i Baaden, ved Hjcelp af en Trykskrue. Derefter tager jeg Boltene bort, og Baaden stiger op t il Havfladen med en umaadelig Hurtighed. Jeg aabner saa Dcekslugen, der h id til har vceret omhyggelig lukket, fcetter Masten op og scetter S e jl t il eller bruger Aarerne, — som jeg har Lyst til. — M en hvordan kommer De tilbage igjen? — Jeg kommer ikke tilbage, H r. Aronnax; det er Nautilen, som kommer ester mig. — Paa Deres Befaling? — J a ! naar jeg befaler det. En elektrisk Traad 131 fcetter mig i Forbindelse med den, jeg sender den et Telegram, det er det Hele. — I Virkeligheden, sagde jeg fortumlet af disse forunderlige Ting, In te t kan vcere mere simpelt." Esterat have passeret Trapperummet, som forte op t il P latform en, saae jeg en sex Fod lang Kahyt hvor Jean og Ned Land, i et fortræffeligt Hum or, gjorde nogle frygtelige In d h u g paa en Moengde M a d . Ved Siden af denne Kahyt sorte en D o r ind til det ti Fod lange Kjokken, der laa midt imellem Fartojets store Proviantbeholdninger. Her udgjorde Elektriciteten, der var endnu kraftigere og lysere end selve Gassen, det eneste Brcendsel. Nogle Traade, der vare forte hen under Ildstedet, meddelte t il adskillige Platinasvampe en jevn og stadig Varme. Elektriciteten opvarmede ligeledes Destillationsapparaterne, som ved Fordampning frembragte udmoerket Drikkevand. Ncer ved Kjokkenet laa der et fortræffeligt indrettet Badevcerelse, hvor Hanerne efter Behag leverede koldt eller varmt Vand. Efter Kjokkenet fulgte Skandsen, der var femten Fod lang. M en D oren var lukket, og jeg kunde ikke see dens Indretning eller M o b le rin g , hvilket ellers vilde have givet mig nogen O plysning om, hvormange M and der behovedes t il at mansvrere Nautilen. En vandtcet Voeg skilte Skandsen fra Maskinrummet. Gjennem en D o r traadte jeg ind i denne Afdeling, hvor Kaptajn Nemo — utvivlsomt en Jngenior af forste Rang — havde opstillet sine Lokomotivapparater. Maskinrummet var stcerkt oplyst og neppe mindre end tredfindstyve Fod langt. D et var naturligvis 9* 132 delt i to D ele, hvoraf den forste D el indeholdt de Elementer, som frembragte Elektriciteten, og den anden den Mekanisme, som overforte Bevægelsen til Skruen. Jeg blev strax slaaet af den ejendommelige Lugt, som opfyldte Rummet. Kaptajn Nemo lagde Mcerke dertil og sagde: „D e t er nogle Gasser, som blive frigjorte ved Anvendelsen af N atrium . M en det er dog ikke nogen synderlig stor Gene. Forresten rense vi hver Morgen Fartojet ved at ventilere det i fri L u ft." Im id le rtid underssgte jeg med den storste Interesse Nautilens Maskine. „D e seer, sagde Kaptajn Nemo, at jeg bruger Bunsens, og ikke Ruhmkorsfs Elementer. De sidste vilde ikke vcere kraftige nok. Bunsens Elementer ere ikke talrige, men store og stoerke, hvilket, som Erfaringen viser, er det Vigtigste. Den frembragte Elektricitet ledes agter ud, hvor den ved Hjoelp as Elektro- Magneter af store Dimensioner virker paa et soeregent System as Lostestcenger og T a n d hju l, der fore Bevægelsen over paa Skruens Axe. Denne, som er atten Fod i Diameter og har en Skruegangshojde af to og tyve og en halv Fod, kan give in d til et hundrede og tyve S la g i M inutet. — O g De opnaar derved? — En F a rt af in d til over ti M i l i Tim en." D er var noget Hemmelighedsfuldt over A lt dette, men jeg forssgte ikke at udforske det. Hvorledes kunde Elektriciteten virke med en saadan Styrke? H vorfra hidrorte denne uoesten ubegrcendsede K ra ft? Beroede 133 den paa en umaadelig Spcending, der var bevirket ved et nyt S la g s B obiner? Eller paa et ukjendt System af Loftestcenger, som i det Uendelige kunde forege disses Virkekraft? D et var Gaader, fom jeg ikke kunde gjcette. „Kaptajn Nemo, sagde jeg, jeg bejer mig for Resultaterne, og jeg feger ikke at forklare dem. Jeg har feet Nautilen manovrere overfor ^braliam luneoln, og jeg veed, hvorledes det forholder sig med dens Hurtighed. M en det er ikke nok, at man flytter sig, man maa vide, hvor man gaar hen, man maa voere istand t il at styre t il H e jre , til Venstre, opad og nedad. Hvorledes kommer De ned paa de store Dybder, hvor De finder en stadig vopende Modstand, der endog lober op t il over et hundrede Atmosfærers Tryk? D ernoest, hvorledes stiger De op igjen t il Overfladen? O g endelig, hvor kan D e holde Dem paa hvilkensom helst Hsjde i Vandet, De har Lyst til? E r jeg indiskret, naar jeg spsrger derom? — Aldeles ikke, H r. Professor, svarede Kaptajnen efter en kort Betænkningstid, eftersom De a ldrig kommer t i l at forlade denne underfoiske Baad. Troed ind i Salonen. Det er vort egenlige Arbejdskabinet, og der v il De kunne faa at vide A lt, hvad De maa vide om Nautilen. Trettende Kapitel. Nogle Talstørrelser. O jeblik efter fade vi paa Sofaen i Salonen med en Cigar i Munden. Kaptajnen forelagde mig en Tegning af Nautilen, fom vifte Planen, Gjennemfnittet og Tmden. Derefter begyndte han sit Foredrag med fslgende O rd : „S e her, H r. Aronnax, de forfkjellige D im ensioner af den B a a d , som bcerer Dem. D et er en meget langstrakt Cylinder med koniske Ender. Dens Figur erindrer om en Cigar, en Form, som man allerede i London har benyttet sig af ved flere Konstruktioner af lignende A rt. Cylindrens Lcengde fra den ene Ende til den anden er nojagtig to hundrede og tyve F od; midtfkibs er dens stsrste Brede fire og halvtredssinstyve Fod. Baaden er saaledes ikke bygget aldeles som Eders hurtiggaaende Dampere; men den er dog tilstrækkelig langstrakt og tilstrækkelig spids til, at det Vand, som skydes tilside af den, med Lethed slipper bort og ikke hindrer Farten. De to angivne Størrelsesforhold scette Dem istand til ved en let Beregning at lcere at kjende Nautilens Overflade og Volumen. Overfladen belvber sig t i l tre tusind og trehundrede Kvadratfod, ^artojets Volumen til femten hundrede Kubikfavne, tw ille t v il sige, at det, naar det er fuldstændig under Vandet, vejer eller flyder tilside femten Kubikfavne eller Tons. D a jeg udkastede Planen til denne undersoifle Baad, onflede jeg, at den i Ligevcegt i Vandet skulde scenke sig med n i Tiendedel og altsaa kun hoeve sig med en Tiendedel over Overfladen. Folgelig maatte den under disse Forhold kun flyde tilside en Vandmasse, der svarede t il ni Tiendedele af dens Volumen, det v il sige et tusind tre hundrede og femten Favne, — eller med andre O rd , den maatte kun veje dette Antal Tons. Jeg kunde saaledes, da jeg konstruerede den, ikke overskride disse Dimensioner. Nautilen bestaar af to Skrog, et indre og et ydre, der ere forenede indbyrdes ved Isormede Je rn forbindelser, hvilket frembringer en overordenlig Fasthed. S om en Folge af denne celleagtige Bygning ejer Skibet en Modstandskraft, som om det var helt og holdent massivt. I Virkeligheden tillader den Maade, hvorpaa det er bygget, mig at trodse de voldsomste Have. De to Skrog ere fabrikerede af Staalplader, hvis Tcethed i Forhold t il Vandets er som syv eller otte t il ti. D et indre er ikke mere end halvanden Tomme tykt og vejer tre hundrede og otte og fyrgetyve Tons. D et Ydre, Kjolen, er een og en halv Fod hojt og vejer ia lt to og tredsindstyve Tons. Maskinen, Ballasten, fo rflje llig t Tilbehsr og M s b - le r, Skillevæggene og de indre Skotter veje n i hundrede og fem T o n s , hvilket lagt t il trehundrede og 136 vtte og fyrge giver den Totalvcegt af et tusind tre hundrede og femten Tons, som udkræves. E r dette ikke tydeligt? Det er suldstoendig tydeligt, svarede jeg. — Altsaa, vedblev Kaptajnen, naar Nautilen svommer paa Vandet, heever den sig en Tiendedel over havfladen. Ncen dersom jeg indretter Reservoirer as samme Dreegtighed som denne Tiendedel, det v il sige, som rumme et hundrede og femten T o n s, og jeg fy lder dem med V a n d, v il Skibet, som da trykker tilside et tusind og fem hundrede Tons Vand, helt og h o ldent nedscenkes under Vandet. Saaledes gaar jeg ogsaa til Vcerks, H r. Professor. Disse Reservoirer sindes i de nederste P artier as Nautilen. Jeg aabner Hanerne, de fyldes, og Baaden scenker sig i lige Linie med Vandfladen. — G odt, H r. Kaptajn, men vi komme nu til den egenlige Vanskelighed. Jeg kan nok forstaa, at De kan scenke Dem ned i Linie med Vandfladen; men naar De kommer lcengere ned, trceffes saa ikke Deres undersøiske Apparat as et Tryk nedenfra og opad, som paa fire og tredive Fods Dybde er lig t med en A tmosfære eller omtrent fem og tyve en halv Kvadrattomme paa en Kvadrattomme? — Jo , ganske rigtigt, H r. Professor. — M en saafremt De ikke fylder hele Nautilen med Vand, indseer jeg ikke, hvorledes De kan fore den ned i Dybet. — H r. Aronnax, svarede Kaptajn Nemo, man maa ikke forvexle Statistiker! med Tynamiken, thi derved udscrtter man sig for de storste Fejltagelser. Det 137 er siet ikke nogen synderlig vanskelig Opgave at troenge ned i de laveste Vandlag, eftersom alle Legemer have en Tilbøjelighed t il at falde. Folg m it Raisonnement. — Jeg er lutter O re , H r. Kaptajn. — D a jeg vilde bestemme den Vcegtforogelse, som jeg maatte give Nautilen fo r at kunne soenke den, behovede jeg kun at sysselsoette mig med den F o rmindskelse i Volumen, som Havvandet undergaar, efterhaanden som man trcenger ned t il de dybere Lag. — D et er tydeligt, svarede jeg. — N u vel, selv om det ikke er fuldstoendig umulig t at sammentrykke Vandet, lader det sig i det Mindste kun sammentrykke ganske lid t. Ester de nyeste Beregninger belsber denne Reduktion sig kun t il fire hundrede og femogtredive tiende M illiontedele pr. Atmosfoere eller paa hver fire og tredivte Fod. Gjcelder det nu om at scenke sig tre tusind sire hundrede Fod ned, beregner jeg Formindskelsen af Volumen under et T ry k , der er lig med en Vandsojles paa tre tusind og fire hundrede Fods Hsjde, det v il sige et Tryk af et hundrede A tmosfærer. Denne Formindskelse bliver altsaa sire hundrede og sex og tredive hundrededels M illiontedele, og fslgelig maa jeg foroge Voegten t il et tusind fem hundrede og sex Tons istedetfor et tusind fem hundrede. Hele Voegtforogelsen udgjor saaledes kun sex Tons. — Ikke M ere? — Nej, ikke Mere, og Beregningen er let at kontrollere. M en jeg har Reserve-Reservoirer, som kunne rumme et hundrede Tons. Saaledes kan jeg scenke mig ned til anseelige Dybder. Naar jeg v il stige op igjen til Vandfladen, Lehover jeg blot at lade dette 138 I Vand stromme ud, og onsker jeg, at Nautilen skal hoeve sig til en Tiendedel af sin Totaldrcegtighed, maa jeg helt og holdent tomme Reservoirerne." M o d dette ved Talstorrelser flottede Raisonnement var der In te t at indvende. „Jeg indrommer Rigtigheden af Deres Beregninger, H r. Kaptajn, svarede jeg, og det vilde vcere vanskeligt at bestride dem, da Erfaringen hver Dag Lekroefter dem. Im id le rtid forudseer jeg dog en virkelig Vanskelighed. — O g hvilken, H r. Professor? — N aar De befinder Dem paa tre tusind fire hundrede Fods Dybde, hviler der et Tryk af et hundrede Atmosfoerer paa Nautilens S ider. Dersom De altsaa i dette O jeblik v il tomme Deres Reservebeholdere og stige op til Vandfladen, maa Deres P u m per kunne overvinde dette T ry k , som belober sig til to tusind fem hundrede og femten Pund paa Kvadrattommen. Dette forudsoetter en K raft, som . . . . — Som kun Elektriciteten kan give mig, skyndte Kaptajn Nemo sig at afbryde mig. Jeg erindrer Dem endnu engang om, at mine Maskiners dynamiske Krast er ncesten ubegrcendset. Nautilens Pumper have en uhort S tyrke, hvilket De selv maa vcere bleven overbevist om , da deres Vandsojler som en Fos styrtede ind over ^draimm lin o o ln . Forresten bruger jeg kun mine Hjcelpereservoirer til at stige ned til D ybder, der ere mindre end fire tusind fem hundrede eller sex tusind Fod, og her bruger jeg dem blot for ar spare mine Apparater. Naar jeg derimod faar Lyst t il at besoge Dybder paa en M i l under Vandfladen, tager 139 jeg mm T ilflu g t t il mere omstændelige, men lige saa sikkre M anovrer. — Hvilke, H r. Kaptajn? spurgte jeg. — Dette forer mig naturlig t il at fortcelle Dem, hvorledes Nautilen mansvreres. — Jeg er meget nysgjerrig efter at faae det at vide. — For at kunne styre Baaden styrbord eller bagbord, i det Hele taget for at kunne manovrere den i horisontal R etning, betjener jeg mig af. et almindeligt Roer, som er gjort fast agter ude, og som fcettes i Beveegelse ved Skruer og T a llje r. M en jeg kan ogfaa bevcege Nautilen nedenfra opad og ovenfra nedad ved Hjcelp af to hceldende P la n e r, der ere fcrstede t il dens S id er midt paa Vandgangen, bevcegelige Planer, som kunne indtage alle mulige S tillin g e r, og fom manovreres indenfra ved Hjcelp af kraftige Loftestcenger. N aar disse Planer stilles parallelt med Baaden, lober den i horisontal Retning. S tille s de hceldende, faa enten fcenker Nautilen sig under Trykket af sin Skrue i en saa forlcenget D iagonal, som jeg onsker det, eller ogsaa stiger den i Vejret i Retning af denne D iagonal. O g dersom jeg onsker at komme hurtigere op t il O verfladen, lader Trykket Nautilen stige lodret i Vejret ligesom en B alon, der er fyld t med G as. — B ravo, K aptajn, B ra vo ! udbrod jeg. M en hvordan kan Roergcengeren folge den V e j, fom De befaler ham at tage m idt igjennem Vandene. — Roergcengeren er placeret i en med lindfeformede G las forsynet Kahyt paa den overste D e l af Nautilens Skrog. 140 — O g disse G las ere istand til at modstaa saadanne T ryk? — Fuldstændig. Krystallen, der ikke let taaler S to d , kan dog gjore en temmelig anseelig Modstand. Under de Fiskeriforsog ved elektrisk Lys, som man 1865 anstillede i Nordsoen, saae man Skiver as dette S to f, der kun vare en og to Trediedeel Tomme tykke, udholde et Tryk paa sexten Atmosfærer, medens de lode gaa igjennem sig kraftige Varmestraaler, som ophedede dem i sorskjellig Grad. M en de G la s , som jeg bruger, ere ikke mindre end tretten Gange tykkere. — Lad gaa, H r. K aptajn; men fo r at kunne see, behover man dog L ys, som forjager M orket, og jeg spsrger mig selv, hvorledes man midt i det morke Vand . . . . — Bagved Styrmandens Kahyt er der stillet en kraftig Reflektor, som oplyser Havet i en halv M ils Omkreds. — A h ! B ravo, B ravo, H r. K aptajn! Jeg kan nu forklare mig det fosforagtige Lys fra den foregivne N arhval, som har voldet de Lcerde saa mange Bryderier. A propos, Sammenstodet mellem Nautilen og 8eotia, der vakte en saa uhyre stor O psigt, var det kun fremkaldt af et rent Tilscelde? — Rent tilfoeldigt. I Virkeligheden, jeg navigerede paa sex Fods Dybde under Vandfladen, dengang Sammenstodet indtraf. Jeg saae forresten, at Skibet ikke havde taget nogen synderlig Skade. — N e j, slet ingen, H r. Kaptajn. M en nu Sammenstodet med lllveoln? — H r. Professor, det gjor mig ondt at have >> z 141 skadet et af den amerikanske M arines bedste Skibe. M en man forfulgte mig, og det var min P lig t at fo rsvare mig. Forresten berovede jeg det kun Evnen til at flade mig, og jeg skal ikke lcegge nogen H indring i Vejen for, at det faar repareret i ncermeste Havn. — H r. Kaptajn, udbrod jeg med Overbevisning, Deres N a u til er i Sandhed det fortræffeligste Skib, der findes! — J a , H r. Professor, svarede Kaptajn Nemo med kjendelig Sindsbevægelse, og jeg elsker den fom Kjod af m it Kjod. Medens paa et as Eders Skibe, som ere Trcelle af Havets Luner, medens d e r A lt er Fare, og medens det forste In d tryk af dette Hav — som Hollænderen Jansen saa rigtig har fagt — er en Folelse af Afgrunden, saa har Menneskehjertet In te t at frygte ombord paa Nautilen. Her kan In te t sonderknuses, thi det dobbelte Skrog er stcerkt fom J e rn ; ingen Bolgegang kan bringe Takkelagen i Uorden; ingen S to rm kan flcenge Sejlene; Dampen kan ikke fproenge Kjedlerne; Ildebrand er um ulig, thi Fartojet er gjort af S ta a l og ikke af Trce; Kullet kan ikke opbruges, thi Elektriciteten er den mekaniske D riv k ra ft; der er intet Sammenstod at frygte, thi Nautilen er den eneste S ejler i Havets D ybder; der er ingen Storm e at trodse, thi nogle faa Fod under Vandfladen finder den fuldstcendig ro lig t Vand. Se saaledes, H r. Professor, saaledes er S kibet, og dersom det er fandt, at Jngenioren har stsrre T illid t il det paagjoeldende Skib end Konstruktoren, og Konstruktoren atter storre T illid end Kaptajnen, saa v il De kunne forslaa, med hvilken Tryghed jeg betror mig t il N autilen, da jeg i dette Tilfoelde baade er Jngenior, Konstruktor og Kaptajn." Kaptajn Nemo talte med en fortryllende Veltalenhed. Ild e n i hans B lik , det Lidenskabelige i hans Bevoegelfer gjorde ham t il et helt andet Menneske. Ganske vist, han elskede sit Skib, som en Fader elsker sit B arn. M en et S porgsm aal, der var indiskret, trcengte sig meget n a tu rlig t frem, og jeg kunde ikke dye mig for at sige: „D e er altsaa Jngenior, Kaptajn Nemo? — Ja , H r. Professor, jeg har studeret i P a ris, London og N e w -A o rk , dengang jeg endnu boede paa Jorden. — M en hvorledes har De dog saa hemmeligt kunnet bygge dette beundringsværdige S kib? — H vert enkelt Stykke, H r. Aronnax, har jeg anskaffet i helt forskjellige Lande og under Paaskud af, at de skulde bruges t il helt andre Ting. Kjolen er smedet i Frankrig, Skrueapen hos Pen L Komp. i London, Pladerne t il Skroget hos Leard i Liverpool, Skruen hos S cott i G lasgow. Reservoirerne ere fabrikerede af C ail L Komp.. i P a ris , Maskinen af Krupp i Preussen. Pantservcedderen er fra M o ta la i S verig, Prcecisionsinstrumenterne fra Brodrene H art i N ew -Aork osv. O g alle disse Fabrikanter har jeg tilsendt mine Tegninger under forskjellige Navne. — M e n , svarede jeg, det har dog vceret nodvendigt at tilpasse og sammenfoje disse forskellige Dele? — H r. Professor, jeg .havde lagt mine Voerk143 steder paa en ubeboet O midt i Oceanet. D er have mine Arbejdere, det v il sige mine brave Kammerater, som jeg havde underviist og uddannet, i Forening med mig bygget Nautilen foerdig. D a v i vare fcerdige med vore Arbejder, lode v i Ild e n tilintetgø re ethvert S p o r as vort Befog paa denne O , som jeg havde sproengt i Luften, dersom jeg havde kunnet det. — Jeg tor saaledes antage, at Prisen paa dette F artoj er lobet op t i l en umaadelig S u m ? — H r. Aronnax, et F a rto j af Jern koster sirehundrede D aler pr. Tons. Nautilen vejer femten hundrede Tons. Den staaer saaledes i en P ris af sex hundrede tusinde D a le r, og naar Udrustningen og de Kunstskatte, den indeholder, regnes med, i en P ris af halvanden M illio n . — E t sidste Sporgsm aal, Kaptajn Nemo. — O g det er, H r. Professor? — De maa jo voere meget rig ? — M in Rigdom er umaadelig, H r. Aronnax, og det vilde aldeles ikke genere mig at betale hele F ra n krigs Statsgjceld paa engang." Jeg betragtede skarpt den forunderlige Personlighed, der talte saaledes. D rev han Gjcek med min Lettroenhed? Fremtiden skulde afgjsre det. 144 Fjortende Kapitel. D m sorte Flod § e n D e l af Jordkloden, som optages af Vandet, anslaas t i l sex M illio n e r otte hundrede og sex og halvtredsindstyve tusind Kvadratmile. Denne flydende Masse indeholder to B illio n e r to hundrede og fem og halvtredssindstyve M illia rd e r Kubikmile og vilde danne en Klode med en Diameter af to og tyve M il, og hvis Tyngde vilde vcere lig med tre Kvintillioner Tons. F o r at kunne forstaa dette maa man vide, at K vintillionen er i Forhold til M illia rd e n det Samme, som M illia rd e n er i Forhold t il Enheden, eller med andre O rd , at der gaar lige saa mange M illia rd e r paa en K v in tillio n , som der gaar Enheder paa en M illia rd . Denne flydende Masse udgjsr saa noget noer hele den Vandmængde, som alle Jordens Floder give fra sig i fyrgetyve tusind Aar. I de geologiske Tidsaldere efterfulgtes Vandperioden af Jldperioden. I Begyndelsen bedoekkede Oceanet A lt. Derefter, i den silurifke Periode, skjod der Bjergtoppe op og hoevede der sig O e r, som forsvandt 145 igjen under partielle Oversvommelser, fo r saa paany at dukke op, voxe sammen og danne Fastlande, in d til Jorden endelig fik den geografiste Skikkelse, som den nu har. Efter Kontinenternes Form kan man dele Vandet i fem Verdenshave: det nordlige Is h a v , det sydlige Is h a v , det indiske H av, det atlantiske Hav og det stille Hav. D et stille Hav strcekker sig fra den nordlige P o la rkreds t i l den sydlige og fra Asien i D st t i l Amerika i Vest, over et Rum af et hundrede og fem og fyrgetyve Længdegrader. D et er det fredeligste H av, Bolgerne ere her brede og langsomme, dets Ebbe og Flod meget ligelig. D et var dette H av, min Skjcebne lod mig befare under saa ejendommelige Forhold. „H r. Professor, sagde Kaptajn Nemo t il mig, v i ville n u , om De saa synes, nojagtig bestemme vor S tillin g og gjere den t i l Udgangspunkt fo r vor Rejse. Klokken er Elleve og tre Kvarter, jeg v il nu gaa op t il Vandfladen." Kaptajnen slog tre Gange paa en elektrisk Klokke, Pumperne begyndte at drive Vandet ud af Reservoirrerne, Viseren paa Manometret angav ved de forstjellige Tryk Nautilens opadstigende Bevoegelse. Endelig standsede den. „ V i ere oppe," sagde Kaptajnen. Jeg begav mig hen t il Midtertrappen, som forte op til Platformen. Jeg steg op ad Metalstigen og begav mig gjennem de aabnede Luger op paa den Sverste D e l af Nautilen. Platformen hcevede sig knap femten Tommer over i. 1 0 / 4- Vandfladen. Nautilen havde fo rtil og bagtil en spoleformet F igur, der gav den Lighed med en Cigar. Jeg lagde Mcerke t i l , at dens S taalplader, der vare lagte tagformigt over hinanden, lignede Skallerne paa de store Landkrybdyr, og jeg forstod nu fuldkommen godt, hvorfor denne B a a d , trods de bedste Kikkerter, stadig var bleven antaget for et stort S o d yr. Paa M idten af Platformen dannede Baaden, der selv var scenket ind i Skibets Skrog, en svag O p h o jning. Forude og agterude hcevede sig to ikke synderlig hoje Kahyter med hceldende Vcegge og tykke, lindseformede Glasruder. Den forske af disse var bestemt for Nautilens Styrm and, den anden t il Fyrtaarn for det vceldige elektriske L ys, som gjorde det m uligt at finde Vej. Havet var dejligt, Him len klar. D et langstrakte F artoj bevcegede fig neppe for Havets B slger. En svag ostlig Brise krusede Vandfladen. Den taagefri Horisont egnede sig udmcerket t il Observationer. D er var In te t at see. Ingen Klippe, ingen O , endmindre Inneoln. E t umaadeligt Ode. Kaptajn Nemo, der forte fin Septant med fig, tog Solhojden for at faae Bredegraden at vide. Han ventede nogle M in u te r, t il Stjernen rorte ved Kanten af Horisonten. Medens han observerede, bevcegede der sig ikke en Muskel hos ham, og Instrumentet kunde ikke have hvilet roligere i en Marmorhaand. „Klokken er to lv , sagde han. H r. Professor, dersom De behager . . . ." Jeg kastede et sidste B lik paa dette H av, der var en smule gulagtigt paa Grund af Jordudstromningerne 147 fra det japanesiske Fastland; derefter steg jeg igjen ned i Salonen. Her beregnede Kaptajnen kronometrist, paa hvilken Lcengdegrad v i befandt os, og fagde saa t il m ig: „H r. Aronnax, v i befinde os paa et hundrede og syv og tredive Grader og femten M in u te r vestlig Lcengde . . . . — Fra hvilken M e rid ia n ? spurgte jeg hurtigt, i det H aab, at jeg af Kaptajnens S v a r fkulde kunne slutte mig t il hans Nationalitet. — Jeg har forskjellige Kronometre, der ere stillede efter Meridianerne over P a ris , Grenvich og W ashington; men af Hensyn t il Dem, stal jeg rette mig efter M eridianen over P a r is /' Heraf blev jeg ikke klogere, end jeg var i F o rvejen. Jeg bukkede, og Kaptajnen gjentog: „ S y v og tredive Grader og femten M in u te r vestlig Lcengde regnet efter M eridianen over P a ris og tredive Grader og syv M in u te r nordlig Lcengde, det v il sige omtrent tre hundrede M ile fra den japanesiske Kyst. V o r Verdensomsejling under Havet begynder den 8de November Klokken T o lv M iddag. — Gud holde sin Haand over os, svarede jeg. — O g n u , H r. Professor, sagde Kaptajnen, overlader jeg Dem t il Deres S tudier. Jeg har sat KurS mod Ost-Nordost paa et hundrede og halvtredsinstyve Fods Dybde. Her er et K o rt, hvorpaa jeg har mcerket Vejen med store Prikker. Salonen staaer til Deres Disposition, og med Deres Tilladelse trcekker jeg mig nu tilbage." Kaptajn Nemo hilste og gik. Jeg blev alene 10* 148 tilbage, hensunken i mine Tanker. De samlede sig alle omkring Nautilens Kaptajn. Skulde jeg nogensinde faae at vide, t il hvilken N ation denne selsomme M and hvrte, som roste sig af ikke at hsre t il nogen? Hvem og hvad havde fremkaldt dette H ad, fom han havde svoret Menneskeheden, og som maaske tragtede efter en forfærdelig Hevn? V a r han en af disse m iskjendte Lcerde, et af disse Genier, som Verden — for at bruge et Udtryk af Jean — „havde gjort S o rg ", var han en moderne G alilcei, eller var han maaske snarere en as disse Videnskabsmand, hvis Karriere ligesom Amerikaneren M a u ry 's var bleven forstyrret ved politiste Bevoegelser? Jeg kunde endnu ikke vide det. M ig , hvem Tilfceldet havde kastet ombord paa hans S k ib , og hvis Liv han holdt i sine Hcender, mig havde han modtaget koldt, men gjcestsrit. Han havde aldrig modtaget den Haand, jeg rakte ham, og han havde aldrig rakt mig sin. Jeg sad vel en hel Time hensunken i saadanne Tanker og ssgte at gjennemtroenge den for mig saa interessante Hemmelighed. Derefter kastede jeg Blikket paa den uhyre Planisfcere (Jordkuglens Afbildning paa en Flade), som var udfoldet foran mig paa B o rdet, og jeg satte Fingeren paa det P unkt, hvor den observerede Lcengde og Brede krydsede hinanden. Havet har sine Floder ligesom Kontinenterne. D er er soerstilte Strom m e, som ere kjendelige paa deres Temperatur, deres Farve, og af hvilke den moerkeligste er kjendt under Navnet Golsstrvmmen. Videnstaben har paa Globen afsat fem Hovedstrømmes R etning: en i det nordlige Atlanterhav, en anden i 149 det sydlige Atlanterhav, en tredie i den nordlige, en fjerde i den sydlige D e l as det stille Hav og endelig en femte i den sydlige D e l af det indiske H av. D et er desuden rim eligt, at en sjette S tro m episterede i den nordlige D e l af det indiske H av, da det kaspiske Hav og Aralsoen sammen med de store asiatiske S o e r kun dannede en og samme Vandmasse. N u vel, over det antydede Punkt paa Planisfceren lob en as disse Strom m e, nemlig Japanesernes K u ro -S kivo , den sorte Flod, som lobende ud fra den bengalske B u g t, hvor den ophedes af den tropiske S o ls lodrette S traaler, passerer gjennem Malakkastrcedet og folger den asiatiske Kyst, hvorefter den buesormigt lober ud i den nordlige D e l as det stille Hav lige ind t i l de aleutiske V e r, idet den forer med sig Kamfertrceesstammer og andre tropiske Voepter, og adskiller sig fra Oceanets B olger ved sit varme Vands rene Jndigosarve. D et var denne S tro m , som Nautilen skulde befare. Jeg fulgte den med Blikket, jeg saae den tabe sig i det umaadelige H a v , og der paakom mig en Fornemmelse, som om jeg blev sloebt bort af den. I det Samme viste Ned Land og Jean sig i Doren t il Salonen. M in e brave Kammerater stode aldeles forstenede ved Synet af de Vidundere, som laa opdyngede foran dem. „H v o r ere v i? raabte Kanadieren. I Qvebecks Museum? — H vis Herren ikke tager det ilde op, faldt Jean ind, synes jeg det ligner mere Sommerards Hotel. — M in e Venner, svarede jeg, idet jeg gav dem et Tegn t il at trcede indenfor, v i ere hverken i Kanada eller i Frankrig, men bestandig ombord paa Nautilen og et hundrede og halvtredsinstyve Fod under Havet. M a n maa jo tro Herren, siden Herren selv siger det, svarede Jean; men denne S a lo n kan rig tignok nok forbause et Menneske, selv om det er en Flamlcender som jeg. — Vcer forbauset, min V e n , og see D ig om, thi her er Noget at bestille fo r en Klassifikator som D u ." Jeg havde im idlertid ikke behovet at opmuntre Jean. Hceldet over Glasklokkerne mumlede han allerede de naturhistoriske Remser: Gassteropodernes Klasse, Buccinoidernes F a m ilie , Porcellainsneglenes Slcegt, Arten LzprRa maciaZ^eartensiZ osv. N u og da gjorde Ned Land mig forskjellige S porgsm aal om m it Mode med Kaptajn Nemo. Havde jeg faaet at vide, hvem han var, hvorfra han kom, hvor han tcenkte paa at gaa hen, hvor dybt han vilde scenke sig med os? kort sagt tusinde Sporgsm aal, paa hvilke jeg knap fik Stunder t il at svare. Jeg sagde ham det, som jeg vidste, eller rettere det, som jeg ikke vidste, og jeg spurgte ham, hvad han paa sin Side havde oplevet. „Je g har Ingenting seet, og Ingenting hort, svarede Kanadieren; jeg har end ikke seet et G lim t af Besætningen. Den skulde da ikke tilfæ ldigvis ogsaa vcere elektrisk? — Elektrisk! — Ja , man skulde min Sandten vcere fristet t il at tro det. M en kan De ikke, H r. Aronnax, sige mig, hvor mange M and — t i, tyve, halvtreds eller hun151 drede — der findes her ombord? spurgte Ned Land, som bestandig spekulerede paa sin Id e . — Jeg er ikke istand t il at sige Dem det, M r . Land. Forresten lhd De m it Naad, og opgiv De forelebig enhver Tanke om at bemcegtige Dem N autilen eller flygte fra den. Denne Baad er et af den moderne In dustris Underværker, og jeg vilde vcere fortvivlet over ikke at have seet den. Mangen En vilde med Glcede bytte Skjcebne med os, naar han derved kunde komme t il at see alle disse Vidundere. S om jeg siger Dem, forhold Dem ro lig og indstrcenk Dem t il at betragte, hvad der foregaar rundt om Dem. — Betragte! raabte Harpunereren. M en man seer In te t, man kan ikke see Noget i dette Staalfcengsel. V i sejle som Blindebukke . . . ." Netop idet Ned Land yttrede disse O rd , blev det pludseligt merkt, aldeles merkt i Salonen. Den lysende Platfond slukkedes og det saa hastigt, at mine O jn e modtoge et p in ligt In d try k deraf, lig det, som fremkommer ved den pludselige Overgang fra dybt Merke t il straalende Lys. V i fade tause og ubevcegelige og vidste ikke, om det var en behagelig eller ubehagelig Overraskelse, der forestod os. En skrabende Lyd hertes, det ls d , som om man lukkede Luger op paa Nautilen. „N u ere v i fcerdige, sagde Ned Land. — Hydromedusernes O rden," mumlede Jean. Pludselig bred Lyset ind fra begge Salonens S id e r gjennem to aflange Aabninger. Vandmasserne syntes klart oplyste af elektrisk Fluidum . To Krystalplader stilte os fra Havet. I Begyndelsen gyste jeg ved 152 manken om, at denne skjore Vceg kunde gaa itu^ mon stcerke Kobberstcenger stottede den og gav den en ncesten ubegrcendset Modstandskraft. M a n kunde see hele Havet i en M ils Omkreds. Hvilket Skuespil! Hvem skulde vcere istand t il at beskrive det! Hvilken Pensel vilde vcere istand t il at male Lysefsekterne i disse gjennemsigtige Masser og de fine Farvenuancer fra Oceanets ovre t il dets nedre Lag! M a n kjender Havvandets Gjennemsigtighed, og man veed, at det overtrceffer Ferskvandets. De mineralske, organists Dele, som findes oplsste i Havvandet, forsger desuden dets Klarhed. Paa visse Steder, saaledes ved A ntillerne, kan man med forbavsende Tydelighed fljelne Havbunden paa ni hundrede Fods Dybde. M en paa det D yb, hvor Nautilen nu befandt sig, opstod det elektriske Lys i selve Bolgernes Skjod. Det var ikke lysende Vand, det var flydende Lys. Dersom man antager Ehrembergs Hypothese, som troer paa en fosforescent O plysning af Havets D y b der, saa har Naturen utvivlsomt forbeholdt et af sine vidunderligste Skuespil fo r dettes Jndvaanere. Det vexlende Lysspil, som jeg havde for m ig, gav mig Begreb derom. Paa hver Side var der et Vindu, som vendte ud t il disse aldrig undersogte Afgrunde. M srket i Salonen gjorde det ydre Lys saa meget klarere, og v i saae frem for os, som om den klare Krystal havde voeret Vinduet i et uhyre Akvarium. Nautilen syntes ikke at bevcege sig. D et kom af, at v i savnede A lt, hvad der hedder Landmoerke. M en nu og da strommede det af Skibets Pantserbov klovede Vand forbi vore Blikke med en umaadelig Hurtighed. 153 Slagne af Forbauselse laa v i lcenede imod V in duerne, og endnu havde Ingen af os brudt Tausheden, da Jean sagde: „D e havde Lyst t il at fee, bedste Ned? S a a see nu da. — F orunderligt, forunderligt, mumlede Kanadieren, fom glemte fin Forbittrelfe og fine Planer t il F lu g t overfor det mcerkelige S yn . M a n vilde reise langt for at fee et saadant Skuespil. — N u forstaaer jeg denne M ands L iv ! raabte jeg. Han har fkadt sig en fcerlig Verden, der oplader for ham alle sine forbausende Vidundere. — M en Fistene? bemcerkede Kanadieren; jeg seer ingen Fiste. — D et kan jo ogfaa vcere Je r det Samme, bedste Ned, svarede Jean. I kjender jo dog alligevel ingen af dem. — Jeg ikke, en Fister af Profession?" brummede Ned Land. O g nu opstod der en D is p u t om dette Emne mellem de to Venner; thi de forstode sig begge T o paa paa Fiste, men rigtignok hver paa sin Maade. Enhver veed, at Fiskene udgjvre den fjerde og sidste Klasse af Hvirveldyrenes Afdeling. M a n har meget rig tig t defineret dem som: H virve ldyr med dobbelt Cirkulation og koldt B lo d , der aande ved Gjceller og ere bestemte t i l at leve i Vandet. De bestaa af to forstjellige Ordener, nemlig Benfist, hvis Rygrad bestaaer af Benknokler, og Bruskfisk, hvis Rygrad bestaaer af brustagtige Knokler. Kanadieren kjendte maaste denne Adskillelse, men Jean var bedre bevandret i dette Emne, og da han nu var bleven gode Venner med Ned Land, kunde han ikke tillade, at denne var mere uvidende, end han selv var. D erfo r sagde han ogsaa: „Bedste Ned, I er en M a n d , der slaaer Fist ih je l, en meget dygtig Fister, I har fanget en stor Mcengde af disse interessante D y r , men jeg tor nok holde en Pars paa, at I ikke veed, hvorledes man inddeler dem. — J o , svarede Harpunereren a lv o rlig t; man inddeler dem i Fist, som kunne spises, og Fist, som ikke kunne spises. — J a , det er Kokkepigernes In d d e lin g , svarede Jean; men stig mig, kjender I Forstjellen paa Benfist og Bruskfisk? — D et kunde nok vcere, Jean. — O g Underafdelingerne under disse to store Klasser? — Nej, ikke saavidt jeg veed, svarede Kanadieren. Naa, saa hor efter, Ned, og lceg Mcerke til, hvad jeg siger. Benfistene inddeles i sex Underafdelinger: for det Forste: Akanthopterygier, hvis O ve rlæbe er komplet og bevoegelig, og hvis Gjoeller ere kamformede. Denne Underafdeling indbefatter femten F a m ilie r, det v il sige Trefjerdedelen af alle kjendte Fiste. Type: den almindelige Aborre. — Smager ganske godt, bemcerkede Ned Land. — F or det Andet, vedblev Jean, Abdominaler, med Bugfinnerne siddende bag ved Brystfinnerne; denne Afdeling bestaaer af fem F a m ilie r, og hertil henhore de fleste Ferskvandsfisks. Type: Karpen, Gjeden. 155 — P y h ! yttrede Kanadieren med en vis Foragt, Ferskvandsfisk! — F or det Tredie, fortsatte Jean, SuLbrachier, med Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne og scestede umiddelbart t il Skulderbladet. Type: F ly n dere, Torsk, Lap osv. — Fortræffelige, fortræffelige! raabte Harpunereren, fom kun vilde betragte Fiffene fra Madstandpunktet. — F o r det Fjerde, fortsatte Jean, uden at lade sig bringe ud af Fatning: Apoder, med langstrakt Krop, uden Bugfinner og forsynede med tyk eller kleebrig Hud. Type: den almindelige Aal. — Noget middelmaadigt T e je ri, bemcerkede Ned Land. — For det Femte, sagde Jean, Lofobrancher, som have fuldstændige og fr i Kjceber, men hvis Gjceller ere formede fom smaa Kvaste, der sidde parvis fcestede t il Gjcellebuerne. Denne Orden indbefatter kun en Fam ilie. Type: Hestefiffen, Havnaalene. — D a a rlig t Kram, daarligt K ra m ! akkompagnerede Harpunereren. — F or det Sjette endelig, sagde Jean, Plektognatherne, fom have Overkjoebens Ben fast fammenvoxede indbyrdes og med Hjerneskallen. Kroppen bedcekkes af S kjolde, Takker eller smaa Bendannelser i Huden. A f denne Underorden, som savner virkelige Bugfinner, findes der kun to Fam ilier. T ype: Tetrodon og Klumpfiffen. — Fy fo r en Ulykke, saadan noget S kab! raabte Kanadieren. — H a r I nu forstaaet det Altsammen rigtigt, Ned? spurgte den lcerde Jean. — Ikke et O rd , min Ven, svarede Harpunereren, men b liv D u bare ved; thi D u er saamcen meget morsom at hore paa. — Hvad Bruskfiskene angaaer, fortsatte den utrættelige Jean, saa er der kun tre Underafdelinger. — Saameget desto bedre, faldt Ned ind. — F or det Forste, Cyklostomerne, hvis Kjcebeben ere sveitsede t il en forlcenget R in g , og som har flere ubedoekkede Gjoelleaabninger paa hver Side af Hovedet. Denne Orden indbefatter kun en Fam ilie. Type: Lampreten. — Kan gaa an, bemcerkede Ned Land. — F or det Andet, Tvermundede der have samme S la g s Gjoelleaabninger som de Foregaaende, men et Levoegeligt UnderkjEbeben. Denne Orden, som er den vigtigste i hele Klassen, indbefatter to Fam ilier: Hajer og Rokker. — Hvad for Noget, raabte Ned Land, skal nu H ajer og Rokker i samme Afdeling? H or, Jean, i Hajernes Interesse raader jeg Jer til ikke at soette dem ind under samme G laslaag. — F o r det Tredie, svarede Jean, Storfiskene, hvis Gjoeller soedvanligvis staa i Forbindelse med Vandet gjennem en eneste Aabning, der er dcekket af et Gjcellelaag. Denne Afdeling indbefatter fire Slcegter. Type: Storen. — Aha, Jean, I har gjemt det Bedste tilsidst — efter min M ening i det M indste; men er det det Hele? — J a , bedste Ned, svarede Jean, men loeg Mcerke til, at selv om man kan A lt dette her, saa kan man endnu ikke N oget; for Familierne deles i Slcegter, Slcegterne i A rter og Arterne i Varieteter . . . . — N u vel, Jean, sagde Harpunereren, idet han lcenede sig mod Krhstalruden — see, der er nu endel „V arieteter" som passere forbi. — J a see, en Masse F ist! svarede Jean; man skulde tro, man stod overfor et Akvarium. — N e j, bemcerkede jeg; th i Akvariet er simpelt hen et B u r , men disse Fist ere fr i som Fuglene i Luften. — N u v e l, Jean, stig os, hvad de hedder, sagde Ned Land. — Jeg! svarede Jean; nej, det er jeg ikke dygtig nok t i l ; det er min Herres S a g ." Han havde Ret. S a a iv rig en Klassifikator han? var, saa daarlig en Naturforsker var han, og jeg troer neppe, han havde kunnet stjelne en Tunfist fra en M akrel. Han var med et O rd en fuldstændig M o d sætning t il Kanadieren, som, uden at betcenke sig, nævnede alle Fistene ved Navn. „E n Hornfist, havde jeg sagt. — O g en kinesisk Hornfist oven i Kjvbet, tilfvjede Ned Land. — Slcegten Hornfist, J a m ilie n 8ol6rocl6rma, Plektonathernes O rden." Dersom man havde lagt Ned Land og Jean sammen, havde man uden T v iv l faaet en dygtig N a tu rforster ud af det. Kanadieren havde ikke taget fejl. En Flok H o rn fiste med sammentrykt Hoved, prikkret Hud og bevcebnede 157 158 med en Tak i Rygfinnen, legede omkring Nautilen, idet de bevcegede de fire Rcekker T o rn e , som skyde ud paa hver Side af Halen. M ellem dem gyngede som en S k y , der flagrer fo r Vinden, en Mcengde Rokker, blandt hvilke jeg t il min store Gloede opdagede den kinesiske Rokke, der paa Ryggen er gulagtig, under Bugen svagt rosenrsd, og som udmcerker sig ved at have tre Takker bag ved S je t. D et er en sjelden A rt, hvis Existens paa Lacepedes T id endog var meget omtvistet, eftersom denne Naturforsker kun havde seet den i en S am ling japanesifke Tegninger. I et P a r Tim ers T id eskorteredes Nautilen as en hel underssisk Armee. Under deres Lege og S p rin g , i hvilke de overbsde hinanden i Skjsnhed, Glands og Hurtighed, bemoerkede jeg den grsnne mulus darbatus, der kjendes paa en dobbelt sort S trib e ; Gobier med afrundet Halefinne, hvid med violette Prikker paa Ryggen; den japanesifke M akrel med blaa Krop og sslvglindsende Hoved; den japanesifke Salamander, sep Fod lange Orme med smaa spillende O jne og voeldige Gab, der var fu ld t besat med Toender osv. osv. V o r Beundring var efterhaanden steget ester en uhyre Maalestok. D er var ingen Ende paa vore Udraabsord. Ned sagde Navnene paa de forskjellige Fiske. Jean klassificerede dem, og jeg selv var opfyldt af Begejstring over deres Livlighed og Skjsnhed. A ldrig fs r havde jeg havt Lejlighed t il at betragte disse D y r levende og i deres eget Element. Jeg v il ikke ncevne alle de Varieteter, som saaledes passerede forbi vore bloendede O jn e , hele denne 159 S am ling fra de japanesiske og kinesiske Vande. Mere talrige end Luftens Fugle samlede disse Fiste sig om N autilen, uden T v iv l lokkede hid af det straalende elektriske Lys. Pludselig blev der Dag i Salonen. Staallugerne bleve studte for igjen, det Letageude S y n forsvandt; men jeg drvmte endnu lcenge efter om det, in d til m it B lik faldt paa de paa Vceggen hcengende Instrumenter. Magneten viste, at vor Retning var mod N o rd -N o rd ost, Manometret angav et Tryk af fem Atmosfærer, hvilket svarede t il en Dybde af et hundrede og halvtredsinstyve Fod, og den elektriske Logg annoncerede en Hastighed af femten M i l i Timen. Jeg ventede Kaptajn Nem o, men han viste sig ikke. Uhret stod paa Fem. Ned Land og Jean gik tilbage t il deres Kahyt og jeg t il min. M in Middagsmad ventede mig. Den bestod af Skildpaddesuppe, af M a lle , hvis Lever, scerstilt anrettet, var en ypperlig Spise, samt af Holokant- F ilet, der i Saftighed overgaaer Laxens Kjvd. Aftenen tilbragte jeg med at loese, skrive og tcenke. D a endelig Ssvnen meldte sig, lagde jeg mig paa m it Bcendeltangs-Leje og sov ypperligt, medens N a u tilen gled gjennem den sorte Flods hurtige Strvm m e. Femtende Kapitel. En skriftlig Indbydelse. D agen efter, den 9de November, vaagnede jeg fsrst efter tolv Tim ers S o vn . Efter gammel Skik indfandt Jean sig for at spvrge om, hvorledes Herren havde tilbra g t Natten, og for at tilbyde fin Tjeneste. Han havde forladt sin Ven Kanadieren, der sov, som om han i sit hele Liv aldrig havde bestilt Andet. Jeg lod Jean snakke voek, som han lystede, uden at svare ham synderlig ofte. M ine Tanker havde vendt sig mod Kaptajn Nemo, der ikke havde vist sig siden vor Samtale den foregaaende D a g , men som jeg haabede at see idag. Jeg havde snart ifv rt mig mine Byssuskloeder. M ere end een Gang havde deres ejendommelige B e skaffenhed givet Jean Anledning til forfkjellige Reflektioner. Jeg underrettede ham om, at de vare t i l virkede af de Traade, ved hvilke Skedemuslingerne, et i M iddelhavet hyppigt forekommende S la g s B lvd d yr, holde sig fast t il Klipperne. Fordum tilvirkede man heraf smukke T v je r, S trom per, Handsker, som paa samme T id vare meget blode og meget varme. Nau-- tilens Bescetning kunde saaledes kloede sig for b illig t 161 Kjeb og uden at behsve at henvende sig t il B o m uldsplanten, Faaret eller Silkeormen. D a jeg var klcedt paa, begav jeg mig hen til den store S a lon . Den var tom. Jeg fordybede mig i Undersøgelsen af de Skatte, som vare opdyngede under Glasklokkerne. Jeg gjennemsaae ligeledes nogle store Herbarier, som indeholdt de sjeldneste Ssvcexter, hvilke, stjondt pressede, endnu havde bevaret deres dejlige Farver. B la nd t disse kostbare Havvcexter lagde jeg Mcerke t il Paafugletangen, sine starlagenrode Keramier, Acetabuler, som meget ligne fladtrykte Champignons, og som lcenge regnedes til Plantedyrene. Endelig en hel S a m lin g Fucusarter. Hele Dagen gik, uden at jeg blev hcedret med et Besvg af Kaptajn Nemo. Lugerne fo r S a lo n v in duerne bleve ikke lukkede op. M a n vilde maaske ikke bidrage t il at gjore os blaseret ligeoverfor de Skatte, der laa udbredte foran os. Nautilen gik bestandig i nord-nordostlig R etning med en F a rt af fire M i l i Timen og paa et hundrede og halvtreds eller et hundrede og firsindstyve Fods Dybde. Dagen efter, den 10de November, samme F o rladthed, samme Ensomhed. Jeg saae ikke Nogen af Besætningen. Jean og Ned tilbragte Størstedelen af Dagen sammen med mig. De forundrede sig over Kaptajnens uforklarlige Fraværelse. V a r denne forunderlige M and syg? havde han forandret sine Planer i Henseende t il os? Im id le rtid , som Jean Lemcerkede, v i npde en fu ld stændig Frihed og fik Fortræ ffeligt at spise. V o r Vcert I. n 162 svigtede i ingen Henseende sine Lofter t il os. V i havde ingen Grnnd t il ar beklage os, og iovrig fulgte dermed selve vor Ensomhed saa smukke Nydelser, at vi kun kunde vcere taknemlige. Den D ag begyndte jeg en Dagbog over vore Eventyr, og saaledes er jeg blevet istand t il at fremstille dem med den mest samvittighedsfulde Nojagtighed. S o m en pudsig Biomstændighed kan jeg anfore, at jeg skrev paa P a p ir, der var tilvirket af Havtang. Den 11te November tidlig om Morgenen underrettedes jeg gjennem den friste Luft, som var udbredt over det In d re af Nautilen, om, at v i var steget op t il Vandfladen fo r at forny vort Luftforraad. Jeg begav mig hen til Trappen, som forte op t il P la tform en, og steg op ad den. Klokken var Sex. Luften var tyk, Havet graat, men ro lig t. M a n mcerkede neppe Bolgegangen. Vilde Kaptajn Nemo, som jeg haabede, komme herop? Jeg saae kun Styrmanden i hans Glaskahyt. Siddende paa den O p h o jn in g, som dannedes af Skibsbaaden, indaandede jeg med Velbehag de saltholdige Luftstromme. Lidt efter lid t spredte Taagen sig for Solstraalerne. Dagens Stjerne hcevede sig over Horisontens Sstlige Rand. Havet flammede op under dens B lik , som var det en broendende Krudtmasse. Skyerne hojt oppe farvedes i spillende, beundringsværdigt nuancerede Farvetoner, og talrige „Kattetunger" (det v il sige smaa hvide lette Skyer med taggede Kanter) antydede, at vi denne D ag ikke vilde komme t il at mangle Vind. M en hvad betod vel Vinden for denne N autil, hvem selv ikke Stormen moegtede at forstroekke? 163 Jeg sad hensunken i Beundring over denne saa herlige, saa oplivende Solopgang, da jeg horte Nogen stige op paa Platformen. Jeg rejste mig fo r at hilse paa Kaptajn Nemo, men saae, at det var hans Næstkommanderende. Han gik frem paa Platformen, som det syntes uden at loegge Mcerke t il min Ncervcerelse. Gjennem en vceldig Kikkert undersogte han meget opmærksomt Horisonten paa alle Punkter. D a han var fcerdig hermed, gik han hen t il Lugen og sagde nogle O rd , som jeg her no jagtigt gjengiver. Jeg har beholdt dem i min E rindring som en Folge a f, at jeg hver M orgen horte dem gjentages under de samme Forhold. Ordene vare disse: M ulron respoe lorni virell men hvad de betod stal jeg ikke kunne sige. Efterat have sagt dette steg den Næstkommanderende ned igjen. D a jeg antog, at Nautilen atter skulde stikke ned under Vandet, begav jeg mig ligeledes hen t il Trappen og steg ned. Saaledes gik fem Dage, uden at Situationen fo randrede sig. Hver M orgen steg jeg op paa P la tformen, den samme Person udtalte den samme Soetning, og Kaptajn Nemo viste sig fremdeles ikke. Jeg havde allerede slaaet mig til Ro ved den Tanke, at jeg ikke mere vilde faae ham at see. M en da jeg den 16de November i Folge med Ned og Jean vendte tilbage t il m it Vcerelse, fandt jeg paa Bordet en B ille t, der var adresseret t il mig. Utaalmodigt aabnede jeg den. Haandstriften var rast og tydelig, Bogstaverne mindede noget om de gothiste. 11* 164 Billetten var affattet i folgende Udtryk: H r. Professor Aronnap. .O m bord paa Nautilen. 16de November 1867. Kaptajn Nem o indbyder H r. Professor Aronnap t il at deltage i en Jagt, som imorgen v il blive afholdt i Oen Crespos Skove. Han haaber, at In te t v il forhindre ham fra at vcere tilstede, og det v il vcere ham en Fornvjelse at see Professoren fulgt as sine Ledsagere. Den Kommanderende paa Nantilen Kaptajn Nem o. „E n J a g t! raabte Ned. — O g i O en Crespos Skove! tilfojede Jean. — S a a han gaar dog ila n d , denne besynderlige F y r! vedblev Ned Land. — J a det synes mig temmelig klart, sagde jeg, idet jeg paany gjennemlceste Billetten. — Naa ja v i tage naturligvis imod Indbydelsen, mumlede Kanadieren. Kommer vi ssrst iland paa fast G rund, finder v i nok paa, hvad der videre er at gjore. D et v il forresten smage godt at faae lid t ferst V ild t." Uden at svge paa at forlige den Afsky for O e r og Fastlande, fom Kaptajn Nemo havde fremsat, med hans Indbydelse t il en Ja g t i en Skov, — indskrænkede jeg mig t il at svare: „Lad os nu svrst see, hvad Oen Crespo er for Noget." Jeg raadspurgte Planisfcrren, og paa 32^ 4 0 ' nordlig og 16?o 5 0 ' vestlig Lcengde sandt jeg en lille O , som i Aaret 1801 blev opdaget af 165 Kaptajn Crespo, og som de gamle spanske K ort kaldte Rocca de la P lata, det v il sige Svlvklippen. Saaledes befandt v i os i flere hundrede M ile s Afstand fra vort Udgangspunkt, og N autilen, der havde stiftet en Sm ule Kurs, gik nu i shdostlig Retning. Jeg viste mine Kammerater den lille Klippe, der laa kastet hen m idt i det stille Hav. „Dersom Kaptajn Nemo undertiden gaar iland, saa voelger han da i det Mindste aldeles ubeboede S e r ." Ned Land rystede paa Hovedet uden at svare og gik derpaa sin Vej sammen med Jean. Efter at have spist min Aftensmad, der serveredes af den stumme og utilgængelige Steward, faldt jeg i S v v n , dog ikke uden en vis Spoending eller Forventning. Den svigende D ag, den 17de November, mcerkede jeg, da jeg vaagnede, at Nautilen laa fuldstændig stille. Jeg kloedte mig hurtigt paa og gik ind i den store S alon. Kaptajn Nemo var der. Han ventede mig, reiste sig op, hilste og spurgte, om v i havde Lyst t il at fvlge med ham. D a han ikke gjorde nogen Hentydning t il sin Fravcerelse i de soregaaende otte Dage, afholdt jeg mig fra at tale derom og svarede b lo t, at mine Kammerater og jeg vare beredte t il at fvlge ham. „T illa d mig blot, H r. K aptajn, tilfsjede jeg, at gjvre Dem et S pvrgsm aal? — Voer saa artig, H r. Professor, og dersom jeg kan, stal jeg besvare det. — J a , H r. Kaptajn, hvordan stal jeg forstaa det, at De, som har afbrudt enhver Forbindelse med J o r den, alligevel ejer Skove paa S e n Crespo? 166 W»W ! M ! Z 8 ' i U i M k 'A ! — H r. Professor, svarede Kaptajnen, de Skove, som jeg ejer, kroeve hverken Solens Lys eller dens Varme. Hverken Lover, Tigre, Panthre eller noget andet S la g s firbenet D y r streifer om i dem. De kjendes kun af mig, de voxe ene og alene fo r mig. D et er ikke Landskove, men undersoiste Skove. — Undersoiste Skove, raabte jeg. — J a , H r. Professor. — O g De tilbyder at fore mig derhen? — J a netop. — T ilfo d s ? — Ja , og torstoet oven i Kjsbet. — For at jage? — Ja , for at jage. — Med Bosser? — Ja , med almindelige Jagtgeværer." Jeg betragtede Nautilens Kommandant med en M in e , som ikke var synderlig smigrende for ham. „ J a det er aldeles afgjort, tcenkte jeg, han er ikke rig tig rast; det rabler for ham; han har aabenbart i de otte Dage havt et Anfald, som ikke er gaaet over endnu. Skade! jeg vilde hellere antage ham for en Scerling end for en gal M a n d ." Denne Tanke lcestes tydeligt i m it Ansigt. M en Kaptajn Nemo indstrcenkede sig t il at bede mig fslge, og jeg fulgte ham som en M and, der har besluttet at finde sig i A lt. V i kom ind i Spisesalen, hvor Frokosten stod serveret. „H r. Aronnap, sagde Kaptajnen, uden Kom plimenter beder jeg Dem om at spise Frokost sammen 167 med mig. V i kunne passiare sammen, medens v i spise. M en forresten maa jeg gjsre Dem opmcerksom paa, at fordi jeg har lovet Dem en Ja g t i en S k o v , har jeg dog ikke lovet D em , at De i denne Skov v il finde en Restauration. S p is derfor som en A land, der belaver sig paa ikke at spise igjen for det Forste." Jeg tog dygtigt for mig af Retterne. D e bestode af flere S la g s Fist og paa forskjellig V is tillavede H oloturier samt af fortræffelige Plantedyr, hvis Sm ag forhojedes ved saadanne Alger som?orpbzl-ia laoiniata og l^u re n tia prinnatikicla. Drikkevarerne vare koldt Vand hvori jeg paa Kaptajn Nemos Raad hceldte nogle Draaber af en skarp Liksr, som efter kamtschadalfl Me-- thode var uddraget af nogle Algearter. I Begyndelsen spiste Kaptajn Nemo uden at sige et eneste O rd . Senere sagde han: „H r. Professor, da jeg foreslog Dem at deltage i en Jagt i mine Skove, ansaae De mig fo r at veere i Modsigelse med mig selv. D a jeg underrettede Dem om, at der var Tale om undersoiste Skove, troede De, at jeg var gal. H r. Professor, man maa ikke domme Folk saa letsindigt. — H r. K aptajn, tro dog . . . . — V il De behage at hore m ig, og De stal komme til at indromme, at jeg hverken modsiger mig selv eller er gal. — Jeg er lutter O re. — H r. Professor, De veed naturligvis godt, at et Menneske kan leve under Vandet, naar han blot forer et tilstrækkelig Kvantum Luft med t il at indaande. Ved undersoiste Arbejder fores Luften ovenfra ved I Hjcelp af Trykpumper og Stromningsregulatorer ned t il Arbejderen, der er klcedt i en vandtcet D ragt, og hvis Hoved indesluttes i en Metalkapsel. — D et er Dhkkerapparater, sagde jeg. — J a vist, men under saadanne Forhold er D ykkeren ikke fri. Han er knyttet fast t il Pumpen ved en Kautschukslange, en virkelig Lcenke, som Linder ham t il Jorden. Dersom v i vare loenkede paa samme Maade t il N autilen, vilde v i ikke vcere istand t il at komme langt. — O g hvorledes undgaaes dennne M angel? spurgte jeg. — M a n anvenderRouquayrol-Denayrouzes Apparater, der ere opfundne af to af Deres Landsmcend, men som jeg har forbedret, og som v il tillade Dem, H r. Professor, at vove Dem ud i disse nye Forhold, uden at Deres Organer lide det Allerringeste derved. Apparatet Lestaaer af en tyk Pladebeholder, i hvilket jeg magasinerer Luft under et Tryk af halvtredsindstyve Atmosfærer. Beholderen gjores fast paa R yg gen ved Hjcelp af Remme, aldeles som et Tornyster. Den overste D e l danner en LEste, hvorfra Luften, som holdes tilbage ved en Blcesebcelgs-Mekanisme, kun kan flippe bort ved sin normale Spcendkraft. I Rouqayrols A pparat, saaledes som det almindelig benyttes, gaar der fra denne LEste to Kautschukror, som udmunde i et S la g s Fuderal, der omgiver Arbejderens Noese og M u n d ; det ene af disse R o r forer frist Luft hen til M unden, det andet forer den udaandede Luft bort, og Tungen lukker fo r det ene eller andet af disse R o r alt efter Aandedrcettets Behov. M en jeg, som trodser de storste Tryk paa Havets Dybde, har af den G rund maattet indeslutte Hovedet ligesom de almindelige D ykkere i en Kobberkapsel, og i denne Kapsel udmunder fslgelig de to R or. — Meget godt, H r. Kaptajn. M en denne Luft, som De forer med D em , maa dog hurtigt forbruges og saasnart den ikke indeholder femten Procent I l t , duer den ikke t il at aande i. — Ganske rigtig t. M en jeg har allerede sagt Dem, H r. Aronnax, at Pumperne i N autilen scetter mig istand t il at magasinere Luften under et anseeligt Tryk, og paa den Maade kan Beholderen forsyne mig med tilstrækkelig Luft i n i L ti Tim er. — Jeg har ikke flere Indvendinger at gjore, svarede jeg, og jeg sporger Dem blot om, hvorledes De bliver istand t il at lyse op fo r Dem paa Deres V ej gjennem Havet. — Ved Hjcelp af det Ruhmkorfsfke Apparat. Medens Luftapparatet bceres paa Ryggen, gjores derimod dette Apparat fast ved Bceltet. D et bestaar af en Buntzensk S ta b e l, fom jeg scetter i Virksomhed, ikke ved Hjcelp af en Forbindelse af Krom og N a tron hvilket jeg ikke var istand t il at forskaffe mig, men ved Hjcelp af det N a triu m , hvormed Havet er mcettet. En Jnduktionsrulle opsamler den frembragte Elektricitet og leder den t il en ejendommeligt indrettet Lygte. I denne Lygte findes et G la s ro r, fom kun indeholder et Residnum af Kulsyre. N aar Apparatet benyttes, bliver denne Gas lysende og kaster et hvidt, stadigt Lys fra sig. Se faaledes bliver jeg istand t il baade at aande og se. — Kaptajn Nemo, De giver saa overbevisende S v a r paa alle mine Indvendinger, at jeg ikke loenger kan tvivle. Im id le rtid , selv om jeg er nodt til at akceptere Rouqnaprols og Rhumkorffs Apparater, tor jeg dog maaste noere nogen M is tillid t il den Bosse, som De har isinde at bevoebne mig med. — M en det er ikke nogen Krudtbssse, svarede Kaptajnen. — Altsaa en Lustbosse? — N atu rlig vis. Hvordan vilde De have, at jeg skulde kunne tilvirke Krudt her ombord, jeg, som hverken har Salpeter, S v o v l eller Kul. — Forresten, sagde jeg, maa man overvinde en betydelig Modstand, hvor der skal voere Tale om at kunne skyde med noget Held under Vandet; thi det er jo et M edium , som er meget toettere end Luften. — Aa det har ikke Noget at sige. D er existerer et S la g s Kanoner, der ere opfundne af Fulton og senere forbedrede af Englanderne F ilip , Coles og B urley, as Franskmanden Furcy og af Italieneren Landi; disse Kanoner, der lukkes paa en ejendommelig Maade, kunne meget godt afsyres under de omtalte Forhold. M en jeg siger Dem endnu engang, at da jeg ikke har Krudt, betjener jeg mig as H v jtry k s lu ft, hvormed Nautilens Pumperrigelig forsyne mig. — Denne Luft maa hurtigt forbruges, synes jeg. — N u, saa har jeg jo m it Rouquayrolske Appara t, som kan erstatte det Forbrugte. Det Hele, der kroeves dertil, er en Hane. Forresten stal De felv faae at se, H r. Aronnap, at man paa en undersvist Ja g t hverken bruger megen Luft eller mange Kugler. 171 — M en det forekommer mig, at Skuddene vanskelig kunne naa meget langt eller blive sikkert droebende paa Grund af Halvmorket og det tcette M edium . — Tvertim od, H r. Professor. Ethvert Skud d rå ber netop, og hvor svagt end et D y r trceffes, falder det dog stendodt ned. — H vo r er det m uligt? — Det er, fordi jeg ikke bruger almindelige Kugler, men fmaa Glaskapsler, der ere opfundne af den osterrigske Kemiker Leniebroek, og hvoraf jeg har et betydeligt Forraad. Disse Glaskapsler, fom ere indfattede i S ta a l og gjorte tunge ved en Bund af B ly , ere i Sandhed fmaa Leydener Flasker, i hvilke Elektriciteten er tvunget op t il en hoj Grad af Spoendkraft. Ved det ringeste S to d udlade disse Projektiler sig, og hvor stort end D yret er, falder det livlost ned. Jeg skal kun tilfo je , at disse Kapsler ere ikke storre end H agl af Nummer Fire, og at en almindelig Bosse meget godt kan lades med en halv Snes Stykker. — Jeg v il ikke disputere lcenger, svarede jeg, idet jeg rejste mig fra Bordet. Jeg tager m it Gevcer og gaar, hvor De gaar." Kaptajnen forte mig agter ud i Skibet, og da v i gik fo rb i Jeans og Neds Kahyt, kaldte jeg paa mine to Kammerater, fom strax sluttede sig t il os. V i kom saa ind i et lille Num paa bagbords Side, tcet ved Maskinrummet, hvor v i skulde ifore os vore Promenadedragter. Sertende Kapitel. En Spadseretour paa Sletten. §^et lille Rum var i Ordets almindelige Betydning Nautilens Rustkammer. E t Dusin Dykkerapparater, som hang paa Vceggene, ventede paa os. D a Ned Land fik Ose paa dem, viste han en afgjort Ulyst t il at isore sig dem. „M e n , bedste Ned, sagde jeg, S e n Crespos Skove ligge under Vandet. — A v ! sagde Harpunereren, der saaledes blev skuffet i sine Forhaabninger om fersk Kjod. O g De, H r. Aronnax, har De virkelig 'isinde at tage disse Klceder paa? — M a n er nodt t il det, M r . Ned. — G jo r, som De v il, svarede Ned, idet han trak paa Skuldrene; men hvad mig angaar, saa saar man mig ikke t il at tage dem paa, undtagen man tvinger mig. — D er er Ingen, der har isinde at tvinge Dem, M r . Ned, sagde Kaptajnen. — O g Jean har ogsaa isinde at tage dem paa? spurgte Ned ester en lille Pause. — Jeg folger Herren, hvor han saa gaar hen," svarede Jean. 172 173 Paa Kaptajnens Ordre indfandt to M a n d af Besoetningen sig for at hjcelpe os i de tunge, vandtcette Klceder, der vare gjorte af usommet Kautschuk, og som vare tilberedte saaledes, at de kunde modstaa et meget betydeligt Tryk. M a n skulde have kunnet kaldt dem en Rustning, der paa eengang var stiv og bsjelig. Denne D ra g t bestod af Buxer og Jakke. Buxerne endte i en tyk Fodbeklcedning, der var forsynet med B lyfaaler. Tojet i Jakken, der var foret med Kobberplader, dannede et S la g s Harnisk over Brystet, beskyttede mod Vandtrykket og tillo d Lungerne at aande frit. LErmerue endte i et S la g s elastiske Handsker, som ikke generede Haanden i nogen af dens Bevægelser. Kaptajn Nemo og en af hans Ledsagere — et S la g s Herkules, fom saae ud t il at have umaadelige Kroefter — Jean og jeg vare snart iforte disse Dykkerkostumer. D er stod nu kun tilbage at stikke Hovederne ind i Metalhuerne. F o r v i gjorde dette, bad jeg dog Kaptajnen, om jeg maatte faae Lov t il at undersoge de Bosser, som v i skulde bruge. En af de to Mcend af Besoetningen bragte mig en simpel Bosse, hvis Kolbe var af Staalplader, h u l indvendig og temmelig stor. Den tjente t il Beholder fo r den sammentrykkede Luft, der troengte ind i M e ta lroret gjennem en K la p , som manovreredes ved Hjcelp af en lille Hane. En Projektilbeholder, der var lagt ind i den tykkeste D e l af Kolben, indeholdt en Snes elektriske Kugler, som ved Hjcelp af en Fjeder af sig felv placerede sig i Bossepiben. Saasnart der var skudt et S kud, var det nceste fcerdigt til at fyres af. „Kaptajn Nemo, sagde jeg, dette Vaaben er ypperligt og let at haandtere, og jeg onfier In te t hellere end at faae Lov t il at prove det. M en hvorledes skulle v i komme ned paa Havets B und? — I dette ø je b lik staar Nautilen paa Grund paa tredive Fods Dybde, og v i behove kun at gaa ud. — M en hvorledes skulle v i komme ud? — De skal faae det at see." Kaptajn Nemo stak sit Hoved ind i Kobberhcetten. Jean og jeg fulgte hans Exempel, efterat v i forst havde hort Kanadieren hilse os med et ironist „lykkelig J a g t". Den everste D e l af vor D rag t udgjordes af en med Skruegange forsynet Kobberkrave, t il hvilken M e ta lhcetten skruedes fast. Tre H uller, der vare dcekkede af tykke G la s , satte os istand til at see i alle mulige Retninger, blot ved at vende Hovedet inde i Kassen. Saasnart Hovedbedcekningen var skruet fast, begyndte de Rouquayrolske Apparater paa Ryggen at arbejde, og jeg fo r min D e l aandede fuldstændig frit. M ed den Ruhmkorffske Lampe hcengende i Bceltet og med Bossen i Haanden var jeg beredt t il at drage afsted. M en, cerlig talt, det havde vceret um uligt for mig at gjore et S krid t, lcenket fom jeg var i de tunge Klceder og fastnaglet til Dcekket ved Blysaalerne. Dog dette Tilfcelde var forudset, og jeg mcerkede, at man stod mig ind i et lille Vcerelse, der stodte op til Rustkammeret. M ine Ledsagere, der bleve bugserede paa samme Maade, fulgte mig. Jeg horte en D o r, der var forsynet med Guttaperkalister, blive lukket bag ved os, og et dybt Morke omgav os. Efter nogle M inu ters Forlob mcerkede jeg en skarp Susen i m it V O re. Jeg moerkede en Kulde, som steg fra Fodderne op imod Brystet. Aabenbart havde man ved Hjcelp af en Hane udvendig fra ladet Vand lsbe ind i og fylde det lille Vcerelse, hvori v i befandt os. S aa aabnedes en anden D o r, som var anbragt i Nautilens Side. D et blev halvt lyst omkring os, og et ø je b lik efter traadte vore Fodder paa Havets Bund. O g hvorledes skal feg nu kunne gjengive alle de In d try k , som denne undersoiske Promenade har efterladt hos mig? O rd ere ude af Stand t il at gjengive alle disse Vidundere. N aar selv Penslen ikke formaar at afmale det vaade Elements ejendommelige Effekter, hvorledes skulde saa vel Pennen bcere sig ad med at gjore det! Kaptajn Nemo gik i Spidsen, og hans Ledsager fulgte nogle S k rid t bagved os. Jean og jeg holdt os teet t il hinanden, som om v i vare istand t il at vexle O rd gjennem vor metalliste Skildpaddestal. Jeg folte mig ikke lsenger tynget as mine Klceder, mine Sko eller min Luftbeholder, og ikke heller generedes jeg af Kobberhuen, inden i hvilken m it Hoved soer frem og tilbage som en M andel i sin S kal. Alle disse Sager tabte, efter at vcere kommet ned i Vandet, saa Meget af deres Voegt, som svarede t il den forskudte V andmasse, og jeg befandt mig meget vel ved denne af Archimedes opdagede fysiske Lov. Jeg var ikke loenger en liv lv s Masse, jeg bevcegede mig omkring med en forholdsvis temmelig stor Lethed/ Lyset, som oplyste Bunden in d til paa tredive Fods D ybde, forbavsede mig ved sin K raft. S o lstraalerne trcengte med stvrste Lethed gjennem denne 176 Vandmasse og odslede med Farvetegninger. Jeg kunde aldeles tydelig see Gjenstande paa tre hundrede Fods Afstand. Loengere borte nuanceredes Baggrunden med ultramarinfarvede Afskygninger, og endnu loengere borte ojnedes et blaaligt Skcer, som efterhaanden oplsste sig i en ubestemt Taage. I Sandhed, dette V a n v, som omgav mig, var et S la g s Luft, der var tcettere, men noesten lige saa gjennemsigtig som Jordens Atmosfoere. Ovenover mig saae jeg den rolige Havflade. V i gik paa en fin , jevn Sandbund, hvor man ikke traf nogen af disse Ujevnheder, som Bolgegangen fremkalder paa Strandbredden. Dette bloendende Tceppe tilbagekastede, som en ypperlig Reflektor, Solstraalerne med en forbavsende Styrke. D erfra denne umaadelige Tilbagekastning af Lys, som trcengte gjennem alle Vandmolekuler. V il man tro mig, naar jeg forsikkrer, at jeg hernede paa tredive Fods Dybde saae ligesaa godt som ved hojlys D ag? I et Kvarterstid travede jeg omkring paa dette straalende S a n d , der var oversaaet med et fint S to v af Muslingeskaller. Nautilens S k ro g , der aftegnede sig som et langstrakt Skcer, forsvandt lid t efter lidt. M en naar Natten scenkede sig over Vandene, skulde dets elektriske Lys ved den udmoerkede Klarhed, hvormed det spredte sine S traaler, lette vor Tilbagevenden: en S a g , der er vanskelig at begribe for dem, som kun have seet dette hvidagtige S kin Paa Jorden! Im id le rtid , v i bleve ved at gaa, og den uhyre Sandslette syntes ubegrcendset. Jeg skilte med min Haand Vanddrapperierne, som lukkede sig bag ved mig, V og Sporet af mine Fodtrin udslettedes som ved et Trylleslag under Vandets Tryk. S n a rt opdagede jeg, men endnu kun meget utydelig t, i det Fjerne ubestemte Gjenstande. Lidt efter skjelnede jeg prcegtige Klippeafsatfer, der vare beklcrdte med herlige P rover af Plantedyr, og jeg blev aldeles lamslaaet af Forbauselse over de mcerkvcerdige Lyseffekter. Klokken var dengang T i om Morgenen. Solstraalerne tra f Havfladen under en meget spids Vinkel, og under Indflydelsen af dette L ys, der ved Brydningen blev oplest ligesom af en P rism e, farvedes Blomster, Klipper, Planter, Snegle og Polyper med Solspektrets syv Farver. D et var et Undervcerk, en Fest for O jnene, dette V irv a r af Farvetoner, et virkeligt Kaleidoskop af G rsn t, G u lt, O range, V io le t, In d ig o , B la a t, med et O rd : en vanvittig M a le rs hele Palet. H vorfo r kunde jeg ikke meddele Jean de stcerke In d try k , som jeg modtog, og kappes med ham i beundrende Udraabsord! H vorfor forstod jeg ikke, ligesom K aptajn Nemo og hans Ledsager, at meddele mine Tanker ved Hjoelp af vedtagne Tegn? Nuvel, i M angel af Bedre talte jeg med mig selv. Jeg skreg inde i Kob- Lerhylstret, der bedcekkede m it Hoved, og jeg spildte maaste mere Luft, end jeg burde, paa disse unyttige O rd . Jean var ligesom jeg standset ved det herlige S y n . D et var temmelig tydeligt, at den brave F y r, ved at befinde sig overfor disse prcegtige P rsve r af Plantedyr og B ls d d y r, ojeblikkelig havde givet sig t il at klassificere og nu vedblev at klassificere. D et vrimlede af Polyper og Pighudede paa denne Havbund. Adskillige Jsisarter, Com ularier, som leve I. 12 isolerede, Knipper af O kuliner, der fordum betegnedes med Navnet „hvide K o ra lle r", Ssanemoner, der hang fast ved deres kjvdagtige Skive, — A lt dette dannede et Blomsterparterre, der emaljeredes af P o rpiter med deres asurfarvede Tentakler, af Søstjerner, fom glindsede paa Sandet, samt af Medusahovederne — sine Spidser, der vare broderede af Najadernes Hcender, og hvis Festons gyngede i det svage Bvlgeslag, der fremkaldtes ved vore S kridt. Det var mig en ligefrem S o rg under mine S krid t at knuse de glim rende Epemplarer af B lv d d y r, som i Tusindvis laa paa Havbunden. M en v i maatte frem ad, og v i gik rast til, medens S tim e r af Fysalier gyngede over vore Hoveder med deres lange ultramarinfarvede Tentakler floebende efter sig, medens Skarer af Meduser beskyttede os mod Solstraalerne med deres opalfarvede eller fvagt rosenrsde og med asurblaa Tverstriber forsynede Parasoller, og m idt imellem en umaadelig Mcengde as Panopyrer, som, hvis det havde voeret m vrkt, vilde have lyst for os paa vor Vej med deres elektriske Glands. Jeg saae paa alle disse Vidundere i et K varterstid, medens jeg neppe standsede en eneste Gang, men uafbrudt fulgte Kaptajn Nemo, der ved en Gestus lod mig forstaa, at v i ikke maatte staa stille. S n a rt stiftede Havbunden Karakter. Efter Sandsletten fulgte en Strcekning af slimet D ynd, som Amerikanerne kalde »Osre« og som blot bestod af kiselagtige og kalkagtige Sneglehuse. Derefter passerede v i en P rairie, bevopet med Alger, som Havvandet endnu ikke havde kunnet rive le s , og som trivedes ypperligt. Disse tcette og 179 for Foden behagelige Grcesmaatter kunde uden Vanskelighed taale Sammenligning med de bledeste M aatter, der ere voevede af Menneskehænder. M en paa samme T id dette Gronsvcer udbredte sig under vore Fsdder, trak det sig ogsaa hen over vore Hoveder. En let Hvcelving af Havvcepter, der tilhsrte den rige Algefam ilie, af hvilken man kjender meer end to tu sinde A rte r, var bygget oppe ved Vandfladen. Jeg lagde Mcerke t i l , at de gronne Vcexter holdt sig noermest oppe ved Overfladen, hvorimod de rode trivedes bedst m idtvejs, og de sorte og brune Plantedyr dannede Parterrerne og Haverne i Oceanets dybeste D yb. Disse Alger ere i Sandhed et Skabelsens V id under, en af Verdensfloraens mcerkvoerdigste Tilsyneladelser. Familien omfatter paa engang de storste og de mindste Voexter paa hele Jorden; thi medens man paa et Rum af en Kvadrattomme har ta lt ikke mindre end fire Tusind af disse smaa P la nter, har man omvendt fundet Fukusarter, der vare over et tusind fem hundrede Fod lange. D et var omtrent gaaet halvanden Tim e, siden v i havde forladt Nautilen. Klokken var omtrent T o lv. Jeg kunde stjonne det ved at lcegge Mcerke t il den lodrette Retning af Solstraalerne, som ikke lcenger brodes. Farvernes Tryllespil ophsrte lid t efter lid t, og de smaragd- og safirfarvede Nuancer forsvandt fra vort Firmament. V i gik fremad med raste S krid t, der gjenlode forunderlig stcerkt paa Havbunden. Den mindste Lyd forplantede sig t il O re t med en H u rtig hed, som man ikke kjender paa Jorden. I V irkelig- 12* heden er Vandet en bedre Leder for Lyden end Luften, idet Lyden her forplanter sig med en omtrent firdobbelt Hastighed. Havbunden begyndte nu at straane stcerkt nedad, og Lysets Styrke blev mere ligelig. V i befandt os paa en Dybde af tre hundrede og fjorten Fod og vare saaledes udsatte fo r et Tryk af ti Atmosfcerer. M en m it Dykkerkostume var saaledes indrettet, at Trykket ikke generede mig det Mindste. Jeg moerkede kun en vis Vanskelighed ved at bevcege Fingrene, og selv denne Fornemmelse forsvandt hurtigt. Den to Tim ers Vandring i et Harnisk, som jeg var saa lidet vant til, foraarsagede ingen Trcethed. M ine Bevægelser, der underststtedes af Vandet, iværksattes med en forunderlig Lethed. Paa denne Dybde af tre hundrede og fjorten Fod moerkede jeg endnu Solstraalerne, om end kun svagt. Deres rene Glands veg saa Pladsen for en rvdagtig Doemring, en Mellemting mellem Dag og Nat. Im id le rtid saae v i endnu tilstroekkelig klart t il at finde Vej og behvvede endnu ikke at tage vor T i l flugt t il de Ruhmkorfffle Apparater. I dette ø je b lik standsede Kaptajn Nemo. Han ventede, t il jeg havde indhentet ham, og viste saa med Haanden paa nogle mvrke M asser, som i ikke lang Afstand dukkede frem gjennem Skumringen. „D e t er B e n Crespos S ko v," tcenkte jeg. Og jeg tog ikke fejl. Syttende Kapitel. En nndersoifk Skov. A n d e lig naaede v i Kanten af denne Skov, som u tv iv lsomt var en af de smukkeste i Kaptajn Nemos umaadelige Rige. Han betragtede den som sin Ejendom og gjorde det med samme R et, som vore forske Forceldre i lcengst forsvundne Dage tiltoge sig Herredommet over Jorden. Hvem skulde iovrig have kunnet gjore ham Besiddelsen af denne undersøiske Ejendom stridig? V a r der vel blot en eneste P ionner, som fo r ham, med Spaden i Haanden, havde trcengt sig gjennem disse morke P lantager?! Skoven bestod af store trcelignende Voepter. S a a - snart v i vare trcengte ind under dens uhyre H væ lvinger, blev jeg strax slaaet af den besynderlige Maade, hvorpaa Grenene vare ordnede, — en O rd n in g , som jeg ikke for havde observeret. Ingen af de Vcexter, som tapetserede Jordbunden, ingen af de Grene, som udsprang fra Stammerne, slyngede, krummede ellerstrakte sig i vandret Retning, men alle stege de op mod Havfladen. D er var ikke en Kvist, ikke en Stæ ngel, hvor tynd den saa end kunde voere, der ikke holdt sig saa strunk, som om den havde vceret af S ta a l182 traad. Tang og Slyngplanter udviklede sig her i en streng lodret Linie, ligesom kommanderede af Toetheden i det Element, der havde frembragt dem. Ellers fuldstoendig ubevægelige, indtoge disse Planter straz atter deres oprindelige S tillin g , naar min Haand havde fjernet dem fra hinanden. Her var det Lodrettes Rige. Jeg vcennede mig snart til den besynderlige O rd ning saavelsom til det forholdsvis temmelig betydelige M srke , som omgav os. Bunden i Skoven var overstrset med skarpkantede Blokke, som det var vanskeligt at undgaa. Den undersviste Flora forekom mig heratvoere meget komplet og navnlig rigere end i de arktiske og tropiske Zoner, hvor dens Frem bringelser ikke ere saa mangfoldige. M en efter nogle M inu ters Forlsb forveplede jeg mod min V illie de to R iger med hinanden og tog Plantedyr for Alger og Planter for D y r. Hvem vilde forresten ikke vcere faret vild i dette Punkt? I denne underssiste Verden staar Faunaen og Floraen hinanden uendelig noer. Jeg bemcerkede, at alle disse Planterigets Frembringelser kun vare meget lsst foestede t il Jordbunden. Id e t de savne Rsdder og ere ligegyldige fo r, hvad det er for faste Legemer — S a n d , Sneglehuse eller Stene, — som boere dem, begjoere de af disse Legemer kun et Ststtepunkt, ikke noget Livsophold. Disse Voepter udvikles helt og holdent af sig selv, og G rundvilkaaret for deres Tilvoerelse er det Vand, som opholder og noerer dem. Flertallet af dem havde istedetfor Blade lunefuldt formede Tunger, der holdt sig inden183 fo r en begrcendset Farveskala af Rosenrodt, Karm in, G re n t, O liven, G ulblegt og B ru n t. Jeg saae her, men ikke terret som i Nautilens S a m lin g e r, P a a - fugletangen, der syntes at anraabe om en Brise, starlagenrsde Ceramier, Lam inarier, som udsendte spiselige Skud, Buketter af Acetabuler, hvis S tilke t i l tage i Tykkelse op imod Toppen, samt en Mcengde andre Havvcexter, af hvilke ingen havde Blomster. „ F o r underlige Anom ali, besynderlige Element," har en aandrig Naturforsker sagt, „h vo r Dyrene, men ikke Planterne boere Blomster." M ellem disse Buste, der vare store som de tempererede Zoners Trceer, og i deres fugtige Skygge stod der store Masser as mindre Buste op med levende Blomster, Hcekker af Plantedyr, paa hvilke der pralede zebraspcettede M eandriner, C ariofyler med gennemsigtige gulagtige Tentakler, samt Knipper af Zoantharier. O g fo r at fuldstcendiggjore Illusionen fls j F ly v e fisk fra Gren t il G ren, ligesom en Svcerm K o lib rier, medens gule Lepisocanther, Dactylopterer og M onocentrer soer op ved vore S kridt, ligesom en Flok Bekkasiner. O m trent Klokken E t gav Kaptajn Nemo Tegn til, at v i skulde standse. Jeg for min P a rt var meget vel sornsjet dermed, og v i strakte os ud under en Hvcelving af Alarier. Denne H vile paa Marschen forekom mig meget behagelig. Den eneste M angel var, at man ikke kunde tale sammen. M en det var um uligt at spvrge, u m u lig t at at svare. Jeg kunde blot ncerme m it store Kobberhoved hen til Jeans. Jeg saae den brave F y rs O jne straale as Tilfredsstillelse, og som et Tegn 184 paa, at han befandt sig ve l, bevcegede han Hovedet inde i Koberhuen paa den morsomste Maade af V e rden. Jeg var meget forbauset over, at jeg ikke, stjondt jeg nu havde gaaet i over fire T im e r, folie nogen stoerk S u lt. Jeg veed ikke, hvad Grunden hertil var. Derimod fslte jeg, som alle Dykkere, en ncesten uimodstaaelig Lyst t il at sove. M ine B jn e lukkedes ogsaa snart bag de tykke G las, og jeg faldt i en dyb S o v n , som h id til kun var bleven trcengt tilbage af Bevcegelsen. Kaptajn Nemo og hans svoerlemmede Kammerat havde allerede foregaaet os med et godt Epempel, hvad Sovnen angik. H vo r lcenge jeg havde ligget saaledes, kan jeg ikke bestemt sige; men da jeg vaagnede, forekom det mig, at Solen hceldede imod Horisonten. Kaptajn Nemo havde allerede rejst sig, og jeg begyndte at strcekke mig, da et uventet S y n hastig bragte mig paa Benene. I nogle S kridts Afstand betragtede en uhyggelig, over tre Fod lang Havedderkop mig med sine stelende Lstne, idet den stod paa S pringet t il at fare los paa mig. Endstjondt min Dykkerdragt var tilstrækkelig tyk t il at beskytte mig mod D yrets B id , kunde jeg dog ikke undertrykke en Gestus af Skrcek. Jean og Matrosen fra Nautilen vaagnede i det Samme. Kaptajn Nemo viste sin Kammerat det, modbydelige D y r, som et Kolbestag strax strakte t il Jorden. Jeg saae Uhyrets forfærdelige Fodder vride sig i hceslige Krampetrækninger. Denne Begivenhed bragte mig til at toenke paa, at m uligvis andre og endnu frygteligere D y r strejfede omkring i disse morke Dybder, og at min Dykker« 185 dragt ikke vilde beskytte mig mod deres Anfald. Jeg havde ikke tcenkt derpaa tidligere, og jeg besluttede nu at vcere paa min Post. J o v rig antog jeg, at denne Rast betegnede Endepunktet af vor U dflu g t; men jeg bedrog mig, thi istedetfor at vende tilbage t il Nautilen fortsatte Kaptajn Nemo sin djcerve Exkusion. Jordbunden scenkede sig efterhaanden, og ad stedse stejlere og stejlere Skraaninger kom v i ned til en betydelig Dybde. Klokken kunde vel vcere omtrent Tre, da v i naaede en snever D a l, indesluttet as lodrette Vcegge og beliggende i omtrent fire hundrede og h a lvtredsindstyve Fods Dybde under Havfladen. Takket vcere vore ypperlige Apparater vare v i saaledes trcengt endog en hundrede Fod dybere ned, end det h id til var lykkedes Menneskene at naa paa deres undersoiske Vandringer. Jeg siger sire hundrede og halvtredssindstyve Fod, endskjondt jeg ikke havde noget Instrum ent, hvorved jeg kunde maale Afstanden. M en jeg vidste, at S o lstraalerne ikke kunde troenge lcrngere ned, selv i de klareste Have; og just nu begyndte M vrket at blive rig tig tcet. Paa ti Fods Afstand kunde man ikke se en Haand for sig. Jeg gik derfor famlende fremad, da jeg pludselig saae et h vid t, temmelig klart Lys. Kaptajn Nemo havde tcendt sit elektriske Apparat. Hans Kammerat gjorde det Samme, Jean og jeg fulgte hans Exempel. Ved at dreje paa en Skrue satte jeg R u llen og Glaspiben i Forbindelse med hinanden, og oplyst af vore fire Lygter illumineredes Havet i firsindstyve Fods Omkreds. Kaptajn Nemo trcengte stadig lcengere ind i den nwrke S ko v, der blev mere og mere ufremkommelig. Jeg lagde Moerke til, at Plantelivet forsvandt hurtigere end Dyreriget. Havvcepterne vare allerede helt og holdent fortroengte af den golde Jordbund, medens en umaadelig Mcengde D y r, Plantedyr, Leddyr, B lo d dyr og Fist endnu bestandig kravlede om paa den. Medens v i gik fremad, toenkte jeg paa, at Lyset fra vore Ruhmkorfffte Apparater nodvendigvis maatte hidlokke endel af Beboerne i disse morke Skove. M en felv om de kom frem, holdt de sig dog i en for en Jaeger mindre onskelig Afstand. Flere Gange saae jeg Kaptajn Nemo standse og loegge an; men efter at have sigtet et P a r Djeblikke fcenkede han atter sin Bosse og gik videre. Endelig, omtrent K l. Fire, endte vor forunderlige Udflugt. Foran os rejste sig en voeldig M u r af prcegtige Klipper, en Dynge koempemcessige Blokke, et umaadeligt Granitflcer, i hvilket man saae en Mcengde morke G ro tte r, men intetsomhelst Stottepunkt for den, som onskede at klavre op paa det. Kaptajn Nemo standsede pludselig. Med en Haandbevcegelse befalede han os at gjore H o ld t, og hvor gjerne jeg end vilde vcere steget over denne M u r, maatte jeg dog opgive enhver Tanke derom. Herendte Kaptajn Nemos Rige. Han vilde ikke overskride dets Groendser. Paa den anden Side af M uren fandtes den D el af Jordkloden, fom hans Fod ikke turde betroede. V i begave os paa Hjemvejen. Kaptajn Nemo satte sig atter i Spidsen for sin lille Trop og viste Vej uden at betcenke sig et eneste D jeblik. Det forekom mig, at v i flog ind i en anden Retning for at komme tilbage til Nautilen. Denne nye V e j, som var meget stejl og som en Folge deraf meget besvoerlig, forte os hurtigt op t il Overfladen. D og vendte v i ikke saa hurtigt tilbage t il de ovre V andlag, at Trykket pludselig forandredes i S tyrke , hvilket let kunde have medfort alvorlige Befladigelser i vor Organisme og givet Anledning til indvendige Loesioner, saaledes som det ofte hcender Dykkere. S n a rt kom Lyset atter frem, og eftersom Solen stod lavt paa Horisonten, fremkaldte Refraktionen atter en fpektral Kant omkring Gjenstandene. Paa syv og tredive Fods Dybde passerede vi gjennem en Stim e af alleflags S m a a fifle, der vare talrigere og mere bevoegelige end Fuglene i Luften. M en endnu havde intet undersoist V ild t, der fortjente et S kud, vist sig for vore Blikke. I dette O jeblik faae jeg Kaptajnen hurtig kaste Bossen t il Kinden og tage S igte paa en eller anden bevoegelig Gjenstand inde i Bustene. Skuddet gik a f, et let S krig hertes, og et D y r faldt livlost om i nogle S krid ts Afstand fra mig. Det var en prcegtig Havodder, det eneste firbenede D y r, som lever udelukkende i Vandet. Denne Odder, som var fire Fod lang, vilde sikkert have opnaaet en hoj S a lg sp ris. Dens paa Ryggen kastaniebrune, under Bugen sslvglindsende Skind vilde have hert t il det S lags Peltsvcerk, som er saa efterspurgt paa de russiste og kinesiske Markeder. De fine og glindsende Haar- gave det en Vcerdi af mindst tusind R ig s daler. Jeg betragtede med Beundring dette ejendomme188 lige Pattedyr med det runde Hoved, de korte Llren, de runde Dljne, de hvide, katteligueude K nurhaar, med Svommehud mellem de klobevcebnede Toeer og med den bustede Hale. Denne vcerdifulde Kjodceder, som jages af Fisterne, begynder allerede at blive mere og mere sjelden og er for Størstedelen flygtet t il de nordlige Dele af det stille Hav, hvor Slcegten sandsynligvis inden lang T id v il voere uddoet. Kaptajn Nemos Ledsager tog D yret op og kastede det over Skulderen. Derpaa gik v i videre. I en hel Time vandrede v i over en stor Sandslette, der flere Steder hcevede sig t i l neppe sex Fod under H avfladen. Jeg saae da vort eget B illede, som tydeligt reflekteredes, aftegnes i omvendt R etning, og ovenover os viste der sig en Skare, som reproducerede vore Bevcegelser og vore Gestus, og som i enhver Henseende lignede vor, kun at den gik med Hovedet nedad og med Fodderne i Vejret. Lidt efter blev jeg Vidne t il et af de smukkeste Bossestud, som en Jcegers Haand nogensinde har affyret. En stor Fugl med anseeligt Vingefang, som tydelig saaes gjennem Vandet, dalede ned mod det Sted, hvor v i befandt os. Kaptajn Nemos Ledsager lagde an og stod den, da den kun befandt sig nogle Favne over Vandfladen. Fuglen styrtede livlo s ned og faldt indenfor den dygtige Jcegers Rcekkevidde, som skyndte sig at bemcegtige sig den. D et var en prcegtig Albatros, et ypperligt Exemplar af en Vandfugl. V o r Vandring var ikke blevet standset ved denne Hoendelse. I to Tim er gik v i afveplende hen over Sandfletter og Tangmarker, hvilke sidste vare meget 189 besvoerlige at passere. Jeg var cerlig ta lt aldeles udmattet, da jeg i omtrent en halv M ils Afstand fik B je paa et svagt Lys, som trcengte gjennem M orket. D et var Nautilens elektriske Lys. Inden tyve M i nutter vilde v i vcere ombord, og jeg vilde kunne komme t il at troekke Vejret f r it ; thi det forekom mig, som om min Beholder begyndte at forsyne mig med temmelig daarlig Luft. Im id le rtid skulde vor Hjemkomst blive forsinket noget ved et Mode, som jeg ikke havde taget med i Beregning. Jeg befandt mig omtrent tyve S krid t bagved Kaptajn Nemo, da jeg pludselig saae ham vende sig om og hurtigt fare hen imod mig. M ed sin kraftige Haand trykkede han mig t il Jorden, medens hans Kammerat bar sig ad paa samme Maade ved Jean. I B e gyndelsen vidste jeg ikke rig tig , hvad jeg skulde tro om denne voldsomme Fremfcerd; men jeg beroligede m ig , da jeg saae Kaptajnen lcegge sig ned ved Siden af mig og holde sig rolig. Jeg laa altsaa udstrakt paa Havbunden og akkura t skjult af en Tangbusk, da jeg, idet jeg loftede Hovedet, fik D je paa nogle uhyre M asser, som b ru sende suste fo rb i, idet de spredte et fosforagtigt Skjcer omkring sig. Blodet stivnede i mine Aarer. Jeg havde seet, at der var de frygtelige H aje r, som truede os. D et var et P a r Tintoreer, et frygteligt S la gs H ajer, med en uhyre Hale, med morke glasagtige Lsine, og som afsondre en fosforagtig M aterie af nogle H u lle r, der sidde omkring Gabet. Uhyre Ild flu e r, der sonderknuse 190 et Menneske mellem deres Jernkjceber! Jeg veed ikke, om Jean havde tra vlt med at klassificere dem; jeg for min P a rt betragtede deres solvglindsende Bug og deres med Teender teet besatte, frygtelige Gab fra et lidet videnskabeligt Synspunkt og mere som O ffer end som Naturforsker. Lykkeligvis se disse graadige D y r kun daarligt. De passerede forbi os uden at loegge Meerke til os, uagtet deres store, brunladne Finner strejfede os. O g som ved et M irake l undslap v i fra denne Fare, overfo r hvilket det at mode en Tiger m idt i en Skov syntes en Borneleg. En halv Time efter naaede v i, ledede af det elektriske L ys, Nautilen. Den ydre D o r var bleven staaende aaben, og Kaptajn Nemo lukkede den, saasnart v i vare traadte ind i den forste Celle. Derefter trykkede han paa en Knap. Jeg horte Pumperne arbejde inde i det In d re af S kibet, jeg mcerkede, hvorledes Vandet sank omkring m ig , og nogle Ojeblikke efter var Cellen fuldstændig tom. Den indvendige D o r blev nu lukket op, og v i traadte ind i Rustkammeret. D e r bkev, ikke uden Vanskelighed, vore Dykkerkloder tagne af os, og i allerhojeste Grad udmattet, vaklende af S u lt og Trang til S s v n , begav jeg mig tilbage t il m it Vcerelse, aldeles fortumlet ved denne vidunderlige Udflugt paa Havbunden. 191 Attende Kapitel. Tretusinde M i l under det stille Hav. §!en fslgende D ag, den 18de November, var jeg atter snldstoendig kvik efter Gaarsdagens Anstrengelser, og jeg steg op paa Platformen. Jeg kom derop netop lige i det ø je b lik , da den Næstkommanderende mumlede sin sædvanlige Frase. D et faldt mig da ind, at disse mystiske O rd maatte indeholde et S la g s A ntydning om Havets Beskaffenhed, eller at de maafke betod saameget som: Ingenting isigte. O g i Virkeligheden, Havet var vde. Ikke et S e jl saaes i Horisonten. O en Crespos Toppe vare forsvundne om Natten. H avet, der opsugede alle Prism ets Farver med Undtagelse af de blaa S tra a le r, reflekterede disse i alle Retninger og prangede i den dejligste Jndigofarve. Brede, regelmæssige Furer gave den bslgende Overflade et vatret Udseende. Jeg stod fortabt i dette proegtige Skue, da Kaptajn Nemo kom op paa Platformen. Han syntes ikke at loegge Moerke t il mig, men begyndte strax en Rcekke astronomiste Iagttagelser. D a han var fcerdig, gik han hen ved Glaskahyten, og lcenet t il denne syntes han tankefuldt at betragte det umaadelige Hav. 192 S a a kom der en Snes af Nautilens Matroser, kraftige og velbyggede Fyre, op paa Platformen. De skulde undersoge de Net, som Fartojet havde slcebt bag efter sig om Natten. Utvivlsomt tilhsrte disse S ofolk sorskjellige Nationer, omendstjondt den evropceiske Type var let at gjenkjende hos Enhver as dem. Jeg opdagede iblandt dem Jrlcendere, Franstmcend, nogle S la ve r, en Groeker eller en Kandier. Forresten vare disse Mcend meget tause og anvendte mellem sig dette besynderlige S prog, om hvis Oprindelse jeg ikke kunde gjore mig nogen Forestilling. Jo v rig havde jeg jo heller ikke Ret t il at gjore dem Sporgsm aal. Nettet haledes ombord. D et var et S la gs Net t il at soenke, der lignede dem, man bruger paa N ormandiets Kyster: et S la g s store Ruser, som holdes halvt aabne ved en flydende Stang og en Kjcede, som er trukket gjennem de nederste Master. Disse Ruser fejede Havbunden og opsamlede A lt, hvad der modte dem paa deres Vej. Denne Dag bragte de flere mcerkvcrrdige Prover fra disse fifierige Farvande, saasom Losier, der, paa Grund af deres komiste Bevoegelser, have faaet Tilnavnet „H istrioner", sorte, med Foletraade forsynede Kommersoner, Balister med rode Tverstriber, halvmaaneformige Tetrodoner, som afsondre en meget skarp G ift , olivenfarvede Lampreter, M a - krorhinguer, der ere bedoekkede med solvglindsende S kin d , Trichiurer, hvis elektriske K raft er lige saa stcerk som Zitterrokkens og den elektriske Aals, stjcellede Notopterer med brune Tvcerlinier, gronagtige Torstearter, adskillige Gobier osv. Endelig nogle storre Fiskearter, saaledes s. Ex. en Karanx med et tre Fod 193 langt Hoved, flere smukke Boniter og tre stadselige T h u n fifle, hvis hurtige Fart ikke havde kunnet redde dem fra Rusen. S a a vid t jeg kunde dsmme, fandtes der i Nettene ikke M indre end et tusind Pund Fist. D et var en smuk, men ikke overrastende Fangst. Disse Net havde jo nemlig flcebt bagefter os i flere Tim er og saaledes opsamlet i deres Fcengsel en hel Verden af Vanddyr. V i kunde altsaa ikke komme t il at mangle ypperlige Fsdem idler; thi paa Grund af Nautilens Hurtighed og den Tiltræ kning, som det elektriske Lys udsvede, kunde v i bestandig forny vort Forraad. De forfijellige Fist bleve strap gjennem Skibs - lugen firede ned i Proviantrummet i Storlasten, fo r saa senere enten at blive spiste strax eller blive opbevarede. D a Fiskeriet var forbi, og vort Luftforrraad var fornyet, antog jeg, at Nautilen atter vilde fortsoette fin underssiste Rejse, og jeg vilde fslgelig lige t il at begive mig ned i m it Vcerelse, da Kaptajn Nemo vendte sig om mod mig og uden nogen Indledning ytrede: „B e tra g t dette H a v , H r. Professor. Lever det ikke? Lider det ikke af Vrede, og bevceges det ikke af Llmhed? Jgaar lagde det sig t il at sove ligesom v i, og see nu, hvorledes det vaagner efter en stille N a t !" Hverken „G o d n a t" eller „G o d d a g "! Skulde man ikke tro, at denne besynderlige M and fortsatte en tidligere begyndt Samtale med sig selv. „S e e , gjentog han, hvor det vaagner under Solens Kjcertegn. N u begynder D aglivet igjen. H v o r I. t3 det er et interessant S tudium at folge denne O rg a n ismes Virksomhed! Den har en P u ls, Aarer, den lider af Krampetrækninger, og jeg giver den lcerde M a u ry Ret, som opdagede hos den et Blodom lob, der var Ligesaa virkeligt som Dyrenes." D et var temmelig afgjort, at Kaptajn Nemo ikke ventede noget S v a r af m ig, og jeg ansaae det derfor for unødvendigt at fremplapre et „N a tu rlig v is " eller „ J a vist" eller „ T e har R e t". Han talte snarere til sig selv end til mig og med lange Pauser mellem hver Scetning. Med andre O rd : han tcenkte hojt. „J a , sagde han, Oceanet har et Blodom lob, og fo r at fremkalde dette have de stabende M agter lun behovet at foroge Varmen, S altet og de mikroskopiske D y r i det. Varmen fremkalder nemlig ulige Tccthedsgrader, som foraarsage Stromme og Modstromme. Fordunstniugen, der er lig N u l i de nordligste Egne, men derimod meget betydelig i M kvatorialzonerne, tilvejebringer en stadig Udvexling mellem de tropiske Have og Polarhavene. Forresten har jeg havt Lejlighed til at betragte disse Stromme, der udgjsre Oceanets virkelige Aandedrag, saavel ovenfra nedad som nedenfra opad. Jeg har seet Havvandets Molekule efterat voere opvarmet paa Overfladen stige ned mod D ybet, opnaa fin hojeste Grad af Toethed ved fire Grader over Nulpunktet og siden ved lavere Grader blive lettere og stige op igjen. De stal ved Polerne komme t il at iagttage Konsekvenserne af dette Fcenomen og loere at indsee, hvorledes Vandet, som en Folge af denne N a turens forudseende Lov, kun fryser t il paa Overfladen." D a Kaptajn Nemo ytrede den sidste D e l af denne Scetning, sagde jeg ved mig selv: „P o le n ! Tcenker da denne dristige Eventyrer virkelig paa at fore os derhen?" Kaptajnen tang en S tund og betragtede dette E le ment, som han saa utrætteligt og saa grundigt havde studeret. Lidt efter vedblev han: „H avet indeholder en saa umaadelig Masse Salte, H r. Professor, at hvis De uddrog dem, som ere opliste deri, vilde De faae en Masse af elleve M illio ner og sexhundrede tusinde Kubikmil, som udbredt over Jordkloden vilde danne en Dynge af mere end fire og tredive Fods Hojde. M en tro ikke, at denne Rigdom paa S a lt skyldes et Lune af Naturen. Nej, den fo rmindsker Havvandets Fordunstning og forhindrer V in dene fra at bortfore en altfor stor Masse Dampe, som ved at oplose sig vilde oversvemme de tempererede Jordbcelter. En umaadelig Rolle, den: at opretholde Ligevcegten i Jordklodens almindelige H u sh o ldn in g !" Kaptajn Nemo brod pludselig a f, rejste sig op, gik et ø je b lik frem og tilbage paa Platformen og vendte sig atter t il mig. „H vad angaaer Jnfusionsdyrene, sagde han, disse M illia rd e r af Smaakryb, hvoraf der i en eneste Draabe findes M illio n e r, og hvoraf der ndkrceves ottehundrede Tusinde for at opnaa den samme Vcegt som et M i l l i gram, saa er deres Rolle ikke mindre vigtig. De opsuge Havsaltene, de assimilere sig med Havets faste Bestanddele og danne, som virkelige Fastlandsfabrikanter , Korallerne og Madreporerne. O g naar Vanddraaben er blevet berovet sine mineralske Ncerings196 l ^ ! I W stoffer, bliver den lettere, stiger op til Overfladen og opsuger der de S a lte , som ere blevne fri ved Fordunstningen, hvorefter den atter bliver tungere, synker ned ad og tilforer Jnfusionsdyrene nye Bestanddele, som de kunne opsuge. Herved fremkommer der en dobbelt opad- og nedadstigende S tro m ; med andre O rd : altid Bevcegelse, altid L iv ! Ja , et Liv, der er mere kra ftig t, mere yppigt end det, der rorer sig paa Fastlandet; et L iv , der strcekker sig til hver en D e l af dette H a v , som man har kaldt Dodens Element for Mennesket, men fom er Livets Element for M yria d e r as D y r — og for m ig !" Id e t Kaptajn Nemo sagde dette, foregik der en fuldftcendig Forvandling af ham, som gjorde det stærkeste In d try k paa mig. „ J a , tilfojede han, det er den sande Tilværelse! Jeg kunde forstaa, om man faldt paa at anlcegge H a v-B ye r, en S am ling af undersoiske Huse, der ligesom Nautilen hver M orgen steg op t il Havets O ve rflade for at trcekke V ejret! Det vilde vcere fr i Stoeder, hvis saadanne nogensinde have vceret mulige, uafhængige Stoeder! O g dog, hvem veed, om ikke en eller anden Despot . . . ." Kaptajn Nemo fuldforte sin Scetning med en heftig Gestus. Derefter vendte han sig t il mig, ligesom fo r at forjage en ubehagelig Tanke, og spurgte m ig: „Veed De, H r. Aronnax, hvor dybt Oceanet er? — Jeg kjender i det M indste, H r. Kaptajn, de Resultater, som de vigtigste Undersogelser have bragt os. — Vilde De voere tilbojelig t il at anfore dem, saa at jeg kunde rette, hvor det var nodvendigt? 197 — Jeg stal anfore dem, svarede jeg, som i ø j e blikket falde mig ind. Dersom jeg ikke tager fe jl, bar man fundet, at Mellemdybden i den nordlige D e l af Atlanterhavet belsber sig til fem og tyve tusinde Fod og i Middelhavet t il otte tusind Fod. De mærkeligste M aalninger ere blevne anstillede i den sydlige D e l af Atlanterhavet, omtrent ved 3 5 0 , og de have givet syv og tredive tusind Fod, tre og fyrgetyve tusind Fod og sex og fyrgetyve tusind Fod. Overhovedet antager man, at dersom Havbunden var jevn, vilde M ellem - dybden vcere omtrent to og tyve tusind Fod. — Jeg haaber, H r. Professor, at det stal lykkes mig at skaffe Dem paalideligere Erfaringer. Hvad Mellemdybden i denne D e l af det stille Hav angaaer, da er den, som De v il faae at see, tretten tusind F o d ." D a Kaptajn Nemo havde sagt dette, gik han hen mod Lugen og steg ned ad Trappen. Jeg fulgte ham og begav mig t il den store S alon. Kort efter blev Skruen sat i Bevcegelse, og Loggen viste en Hastighed af fem M i l i Timen. I de folgende Dage var Kaptajn Nemo meget sparsom med sine Besog. Jeg saae ham kun med lange M ellemrum. Hans Næstkommanderende gjorde im idlertid regelmæssig hver D ag ved Mcerker paa Kortet Rede fo r, hvor v i befandt os, saa jeg med storste Sikkerhed kunde folge Nautilens Rute. Jean og Ned Land tilbragte mange Tim er sammen med mig. Jean havde fo rta lt sin Ben om alt det Mcerkelige, der havde modt os paa vor Udflugt, og Kanadieren fortrod n u , at han ikke var taget med os. Jeg haabede im idlertid, at v i nok engang igjen skulde komme t il at Lesoge undersoiske Skove. Nautilen gik i sydostlig Retning, paa tre hundrede til trehundrede og Halvtredsinsthve Fods Dybde. En Dag fortes den im idlertid — jeg veed ikke af hvad Grund — i diagonal Retning af sine hceldende Plan ned paa eu Dybde af sex tusind og fire hundrede Fod. Term ometret viste eu Temperatur af 4 0 og fem og tyve Centigrader, en Temperatur, som paa denne Dybde synes at vcere fcelles for alle Bredegrader. Den 26de November, Klokken Tre om Morgenen, passerede Nautilen Krebsens Vendekreds paa 172 " Lceugde. Den 27de fik v i Sandvichsserne isigte, hvor den beromte Cook fandt sin D od den 14de Februar 1779. V i havde da tilbagelagt fire tusind og otte hundrede og tredsinstyve M i l fra det Punkt, hvorfra v i vare gaaede ud. O m Morgenen, da jeg kom op paa Platform en, opdagede jeg to M i l i Lce Havai, den stsrste af de syv O e r, som danne dette Arkipelag. Jeg kunde tydeligt skjelne den dyrkede Kyststrækning, forskjellige Bjergkjceder, som lob parallelt med Kysten, samt Vulkanerne, hvoriblandt M ouna-R oa, der hcrver sig femten tusind Fod over Havet. B la nd t andre Skabninger fra disse Farvande bragte Nettene os Flabellarier, et S la gs sammentrykte Polyper, der ere ejendommelige for denne D e l af Oceanet. Nautilen blev ved at gaa imod Sydost. Den 1ste December passerede v i paa 1420 Lcengde M kva to r, og den 4de i samme Maaned fik vi - efter en hurtig Rejse, under hvilken der ikke var forefaldet noget Mcerkvcerdigt — Marguesas-Oerne isigte. Jeg opdagede 199 vaa tre M ile s Afstand »Z«, 57' sydlig Brede og 139 , 3 2 ' vestlig Lcengde) Odden M a rtin paa Nukahiva, den storste O i denne Gruppe, som tilhorer Frankrig. Jeg kunde im idlertid ikke see Andet end nogle skovklædte Bjerge, som aftegnede sig i Horisonten; thi Kaptajn Nemo holdt ikke af at ncerme sig til ^ n d . Her skaffede Nettene os nogle smukke Fiskearter, nemlig Korpsener med asurfarvede Finner og gyldenfarvet Hale hvis Kjsd er det Ledste af alle Fiskes; H ologvmnoser, der ncesten helt og holdent savne S h « l, men som ere udmcerket velsmagende; endelig gulagtige Thasarder, ligeledes en Ypperlig Spise - kort sagt, lutter F ist, som fortjente at komme paa Nautilens Spiseseddel. Efter at have forladt disse herlige O e r, som besluttes af det franske Flag, tilbagelagde Nautilen mellem den 4de og 11te December en Vejlængde af omtrent to tusind M il. Under denne S ejllads traf v i paa en nmaadelig S tim e Kalm arer, nogle underlige B loddyr, der staa Blcekfprutterne meget ncer. De franske Fiskere betegne dem med Navnet Lnoorneis (hornede); de hore t il Kesalopodernes Klasse, Dibrankiernes F a m ilie, der foruden dem omfatter Blcekfistene og A rgcnauterne. Disse D y r bleve studerede med stor Om hu af de gamle Naturforskere, og de forskaffede Agoraens Talere mangfoldige M etaforer, samtidig med, at de optraadte som en Ypperlig Spise paa de rige Borgeres B o rd , hvis man ellers tor tro Athencens, en grceft Lcege, der levede fo r Gallienns. ^ Det var Natten mellem den 9de og 10de d e cember, at Nautilen modte denne Armee af B loddyr, 200 som ncermest ere Natdyr. M a n kunde tcvlle dem r M illio n v is . De udvandre fra de tempererede Zoner tik de varmere, idet de svige Sildens og Sardinens Marschroute. V i saae gjennem de tykke Krystalvinduer, hvorledes de med umaadelig Hurtighed svommede omkring og forfulgte Fist og B lo d d y r, aad de smaa og blev cedt af de store, medens de i et ubeskriveligt V irv a r bevcegede de ti Fodder, som Naturen har bescestet paa deres Hoved lig ti pneumatiske Orme. Trods sin hurtige F a rt sejlede Nautilen i flere Tim er gjennem denne S tim e , og dens Net opfangede en uhyre M asfe af dem, blandt hvilke jeg gjenkjendte de n i Arter, som d'O rbigny tilskriver det stille Hav. S o m man seer, odslede Naturen uophorlig med nye Vidundere paa vor Sejllads. Den varierede i det Uendelige. Den forandrede sin Dekoration og sit Sceneri for at gloede vore O jn e , og v i fik ikke blot at see Skabelsens Vidundere i det vaade Element, men v i kom endogsaa til at trcenge ind i Skabelsens frygteligste Hemmeligheder. Den 11te December sad jeg og lceste inde i den store S alon. Jean og Ned Land betragtede gjennem de halvtaabnede Luger det lysende Vand. Efterat have fyld t sine Beholdere havde Nautilen soenket sig ned paa en Dybde af tre tusinde og fire hundrede Fod, en lidet befolket D e l af Oceanet, hvor kun nogle af de storste Fiskearter nu og da vise sig. Jeg var just ifcerd med at lcese Jean Maces fo rrryllende B o g : Mavens Tjenere, og jeg nod med Velbehag det ypperlige Vcerk, da Jean afbrod m igr „ V i l Herren see ud af Vinduet et O jeblik? 201 — Hvad er der ivejen, Jean? — Herren maa selv see." Jeg rejste mig og stellede mig med Armen mod Vinduet. I det klare elektriske Lys saae jeg midt i Vandet en mork, ubevægelig Gjenstand. Jeg betragtede den opmærksomt fo r at undersege Beskaffenheden as dette kcempemcessige D y r ; men pludselig soer en Tanke gjennem m it Hoved. „ E t F a rte j! raabte jeg. — J a , svarede Ned Land, et F a rte j som er gaaet tilbunds med M and og V in s ." Ned Land tog ikke fejl. V i befandt os i Næ rheden af et F a rtsj, hvis kappede Vanter endnu hang i Tougvcerket. Skroget syntes at vcere i god S tand, og dets H avari kunde i det Hejeste vcere nogle Tim er gammel. T re Maststumper, der vare kappede to Fod over Dcrkket, viste, at det strandede F a rto j havde maattet offre sine Master. M en idet det var blevet kastet om paa S id e n , var det blevet fyld t med Vand og laa nu paa bagbords Side. Det var et sorgeligt S y n , dette i Bolgerne nedscenkede S k ib ; men endnu ssrgeligere var Synet af dets Dcek, hvor nogle med Toug fastsurrede Lig endnu laa. Jeg talte sep saadanne. Fire Mcend, af hvilke den ene stod oprejst, famt en Kvinde, som var kommen halvvejs op af Kahytem og som holdt et B a rn i sine Arme. Denne Kvinde var ung. K la rt oplyst af det elektriske Lys fra N autilen kunde jeg fkjelne hendes Ansigtstræk, som Vandet endnu ikke havde vansiret. M ed en sidste Anstrengelse havde hun loftet Barnet op over sit Hoved, og det stakkels lille Voesen havde slynget sine Arme om Moderens H a ls. 202 De fire Somcends S tillin g var forfcerdelig, lemlcestede, som de vare, af krampagtige Bevcegelser og vansirede ved de Forsog, som de endnu i Doden havde gjort paa at slide sig los fra de T o u g , som holdt dem t il Skibet. Den ene, i hvis alvorlige og jevne Trcek man kunde spore en vis R o , var Styrm anden, som, med det graa Haar klipppet tcet af ved Panden og med Haanden knyttet om R orhjulet, endnu syntes at styre sin forliste Tremaster gjennem Oceanets D yb. Hvilket S kuespil! V i stode tause og med bankende Hjerte og betragtede dette paa ferst Fod grebne, saa at sige i sidste O jeblik fotograferede Skibbrud. Allerede saae jeg umaadelige H va le r, lokkede as dette Gjcestebud paa Mennestekjod, ile frem med glodende O jne. Nautilen styrede im idlertid omkring det sunkne Fartoj, og idet v i passerede det, loeste jeg paa dets Bagstavn: flor'icla, Knnclei-iantl. 203 Nittende Kapitel. Vannikoro fle tte forfærdelige Skuespil indledte den Rcekke af Havarier, fom stulde mode Nautilen paa dens Vej. Efterat v i vare komne ind i mere befarede Have, faae v i ofte Skibsskrog, som, liggende i Vandet, gik deres Forraadnelse imode, og lcengere nede paa Bunden Kanoner, Kugler, Ankre, Kjcettinger famt tusinde andre S la gs Gjenstande af J e rn , fom Rusten fortcerede. Ombord paa N autilen, hvor v i bestandig levede fom Eneboere, havde v i den 11te December Pom otu- Gruppen isigte; den strcekker sig paa et Rum af et hundrede og otte og firsindstyve M i l fra Ost-Sydost t il Vest-Nordvest mellem 13o 30' og 23P 5 0 ' sydlig Brede samt 125", 30' og 1 5 1 °, 30' vestlig Lcengde fra Oen Ducie t il O en Lazaref. Denne Ogruppe dannes af sexten O e r, blandt hvilke man bemcerker Gruppen Gambier, fom Frankrig har paatvunget sit P ro tektorat. Alle disse O e r ere dannede af Koraller. En langsom, men stadig fortsat Opskydning af nye K o ra lre v, tilvejebragt ved Polypernes Arbejde, stal en Dag forene dem med hinanden. Derefter v il denne Ogruppe gro sammen med en anden tilgrcendsende, og et femte 204 Fastland stal danne sig fra N y-S eland t il M arquesasverne. D a jeg tilfæ ldigvis kom t il at udvikle denne Theori for Kaptajn Nemo, svarede han koldt. „Jo rde n trcenger ikke t il nye Fastlande, men til nye Mennesker." Nautilens Sejlads gik fortiden just forbi Klermont- Tonnerre, en af de mærkeligste V e r i denne Gruppe, som opdageves 1822 af Kaptajn B e ll paa Wnorvm Jeg kunde saaledes studere dette madreporiste System, som Verne i dette Ocean have at takke for deres O p rindelse. Madreporerne, som man maa vogte sig for at forveple med Korallerne, have deres Vcev beklcedte med en Kalkstal. Forskellighederne i deres Bygning har faaet min udmcerkede Loerer M illn e Edwards t il at inddele dem i fem Afdelinger. De smaa T y r, som afsondre dette P o lyp h n s, leve i M illia rd v is i deres Celler. D et er deres kalkagtige Afsondringer, som blive t il K lip p e r, R ev, Holme og V e r. Her danne de en cirkelrund R in g , inden i hvilken der er en Lagune eller en lille S v , fom gjennem Aabninger staar i Forbindelse med Havet. Hist danne de Barrierer, der ligne dem, som findes ved Ny-Kaledoniens Kyster og ved forstjellige af Pomatonverne. Paa andre Steder, som paa M a u ritiu s og Reunion, oprejse de takkede Rev, hoje, stejle M ure, i hvis Ncerhed Oceanets Dybde er meget betydelig. D a vi passerede Klermont-Tonnerre paa nogle faa Favnes Afstand, havde jeg god Lejlighed til at lcegge Mcerke t il disse mikroskopiske Arbejderes kcempe205 mcessige Bygninger. Murene vare iscer byggede af de med Navnene M illeporer, Poriter, Astrceer og M eandrier betegnede Madreporer. Disse Polyper udvikle sig i Særdeleshed i Havets vverste Lag, som stadig er i Bevægelse. Den undersviske Bygning begynder fslgelig ovenfra, men scenker sig lid t efter lid t nedad med Resterne af de Afsondringer, fom bcere den. Saaledes er i det Mindste D a rvin s Theorie, der paa denne Maade forklarer Dannelsen af de saakaldte A to lls, — efter min M ening en Theori, som er langt at foretrække for den, der angiver Grundvolden t il M adreporernes Arbejde for at vcere Toppe af Bjerge eller Vulkaner, som heeve sig t i l nogle Fod under V andfladen. Jeg kunde iagttage disse besynderlige Murvcerk paa ncert Hold. T h i da v i lode Loddet falde, viste det en Dybde af n i hundrede og fyrgetyve F o d , og vort elektriske Lys fik Kalken t il at glindse. Jean spurgte m ig, hvor leenge det kunde vare, fv r disse kolossale Veegge opnaaede en saadan Hvjde, og han blev meget forbauset, da jeg underrettede ham om, at de Loerde anslog Forvgelsen t il at vcere * 8 D el Tomme i et Aarhundrede. „O m disse M u re , sagde han, have Dyrene altsaa vceret . . . . — Hundrede og to og halvfemsindstyve tusinde A a r, min brave Ven. Forresten har Dannelsen af Stenkullet, det v il sige Forsteningen af de gjennem Oversvvmmelser begravne Skove famt Afkvlningen af Basaltklipperne, udkrcevet en meget loengere T id . Wien 206 man maa heller ikke tro altfor meget paa Bibelens Skabelseshistorie." D a Nautilen atter steg op t il Havets Overflade, kunde jeg i hele dens Overflade overflue denne lave og skovklædte O . Tens madreporifle Klipper vare utvivlsom t blevne gjorte frugtbare ved Skypumper og Storm e. En Dag var et Fro, som Stormen havde fo rt med fra et eller andet ncerliggende Land, faldet ned paa Kalklagene, der vare blandede med Levninger af forraadnede Fisk og undersoifle Planter. En Kokosnod kastedes op af Bolgerne paa den nye Kyst; Froet flog Rod. D a Froet voxte til, standsede det Vandfordunstningen. En Boek opstod. Vegatationen tiltog efterhaanden. Nogle S m aadyr, O rm e , Insekter, dreve iland fra Træstammer, fom Vinden havde revet bort fra andre O e r. Skildpadderne kom og lagde deres LEg, Fuglene kom og hakkede i de unge Troeer. Paa denne Maade udvikledes D yrelivet, og tiltrukne af det Gronne og af Frugtbarheden viste Menneskene sig. Saaledes dannedes disse O er, disse mikroskopiske D yrs umaadelige Vcerk. O m Aftenen tabte Klermont-Tonnerre sig i det Fjerne, og Nautilen forandrede sin Kurs temmelig betydeligt. Esterat have passeret Stenbukkens Vendekreds paa 1350 Lcengde styrede Skibet mod Vest-Nordvest og gjemmemsejlede hele den mellemtropifle Zone. O m - endfljsndt Sommersolen odslede med sine Straaler, lede v i dog ikke det Allermindste af Varmen, eftersom Temperaturen paa hundrede Fods Dybde under V andet ikke hcever sig over 14 eller 1 5 0 . Den 15de December saae v i i Ost SelflabsSerne 207 og det fortryllende T a h iti, det stille Havs D ron n ing . Jeg fik om Morgenen S igte paa de hojeste Bjergtoppe af denne B . Havet omkring B e n forsynede os med fortræffelige Fist, Makreler, Boniter, Albikorer og nogle Varieteter af en Havorm, fom kaldes M urenophis. N autilen havde tilbagelagt otte hundrede M ile . Loggen markerede ni tusind syv hundrede og tyve M il^ da den passerede Tonga-Arkipelaget, hvor 4r§os, korte-au-krinoes og vuk6-ok-l'ortIanc>8 Besætninger omkom, samt Sam ofa-Arkipelaget, hvor Kaptajn Langle, La Perouses Ven blev myrdet. Derefter fik v i B je paa Fidchi-Arkipelaget, hvor de V ilde slagtede Matroserne paa vnion samt Kaptajn Bureau fra Nantes, B e fa lin g smand ombord paa ^imabl6-1o86pbine. Dette A rkipelag, som strcekker sig over fem og fyrgetyve M i l fra Nord t il S yd og over fyrgetyve M i l fra B st t il Vest, ligger mellem 6" og 2" sydlig Breder og 1740 og 1790 vestlig Lcengde. D et bestaaer af en Mcengde B e r , Holme og Skeer, blandt hvilke man kan ncevne Berne V iti-L e v u , Vanna-Levu og Kantavu. D et var Tasman, fom opdagede denne Gruppe i 1643, det samme A a r, fom T o rrice lli opfandt B a ro metret og Ludvig den Fjortende besteg Thronen: E n hver af mine Lcesere kan felv bestemme, hvilken af disse tre Tildragelser, der var den mest vigtige for Menneskeheden. Loengere frem i Tiden ankom hertil i 1714 Cook, i 1793 Entrecasteaux og endelig i 1827 D um ont-U rville, som staffede Rede i dette Arkipelags geografiste Kaos. Nautilen nærmede sig nu til Vailea- Bugten, Skuepladsen for den Kaptajn D illo n s be208 kjendte Eventyr, som ferst opklarede Hemmeligheden ved La Perouses Skibbrud. Denne B u g t, som v i drog igjennem, forsynede vore Net med en stor Masse Asters. Efter overensstemmende med Senecas Forskrift selv at have aabnet dem paa Bordet spiste v i en mnaadelig Masse af dem. Disse B lo dd yr tilhore en A rt, som er kjendt under Navn af ostrea lametlc^a og som er meget a lmindelig ved Korsika. Vaielas Banke syntes at vcere meget betydelig, og med M indre der indtraf Forstyrrelser, vilde utvivlsom t Asterserne aldeles fylde B a jerne, eftersom man regner to M illio n e r A§g paa et eneste In d iv id . Dersom M r . Land ikke fik Grund t il at angre sit Fraadseri ved denne Lejlighed, saa var det af den G rund, at Asters er den eneste Spise, som aldrig v o lder Forstoppelse. D er udkrceves nemlig ikke M indre end sexten Dusin af disse B lo dd yr for at tilvejebringe de fire og tredssindstyve O rt kvcelstofholdig Substans, som ere nodvendige t il et Menneskes daglige Fode. Den 25de December sejlede Nautilen gjennem Ny-Hebridernes Arkipelag, hvilket Q u iro s opdagede 1 6 0 6 , der underssgtes af Bougainville i 1 7 68 , og som fik sit nuværende Navn af Cook i 1773. Denne Gruppe bestaar hovedsagelig af ni store A e r og danner en langstrakt F igur af fem og fyrgetyve M ils Lcengde fra Nord-Nordvest til S yd-Sydvest, der er beliggende mellem 15^ og 20 sydlig Brede og mellem 164 og 1680 Lcengde. V i passerede temmelig noer ved A e n Aurou, der i Middagsstunden viste sig for mig som en Masse af grvnne Skove, beherskede af en hsj Bjergtop. Denne D a g , Juledag, syntes Ned Land at vcere i daarligere Hum or end ellers, idet han formodenlig stcerkest folie Savnet af ikke at befinde sig i sin Fa« milies Kreds paa en saadan Festdag. Jeg havde ikke seet Kaptajn Nemo i de sidste otte D age, da han den 27de om Morgenen traadte ind i den store S a lon , — nu som altid med en M in e , der syntes at forudsatte, at det neppe var fem M in u te r siden, han havde forladt os. Jeg var just sysselsat med at underssge Nautilens Route paa Planisfceren. Kaptajnen ncermede sig, lagde Fingeren paa et Punkt as Kortet og sagde det ene O rd „V a n iko ro ." Det var Navnet paa de O e r, ved hvilke La Perouses Skibe vare blevne odelagte. Jeg rejste mig hurtigt. „F o re r Nautilen os til Vanikoro? spurgte jeg. — Ja , H r. Professor, svarede Kaptajnen. — O g jeg faaer Lov til at bessge disse berygtede O er, hvor ktoussolo og ^ tro la k o knustes. — Dersom det kan more Dem, H r. Professor/' Fulgt af Kaptajn Nemo steg jeg op paa P la tformen, hvorfra mine B lik nysgjerrig soer omkring i Horisonten. I Nordvest dukkede op af Havet to , vulkanske O e r af ulige Storrelse og omgivne af et Koralrev, som maalte fyrgetyve M i l i Omkreds. V i befandt os i Ncerheden af Oen Vanikoro, hvilken D um ont- U rville gav Navnet „Eftersogelsens O , " og lige l. 14 209 210 foran den lille Havneplads Vanou, beliggende paa 160 sydlig Brede og 161? 3 B sstlig Lcengde. Jorden syntes at vcere bedcekket- af Gronsvcer lige fra Strandbredden t il Bjergtoppene i det In d re , der beherskes af Kapogo. Efterat Nautilen gjennem en trang Aabning havde passeret det ydre Klippebcelte, kom den ind i Bræ ndingerne, hvor Havet har en Dybde af et hundrede og halvtreds til et hundrede og firsindstyve Fod. I Skyggen af nogle Palmer opdagede jeg et Dusin Vilde, som lod t il blive umaadelig forbaufede, da de fik O je paa os. Saae de ikke i dette sorte, langagtige Legeme, som flod frem i Vandfladen, en eller anden frygtelig H v a l, som de maatte vcere paa deres Post imod? I famme O jeblik spurgte Kaptajn Nemo mig, hvad jeg vidste om La Perouses Skibbrud. „D e t Samme, som hele Verden veed, H r. Kaptajn, svarede jeg. — O g kunde De underrette mig om, hvad hele Verden veed, spurgte han i en temmelig ironisk Tone. — In te t v il vcere lettere." Jeg fortalte ham, hvad Dum ont d'Urvilles seneste Eppeditioner havde bragt for Dagen. Her giver jeg et ganske kort Resume. La Perouse og hans Næstkommanderende. Kaptajn Langle, blev i Aaret 1785 sendt ud af Ludvig den Sextende paa en Verdensomsejling. De gik ombord paa Korvetterne bougsole og ^teolabe, som a ldrig senere saaes. A ar 1791 udrustede den franske Regering, der 211 med Rette var urolig for begge Korvetternes Skcebne, to store Skibe, keoborebe og ksporktnc-o. Disse to Skibe forlode Brest den 28de September under Kom mando af B ru n oi Entrecasteaux. T o Maaneder efter erfoer man gjennem en vis B ow en, Kommandor paa ^Ibormalo, at der var blevet seet Vragstumper udenfor Kysten af N y-G eorgien, men Entrecasteaux, fom ikke havde modtaget denne — iovrig hsjst tvivlsomme — Meddelelse, styrede mod Admiralitetsoerne, der i en Rapport fra Kaptajn Hunter vare blevne betegnede fom det Sted, hvor La Perouse havde lid t Skibbrud. Hans Undersøgelser vare forgjceves; ^spermies og koolmrebe passerede endog forbi Vanikoro uden at standse der. Taget som en Helhed var Rejsen meget ulykkelig, idet den kostede Entrecasteaux, to af hans Officerer og flere af Bescetningen Livet. D et var en gammel S tover paa det stille Hav, Kaptajn D illo n , som forst opdagede uomtvistelige S p o r af de Skibbrudne. Den 15de M a j 1824 passerede hans Skib 8aint-?g!riek toet forbi O en T ikopia, der horer til Ny-Hebriderne. Han modte der en „Lascar" i en „P iro g " , som solgte ham et Svcerdfceste af S o lv , paa hvilket der var indgraveret nogle B o g staver. Lascaren paastod desuden, at han for sex A ar siden ved et Besog paa Vanikoro havde seet et P a r Evropceere, der skrev fig fra nogle Fartojer, som fo r mange A ar siden vare strandede paa Oens Rev. D illo n anede, at der her var Tale om La Perouses Skibe, hvis Forsvinden havde sat hele Verden i Bevcegelse. Han vilde begive sig til Vanikoro, hvor, efter Lascarens Sigende, Vragstnmperne endnu var at finde. 14* 212 Biliden og Strommen vare ham im idlertid imod og forhindrede ham fra at gjore det. D illo n vendte tilbage til Kalkutta. Han forstod at faae det asiatiske Selskab og det indiske Kompagni t il at interessere sig for sin Opdagelse. E t S kib, fom man gav Navnet koellerolm, blev stillet t il hans D isp o sition , og ledsaget af en fransk Agent afrejste han den 23de Jannar l8 2 7 . Efter at have besogt adskillige O e r i det stille Hav ankrede keeper-olm den 7de J u li 1827 op ved Vanikoro i den samme Havn, hvor Nautilen for O je - blikket flod. Her opsamlede D illo n un talrige Levninger fra Vraget, — Jernsager, Ankre, Skibshager, Levninger af astronomiske Instrumenter, endvidere en Broneeklokke, paa hvilken der leestes Indskriften „ B az in h a r g j o r t m ig " hvilket Mcerke Stoberiet i Brest brugte omtrent 1785. D er var folgelig ikke lamger nogen T v iv l. For at indhente ncermere O plysninger opholdt D illo n sig her in d til Oktober Maaned. D erfra sejlede han t il N y-Zeland og ankrede igjen i Kalkutta den 7de A p ril 1828, hvorpaa han begav sig til Frankrig, hvor han blev modtaget med megen V e lvillie af K arl den Tiende. Sam tidig var im idlertid D um ont-U rville, uden at kjende D illo n s Efterforskninger, draget ud for at soge Skuepladsen for Skibbrudet paa andre Steder. M an havde nemlig gjennem en Hvalfiskefanger faaet Underretning om , at de Vilde paa Lusiaderne og N y-Kaledonien ejede nogle M edailler og et S t. Ludvigskors. 213 D um ont-U rville, øverstkommanderende paa S k ibet ^stiolabe, var altsaa stukken i Sven, og to M a a - neder efter at D illo n havde forladt Vanikoro, ankrede han op ved H obart-T ow n. D er fik han Kjendstab t il de af D illo n vundne Resultater og fik tillige at vide, at en vis James Hobbs, Næstkommanderende paa vnion fra Kalkutta, som var gaaet iland paa en L ) beliggende paa 8" 18' sydlig Brede og 156" 3 0 ' estlig Lcengde, — at han havde feet, at de V ilde her vare i Besiddelse af Jernstanger og rede Stykker T e j. D u m o n t-U rville , der var noget forvirret og ikke vidste, om han turde stole paa disse fra lidet tro værdige Blade hentede Underretninger, besluttede im id lertid at felge D illo n s Ves. Den 10de Februar 1828 viste ^ iro la b o sig ved Tikopia og tog her t il Lods og Tolk en paa denne B bosat Deserter. Derefter satte Skibet Kurs mod V anikoro, som man fik isigte den 12te Februar, hvis Rev man fulgte in d til den 14de, og i hvis indenfor Koralvolden beliggende Havn Skibet ankrede op den 20de. Den 23de gjorde flere af Officererne en Udflugt omkring O e n , men fandt kun nogle ubetydelige Levninger. De Jndfedte, som ncegtede A lt og blot sogte Udflugter, vcegrede sig ved at fere dem t il det Sted, hvor Uheldet var skeet. Denne fordægtige Opforsel gav Grund t il at tro , at de havde mishandlet de Skibbrudne. O g i Virkeligheden syntes de Vilde at frygte fo r, at D um ont-U rville kun var kommet for at hoevne La Perouse og hans ulykkelige Ledsagere. Im id le rtid , vundne ved Gaver og indseende, at de 21L ikke havde nogen Gjengjceld at frygte, forte de den 26de Februar den Næstkommanderende, H r. Jacquinot, t il Scenen for Skibbruddet. D er, mellem Skcerene Pakou og Vanou, traf man nu, paa tre t il fire Favnes D ybde, Ankre, Kanoner, Jern- og Blyklum per, fom vare overtrukne af kalkagtige Udsondringer. M a n begav sig t il dette Sted med S lu p og Hvalfistefangerbaad, og efter lange Anstrengelser lykkedes det Bescetningen at faae fistel op et Anker, der vejede et tusind otte hundrede Pund, en ottepundig M altkanon, en Blyklum p og to Hakker af Kobber. Gjennem sine Sporgsm aal til de V ilde erfarede D um ont-U rville fremdeles, at La Perouse efter at have tilsat begge sine Skibe paa A e n s Skcer havde bygget sig et mindre F a rto j, hvormed han endnu engang var strandet . . . . man vidste ikke hvor. Den Kommanderende paa lod derefter oprejse et Gravmcele t il M inde om den hcederlige S o mand og hans Ledsagere. Det var en simpel sirkantet Pyramide, der hvilede paa en Grund af Koraller, og paa hvilken der ikke fandtes nogen Metalkrampe, som kunde friste de Vildes Begjcerlighed. D a dette var g jo rt, vilde D um ont-U rville atter vende hjem. M en saasom hans Besoetning var bleven svcert medtagen af de paa disse usunde L)er herskende Febre, og da han ligeledes felv var syg, kunde han ikke soette S e jl til for den 17de M a rts . Jm idlenid frygtede den franske Regering fo r, at D um ont-U rville ikke havde faaet Kundskab om D illo n s Eppedition, og den beordrede derfor Korvetten llaz215 ovnaise, Kaptajn Legoarant de T rom elin, som havde sin S ta tio n paa den vestlige Khst as Amerika, t il Banikoro. Lazonnaise ankrede op ved Banikoro nogle Maaneder efter ^strolnbos Afrejse. Den fandt ikke nhe Sager, men konstaterede, at de V ilde havde respekteret ^a Perouses Gravmcele. Det var Indholdet af den Beretning, som jeg afgav til Kaptajn Nemo. „M a n veed altsaa endnu ikke, bemcerkede han, hvor det tredie F a rto j forliste, som de Skibbrudne byggede paa Banikoro? — M a n har ingen Anelse derom." Kaptajn Nemo svarede ikke, men gav mig et ^egn, at jeg skulde solge ham ned i den store S a lon . N autilen soenkede sig nogle Fod under Overfladen, og Lugerne bleve lukkede op. Jeg sprang hen t i l Vinduet, og under de med Fongieer, Alcyoner og Cariophyller beklcedte K o ra lgrene, mellem M yriad e r as herlige F is t, opdagede jeg en hel Mcengde Levninger, som Skraberen ikke havde kunnet saae op: Jernbojler, Ankre, Kanoner, Kugler, lutter Gjenstande, som havde tilh o rt de strandede F a rtojer, og som nu vare overdækkede af levende Blomster. Medens jeg betragtede disse sorgelige Rester, sagde Kaptajn Nemo i en alvorlig Tone. „D e n Kommanderende La Perouse afrejste den 7de December 1785 med sine Skibe konssrlle og ^ki-olabe. Han ankrede forst i B o ta n y -B a y , besogte Benstabsoerne og N y-Kaledonien, styrede saa mod S anta Kruz og gik iland paa Namuka, en af Oerne i Hapat Gruppen. Derefter ankom Skibene t il V a n i216 kvros ukjeudte Nev. Loussols, som gik forrest, stovte paa ved den sydlige Kyst. ^strolabs kom det til Hjcelp og strandede selv. D et forste Skib blev ncesten skrap rilintetgjort. D et andet, som laa i Lee for Vinden, holdt sig nogle Dage. De Jndfodte modtoge de S kib brudne ganske venligt. Besætningen slog sig nu ned paa S e n og byggede as Resterne af de to Korvetter et nyt, mindre Fartoj. Nogle bleve friv illig paa S e n , Resten fulgte, svcekket og syg, med La Perouse. De styrede mod Salomonseerne og gik under med M and og M u s ved den vestlige Side af den storste af Serne, mellem Kap voeeption og Stat^laetion. „M e n hvorfra veed De det? raabte jeg. — Se h e r, hvad jeg har fundet paa det Sted, hvor det sidste Skibbrud in d tra f/' Kaptajn Nemo viste mig en Mske as Jernblik, der bar det franske Vaaben, og fom var stcerkt medtaget af Sevandet. Han aabnede den, og jeg saae et B undt gulnede, men endnu lceselige Papirer. D et var Marineministerens Instruktioner t il den Kommanderende La Perouse; i Marginen havde Ludvig den 16de med egen Haand tilfojet forskjellige Notitser. „D e t er en smuk D od for en Som and! sagde Kaptajn Nemo. D et er en fredelig G rav, Koralgraven, og Gud give, at jeg og mine Kammerater aldrig maatte faae nogen anden. 217 Tyvende kapitel. Terre-Strcedet. k la tte n mellem den 27de og 28de December fo rlo v Nautilen Vanikoros Farvande med en umaadelig H a stighed. Den gik nu mod Sydvest, og i tre Dage tilbagelagde den de syv hundrede og halvtredsinstyve M il, som adskiller La Perouse-Gruppe fra den sydostlige Kyst af N y-G uinea. T id lig om Morgenen den 1ste Januar kom Jean op t il mig paa Platformen. „M e d Herrens Tilladelse, sagde den brave F yr, tillader jeg mig at onste Herren et gloedeligt Nytaar. — M en, hvad Jean, det er jo aldeles, som om jeg var i P a ris og i m it Studereværelse i Ja rd in des Plantes. Jeg modtager din Lykønskning og takker D ig . Kun havde jeg nok Lyst til at vide, hvad T u egenlig sorstaaer ved et „g la d e lig t N yta a r" under de Forhold, hvorunder v i befinde os. Mener D u et A a r, som stal befri os fra vort Fangenstab, eller et A ar, under hvilket denne besynderlige Rejse stal fortsattes? — Paa AZre, svarede Jean, jeg veed ikke rigtig, hvad jeg stal sige. D et er sikkert nok, at v i see kuriose T in g , cg at v i ikke have havt T id til at kjede I I I ' I os i de sidste to Maaneder. D et sidste Under er altid storre end det foregaaende, og dersom det v il blive ved paa den M aade, saa veed jeg ikke rig tig , hvor det v il ende. M in M ening er, at der aldrig mere v il tilbyde sig en saadan Lejlighed. — A ld rig ! — O g forresten generer denne Kaptajn Nemo, som passer meget godt til sit latinske N a v n ,*) han generer saamoend ikke mere, end om han siet ikke episterede. — Det har D u Ret i, Jean. — Jeg teenker derfor med Herrens Tilladelse, at er godt A ar er et A a r, hvori v i kan faae A lt at s e e ............... -— A lt at see! D et v il dog maaske blive noget langvarigt. M en hvad mener Ned Land om Sagen? — Ned Land mener akkurat det Modsatte af, hvad jeg mener, svarede Jean. Han seer koldblodig paa Tingene og har en sulten M ave. A t see lutter Fisk og aldrig saae Andet at spise, det smager ham ikke. A t mangle V iin , B rod og K jo d, duer ikke for en hcederlig Angelsachser, der er ammet op ved Benssteg, og som ikke lober sin Vej for en Snaps eller to. — Hvad mig angaar, Jean, saa generer det ikke nng, og jeg er meget vel tilfreds med Anretningen her ombord. — Jeg ogsaa, svarede Jean. Jeg er da ogsaa ligesaa opsat paa at blive, som M r . Land er paa at flygte. Dersom altsaa Aaret ikke bliver godt for mig, saa bliver det godt for ham, og omvendt. Paa den dieiao: Jageri. 219 Maade er der altid E n , der bliver fornojet. T il Slutningen onsker jeg Herren A lt det, som Herren kan have Fornojelse af. — Tak, Jean. Jeg maa blot bede D ig om at lade Sporgsmaalet om Nytaarspresenterne ligge og sorelsbig istedelfor tage imod et godt Haandtryk. Jeg har ikke Mere hos mig. — Herren har aldrig givet mig en bedre G ave," svarede Jean. O g den brave F y r gik sin Vej igjen. Den 2den Januar havde v i tilbagelagt elleve tusinde og tre hundrede og fyrgetyve M a rin e m il eller sem tusind og to hundrede og halvtredssinstyve M i l sra vort Udgangspunkt i det japanske Hav. Foran Nautilens Forstavn udbredte sig n u , nordost for A vstraliens Kyst, det farlige Koralhav. V o rt Skib holdt sig i en Afstand af nogle M a rin e m il fra den frygtelige Banke, paa hvilken Cook forliste den 10de J u n i 1770. Skibet, som bar Cook, stedte mod en Klippe, og at det ikke sank, skyldtes den Omstændighed, at K o ra lstykket, som gik les ved S te d e t, satte sig fast i det halvtaabnede Skrog. Jeg vilde gjerue have besegt Lette tre hundrede og tredsinstyve M i l lange R ev, mod hvilket det altid brusende Hav stormer og brydes med en R ulle n, der minder om Tordenens. M en i samme O jeblik fortes v i ved Nautilens hceldende P lan ned paa en umaadelig Dybde, saa at jeg ikke kunde see Noget as denne hoje Koralm ur. Jeg maatte da nojes med at betragte de sorskjellige Fiskearter, som opsamledes i vore Net. Jeg bemcerkede blandt Andet et E la gs Makrelfisk af 220 Thuufiskens Storrelse, med blaaglindsende S id e r, og Tverstriber, som forsvinde, naar Fiflen doer. Disse D y r fulgte os skarevis og forsynede vort B ord med en Ypperlig Ret. M a n fangede ligeledes en stor Mccngde flyvende Pyrapeder, sande undersoifle S va le r, som i morte Ncetter vexelvis stribe Luften og Vandet med deres fosforagtige Lys. A f B lo d d yr og Plantedyr sandt jeg i Nettets Masker forfljellige S lags Alkyonarier, Soburrer, Hammerosters, Center og Hyaliter. Floraen reprcesenteredes af smukke flydende A lger, der vare gjennemtrccngte af S lim , fom svedte ud gjennem P orerne; jeg fandt blandt Andet en beundringsværdig Aomastolua, som blev indregistreret blandt Museets naturhistoriske Mærkværdigheder. Efter i tvende Tage at have befaret Koralhavet fik v i den 4de Januar N y -G u in e a s Kyster ifigte. Kaptajn Nemo underrettede mig om , at det var hans Hensigt at gaa gjennem Torre-Stroedet ud i det in diske Ocean. D e rtil indflrcenkede hans Meddelelse sig. Ned bemcerkede med skjult Glcede, at denne Kurs forte hen t il de evropanske Farvande. Efter den almindelige Opfattelse er det meget fa rlig t at passere Torre-Strcedet, dels paa Grund af de K lipper, hvormed det er opfyldt, dels paa G rund af de vilde Folkeslag, som bo paa dets Kyster. D et adskiller N y-H olland fra den store O N y-G uinea. N y-G uinea er et hundrede og halvtredsinstyve M ile lang og otte og fyrgetyve M ile bred og har et Fladeindhold af syv tusind og to hundrede Kvadrat- M il. Den ligger mellem (G I R og K G 2 ' sydlig Brede over LEkvator, og 12cG 2 3 ' og 146" 15' Lcengte. Klokken T o lv , da den Næstkommanderende log S o lhøjden, saae jeg Toppene af A rfa lx-B je rg e n e , som hceve sig jevnt og ende i fkarpe Spidser. Denne S blev opdaget i Aaret 1511 af P o rtu giseren Francisko Serrano og besogtes siden af D on Meneses i Aaret 1 5 2 6 , af G rija lv a i Aaret 1527, af den spanske General A lva r de Saavedra i Aaret 1 5 2 8 , af S uigo Ortez i 1 5 4 5 , af Hollænderen Shoutcn i 1 6 1 6 , as Nikolas S ru ic i Aaret 1753, fremdeles af Tasman, Dampier, Fumel, Carteret, E dwards, B ougainville, Cook, Forrest, M a c C luer, af d'Entrecasteaux i 1792, af Duperrcy i 1823, af D u - m ont-d'Urville i 1827. V e n er M idtpunktet for den saakaldte malayiske Race, og jeg var overbevist om, at Tilfeeldet vilde bringe mig i Beroring med de frygtelige Andamenere. Nautilen befandt sig faaledes ved det farligste Strcede paa Jorden, dette Strcede, som de dueligste Somcend neppe vove at gjennemfare, dette Strerde, som Louis Paz de Torres trodsede, da han vendte t i l bage fra sin Rejse i Sydhavet, og i hvilket D um ont d'U rvilles Korvetter i Aaret 1840 gik under med M and og M u s . S e lv N autilen, som trodsede alle Farer, skulde dog her komme t il at gjore Bekjendtskab med Koralrevene. Torres-Strcodet er omtrent fire og tredive M a - rinem il bredt, men opfyldt af en umaadelig Mcengde V e r, Holme, Skeer og Klipper, fom gjore det neesten um uligt at besejle det. Kaptajn Nemo tog fom en Folge deraf alle mulige Forsigtighedsregler, fo r han begav sig derind. Nautilen holdt sig i Overfladen af 222 Vandet og gik kun med halv Kraft. Dens Skrue pidstede kun langsomt Bolgerne, omtrent som en Hvalfistehale. M ine Ledsagere og jeg benyttede os as denne Omstændighed og toge Plads paa Platform en, som ncesten altid stod tom. Lige soran os hcevede sig Styrmandens Kahyt, og jeg skulde tage meget fejl, om det ikke var Kaptajn Nemo selv, som styrede Nautilen. Foran mig havde jeg de ypperlige Kort over Torres-Strcedet, som ere blevne optagne af Jngenioren Vincendon D um oulin og den forhenværende Nnderlieutenant, nuvcerende A d m ira l Coupvent-Desbois, der herte t il D um ont d'U rvilles S tab under dennes sidste Verdensomsejling. Disse og Kaptajn Kings Kort ere de paalideligste Fvrere gjennem dette snevre Strcedes V irv a r, og jeg raadforte mig med dem med den mest samvittighedsfulde Opmærksomhed. Havet stummede rasende omkring Nautilen. S tro m - men, der gik fra Sydost t il Nordvest med en H u rtig hed as to og en halv M il, knustes mod Koraltoppene, der stege op over Havstaden. „ E t forbandet H a v ! sagde Ned Land t il mig. — J a , et afskyeligt! svarede jeg. Det egner sig aldeles ikke for et Skib som Nautilen. — B lo t den sordomte Kaptajn holder rigtig Kurs, gjentog Ned Land; thi jeg- seer d e r Koralstykker, som ville splintre Skroget i tusinde Stum per, bare det lugter t il dem." Situationen Dar virkelig farlig. M en Nautilen syntes ligesom T ro ld tv j at snige sig frem mellem de as rasende Brændinger omgivne Klipper. Den fulgte ikke nojagtig den V e j, der havde voeret saa stcebnesvanger for Dum ont d'U rville. Den styrede loengere mod N o rd , fulgte Kysten af D en M u rra y og vendte fig derpaa mod Sydost, mod Cumberlands Passage. Jeg troede, at den vilde passere denne; men saa brod den af mod Nordvest og styrede mellem en Moengde neesten ubekjendte D e r og Holme henimod D en Tound og den „farlige K anal". Jeg spurgte allerede mig felv, om Kaptajn Nemo, der var forvoven in d til Galskab, havde isinde at lobe ind i denne Passage med sit S kib, da Nautilen endnu engang skiftede K u rs , og, idet den pludselig brod af imod Vest, styrede hen imod D en Gueboroar. Klokken var Tre om Eftermiddagen. Nautilen fulgte Kysten af denne D i mindre end to M ile s Afstand. Pludselig kastedes jeg omkuld af et S to d . N a u tilen var stedt paa et Skeer og laa nbeveegelig med en let Heeldning til Bagbords S ide. D a jeg atter havde faaet rejst m ig, saae jeg Kaptajn Nemo og hans Næstkommanderende paa P la tformen. De undersogte Fartojets S tillin g og veplede derpaa nogle O rd i deres ubegribelige S prog. V o r S tillin g var faaledes: Paa to M ile s A f stand, Bagbords S id e , saaes D en Gueboroar, hvis Kyst krummer sig lig en umaadelig A rm fra Nord til Vest. I S yd og D st viste sig allerede nogle K o ra ltoppe, som bleve synlige under Ebben. V i vare stodte paa under Flodvande og i et af disse Have, hvor Forandringen i Vandstanden er meget svag, en O m stændighed, som sikkert vilde hindre Nautilen i at komme flot igjen. Im id le rtid havde Fartojet dog ikke laget nogen Skade i Henseende t il den solide Maade, hvorpaa det var bygget. M en om det end hverken kunde gaa tilbunds eller revne, var det dog som sagt i hoj Grad udsat fo r aldrig at kunne slippe los fra disse Klipper, og i saa Fald vilde det vcere ude med Kaptajn Nemos undersoiske Apparat. Jeg stod og tcenkte herpaa, da Kaptajn Nemo kold og ro lig , bestandig Herre over sig selv, og som det syntes hverken bevceget eller forbittret, noermede sig t il mig. „ E t Ulykkestilfælde? spurgte jeg. — Nej, et Tilfoelde, svarede han. — J a , men et Tilfoelde, gjentog jeg, som maaske v il tvinge Dem til at bo paa dette faste Land, som De flygter fo r." Kaptajn Nemo betragtede mig med en underlig M ine og gjorde en Bevcegelse, der skulde sige saa Meget som: Nej. In te t vilde sikkert kunne tvinge ham til igjen at scette sin Fod paa Landjorden. Derefter sagde han: „Forresten, H r. Professor, er Nautilens S tillin g aldeles ikke haablos. Den v il endnu komme til at fore Dem gjennem Oceanets Vidundere. V o r Rejse er lige begyndt, og jeg har ikke isinde saa snart at berove mig LEren af Deres Selskab. — Im id le rtid , Kaptajn Nemo, svarede jeg, uden at tage Hensyn til den ironiske Vending i hans sidste O rd , — Nautilen har lobet sig fast under Flodvande, og da der er meget ringe Forskiel paa Ebbe og Flod i det stille Hav, indseer jeg ikke, hvorledes De v il boere Dem ad med at faae den flot igjen, saafremt De ikke 224 225 er istand til at lofte den, hvad der forekommer mig um uligt. — De har Ret, H r. Professor, i, at Forskjellen i det stille Hav mellem Flod og Ebbe ikke er synderlig betydelig. I Torre-S troedet lober dog denne Forstjel mellem den hsjeste og laveste Vandstand op t il henimod fire Fod. V i skrive idag den 4de Januar, og om fem Dage have v i altsaa Fuldmaane. Jeg vilde blive meget forbauset, hvis denne velvillige D ra bant ikke drog tilstrækkelige Vandmasser op og gjorde mig en Tjeneste, som jeg kun havde den at takke fo r." Efterat have sagt dette, steg Kaptajn Nemo, ledsaget af sin Næstkommanderende, ned i Nautilen. Hvad Skibet angaaer, saa laa det saa ubevcegeligt, som om Koralpolyperne allerede havde muret det fast med deres uforgængelige Cement. „N aa , H r. Professor? spurgte Ned Land, som kom hen t il mig, da Kaptajn Nemo var gaaet. — Ja , Ned Land, v i maa afvente Flodvandet den 9de Januar, da Fuldmaanen formodenlig v il vise os den V elvillie at bringe os flot. — Ikke Andet? — Nej, ikke Andet. — O g Kaptajnen har ikke isinde at kaste sine Ankere ud i aabent Vande og at lade Mastinerne virke paa Kjcederne for om m uligt at kunne hale sig ud? — Flodvandet kan jo besorge det Hele," svarede Jean roligt. Kanadieren saae forst paa Jean og trak derefter paa Skuldrene. D et var Somanden, som talte i ham. „H r. Professor, vedblev han, De kan tro mig, l lo 226 naar jeg siger, at dette Jernstykke aldrig mere v il komme t il at sejle hverken over eller under Vand. D et duer ikke t il Andet end til at soelges i Pundevis. Jeg antager derfor, at det gunstige ø je b lik t il at unddrage os Kaptajn Nemos Selskab nu er kommet. — Bedste Ned, jeg tvivler ikke paa denne N autil, og om fire Dage ville v i faae at vide, hvormeget man kan stole paa det stille Havs Flodvande. Deres Raad om at flygte kunde vcere meget fo rn u ftig t, naar v i havde engelste eller franske Kyster isigte; men i N y - Guineas Farvande stiller Sagen sig anderledes, og det v il altid voere tidsnok at foretage stige S k rid t, hvis Nautilen ikke kommer lo s , hvilket jeg vilde betragte som en ssrgelig Begivenhed. — M en skulde man i det Mindste ikke kunne prsve det Land d e r ? indvendte Ned Land. See, det er en S , der ligger. Paa denne L l voxer der Trceer. Under Troeerne er der D y r, det v il sige Koteletter og Beufsteg, og jeg havde nok Lyst t il at prsve mine Toender en Sm ule paa det S la gs Sager. — Her har min Ven Ned Ret, sagde Jean, og jeg slutter mig t il ham. Ikke skulde Herren kunne overtale sin Ven, Kaptajn Nemo, til at soette os iland? De kan jo sige, at ellers glemmer v i aldeles at holde Balancen paa vor Planets faste Dele. — Jeg kunde jo nok spsrge ham ad, svarede jeg, men han siger naturligvis Nej. — Professoren kan jo forssge, sagde Jean, saa faae v i at vide, hvorvidt Kaptajn Nemos Elskværdighed stroekker sig." T i l min stsrste Forbauselse indrsmmede Kaptajn 227 Nemo strax det, jeg bad ham om. Han gav mig endog den vristede Tilladelse med megen Venlighed og Artighed og stillede end ikke nogen Fordring om, at v i atter skulde komme ombord. M en en F lu g t over N y-G uinea vilde have vceret fa rlig , og jeg vilde a ldrig have raadet Ned Land t il at forsoge en saadan. D et var bedre at voere Fange ombord paa Nautilen end at falde i Hcenderne paa N y-G uineas Vilde. Skibsbaaden blev stillet t il vor Disposition for nceste Dag. Jeg sogte ikke at faae at vide, om Kaptajn Nemo vilde ledsage os. Jeg havde ovenikjobet den Id s , at slet Ingen af Besætningen vilde komme t il at folge os, men at det vilde blive betroet Ned Land at lede Udflugten. Forovrig befandt v i os kun to M i l fra Land, og det var en smal Sag fo r Kanadieren at styre den lette Baad mellem de fo r store Fartsjer saa skæbnesvangre Rev. Nceste D ag, den 5te Ja n ua r, blev Skibsbaaden, som Dcekket var taget a f, loftet op paa Platformen og derfra sat i Vandet. Dette besorgedes med Lethed af to M and. Aarerne laa i Baaden, og v i behovede saaledes kun at tage Plads. Bevcebnede med elektriske Bosser og med D xer stodte v i Klokken Otte fra Nautilen. Havet var temmelig ro lig t. F ra Landet blceste der en svag Brise. Jean og jeg, som sad ved Aarerne, trak dygtig paa dem, og Ned styrede frem gjennem de snevre Pas, fom aabnede sig mellem Brændingerne. Baaden holdt sig fortræffeligt og stjod en b rillan t Fart. Ned Land var ude af sig selv af Gloede, han 15* 228 teede sig som en Fange, der er sluppet ud af sit Fcengsel, og toenkte ikke paa, at han skulde vende t i l bage t il det. „K jo d ! streg han, v i skulle virkelig komme t il at spise Kjod igjen! O g hvad for K jo d ! Veritabel Dyresteg! M en B rod faae v i Ingenting a f! N aa! Jeg v il ikke sige, at Fist er en daarlig Spise, men man maa ikke misbruge den, og et Stykke ferst Kjod ristet paa Gloder, vilde voere en overordenlig behagelig Afvexling i vor soedvanlige Levemaade. — Sikken en S likm u n d ! sagde Jean. Han faaer min M und t il at lobe i Vand. — D et Eneste, man gjerne skulde have at vide, bemcerkede jeg, v a r, om der findes V ild t i disse Skove, eller om V ild tet ikke er af en saadan Storrelse, at det selv jager Joegeren. — Maaste, H r. Aronnax, svarede Kanadieren, hvis Teender syntes at voere blevne hvcessede, ligesom Eggen paa en O xe ; men jeg v il cede Tigere, Tigerbeufsteg, dersom der ikke findes noget andet fir benet D y r paa denne O . — M in Ven, Ned bliver noget vel lystig, bemcerkede Jean. — Naa ligemeget, svarede Ned Land, det forste D y r, jeg troesfer, med fire Fodder og uden Fjer, eller med to Fodder og F je r, stal hurtigt komme t il at gjore Bekjendtstab med min Bosse. — S a a , sagde jeg, nu begynder M r . Lands Ubetænksomhed at faae Overmagt. — De stal ikke vcere bange, H r. Aronnax, ro blot dygtigt t i l ! Jeg forlanger kun fem og tyve M i nuter fo r at kunne byde Dem t il Gjcest paa en Ret, der er lavet efter min Kogebog." Klokken halv N i tornede Baaden lempeligt imod den sandede S tra n d , efterat den lykkeligt havde passeret den Koralring, som omgiver V e n Gueboroar. 230 Enogtyvende kapitel. Nogle Dage i Land. § e t gjorde et stcerkt In d try k paa mig, da v i stodte mod Land. Ned Land prsvede Jorden med Foden, som om han vilde tage den i Besiddelse. V i havde dog kun i to Maaneder vceret, hvad Kaptajn Nemo kaldte „Passagerer ombord paa N antilen", hvilket i Virkeligheden vilde sige det Samme som den Kommanderendes Fanger. Efter nogle M inuters Forlob vare v i et Bsssefkud borte fra Strandbredden. Jordbunden var ncesten helt og holden madreporisk; men adskillige udtorrede Flodsenge, der vare oversaaede med Granitstykker, viste, at denne D skrev sig fra en eller anden U rtidsformation. Hele Horisonten fkjultes bagved et Toeppe af herlige Skove. Umaadelig store Troeer, der undertiden naaede en Hojde af to hundrede Fod, vare forenede med hverandre ved G uirlander af Slyngplanter, — naturlige Hcengemaatter, som vuggede for en let Brise. D er var M im oser, Figentroeer, Kasuarintroeer, Thekatrceer, Palm er osv. blandet imellem hinanden, og i Skyggen af deres gronne Hvoelvinger, ved Foden af 231 tcempemcessige Stammer, voxede Orkideer, Boelgplanter og Bregner. Uden at voerdige disse smukke P rsver paa N y- Guineas Flora den ringeste Opmærksomhed, toenkte Kanadieren kun paa det Nyttige. Han havde nemlig faaet O je paa et Kokostrce og havde slaaet nogle af dets Frugter ned og knust dem. V i drak Melken og fortcerede Kjsdet med et Velbehag, som just ikke talte t il Fordel for Nautilens Spiseseddel. „Fortræ ffelige! sagde Ned Land. — Apperlige! bemcerkede Jean. — Jeg tcenker ikke, sagde Kanadieren, at Deres Kaptajn Nemo kan have Noget im od, at v i fsre en Ladning Kokosnsdder omborv. — Jeg veed det ikke, svarede jeg, men han v il sikkert nok aldrig smage dem selv. — S a a meget mere uheldigt for ham! sagde Jean. — O g saa meget bedre fo r os! replicerede Ned Land. De ville da vare saa meget desto loengere. — E t O rd endnu, M r . Land, sagde jeg t il H a rpunereren, som lige fkulde t i l at plyndre et andet Kokostrce. Disse Nodder ere fortræffelige; men inden v i fylder Baaden med dem, syntes jeg, at det vilde vcere klogt at undersoge, om O en ikke frembringer andre ligefaa nyttige Fodemidler. Ferste Grsntsager kunde vcere meget velkomne paa Nautilen. — Professoren har Ret, sagde Jean, og jeg foreslaaer, at v i skulle indrette tre Rum i vor B aad: det ene for Frugter, det andet for Grsntsager og det tredie for V ild t, som jeg endnu ikke har seet det allerringeste S p o r af. — M a n maa aldrig tabe M odet, Jean, svarede Kanadieren. — Lad os nu fortsoette vor Exkursion, svarede jeg, men lad os huske at have Sjnene med os. Skjondt denne B synes ubeboet, kan den dog gjerne huse I n divider, som ere mindre krcesne end v i i Henseende til, hvad det er for V ild t, de spise. — Haha, sagde Ned Land og gjorde en meget betegnende Bevcegelse med Underkåben. — Hvad for Noget, Ned? raabte Jean. — Ja , paa min A§re, svarede Kanadieren, jeg begynder at forstaa, at der ogsaa kan vcere noget Behageligt ved at eede Menneskekjod. — Ned, Ned, hvad er det D u siger? mumlede Jean. D u v il cede Mennesker, og jeg, som deler Kahyt med D ig ! Maaske har D u cedt det Halve as mig en M o rgen, naar jeg vaagner. — Bedste Jean, jeg holder meget af D ig , men dog ikke saa meget, at jeg gider eede D ig , uden det er aldeles nodvendigt. — J a , det stoler jeg ikke paa, svarede Jean. Afsted paa J a g t! V i maa absolut skyde noget V ild t for at stille denne Kannibal tilfreds, ellers hcender det en skjon Morgen, at Herren ikke har Mere end et P a r M undfulde af sin Tjener t il at opvarte sig." Medens v i talte saaledes sammen, trcengte v i frem under Skovens morke Hvoelving, og i et P ar Tim ers T id gjennemstrejfede v i den paa Kryds og Tvers. Tilfceldet begunstigede vor Sogen efter spiselige Planter, og en af den tropiske Zones nyttigste Vcepter 233 forskaffede os et voerdifuldt Næringsmiddel, som savnedes ombord. Jeg mener Brodfrugttroeet. Det voper i stor Mcengde paa Gueboroar, og jeg fandt her hovedsagelig den frslose A rt, som paa malayisk hedder „R im a ." Dette Trce adskilte sig fra de ovrige ved sin ranke og in d til fyrgetyve Fod hoje Stamme. Dets sirligt afrundede Krone, der er dannet af store, mangefligede Blade, betegnede tydeligt for en Naturforskers Dffe den ^rtoearpu8, som nu med saa stort Held er blevet natu-- raliseret paa de mascarenste L)er. Paa de store, kuglerunde, 6 Tommer brede Frugter sindes der sexkantede Ophojninger. En nyttig Vcext, med hvilken Naturen har begunstiget de Egne, hvor Kornet mangler, og en Vcext, som uden at dyrkes giver Frugt de otte af Aarets Maaneder! Ned Land kjendte meget godt disse Frugter. Han havde spist dem paa sine talrige Rejser, og han fo rstod at tilberede deres spiselige In d h o ld . S a a snart han saae dem, kunde han heller ikke lcenger styre sin Lyst. „H r. Professor, sagde han til m ig, jeg doer, dersom jeg ikke saaer fat i en Sm ule af disse B ro d frugter. — S p is , bedste Ned, spis saa Meget, I har Lyst til. V i ere her for at gjore Experimenter, hvorfor skulde I saa ikke experimentere? — D et skal ikke staa lcenge paa", svarede Kanadieren. Ved Hjcelp as et Brcendglas tcendte Ned Land I l d i noget tort Broende, der hurtigt blussede op. Jean og jeg plukkede im idlertid de bedste Frugter, v i 234 kunde opdage. Nogle af dem vare endnu ikke t i l strækkelig modne, og deres tykke Skal bedcekkede et h vid t, men lidet fibrost Kjod. Andre, der vare gulagtige og geloeagtige, ventede kun paa at blive plukkede. I disse Frugter var der ikke nogen Kjerne. Jean bar et Dusin Stykker hen t il Ned Land, som siar dem l tykke Skiver og lagde dem paa en K u lild . Medens han gjorde det, sagde han den ene Gang efter den anden: „N u sial De bare smage, H r. Professor, hvor det smager dejligt. J a iscer naar man har savnet det i saa lang T id , sagde Jean. — D et er ikke ligefrem B rod, tilfojede Kanadieren, det er det fortræffeligste Bagvcerk. H ar De aldrig for smagt det, H r. Professor? — Nej, Ned. Ja , saa maa De vcere forberedt paa at smage noget overordenlig S a ftig t. Dersom De ikke synes om det, v il jeg ikke lcenger hedde Harpunerernes Konge." Efter nogle M inuters Forlob var Frugterne helt kullede udvendig; indeni viste der sig en hvid Dejg, et S la g s blod Brodmasfe, der smagte omtrent som Artisiokker. M a n maa tilstaa, at Brodet var fortræffeligt, og jeg spiste deraf med stor Fornojelse. „Ulykkeligvis, sagde jeg, kan dette B rod ikke holde sig frisi, og det forekommer mig derfor, at det vilde vcere urigtigt at fore Noget af det ombord. — For en Ulykke, H r. Professor, sireg Ned 235 Land, De snakker som en Naturforster. M en jeg behandler Sporgsmaalet fra Bagerens Standpunkt. Jean, saml en Hob sammen af disse Frugter, som v i ville tage med os, naar v i vende tilbage. — O g hvordan stal v i tilberede dem? spurgte jeg Kanadieren. — A f Indmaden laver jeg en tyk D e jg , som holder sig, saalcenge det stal vcere. Naar jeg v il bruge den, lader jeg den koge^ ombord, og trods dens meget syrlige Sm ag v il De spise den med stort Velbehag. — M en, M r . Ped, jeg synes ikke, v i mangler Noget, naar v i har dette fortræffelige B rod. — Jo , H r. Professor, der mangler nogle F ru g ter eller i det Mindste nogle Grontsager. — Lad os da soge efter nogle Frugter og G ro n tsager." Efterat v i havde plukket saa mange Brodfrugter, som v i snstede, begave v i os afsted fo r at fuldstcendiggjore denne »cliner lerrestre« (M idd a g bestaaende af Landprodukter). Vore Efterssgelser vare ikke uden Nytte, og henimod M iddag havde v i forsynet os med et temmelig stort Forraad af Bananer. Disse den hede Zones velsmagende Frugter modnes hele Aaret igjennem, og Malayerne, som kalde dem Pisanger, spise dem uden at Lage dem. Foruden disse Bananer samlede v i ogsaa store Jaks, der have en ejendommelig skarp Sm ag. Fremdeles velsmagende M angofrugter og Ananas af en ncesten utrolig StSrrelse. M en denne Indsam ling 236 lagde Beslag paa en stor D e l af vor T id , Noget, som der forresten ikke var Grund t il at cergre sig over. Jean holdt bestandig O je med Ned. Harpunereren blev ved at gaa fremad, og under sin Vandring gjennem Skoven plukkede han med sikker Haand en Mcengde fortræffelige Frugter for at fuldstcendiggjore sit Forraad. „N aa, spurgte Jean, nu mangler der jo ikke mere Noget, Ned? — H um ! svarede Kanadieren. — Hvad for Noget, er man ikke tilfreds endnu? — Alle disse Planter kunne ikke danne et M a a ltid , svarede Ned. Det er kun Slutningen af M aaltidet, Deserten. M en Suppen, Stegen? — J a paa min 8Ere, sagde jeg, Ned har lovet os nogle efter min Mening temmelig problematiske Kotteletter. — H r. Professor, svarede Kanadieren, Jagten er ikke endt endnu, for den er ikke engang begyndt. T aalmodighed! T il S lu tn in g v il v i nok mode et eller andet D y r med Fjer eller H aa r, og hvis det ikke netop skeer paa dette S te d , saa skeer det paa et andet . . . — O g hvis det ikke skeer idag, saa skeer det imorgen, tilfojede Jean, for nu tor vi ikke gaa alt fo r langt bort. Jeg foreslaaer, at vi vende tilbage t il Baaden. — H vad? Allerede! skreg Ned Land. — V i maa vcere tilbage, fo r det bliver Nat, sagde jeg. — M en hvad er Klokken da? spurgte Kanadieren. — Klokken er i det Mindste T o , svarede Jean. 237 — H vor Tiden dog gaaer h u rtig t, naar man er ila n d ! mumlede Ned med et sorgmodigt Suk. — Lad os vende om," gjentog Jean. V i vendte tilbage gjennem, Skoven og kompletterede vore Forraad ved en rig Host af Kokosnodder, som v i maatte plukke oppe i Toppen af Trceerne. A f en Mcengde smaa Bsnner (de samme, som Malayerne kalde Abrou) samt af udmcerkede Jgmanaer. V i segnede noesten under Byrden af vore Forraad, da v i ankom t il Baaden. M en Ned Land var dog ikke tilfreds endnu. Heldigvis for ham fik han netop i det D je b lik , v i skulde gaa ombord, B je paa nogle femogtyve a tredive Fod hose Trceer. Disse Trceer, der hore til Palmernes Slcegt, og som ere ligesaa vcerdifulde som Brodfruattrceet, regnes med Rette blandt de malayifke N e rs nyttigste Produkter. D et var Sagopalmer, et v ild t voxende Troe, der forplanter sig baade ved Skud og Fro. Ned Land vidste, paa hvad Maade man skulde behandle disse Trceer. Han tog sin Bxe, huggede los af alle Krcefter og havde snart fceldet to eller tre Sagopalm er; det hvide S to v , hvormed de vare ligesom overpuddrede, vidnede om, at de vare modne. Jeg saae paa ham snarere med en Naturforsters, end med et sulten Menneskes L)je. Fsrst huggede han af hver Stamme en S trim m e l Bark af omtrent en Tommes Tykkelse. Denne Bark bedcekkede et Net af Fibrer, der vare slyngede i uoploselige Knuder, og som limedes sammen ved et S la g s gummiagtigt Meel. Dette M eel var Sagoen, et spiseligt S to f, der udgjor et af de fornemste Næringsmidler for Indbyggerne paa 236 S ydhavnerne. Ned Land nojedes forelsbig med at hugge Stammerne istykker, som om han havde isinde at bruge dem t il Brcendsel, og han opsatte t il senere at uddrage M elet, at sigte det gjennem et Stykke F lo r fo r at stille M elet fra Fibrerne og endelig, naar Fugtigheden var dampet bort under Solens Indflydelse, at hcerde det i Former. K l. 5 om Eftermiddagen forlode v i endelig, medtagende alle vore Rigdomme, B ens S tra n d , og en halv Time ester lagde v i t il ved Nautilen. D er viste sig ikke et Menneske. Den umaadelige Pladecylinder syntes at voere ode. D a v i havde indskibet vort F o rraad, gik jeg ned i min Kahyt. Jeg fandt Aftensmaden serveret. Jeg spiste og lagde mig t il at sove. Den solgende D ag, den 6te Januar, intetsomhelst N yt ombord! Ikke en Lyd, ikke S p o r af L iv ! Baaden laa endnu bestandig ved Siden af N autilen, paa den selvsamme P la d s, hvor v i havde lagt den igaar. V i besluttede at vende tilbage t il B en. Ned Land haabede, at han skulde have mere Held med sig paa Jagten end igaar, og han enstede at besoge en anden D e l as Skoven. D a Solen stod op, vare v i paa Vejen. Baaden, som af Bolgerne sortes ind mod Land, naaede i faa Bjeblikke Strandbredden. V i stege ud af Baaden, og idet v i ansaae det fo r rigtigst at betro os t il Kanadieren, hvis lange Ben allerede havde ladet os et godt Stykke tilbage, fulgte v i efter ham. Ned Land fulgte Kysten i ostlig Retning, vadede over nogle Smaaboekke og kom op paa en Hojstette, 239 som omgaves af herlige Skove. Nogle Landspoler strog ud ad Soen t i l , men lode os ikke komme dem neer. Denne deres Mistænksomhed overbeviste mig om, at de vidste, hvad de skulde tro om mennefkelignende Skikkelser, og jeg sluttede mig t i l , at selv om D en ikke var beboet, bessgtes den dog nu og da af menneskelige Voesener. Efterat have passeret en temmelig stor Græsslette naaede v i hen til Aderkanten af en Skov, som oplivedes ved en Moengde Fugles Sang. „H m ! Endnu er der ikke Andet end Fugle, sagde Jean. — M en det er Fugle, som kunne spises, svarede Kanadieren. — Nej, D u 4ager fejl, Ned, svarede Jean, for jeg seer ikke Andet end simple Pappegojer. — Bedste Jean, sagde Ned i en alvorlig Tone, Pappegojer ere Fasaner fo r dem, der ikke have Andet at spise. — O g jeg v il tilfoje, sagde jeg, at denne Fugl, naar den er godt tillavet, meget vel fortjener at komme under Behandling af Kniv og G a ffe l." Under Skovens tcette Lovvcerk saae v i i V irkeligheden en umaadelig Mcengde Pappegojer, som flagrede fra Gren t il G ren, og som kun behovede en mere omhyggelig Opdragelse fo r at kunne tale Menneskenes S prog. For Djeblikket sladdrede de med nogle alvorlige Kakkaduer, som syntes at grunde over et eller andet filosofisk Problem, medens glindsende rode Lorier ilede forbi os, som et Stykke purpurrodt T o j, der fores bort af Vinden. 240 Im id le rtid savnede jeg i denne Skare Fugle en, der er ejendommelig for disse Egne, og som man a ldrig har truffet udenfor Arronoernes famt Ny-Guineas og de omliggende Liers Grcendser. Lidt efter skulde jeg dog faae den Gloede at see den. Efterat v i vare gaaede igjennem en ikke synderlig toet K ra tfto v, kom v i t il en S le tte , der var bevoxet med Buske. Jeg saae her en Mcengde pragtfulde F u g le, hvis lange Fjer tvang dem t il at vende sig mod Vinden. Deres bolgeformige Flugt, de fine Buelin ie r, som de beskrev i Luften, Glandsen af deres Farver foengslede og fortryllede vore Blikke. Jeg saae skrap, hvad det var, v i havde for os. „P a ra disfu g le! raabte jeg. — Sangfuglenes O rden, de Stornoebbedes A fdeling, tilfojede Jean. — Agerhsnsenes Fam ilie? spurgte Ned Land. — N e j, det troer jeg ikke, M r . Land. M en ikke destomindre gjor jeg Regning paa Deres D yg tig hed for at kunne faae fat paa en af disse smukke tropifte Frembringelser. — M a n faaer vel prove paa del, H r. Professor, ftjondt man jo er mere vant t il at haandtere H a rpunen end Bossen." M alayerne, som soelge en Mcengde af disse Fugle t il Kineserne, bruge sorftjellige M id le r, som vi ikke kunde anvende, for at fange dem. Undertiden stille de Snarer op i Toppene af hoje Troeer, som Paradisfuglene fo rtrinsvis bebo. Undertiden fange de dem ved Hjoelp af noget tykt, klcebrigt Lim, som fo rhindrer Fuglen i at flyve op. Ja , de gaa endogsaa 241 saa v id t, at de undertiden forgifte de Kilders Vand, som Fuglene pleje at drikke af. Hvad os angaaer, da maatte v i forsoge paa at skyde dem i Flugten, hvilket just ikke gav gode Udsigter. I Virkeligheden spildte v i da ogsaa en hel D e l af vor Ammunition til ingen Nytte. Henimod Klokken Elleve om Formiddagen vare v i naaede op paa den forste Terrasse af de Bjerge, som strcekke sig gjennem det In d re af S e n . Endnu havde v i ikke skudt Noget. Hungeren pinte os. Jcegerne havde sat deres Lid t il Jagtudbyttet og vare blevne skuffede. Heldigvis gjorde 'Jean, t il sin egen store Forbavselse, et Dobbeltskud og sikkrede os derved F ro kosten. Han stod nemlig et P a r D u e r, som, efter at voere blevne plukkede og hcengte op paa et S p id , bleve stegte over en Broendeild. Im id le rtid lavede Ned nogle Brodfrugter istand, og derefter bleve begge Duerne spiste lige in d til Benene. V i fandt dem ypperlige. Muskatnodderne, der udgjore disse Fugles fornemste Spise, gjsr Kjodet paa eengang vellugtende og velsmagende. „D e t er, ligesom Hons vilde spise Trofler, sagde Jean. — O g hvad mangler I nu? spurgte jeg Kanadieren. — E t Stykke V ild t med fire Fodder, H r. Aronnax, svarede Ned Land. Disse D uer ere dog kun noget Krim skram s, og man kan ncesten ikke faae en M undfuld ud af dem. Jeg bliver ikke tilfre d s, for jeg faaer skudt et D y r, som v i kan faae Koteletter as. I. 16 242 — O g jeg ikke, Ned, fo r jeg faaer sanget en Paradisfugl. — Lad os da blive ved at jage, tilfojede Jean; men lad os lcegge Vejen mod Havet. V i ere nu naaede frem til de fsrste Bjergstrcenter, og jeg tcenker, at Skovene ville vcere heldigere for Jagten." Det var et forstandigt Raad og det blev fu lg t. Efter en Times Marsch kom v i til en hel Skov af Sagopalmer. Nogle store Slanger flygtede flrcemte op ved vore S kridt. Ogsaa Paradisfuglene flo j bort, og jeg tvivlede allerede om, hvorvidt jeg vilde faae fat i en af dem, da Jean, som gik forrest, pludselig bukkede sig ned, udstedte et triumferende S krig og kom hen t il mig med en Prcegtig Paradisfugl. „A h , bravo, Jean! bravo! raabte jeg. — Herren er altfor god, svarede Jean. — Sniksnak, min Ven. Det er et Mesterstykke! A t fange en af disse Fugle levende og ovenikjobet tage den med Haanden! — Dersom Herren v il see nojere til, v il Herren see, at min Fortjeneste ikke er synderlig stor. — O g hvorfor det, Jean? — Fordi Fuglen her er saa fuld som en A llike! — Fuld? — J a , H r. Professor, fuld af de Muskatnødder, som den var ifcerd med at spise henne under Trceet, da jeg fangede den. Kom herhen, Ned, og se, hvad Fylgerne er af at drikke for meget. — Hold din M u n d , Jean, svarede Kanadieren. Det er ikke Noget at kaste mig i Noesen, at jeg har drukket et G las V in for et P a r Maaneder siden." 243 Im id le rtid undersogte jeg den moerkelige Fugl. Jean havde ikke taget fejl. Paradisfuglen, der havde drukket sig fuld i Muskatnoddernes S a ft, var aldeles afmoegtig. Den kunde ikke flyve, ja neppe gaa. M en det brod jeg mig kun lid t om. Jeg lod den ganske ro lig t sove Rusen ud. Denne Fugl horte t il den smukkeste af de otte A rte r, som findes paa N y Guinea og de omliggende S e r. Det var den P a ra disfu g l, fom man kalder den „store S m aragd", og som er en af de sjeldneste. Den var ti Tommer lang. Hovedet var forholdsvis lille, o g 'S jn e n e , som sadde ncer ved NceLroden, vare ligeledes smaa. M en dens gule Nceb, de brune Tceer og Kloer, de noddefarvede og med purpurrode Spidser forsynede V in g e r, det citrongule Hoved og O verhals, den smaragdglindsende Strube og den kastaniebrune B ug og Bryst frembragte et beundringsværdigt Farvespil. To hornagtige og dunede Strenge hcevede sig over Halen, der endte i lange, forunderlig fine Fjer, som forhojede denne mcerkvoerdige Fugls Pragb. I n d byggerne have da ogfaa givet den det poetiske Navn „S o ls u g l." Jeg havde overordenlig stor Lyst til at fore dette prcegtige Exemplar med mig t il P a ris fo r at forcere det t il Jardin des Plantes, der ikke eier noget levende Exemplar. „ E r Fyren da saa sjelden? spurgte Ned Land i en temmelig foragtelig Tone. — J a meget fjelden, min brave N ed, og ifcer meget vanskelig at fange levende. S e lv naar de ere dode, ere disse Fugle Gjenstand fo r en betydelig O m - 16* 244 scetning. De Jndfodte have da ogsaa udspekuleret en Maade at lave dem paa, ligesom man laver Perler og Diamanter. — Hvad fo r Noget? raabte Jean, laver man falske Paradisfugle. — J a , Jean. — O g Herren veed, hvordan de Jndfodte boere sig ad? — J a vist. Paa den T id , da den ostlige P a ssatvind blceser, miste Paradisfuglene de prcegtige Fjer, som omgive deres Hale. De Jndfodte opsamle nu disse Fjer og gjore dem behcendigt fast paa nogle stakkels Pappegojer, som de i Forvejen have lemlcestet. Derefter male og fernisere de disse Fugle og sende saa deres besynderlige industrielle Frembringelser til evropceifle Museer og Fugleliebhavere. — N a a , sagde Ned Land, faaer man ikke Fuglen selv, saa faar man da i det Mindste dens Fjer, og da de ikke ere bestemte til at spises, seer jeg ikke noget synderlig O ndt deri." M en selv om je g havde faaet mine O n fle r t i l fredsstillede, idet jeg havde faaet fat i denne Paradissugl, saa havde dog den kanadiske Jceger langtfra faaet det. Heldigvis skod Ned Land henimod Klokken To en proegtig Pechari af den A r t, som de Jndfodte kalde „B a ri-O n ta n g ". D yret stafsede os i rette T id Kjod af et firbenet Vcesen og blev fslgelig godt modtaget. Ned Land var meget stolt af sit Skud. D y re t, der var blevet truffet af den elektriske Kugle, faldt strax stendod om. Kanadieren flaaede det, tog Indvoldene ud og flå r 245 sig derefter et halvt Dusin Koteletter, som skulde bruges t il Aftensmaaltid. S a a begyndte v i igjen paa J a g ten, under hvilken saavel Ned Land som Jean udmærkede sig ved nye Bedrifter. Id e t de to Venner gjennemsogte Buskene, vare de nemlig saa heldige at jage en Flok Kcenguruher op, som nu sprang afsted paa deres elastiske Poter. D og kom de ikke h u rtigere afsted, end at den elektriske Kugle var istand t il at indhente dem paa deres Vej. „A a , H r. Professor, hvilket fortræ ffeligt V ild t, isser naar det er stuvet! raabte Ned Land, der var aldeles beruset af sin Jagtlykke. Saadan en Masse P roviant for N autilen! T o , tre, fem dode! O g naar jeg toenker paa, at v i faae Lov t il at spise A lt det selv, og at de dumme Boester ombord ikke smage en eneste Sm ule af det!" Jeg troer, at dersom Ned Land ikke i sin overstadige Gloede havde vrovlet saa meget, vilde han have vceret istand t il at skyde hele Skaren. N u nojedes han med at fcelde et Dusin S tykker af disse P ungdyr, som, efter Jeans Udtryk, udgjvre forste Orden af Placentalernes Afdeling. Dyrene vare ikke synderlig store. D et var af de saakaldte Kcenguruh - Kaniner, som fornemmelig bo i hule Træstammer, og som udmcerke sig ved deres umaadelige Hurtighed. E r deres Storrelse im idlertid end ikke overdreven betydelig, afgive de dog et Kjod, som er i hoj Grad efterspurgt paa Grund af dets sine Smag. V i vare meget tilfredse med Udbyttet af vor Jagt. Den lykkelige Ned foresatte sig, at han noeste 246 D ag vilde vende tilbage t il S e n og udrydde alle spiselige firbenede D y r. Han gjorde im idlertid Regning uden Voert. Klokken Sex om Aftenen vare v i vendte tilbage til Strandbredden. V o r Baad laa fortojet paa det Sted, hvor v i havde forladt den. I en Afstand af to M i l fra Kysten hcevede Nautilen sig som et langagtigt Skcer. Ned Land gav sig sjeblikkelig ifcerd med at t i l berede Maden. Han forstod sig fortræffelig paa Kjskkenkunsten. De over Gloder ristede B ari-O utang-K oteletter udbredte snart en listig D u ft omkring sig, som parfumerede Luften. M en jeg mcerker, at jeg gaar i Kanadierens Fodspor. Jeg' bliver jo ordenlig henrykt over en Kotelet. Loeferen maa tilgive m ig, fom jeg tilgav Kanadieren, og af samme Grund. M aaltidet var fortræffeligt. To Ringduer fuldstcendiggjorde denne aldeles ufoedvanlige Anretning. S agodeig, Artokarpusbrodene, nogle Mangosrugter, et halvt Dusin Ananas og Saften af endel Kokusnodder satte os i et fo rtrin lig t Humor. Jeg troer endog at kunne sige, at mine heitcerede Kammeraters Ideer ikke udmærkede sig ved den alleronsteligste Klarhed. „D m v i nu ikke vendte tilbage t il Nautilen iaften? sagde Jean. — O m vi aldrig vendte tilbage tit den?" sagde Ned Land. I samme O jeblik faldt en Sten ned foran vore Fodder og gjorde det af med Harpunererens Forstag. 247 To og tyvende kapitel. Kaptajn Nemos Lyn. vendte Blikket over imod Skoven uden at rejse os op. Jeg glemte at fore min M a d op t il Munden, hvorimod Ned Lands Haand tro lig opfyldte sin H>ligt. „E n Sten falder ikke ned fra H im len, sagde Jean, med M indre det er en af dem, man kalder A e ro lite r." En anden S te n , der rev et Stykke saftigt D uekjod ud af Haanden paa Jean, konstaterede Rigtigheden af hans Bemærkning. V i rejste os nu op alle Tre og holdt Bosserne parat t il at forsvare os mod ethvert Anfald. „ E r det Aber? raabte Ned Land. — Knap nok, svarede Jean; det er Vilde. — T il B aaden!" raabte jeg, og ilede ned mod Havet. D er var i Virkeligheden ikke Andet at gjore end at slaa Netraite. T h i en Snes Jndfodte, der vare bevæbnede med Buer og S ly n g e r, ncermede sig fra Kanten af en Skovgruppe, der paa knap ethundrede S kridts Afstand skjulte hele den hojre Side af Horisonten. V i vare ti Favne borte fra Baaden. 248 De Vilde ncermede sig kun i Skridtgang, men de odslede med fjendtlige Demonstrationer, og Stene og P ile regnede ned om os. Ned Land havde ikke villet forlade sin P roviant trods den truende Fare. Med sin B a ri-O u ta ng paa den ene Skulder og sine Kceuguruher paa den anden, kom han dog saa temmelig hurtig afsted. T o M inu ter efter vare v i ved Havet. A t lcegge vore Forraad og vore Vaaben ned i Baaden, at flyde den ud i Havet, at gribe fat i Aarerne, det var kun et O jebliks Sag. D a vi vare komne saameget som to Kabellængder fra Land, styrtede et hundrede V ild e , hylende og gestikulerende, ud i Vandet lige t il Bæltestedet. Jeg saae efter, om ^-Ynet af dem ikke skulde lokke Nogen af Nautilens Bescetning op paa Platformen. M en nej! A lt vedblev at voere dsdt og ode paa den uhyre Maskine. ^Yve llNinuter efter vare v i ombord. Lugerne pode aabne, v i surrede Baaden fast og steg ned i Nautilen. Jeg begav mig t il S alonen, hvorfra der hortes nogle Akkorder. D er sad Kaptajn Nemo, bojet over sit O rgel og hensunken i et S la g s musikalsk Exstase. „ H r. K a p ta jn !" sagde jeg t il ham. Han horte mig ikke. „ H r. K a p ta jn !" gjentog jeg, idet jeg lagde min Haand paa hans Skulder. Han soer sammen og vendte sig om. „A h , er det D em , H r. Professor? sagde han. N aa, har De havt en god Jagt. H ar De botaniseret heldig? 249 — J a , H r. Kaptajn, svarede jeg; men v i har ulykkeligvis fo rt med os en Skare Tobenede, hvis Naboskab ikke forekommer mig synderlig behageligt. — Hvad for Tobenede? — Vilde. — V ild e ? svarede Kaptajn Nemo i en ironisk Tone. O g forbaufes De over, H r. Professor, at De trceffer V ilde, hvorsomhelst De scetter Foden iland paa denne Klode? E r der noget S te d , hvor man ikke trceffer V ild e ? O g er de Vcesener, fom De betegner med dette Navn, egenlig vcerre end de Andre? — M e n , H r. Kaptajn . . . . — Hvad mig angaar, H r. Professor, har jeg modt det S la gs Folk overalt. — Ja , ja , svarede jeg, men hvis De ikke har Lyst t il at modtage disse her ombord paa Nautilen, v il De sikkert gjore vel i at trcefse nogle Forholdsregler. — Berolige D em , H r. Professor, det er ikke Umagen vcerd at tcenke paa S lig t. — M en disse Vilde ere talrige. — H vor talrige, antager D e? — E t hundrede Stykker i det Mindste. — H r. Aronnax, svarede Kaptajn Nem o, hvis Fingre atter legede med Tangenterne, — selv om alle N y-G uineas Vilde vare forsamlede paa denne S tra n d bred, havde Nautilen Jntetsomhelst at frygte af deres Angreb." Kaptajnens Fingre bevcegede sig atter hen over Instrumentets K la via tu r, og jeg lagde Mcerke t i l , at han kun anslog de sorte Tangenter, hvilket gav hans M elodier en overvejende skotst Karakter. S n a rt havde 250 han aldeles glemt min Ncervcerelse og var sunken hen i en drvmmende Tilstand, som jeg ikke svgte at vcekke ham af. Jeg steg atter op paa Platformen. D et var allerede N a t; thi paa denne lave Bredegrad seenker Solen sig h u rtig t, og der er intet Tusmsrke. Jeg stjelnede kun utydeligt Gueboroars Kyster. M en ta lrige B a a l, der vare antoendte paa Strandbredden, vid nede om, at de Vilde ikke tcenkte paa at forlade den. Jeg blev deroppe alene i flere Tim er. A f og t il tcenkte jeg paa de Vilde — men uden F ry g t, thi Kaptajnens urokkelige Sikkerhed havde smittet mig __, af og t il glemte jeg dem igjen for at beundre denne pragtfulde Nat. M ine Tanker flo j t il Frankrig med de zodiakale S tje rn er, som nogle Tim er senere skulde lyse over det. Maanen straalede blandt Konstellationerne i Zenith. Jeg tcenkte paa, at denne trofaste Drabant om to Ncetter vilde vende tilbage t il samme Plads for at faae Vandene til at stige og for at lvfte Nautilen ud af sin Koralseng. Henimod M idn a t, da jeg mcerkede, at A lt var roligt, saavel paa de mvrke Bslger, som under S tra n d breddens Trceer, begav jeg mig ned i min Kahyt og lagde mig rolig t il at sove. Natten forlsb uden noget Eventyr. De Jndsodte vare uden T v iv l blevne forskrækkede ved det blotte S yn af det Vidunder, der var strandet i deres Bugt. Det vilde ellers have vcrret dem en let Sag at komme ind i Nautilen, eftersom Lugerne ikke vare blevne lukkede. Klokken Sex om Morgenen, den 8de Januar, 251 steg jeg op paa Platformen. Morgenens Taage begyndte at adspredes. S n a rt dukkede B ens Bredder og kort efter dens Bjergtoppe frem af Skyggen. De Jndfodte vare der endnu bestandig og mere talrige end den foregaaende D ag — maaste en fem eller fep hundrede Stykker. Nogle af dem havde benyttet sig af Ebben og over Koraltoppene ncermet sig Fartojet i knap to Kabellængders Afstand. Jeg kunde tydelig see dem. Det var en smuk Menneskerace, kraftigt bygget, med bred og hoj Pande, med tyk, men ikke flad, Noese og med hvide Teender. Deres uldne Haar, der var farvet rodt, stak grelt af mod en Hud, der var glindsende sort fom Nubiernes. I Breflippen, der var gjennemboret og nedhængende, hang der Ringe af Benperler. Disse Vilde vare gjennemgaaende nogne, men jeg saae dog nogle Kvinder, der vare iforte et S la g s G roes-Krinoline, der holdtes fast af et Skcerf af S tra a . Nogle af Hovdingerne havde smykket deres H als med en Halvmaane og med Krandse af hvide og rode Glaskugler. De vare ncesten Allesammen bevcebnede med Buer, P ile og Skjolde og bar over Skulderen et S la g s Net, hvori de gjemte disse runde Stene, som deres S lynger udkaste med saa stor Sikkerhed. En af Hovdingerne, som var kommen temmelig noer hen t il N au tile n, undersogte den med stor O p mærksomhed. D et maatte vcere en „M a d o " af hoj R ang, thi han havde drapperet sig med et Toeppe af Bananblade, der i Kanterne var hugget ud i Spidser, og som var malet med grelle Farver. Jeg kunde meget let have studt denne Jndfsdte, 252 da han ikke var synderlig langt borte fra mig. M en jeg ansaae det fo r rigtigst at afvente virkelig fjendtlige Demonstrationer. Mellem Evropceere og Vilde behvver Evropoeeren blot at svare, ikke at angribe. Saalcenge Ebben varede, strejfede disse Jndfodte omkring i Noerheden af Nautilen. M en de forholdt sig hele Tiden fuldstændig rolige. Jeg horte dem hyppig gjentage O rdet „A s s a i", og af deres Gebcerder forstod jeg, at de indbode mig t il at gaa iland, — en Indbydelse, som jeg dog troede ikke at burde modtage. N aa, paa denne Dag forlod Baaden altsaa ikke Fartojet, t il stor LErgrelse for Ned Land, som saaledes ikke kunde foroge sit Forraad. Den dygtige Kanadier anvendte hele Tiden t il at tilberede det Kjod og det M e l, som han havde sort med sig fra D en Gueboroar. Hvad de V ilde angaaer, saa begave de sig iland henimod Klokken Elleve, da Koraltoppene begyndte at forsvinde under den stigende Flods B slger. M e n jeg saae, hvorledes Antallet af dem bestandig voxede inde paa Strandbredden. D et var rim eligt, at de kom fra de omkringliggende O e r. Im id le rtid havde jeg ikke seet en eneste P irog. Eftersom jeg ikke havde noget Bedre at gjore, faldt jeg paa den Id e , at jeg med et Net vilde undersoge disse gjennemsigtige Vande, i hvilke man saae en Moengde S n e gle , Plantedyr og Vandplanter. Det var iovrig den sidste D a g , Nautilen skulde tilbringe i disse Farvande, saafremt den, efter Kaptajn Nemos Lofte, den 9de Januar skulde komme slot igjen ved Flodvandet. Jeg kaldte derfor paa Jean, som bragte mig et 253 lille let Ncet, der ncesten lignede det, hvormed man fisker Osters. „O g disse Vilde spurgte Jean mig. H vis Herren ikke tager mig det ilde op, saa synes jeg ikke, de see videre ondskabsfulde ud. — D et er alligevel Menneskeædere, min Ven. — M a n kan vcere Menneskeæder og dog en meget hcederlig M and, svarede Jean, ligesom man kan vcere en Gourmand og en hcederlig M and. D et ene udelukker ikke det Andet. — G odt, Jean, jeg indrsmmer da, at de ere hcederlige Menneskeædere, og at de paa det Allerhcederligste cede deres Fanger. D a jeg im idlertid ikke fkjotter om at blive cedt, ikke engang paa den allerhcederligste Maade, v il jeg vcere paa min Post, og det saa meget mere, som Nautilens Kommanderende ikke synes at ville tage nogen Forsigtighedsforholdsregel. O g nu, Haand paa Vcerket!" I to Tim er vedbleve v i paa det Ivrigste at fiste, uden at dog vort Fiskeri indbragte os nogensomhelst Sjeldenhed. Ncettet fyldtes med M idassrer, Trom petsnegle, M elanier, og fremfor A lt med nogle af de vakkreste Hammermuslinger, jeg nogensinde har seet. V i fangede ogsaa nogle H oloturier, Perlemuslinger og et Dusin fmaa Skildpadder, fom bleve lagte ned i Kjokkenet. M en i det O jeblik, jeg mindst ventede det, fik jeg fat i en Mcerkvcerdighed eller rettere i et naturhistorisk M isfo ste r, som er meget fjeldent. Jean havde gjort et Kast med Ncettet og faaet fat i en Mcengde forstjellige, stjondt temmelig almindelige Snegle, da han med E t saae mig hurtig stikke Armene ned i ' Ncettet og med et hojt Raab troekke en Snegl op derfra. „H vad er der i Vejen med Herren? spurgte Jean meget forbavset. E r Herren bleven Lidt? — Nej, min Ven, og alligevel v il jeg gjerne give en af mine Fingre for den Opdagelse. — Hvad for en Opdagelse. — Denne S n e gl! sagde jeg og viste ham den Gjenstand, jeg var bleven saa glad over. — D et er jo ganste simpelt en saakaldet O liv sten, Pectinibranchernes Orden, Gasteropodernes Klasse, Bloddyrenes Afdeling . . . . — Ja , Jean, men istedetfor at voere drejet om fra H vjre t il Venstre, gaa Spir^lringene paa denne Snegl fra Venstre t il Hojre. — E r det m uligt? raabte Jean. — J a , min Ven, det er en Venstre-Snegl. — En Venstre-Snegl! gjentog Jean mnd bankende Hjerte. — Betragt dens S piralringe. — A k, H r. Professoren maa tro mig eller ej saa har jeg aldrig havt saadan en Sindsbevægelse! sagde han og greb med dirrende Haand den dyrebare S n e g l." O g han havde Ret til at voere bevoeget. M a n veed, hvorledes Naturforskerne have iagttaget, at „ t il H sjre " er den herskende Lov i Naturen. Planeterne og deres Drabanter bevoege sig i enhver Henseende fra H vjre t il Venstre. Mennesket betjener sig i Regelen fo rtrin svis af sin hojre Haand, og som en Folge 255 deraf ere alle Menneskets Instrumenter og Apparater, Trapper, Laase og Uhrfjedre etc., sammensatte saaledes, at de skulle bruges fra Hejre t il Venstre. Naturen har i Almindelighed fu lg t den samme Lov ved at rulle Sneglehusene sammen. De ere alle, med nogle ganske sjeldne Undtagelser, drejede fra H sjre t il Venstre, og naar Sneglevridningen hændelsesvis lober fra Venstre til H ejre , betale Amatererne et saadant Epemplar med dets Vcegt i G uld. Jean og jeg stode hensunkne i Betragtningen af vor Skat, med hvilken jeg havde t il Hensigt at berige Museet, da en Sten, kastet fra en af de Jn d - fodte, knuste den dyrebare Gjenstand i min Haand. Jeg udstodte et Fortvivlelsesfkrig. Jean kastede sin Bosse op t il Kinden og sigtede paa en V ild , som svang sin Slynge i en tredive Fods Afstand fra os. Jeg vilde forhindre ham i at skyde, men Skuddet gik af og knuste et Armbaand paa den Jndfodtes Arm . „Je a n ! raabte jeg, Jean! — H vad! saae Herren ikke, at den Kannibal begyndte Angrebet?! — En Snegl er ikke saa meget voerd som et Menneske! sagde jeg. — Aa saadan en Skurk! sagde Jean. Jeg vilde Snfke, jeg havde knust Skulderen paa ham." Jean var o p rig tig , men jeg delte ikke hans A n skuelse. Im id le rtid var Situationen i de sidste ø je blikke undergaaet en ikke ubetydelig Forandring, uden at v i havde lagt Mcerke dertil. En Snes Piroger omgave nu Nautilen. Disse Piroger, udhulede Trcestammer, ere lange, smalle og konstruerede t il at sejle h u rtigt; de holdes i Ligevagt ved en dobbelt Balancerstang af Bam busror, som flyder paa Vandfladen. De manovreredes af dygtige, halvnøgne Folk, og ikke uden Uro saae jeg dem ncerme sig. D et var tydeligt, at disse Vilde tidligere vare komne i Beroring med Evropceere, og at de kjendte deres Skibe. M en hvad tcenkte de vel om den aflange Jerncylinder, som nu laa udstrakt i deres B ugt, uden Master og uden Skorsten. Ganske vist ikke noget Godt, eftersom de i Begyndelsen havde holdt sig i en oerefrygtsfuld Afstand fra den. D a de im idlertid saae, at den laa ubevcegelig, fik de lid t efter lid t deres S e lv tillid tilbage og sogte at gjsre sig ncermere bekjendt med den. M en det var just dette ncermere B ekjendtfkab, som man maatte forhindre. Vore Vaaben, der ikke gave noget Knald, kunde kun lidet indvirke paa disse Jndfodte, som kun bryde sig om saadanne Vaaben, der gjore rigtig ordenligt Spektakel. Et G lim t uden noget Knald vilde kun lidet forskrcekke disse Mennesker, skjondt Faren ligger i G lim te t, ikke i Knaldet. I dette D je b lik begyndte Pirogerne at ncerme sig bestandig mere og mere t il N autilen, og der faldt en hel H agl af P ile ned over den. „F o r Fanden! det hagler! sagde Jean. O g maaske er det ovenikjobet forgiftede P ile ? — V i maa underrette Kaptajn Nemo derom," sagde jeg og steg ned gjennem Lugen. Jeg begav mig hen til Salonen. D er var I n gen derinde. Jeg vovede at banke paa den D o r, som forte ind til Kaptajnens Vcerelse. 257 E t „Kom in d " svarede paa min Banken. Jeg traadte ind og fandt Kaptajn Nemo fordybet i en Beregning, hvori der hverken savnedes x eller andre algebraiske Tegn. „Jeg forstyrrer Dem ? spurgte jeg hofligt. — J a , De g js r, H r. Aronnax, men jeg kan tcenke, at De har havt alvorlige Grunde t il at fo rstyrre mig. — Meget alvorlige. V i ere omgivne af de Jn d - fodtes P iro g e r, og om faa M in u te r ville v i sikkert blive angrebne af flere hundrede Vilde. — A h , sagde Kaptajn Nemo ganske ro lig t, de ere komne med deres P iroger? — J a , min Herre. — N u ve l, H r. Professor, saa behove v i jo blot at lukke Lugerne. — N a tu rlig v is ! O g jeg kom fo r at sige Dem . . . . — In te t er lettere," sagde Kaptajn Nemo. O g ved at trykke paa en elektrisk Knap sendte han en O rdre over t il Skandsen. — S a a , nu er det gjort, H r. Professor, sagde han efter nogle Ojeblikkes Forlob. Baaden er paa sin Plads, og Lugerne ere lukkede. De er da vel ikke Lange for, toenker jeg, at disse Herrer skulle gjennem- Lore de Voegge, som Deres Fregats Kugler ikke have sormaaet at gjennemtrcenge? — Nej, H r. Kaptajn, men der er en anden Fare. — Hvad mener De? — Jmorgen maa v i lukke Lugerne op fo r at forny Nautilens Luftforraad . . . . I . 17 258 — Ganske vist, H r. Professor, eftersom Skibet aander paa Hvalfifkemaner. — N uve l, dersom de V ilde i dette S je b lik befinde sig paa P latform en, indseer jeg ikke, hvorledes man stal forhindre dem fra at trcenge ned i Nautilen. — De antager saaledes, H r. Professor, at de ville begive sig ombord? — Jeg er sikker derpaa. — Naa, H r. Professor, saa lad dem gjore det. Jeg seer ikke nogen Grund t il at forhindre dem deri. T i l Syvende og sidst er det nogle stakkels Djcevle, og jeg onfker ikke, at m it Besog paa S e n Gueboroar stal koste en Eneste af dem Livet." D a han havde sagt dette, vilde jeg trekke mig tilbage, men Kaptajn Nemo standsede mig og indbod mig t i l at tage Plads. Han udspurgte mig med I n teresse om vore Exkursioner og om vor Ja g t og lod t il ikke at kunne forstaa Kanadierens passionerede B e gærlighed efter Kjod. Senere kom v i ind paa fo rskellige andre Emner, og fkjsndt Kaptajn Nemo ikke var mere meddelsom end ellers, viste han sig dog mere elskværdig. B la n d t Andet kom v i t i l at tale om, at Nautilen var lobet paa Grund i det samme Strcede, hvor D u - mont d'U rville var strandet. I denne Anledning bemoerkede Kaptajnen: „D 'U rv ille var en as Eders dygtigste Ssmcrnd, en af Eders dygtigste Navigatorer. Han er Franskmandenes Kaptajn Cook. Ulykkelige Videnflabsmand! A t have trodset Sydpolens Ism arker, Oceanets K oraller, Sydhavets Kannibaler for at omkomme ynkeligt 259 paa et Jernvejstog! Dersom denne energiske M and har kunnet tcenke i de sidste Sekunder af sit L iv , v il De kunne forestille Dem, hvorledes hans sidste Tanker maa have vceret." Kaptajn Nemo sagde dette med en bevceget Stemme, og jeg opfsrte denne Sindsbevægelse paa hans I n d tægtskonto. M ed Kortet foran os passiarede v i derefter om den franske Somands Arbejder, om hans Verdensomsejling, om hans dobbelte Forjog paa at naa S y d polen, hvorved Amelie og Louis Philippe blev opdaget, endelig om hans hydrografiske Undersøgelser ved de vigtigste af Oceanets O er. „D e t, som Eders d'U rville har gjort paa havets Overflade, sagde Kaptajn Nemo, det har jeg gjort i Oceanets In d re , men med storre Lethed og mere fu ld komment end han. ^strolabe og Aslso, der uophorlig kastedes omkring af Stormene, kunne ikke sammenlignes med N autilen, dette fredelige Arbejdsværelse, denne Klostercelle m idt i Havet. — O g dog, H r. Kaptajn, er der et P unkt, i hvilket D um ont d'U rvilles Korvetter og Nautilen ligne hinanden! — Hvad for et Punkt, H r. Professor? — Nautilen er strandet ligesom de. — Nautilen er ikke strandet, H r. Professor, svarede Kaptajn Nemo koldt. Nautilen er indrettet t il at hvile paa Havets Bund, og jeg v il aldrig komme t il at gjore de pinlige Anstrengelser, som d'U rville maatte underkaste sig for at faae sine Korvetter flot igjen. ^stro - labe og Asies vare ved at gaa tilgrunde, men min 17* N a u til lober ingen Risiko. Jm orgen, paa den bestemte D ag og t il den bestemte T im e, v il Flodvandet ganske ro lig t lofte den op, hvorefter den atter v il fo rtsoette sin Sejllads gjennem Havet. — H r. Kaptajn, sagde jeg, jeg tvivler ikke o m ___ — Jmorgen, gjentog Kaptajnen og rejste sig op, imorgen Klokken ti M in u te r over halv Tre v il Nautilen vcere flot igjen og uden at have lid t nogen Skade forlade Torre-Strcedet." Kaptajn Nemo sagde disse O rd i en meget kort Tone og gjorde et let Buk. D et var et Tegn paa, at han vilde voere ene, og jeg forfsjede mig t il min Kahyt. D er fandt jeg Jean, som onstede at hore Resultatet as min Samtale med Kaptajnen. „ M in Ven, svarede jeg, da jeg gav Kaptajnen at forstaa, at hans N a u til truedes af de Jndfodte, svarede han mig paa en meget ironist Maade. Jeg har kun det ene Raad at give D ig : stol paa ham, gaa i Seng og sov trygt. — H a r Herren ikke B ru g for mig t il Noget? — Nej, min Ven. Hvad bestiller Ned Land? — Herren maa undskylde, svarede Jean, men Ned laver en Kcenguruhpostej, som bliver Verdens ellevte Undervcerk." Jeg blev ene, lagde mig, men sov daarligt. Jeg kunde hore, hvorledes de Vilde traskede om paa P la tformen og udstedte deres dumpe B ro l. Saaledes gik N atten, og uden at Besætningen aflagde sin vante Ligegyldighed. Den brod sig ikke mere om de Vildes Ncervcerelse, end Soldaterne paa et pantsret Skib 261 bryde sig om nogle M y re r, der kravle om paa Pladekloedningen. Klokken Sex om Morgenen stod jeg op. Lugerne vare endnu ikke Llevne aabnede. Luften i det In d re af Nautilen var saaledes ikke bleven fornyet; men Beholderne virkede kraftigt og blandede nogle Kubikfavne I l t i Nautilens daarlige Luft. Jeg arbejdede i m it Vcerelse til Klokken T o lv og saae i denne T id ikke faa Meget som et G lim t af Kaptajn Nemo. D et lod ikke t i l , at man ombord traf nogenfomhelst Forberedelse t il at afrejse. Jeg ventede endnu nogen T id . Derefter begav jeg mig ind i den store S a lon . Pendulen viste paa halv Tre. O m ti M in u te r maatte Flodvandet have naaet sin storste Hojde, og hvis Kaptajn Necko ikke havde vceret for letsindig i sin Beregning, maatte med det Samme Nautilen blive flot. Skete det ikke, maatte det vare flere Maaneder, for Skibet kunde forlade sin Koralfeng. / , Im id le rtid mcerkedes der snart nogle forelobige Rystelser i Skibets Skrog. Jeg horte Spidserne af Koralgrunden skrabe mod dets S ider. Klokken fem M in u le r over halv Tre traadte Kaptajn Nemo ind i Salonen. „N u ville v i altsaa fortscette Rejfen, sagde han. — A h ! bemcerkede jeg. _ Jeg har givet O rdre t il at aabne Lugerne. — O g de V ilde? — De V ild e ? svarede Kaptajn Nemo og trak haanligt paa Skulderen. — V ille de ikke trcenge ind i Nautilen? 262 — Hvordan ftulle de boere sig ad med det? — Gjennem Lugerne, som De lader aabne. — H r. Aronnap, svarede Kaptajn Nemo roligt, man trcenger ikke saaledes ind gjennem Nautilens Luger, selv ikke, naar de ere blevne lukkede op." Jeg betragtede Kaptajnen. „D e forstaar det ikke? sagde han. — Aldeles ikke. — Nuvel, folg mig, og De fla t faae det at see." Jeg begav mig hen t il Trappen i Midterskibet, hvor Ned Land og Jean med stor Nysgjerrighed betragtede nogle Moend af Besætningen, som vare ifoerd med at aabne Lugerne, trods det, at man udenfor horte de Bildes rasende S krig og afsindige B ro l. Lugerne bleve lukkede op udadtil. En Snes uhyggelige Ansigter viste sig. M en den forste af disse Ulykkelige, som lagde sin Haand paa Trappegeloenderet, blev slynget tilbage a f, jeg veed ikke hvilken usynlig M a g t, og han flygtede, idet han udstodte nogle fo rfærdelige S krig og gjorde nogle vanvittige S pring. T i af hans Kammerater fulgte ham; alle T i havde den samme Skoebne. Jean var i den fuldstændigste Tilstand af Henrykkelse. Ned Land, der ikke kunde styre sine voldsomme Instinkter, styrtede hen imod Trappen; men neppe havde han grebet fat med begge Hcender i Trappestangen, fo r ogsaa han blev kastet omkuld. „D o d og Djcevlen! raabte han, jeg er truffet af Lynet." Dette O rd forklarede A lt. D et var ikke lcenger en simpel Stang, men et med Elektricitet fuldt ladet M etalkabel, som forte op t il Platform en. Enhver, der rorte ved det, fik et forfærdeligt S to d , et S to d , som vilde have vceret dodeligt, hvis Kaptajn Neme havde ledet hele Strommen fra sine Apparater ind i denne Konduktor. M a n kunde virkelig sige, at Kaptajn Nemo mellem sig og fine Angribere havde udspandt et elektrisk Net, som Ingen ustraffet kunde fo rsvge paa at gjennembryde. Im id le rtid havde de V ilde, slagne af Rcedfel, begivet sig paa F lugt. Jean og jeg vare, idet v i neppe kunde bare os for at lee, beskæftigede med at Iroste og med at gnide Ned Land, der bandede som en Vesat. M en i dette ø je b lik forlod N autilen, loftet op af Flodvandets sidste Bolgekrusninger, sin Koralseng, nsjagtigt paa det Klokkeflet, som Kaptajnen havde forudsagt. Dens Skrue pidskede Vandet med en majestætisk Langsomhed. Lidt efter lid t voxede dens F art, og sejlende paa Oceanets Overflade forlod den hel og ufladt Torre-Strcedets farlige Pas. 264 Tre og tyvende Kapitel. sowllia. D e n folgende D ag, den 10de Januar, begyndte N autilen atter sin underssifle Sejlads med en Fart, som jeg ikke kunde anslaa t il M indre end fem og tredive M a rin e m il i Timen. Skruens Hurtighed var saa stor, at jeg ikke kunde solge eller tcelle dens S la g. N aa r jeg tcenkte paa, at denne forunderlige elektriske Krast ikke blot gav Nautilen Bevcegelse, Varme og L ys, men tillige beflyttede den mod Angreb udvendig fra og forvandlede den t il en hellig Ark, som Ingen vovede at rore ved uden at trceffes af Lynet, — naar jeg tcenkte herpaa, voxede min B e undring t il en svimlende Hojde og forplantede sig fra Apparatet t il den, som havde flabt det. V i styrede lige mod Vest, og den 11te Januar doublerede v i Kap Vessel, som ligger paa 1350 Lcengde og 100 nordlig Brede, og som danner den vestlige Kant af Karpentariebugten. Skcerene vare her endnu talrigere, men mere spredte omkring og overordenlig nojagtigt angivne paa Kortet. Nautilen undveg let Broendingen ved Money paa bagbords Side og V ik265 toriaflcerene paa styrbords S id e , begge beliggende paa 1300 Længde og paa den tiende Paralelgrad, som v i nojagtigt vedblive at folge. Den 13de Januar kom v i ind i T im or-H avet og fik paa 1 2 2 o Loengde B e n af famme N avn isigte. Denne B , hvis Overflade er et tusind sex hundrede og femogtyve Kvadratm il, bestyres af Rajahs. Disse Fyrster paastaa, at de ere Sonner af Krokodiller, det v il sige, at de stamme fra de fornemste Fcedre, fom et menneskeligt Vcefen kan vriste sig. Ogsaa vrim ler det paa B e n s Strandbredder af disse stjcellede Forfcedre, fom ere Gjenstand fo r en fceregen Tilbedelse. M a n beskytter dem, tilbeder dem, foder dem, ja tilbyder dem unge Piger til Foder, og ulykkelig er den Fremmede, som vover at loegge Haand paa de hellige Vcefener. M en Nautilen havde ikke Noget at gjvre med disse D y r. Tim o saaes kun et B je b lik lige i M id dagsstunden, da den Næstkommanderende tog Hvjden. Ligeledes saae jeg kun et G lim t af den lille B R o tti, fom horer t il samme G ruppe, og hvis Kvinder nyde en hoj Grad af Anseelse paa G rund af deres S kjo nhed, paa de malayifle Markeder. F ra dette Punkt begyndte Nautilen, hvad Bredegraden angik, at styre i sydvestlig Retning og at scrtte Kurs mod det indiske Ocean. H vor vilde Kaptajn Nemos Fantasi fore os hen? V ilde han drage hen imod Asiens Kyster? V ilde han noerme sig t il Evropas Bredder? D et var neppe rim eligt at vente saadanne Beslutninger af en M a n d, der flygtede fo r de beboede Fastlande. V ilde han da gaa imod S y d ? V ilde han doublers det gode Haabs Forbjerg og derefter Kap 266 H orn og troenge frem mod Sydpolen? Vilde han endelig begive sig til det stille H av, hvor Sejladsen var saa let og bekvem for hans N a u til? Fremtiden maatte underrette os derom. Efter at have passeret Catriers, Hibernias, S e ringapatnams og Scotts Skcer (det faste Elements sidste Kamp mod det flydende Element) befandt v i os den 14de Januar m idt ude paa Havet. Nautilens Fart blev lid t efter lid t langsommere; og meget lunefuld, som den var i sine Bevægelser, dukkede den snart ned m idt i Havet og fled snart paa Overfladen. Paa denne D e l af Rejsen gjorde Kaptajn Nemo interessante Experimenter for at bestemme Havets Temperatur paa forskjellige Dybder. Under almindelige F o rhold ivcerkscettes saadanne Undersogelfer ved Hjcelp af meget indviklede Instrum enter, hvis S v a r mildest talt ere temmelig tvivlsomme, og det hvad enten man betjener sig af termometriske Sænklodder, hvis G las ofte knuses as Vandets Tryk, eller af Apparater, der ere konstruerede paa Basis af M etallers forskjellige M o d standskraft mod elektriske Stromme. De saaledes indvundne Resultater kunne ikke kontrolleres tilstrækkelig nsjagtigt. Kaptajn Nemo undersvgte derimod selv denne Temperatur i Havets D ybder, og hans Termometer angav hurtigt og sikkert den sogte Grad, naar det blev sat i Forbindelse med de forskjellige Vandlag. Ved at overlcesse sine Reservoirer eller stige ned i en skraa Linie ved Hjcelp af sine hoeldende Plan kom Nautilen sukcessive ned paa en Dybde af ni, fjorten, femten, en og tyve, syv og tyve og tredive 267 tusind Fod, og Slutningsresultatet af disse Undersøgelser var, at Havet paa en Dybde as tre tusind Fod viser paa alle Bredegrader en stadig Varme af sire en halv G rad. Jeg fulgte disse Undersøgelser med den mest levende Interesse. Kaptajn Nemo hengav sig t il dem Ugefrem med Lidenstab. Jeg spurgte ofte mig selv om, i hvad Hensigt han anstillede disse Observationer. V a r det af Interesse fo r sine Medmennesker? D et var neppe tro lig t ; th i en D ag, tidligere eller senere, maatte Resultaterne af hans Undersøgelser gaa tilgrunde med ham selv i et eller andet ubekjendt H av. Maaste havde han bestemt Resultatet af sine Undersøgelser for m ig? M en det var det Samme som at antage, at denne selsomme Rejse skulde afsluttes, og hertil mcerkede jeg endnu ikke det allerringeste S p o r. Hvordan det nu end forholdt sig, saa gjorde Kaptajn Nemo mig ligeledes bekjendt med forstjellige Cifsre, som angave Vandets Toethedsgrad i de v ig tigste af Jordens Have. A f disse Meddelelser uddrog jeg en personlig Lcerdom, som dog ikke havde Noget med Videnstaben at gjvre. D et var den 15de Januar om Morgenen. Jeg spadserede med Kaptajnen paa Platform en, da han spurgte m ig, om jeg kjendte Havets forstjellige Deethedsgrader. Jeg svarede Nej og tilfsjede, at Videnskaben ikke besad tilstrækkelig rwjagtige Iagttagelser angaaende dette Emne. „Jeg har anstillet saadanne Iagttagelser, sagde han, og jeg kan garantere for deres Paalidelighed. — Meget vel, svarede jeg; men N autilen er en Verden for sig, og dens Videnskabsmands Hemmeligligheder ville aldrig komme t il Jordens Kundskab. De har Ret, H r. Professor, svarede han ester nogle øjeblikkes Daushed. D et er en Verden for sig. Den er ligesaa fremmed for Jorden som de Planeter, der folge Jorden omkring S o le n , og man v il aldrig lcere at kjende de Iagttagelser, der ere gjorte af de Loerde paa Jupiter og S a tu rn . Im id le rtid , eftersom Tilfceldet har knyttet vore Skcebner t il hinanden, kan jeg meddele Dem Resultatet af mine Iagttagelser. — Jeg er lutter D re , H r. Kaptajn. — De veed, H r. Professor, at Havvandet er mere teet end Ferskvandet. M en denne Tcethed er ikke den samme overalt. Dersom jeg betegner Ferskvandets Tcethed med E n , finder jeg nem lig, at Atlanterhavets er En og otte og tyve tusinde Dele, det stille Havs En og sex og tyve tusinde Dele, Middelhavets En og tredive tusinde Dele . . . . — A ha, tcenkte jeg, han gaar ogsaa paa Eventyr i M iddelhavet? — D et jonifle Havs En og otte og tyve tu sinde Dele og Adriaterhavets En og ni og tyve tu sinde D ele." D et var aabenbart, at Nautilen ikke undveg de mest besogte evropceifke Have, og jeg sluttede heraf, at den — maaske om kort T id — skulde fore os til mere civiliserede Fastlande. Jeg tcenkte ved mig selv, at Ned Land vilde hore denne Nyhed med en let fo rklarlig Gloede. V i anvendte nu flere Dage t il sorskjellige S lags Experimenter, som havde til Hensigt at bestemme Vandets Salthed paa ulige D yb d e r, dets elektriske B e skaffenhed, dets Farve, dets Gjennemsigtighed, og ved enhver Lejlighed udviste Kaptajn Nemo en Dygtighed, som kun kunde sammenlignes med hans Hoflighed mod mig. Derefter saae jeg i flere Dage ikke det A lle rringeste t il ham, og jeg folte mig atter ligesom isoleret ombord. Den 16de Januar syntes Nautilen at voere sovet ind paa nogle Favnes Dybde under Overfladen. Dens elektriske Apparater virkede ikke, og da dens Skrue var ubevægelig, drev den fr it omkring for Strommen. Jeg Futtede mig t i l , at Besætningen var beskæftiget med Reparationer i det In d re , der vare blevne gjorte nodvendige ved Maskinens voldsomme mekaniske B e vægelser. M in e Kammerater og jeg bleve da Vidne t il et besynderligt Skuespil. Salonens Luger stode aabne, og da Nautilens elektriske Lys ikke var tcendt, herskede der en ubestemt Skum ring i Vandet. Den stormfulde og af tykke Skyer tilsiorede Himmel oplyste kun ufuldstændigt Oceanets ovre Vandlag. Jeg betragtede Havet i dette Halvmorke, og de storste Fisk toge sig ud som utydelige Skygger. M en pludselig fandt Nautilen sig omgivet af et klart og rig t Lys. Jeg troede forsi, at det var Fartojets elektriske Lys, som var blevet tcendt, og at det var det, som oplyste Vandmasserne; men jeg bedrog mig, og en kort Iagttagelse lcerte mig at indse min Vildfarelse. Nautilen flod igjennem et fosforskinnende Vandlag, det i dette Halvmorke antog en blcendende Klarhed. Lyset var frembragt af M yriad e r af lysende S m aa270 dyr, hvis Glands forogedes, naar de kom t il at gnide sig op mod Fartojets Metalstrue. T il min Overraskelse iagttog jeg ligesom et Lyn i disse lysende Masser, som om det havde vceret S trib e r af B ly , der smeltedes i en glodende O v n , eller hvidglodende M e ta lklumper. Herved kom visse lysende Dele t il at danne Skyggepartier m idt i dette Ild h a v , hvorfra enhver Skygge syntes at burde have vceret banlyst. Nej, det var ikke den rolige Straaleglands fra vort scedvanlige B lu s ; dette Lys havde en ejendommelig Styrke og Bevcegelse, man mcerkede, at det var levende. D et var da ogsaa en uendelig Sammenhobning af Vandinsusorier, af selvlysende Korn, Kugler af gjennemsigtig Gelbe, forsynede med en traadformet Foletraad, og hvoraf man i tre Kubiktommer Vand vilde finde henved fem og tyve tusind. Deres Glands fo rogedes ved dette for Meduser, Asterier, Aurelier og andre fosforflinnende Plantedyr ejendommelige Lys, der frembringes af det Skum, som opstaaer ved de af Havet oploste organiske M aterier og maaste ved det af Fistene afsondrede S lim . I flere T im e r gled Nautilen frem igjennem disse straalende B olger, og vor Beundring voxede, da vi saae endel store S o d yr lege m idt i dem som S a la mandre. Jeg saae m idt i denne I l d , som ikke brcendte, smukke og behcendige M arsvin, Havets utrcettelige B a jadser, ni Fod lange Jstioforer, Stormenes kloge F o rudsigere, hvis frygtelige Svcerd nu og da stodte mod Salonens Vinduer. V i saae ogsaa mindre Fiste, forstjellige Balister, Flyvefiste og hundrede andre, som i deres hurtige F a rt stribede den lysende Atmosfcere. 271 H vor det var fortryllende, dette bloendende Skuespil ! M aafle forogede visse atmosfæriske Forhold Fænomenets Glands og Styrke? M aafle rasede der en S to rm paa Overfladen af Vandet ? M en i den Dybde af nogle faa Favne, hvorpaa Nautilen befandt sig, mcerkede den ikke noget t il Stormens Raseri, men gyngede sagte i smult Vande. Saaledes droge v i videre, idet v i hvert O je b lik fortrylledes ved nye S yner. Jean observerede og klassificerede fine P lantedyr, Leddyr, B lo d d yr og Fifle. Dagene gik hurtigt, og jeg talte dem ikke lcenger. Kun Ned sogte, efter sin Skik, at bringe nogen A fvexling i det daglige Liv ombord. Ligesom Snegle havde v i indrettet os efter vor S k a l, og jeg t ilstaaer, at det er meget let at blive en fuldstændig Snegl. Denne Existens forekom os da saa ligefrem og saa n a tu rlig , at v i flet ikke tcenkte paa, ^at der oppe paa Jorden rorte sig et L iv , som var fo rflje llig t fra vort. En Hcendelse, som indtraf, mindede os im id lertid om det Selsomme i vor S itu a tion . Den 18de Januar befandt Nautilen sig paa 1 0 5 " Lcengde og paa 15" sydlig Brede. Vejret var truende. Bolgerne gik hojt. Barom etret, som i de sidste Dage var sunket, bebudede, at der forestod en Kamp mellem Elementerne. Jeg var steget op paa Platformen netop i det O jeblik, da den Næstkommanderende tog M id d a g sheden. Jeg ventede, at den scedvanlige Frase skulde blive fremmumlet; men idag blev den erstattet af en anden, der var ikke mindre ubegribelig. Ncesten um id272 delbart derefter kom Kaptajn Nemo op paa Platformen og rettede sin Kikkert imod et eller andet Sted i Horisonten. I nogle øjeblikke blev Kaptajnen staaende ubevægelig uden at vende sit B lik fra det Punkt af Horisonten, som laa indenfor hans Kikkerts Roekkeevne. Derefter fcenkede han Kikkerten og vexlede en halv Snes O rd med den Næstkommanderende. Denne syntes at veere et Bytte for en Sindsbevægelse, som han forgjoeves sogte at skjule. Kaptajn Nemo, der var mere Herre over sig selv, vedblev at veere kold. Han syntes iovrig at gjvre forskjellige Indvendinger, paa hvilke den Næstkommanderende svarede med bestemte Forsikkringer. Den forskjellige Betoning og det forskjellige M inespil gav i det Mindste Anledning til at tro noget Saadant. Hvad mig angaar, da havde jeg med den storste Opmcerksomhed betragtet Horisonten i den angivne Retning uden at opdage Noget. Himlen og Vandet smeltede sammen i en fuldstændig skarp og tydelig Linie. Im id le rtid gik Kaptajn Nemo op og ned paa P la tformen uden at give Agt paa mig, ja maaske uden at have seet mig. Hans S k rid t vare sikkre, men mindre regelmæssige end ellers. Undertiden standsede han, lagde Armene overkors over Brystet og betragtede Havet. Hvad kunde hans B lik svge i dette umaadelige R um ? Nautilen befandt sig dengang nogle hundrede M ile fra den ncermeste Kyst. Den Næstkommanderende havde igjen taget Kikkerten og undersvgte opmærksomt Horisonten, idet han gik frem og tilbage og nu og da stampede med Foden 273 i G ulvet, saa at han ved sin nervese Uro dannede en fuldstændig Modsoetning t il sin Chef. J s v rig maatte denne Hemmelighed snart blive opklaret. T h i paa en O rdre fra Kaptajn Nemo fo r- Sgede Maskinen sin Virksomhed og satte Skruen i en hurtigere Bevcegelse. I dette O jeblik gjorde den Næstkommanderende paany Chefen opmcerksom paa Noget. Kaptajnen standsede og rettede Kikkerten mod det angivne Punkt. Han iagttog lcenge. Jeg, der var bleven meget nysgjerrig, gik ned i Salonen og hentede en udmeerket langtrækkende Kikkert, som jeg plejede at bruge. D e refter stvttede jeg Instrumentet mod den Kahyt oppe paa Platformen, som omfattede Reflektoren, og beredte mig t il at undersrige Synskredsen rundt omkring mig. M en jeg havde endnu ikke faaet tilpasset Kikkerten efter m it O je , fo r Instrumentet med Heftighed blev revet ud af Haanden paa mig. Jeg vendte mig om. Kaptajn Nemo stod foran mig, men jeg kjendte ham ikke igjen. Hans O jne, der funklede med en mork I l d , vare halvt skjulte af de rynkede O je n b ry n ; Munden stod halvt aaben. Hans fremstrakte S tillin g , hans knyttede Hcender, hans Hoved, der var soenket ned mellem Skuldrene — vidnede om det voldsomme Had, som gjennemtrcengte hele hans Personlighed. Han rorte sig ikke af Pletten. M in Kikkert, der var falden ud af hans Haand, laa ved hans Fsdder. V a r det mig, som, uden at have villet det, havde opvakt denne rasende Forbittrelse? Troede denne ubegribelige M and, at jeg havde opdaget en eller anden I 18 274 Hemmelighed, som Nautilens Gjcoster ikke maatte kjende? Nej, jeg var ikke Gjenstand for dette H a d ! T h i han saae ikke paa m ig, men vedblev ufravendt at stirre paa et eller andet Punkt i Horisonten, som m it B lik ikke kunde naa hen til. Endelig blev Kaptajn Nemo igjen Herre over sig selv. Hans Ansigt, der havde baaret saa stcerke S p o r af Ophidselse, fik atter sit vante kolde Udtryk. Han sagde nogle O rd paa et fremmed S prog t il sin Næstkommanderende. Derefter vendte han sig mod mig. „ H r. Aronnax, sagde han i en temmelig befalende Tone, jeg fordrer af D em , at De opfylder en af de Forpligtelser, som De har indgaaet overfor mig. — Hvorom drejer Sagen sig, H r. Kaptajn? — De og Deres Kammerater maa lade Dem indespoerre, in d til jeg finder det raadeligt atter at gjengive Dem Friheden. — De er den Mcegtigste, svarede jeg og saae ham fast i O je t. M en tor jeg gjsre Dem et Sporgsm aal? — Ikke et eneste, H r. Professor." Efter dette S v a r var der ikke Andet at gjsre end at adlyde; th i enhver Modstand vilde have vceret spildt. Jeg gik ned i Ned Lands og Jeans Kahyt og meddelte dem Kaptajnens Bestemmelse. M a n kan let tcenke sig, hvilket In d try k den gjorde paa Kanadieren. Forresten var der ikke T id t il Forklaring. Fire M and af Besoetningen ventede ved Doren og forte os t il den Eelle, hvor v i havde tilbragt den fsrste Nat ombord paa Nautilen. 275 Ned Land vilde gjore Indvendinger; men han fik ikke andet S v a r, end at D vren blev stcenget til. „Kan Herren Legribe, hvad dette her stal Letyde?" spurgte Jean mig. Jeg fortalte mine Kammerater, hvad der var passeret. De Lleve ligesaa forbausede som jeg, men ikke stort klogere paa Sagen. Im id le rtid var jeg sunket ned i en Afgrund af Reflektioner, og denne Kaptajn Nemos besynderlige Sindsbevægelse sysselsatte uafbrudt mine Tanker. Jeg var ikke istand t il at forbinde to S lutninger følgerig tig t med hinanden, og jeg havde fortabt mig i de mest absurde Hypotheser, da jeg blev revet ud af mine G rublerier ved Ned Lands O rd : „G u d sd od ! Frokosten er serveret." Bordet stod virkelig dcekket. D et var aabenbart, at Kaptajn Nemo havde givet O rdre desangaaaende, med det Samme han befalede, at Nautilens F a rt skulde foreges. „T illa d e r Herren mig at give et godt Raad? spurgte Jean. — O g det er, min Ven? svarede jeg. — Jeg v il raade Herren til at spise. D et er det Klogeste, for man veed aldrig, hvad der kan hcende. — D u har Ret, Jean. — Desveerre har man kun serveret efter N autilens Spiseseddel, sagde Ned Land. — O g hvad vilde I have sagt, Ned, hvis I aldeles ingen Frokost havde faaet? spurgte Jean. 18* 276 Denne Bemcerkning standsede alle Harpunererens misfornøjede Udgydelser. V i satte os t il Bordet og spiste under temmelig stor Tavshed. Jeg ned ikke meget. Jean „tvang sig" af Forsigtighedshensyn, og Ned Land tog dygtigt fo r sig af Retterne, fljondt han sagde, at han ikke holdt af dem. D a v i havde spist, krob v i Hver hen i sit Hjorne. I samme M in u t slukkedes den lysende Kugle, som h id til havde oplyst Cellen, og v i befandt os i et dybt Morke. Det varede ikke leenge, for Ned Land faldt isovn, og ogsaa Jean overlod sig, t il min store Forbauselse, t il en dyb, dvalelignende S ovn. Jeg spurgte mig selv om, hvad der kunde vcere G ru n den t il denne uimodstaaelige Sovelyst, da jeg med E t mcerkede min Hjerne ligesom tvinges ned under en blytung Vcegt. M ine O jn e , som jeg vilde holde aabne, faldt i mod m in V illie . Jeg var et Bytte fo r den pinligste Hallucination, øjensynlig havde man blandet sovndyssende S toffer i de Retter, som v i nylig havde spist af. V o rt Fangenflab var saaledes ikke tilstrækkeligt t il at skjule Kaptajn Nemos Planer for o s; man maatte have os til at sove. Jeg horte, hvorledes Lugerne bleve lukkede til. Sogangen, der havde foraarsaget en let S lin g rin g , mcerkedes ikke mere. Havde altsaa Nautilen forladt Havets Overflade, og var den dukket ned til de ubevægelige Vandlag? Jeg provede paa at staa imod Ssvnen. D et var um uligt. M it Aandedrcet blev svagere. Jeg folte eu Dodskulde isne mine tunge og ligesom paralyserede 277 femmer. M in e Aienlaag, der vare som to dlyskaller, faldt til, og jeg formaaede ikke at lofte dem igjen. En dvaleagtig S o v n , der var fuld as H allucinationer, bemægtigede fig m it Vcefen. S a a forsvandt Synerne, og jeg sank hen i en fuldstændig Levidstlos og fsleslos Tilstand. 278 F ire og tyvende kapitel. Korallens Kongerige. ^ e n fslgende D ag vaagnede jeg med forunderlig let Hoved. T i l min store Forbauselse befandt jeg mig i m it Vcerelse. Uden T v iv l vare mine Kammerater blevne flyttede tilbage til deres Kahyt uden at vide mere deraf end jeg. De vare fvlgelig ligesaa uvidende som jeg om , hvad der var passeret i den forlebne N at, og jeg kunde kun gjvre Regning paa, at et eller andet Tilfcelde i Fremtiden skulde rsbe mig Hemmeligheden. Jeg tcenkte paa at forlade m it Vcerelse. M en, var jeg endnu Fange, eller var jeg fr i? Fuldstcendig fr i. Jeg aabnede D vren og begav mig hen t il M id tertrappen. Lugerne, som vare blevne lukkede den foregaaende D a g , stode aabne. Jeg steg op paa Platformen. Ned Land og Jean ventede mig deroppe. Jeg gjorde dem en Mcengde Sporgsm aal. De vidste In g e n ting. De vare, sagde de, faldne i en dyb S vvn , som ikke havde efterladt nogen Erindring hos dem , og da de vaagnede, befandt de sig t il deres stvrste Forbauselse i deres Kahyt. 279 Hvad angaar N autilen, da var A lt stille og hemmelighedsfuldt som ellers. Skibet gled hen over Havfladen med jevn Fart. In te t syntes forandret ombord. Ned Land underssgte Havet med sit gjennemtrcengende B lik . D et var ode. Kanadieren var ikke istand t il at see Nogetfomhelst, hverken S e jl eller Land. D er blceste en skarp vestlig Brise, og lange, af Vinden oppustede, Bolger fik Fartojet t il at slingre temmelig stcerkt. Efterat Nautilen havde fornyet sit Luftforraad, holdt den sig paa en Dybde as fem og fyrgetyve Fod, saa at den hurtigt kunde stige op igjen t il Overfladen: en M anovre, fom mod Scedvane blev gjentaget flere Gange denne D a g , den 19de Januar. Den Næstkommanderende kom faa op paa P latform en, og den sædvanlige Frase blev rapporteret t il det In d re af Fartojet. Hvad angaar Kaptajn N em o, da viste han sig ikke. A f Besætningen ombord saae jeg kun den umedgjorlige Steward, det opvartede mig med sin sædvanlige Nsjagtighed og Taushed. D a jeg henimod Klokken T o befandt mig i S a lonen, aabnede Kaptajnen D sren og traadte ind. Jeg hilste paa ham. Han besvarede min M s e n med et neesten umærkeligt N ik , men sagde ikke et O rd . Jeg fatte mig igjen t il m it Arbejde, idet jeg halvt om halvt haabede, at han skulde give mig en F o rklaring om den foregaaende N ats Hcendelfer. M en det skete ikke. Jeg saae paa ham. Hele hans H old ning vidnede om Trcethed. Hans O jne syntes ikke at 280 voere blevne vederkvoegede af nogen S vvn . Udtrykket i hans Ansigt tydede paa dyb Svrgmodighed, paa ligefrem S org. Han gik fra og til, satte sig, rejste ^9 op, tog paa M a a og Faa en B o g , lagde den strap igjen fra sig, underfsgte sine Instrumenter uden at gjore sine scedvanlige Notitser og syntes ikke at kunne holde sig rolig et O jeblik. Endelig kom han hen t il mig og sagde: „ E r De Lcege, H r. A ronnax?" Dette Spvrgsm aal kom mig saa uventet, at jeg nogle Ojeblikke betragtede ham uden at svare. „ E r De Lcege? gjentog han. Flere af Deres Kolleger have studeret M e d icin , G ratiolet, M o q u in - Tandon og flere Andre. — J a , jeg er Doktor i Medicinen, svarede jeg. Jeg har Praktiseret flere A a r, fv r jeg blev ansat ved Museet. — Godt, H r. Professor." M it S v a r havde ejensynlig tilfredsstillet Kaptajn Nemo. M en da jeg ikke kjendte hans Hensigter eller hans Tanker, afventede jeg nye S pvrgsm aal, idet jeg forbeholdt mig at svare efter Omstændighederne. „ H r . Aronnax, sagde Kaptajnen, v il De vise mig den Venlighed at see t il en af mine Mcend? — De har en S yg ombord? — Ja . — Jeg er parat t il at fellge. — Kom med." Jeg tilstaar, at m it Hjerte bankede. Jeg veed ikke af hvad G ru n d , men jeg syntes at skimte en vis Forbindelse mellem denne Syge og den foregaaende Nats Begivenheder, og denne hemmelighedsfulde F o rbindelse beskæftigede mine Tanker ncesten mere end den Syge. Kaptajn Nemo fsrte mig forud i N autilen og ind i en Kahyt, der laa i Ncerheden af Skandsen. En fyrgetyveaarig M a n d , med kraftige Ansigtstræk, en sand Type paa den angelsaksisk Race, laa paa Sengen. Jeg bejede mig ned over ham. Han var ikke blot fy g , han var faaret. Hans med blodige B in d omviklede Hoved hvilede paa en dobbelt Hovedpude. Jeg tog Bandagen af. Den Syge stirrede paa mig med stive D jn e , men lod mig gjsre, hvad jeg vilde, og udstvdte ikke en eneste Klage. Saaret var fa rlig t. Hovedskallen, som var bleven knust af et stsdende Instrum ent, lod Hjernen ubedcekket, og selve Hjernemasfen havde faaet et dybt S a a r. Den Syges Aandedrcet var langsomt. Nogle spasmodiske Muskelbevægelser fortrak Ansigtet Hjernebetændelsen var fuldstcendig og havde lammet baade Folelses- og Bevægelsesevnen. Jeg fslte den Saaredes P u ls. Pulsslaget var uregelmæssigt. H ^rd e le n e allerede kolde, og jeg faae Doden noerme sig, uden at det forekom mig mulig t at gjore den Modstand. Efterat hane forbundet den Ulykkelige, ordnede jeg Bindene omkring hans Hoved og vendte mig t i l Kaptajn Nemo. „H v o rfra skriver dette S a a r sig? spurgte jeg. — Hvad gjor det t il Sagen? svarede Kaptajnen undvigende. E t S to d af Nautilen har knust en af Maskinens Loftestcenger, og den har ramt ham. M in Næstkommanderende befandt sig ved Siden af ham. Han kastede sig soran ham for at asparere Stedet . . . . En B ro d er, som lader sig drcebe fo r sin B ro d er, en Ven, som opoffrer sig for sin Ven, hvad skulde vel vcere naturligere! D et er den for Alle gjoeldende Lov ombord paa Nautilen. M en hvad mener De om hans Tilstand?" Jeg tovede med at sige min M ening. „ T a l De kun f r it, sagde Kaptajnen, Manden fo rstaar ikke Fransk." Jeg betragtede endnu engang den S yge, og derefter svarede jeg: „Denne M and v il do inden to Timer. — O g der er In te t, som kan frelse ham? — Nej, In te t." Kaptajn Nemo knugede Haanden sammen, og der viste sig nogle Taarer i de O jn e , som jeg ikke troede vare skabte t il at grcede. Jeg betragtede endnu nogle Ojeblikke den Doende, fra hvem Livet lid t efter lid t veg bort. Hans B le g hed forogedes ved det elektriske Lys, der faldt hen over Sengen. Jeg betragtede hans intelligente Ansigt, i hvilket Ulykken eller maafke Elendigheden altfor tid lig t havde trukket sine dybe Furer. Jeg tcenkte paa, at jeg maaske skulde blive sat ind i hans Livs Hemmelighed ved de sidste O rd , som undslap hans Lceber. „D e kan godt trcekke Dem tilbage, H r. Aronnax," sagde Kaptajn Nemo t il mig. Jeg lod Kaptajnen blive alene i den Doendes Kahyt og vendte tilbage t il min egen, stoerkt bevceget a f, hvad jeg nylig havde seet. Hele Dagen igjennem var jeg opfyldt af mvrke Unelfer. O m Natten sov jeg daarligt, og i mine hyppigt afbrudte Drvmme troede jeg at hdre fjerne Sukke og kigefom Tonerne af en Ligsang. V a r det Bonner fo r den D vde, der bleve fremfagte i hint S p ro g , fom jeg ikke kunde forstaa? Den fslgende D ag steg jeg op paa Doekket. Kaptajn Nemo var der allerede. Saasnart han saae mig, kom han hen t il mig. „H r. Professor, sagde han, skulde De have Lyst t il at gjore en undersoifk Udflugt idag? — Sammen med mine Kammerater? spurgte jeg. — J a , hvis de har Lyst t il det. — V i ere t il Tjeneste, H r. Kaptajn. — Vcer da saa venlig at tage Dykkerdragterne paa." O m den Dsende eller Doden blev der ikke ta lt et O rd . Jeg opsvgte Ned Land og Jean og meddelte dem Kaptajn Nemos Forstag. Jean sagde ojeblikkelig J a , og selv Kanadieren viste sig denne Gang tilbøjelig t il at folge med. Klokken var Otte om Morgenen. Klokken halv N i vare v i klcedte paa t il Udflugten og forsynede med Lys- og Aandedrcetsapparaterne. De to D ore bleve aabnede, og sammen med Kaptajn Nemo, der fulgtes af tolv M and af Besætningen, stege v i, i en Dybde af tredive Fod under Vandfladen, ud paa den haarde Bund, paa hvilken Nautilen hvilede. O ver en betydelig Skrcent kom v i ned i en ujevn D a l paa omtrent femten Favnes Dybde. B u n den her var aldeles forfkjellig fra den, fom jeg havde 284 besogt paa den underssiste Udflugt i det stille Hav. Her fandtes intet S and, ingen Enge, ingen Havflora. Jeg opdagede ojeblikkelig, hvad det var fo r en moerkvcerdig Egn, t il hvilken Kaptajn Nemo idag fsrte os. D et var Korallens Kongerige. I Plantedyrenes Afdeling og Alkyonariernes Klasse bemcerker man Gorgonariernes O rden, som omfatter tre G rupper: G orgonier, Jsidier og Koraller. -4il de Sidste horer Korallen, denne forunderlige Substans, som man snart henforer t il M in e ra lriget, snart t il Plante- og snart t il Dyreriget. B e nyttet som Loegemiddel hos de G am le, som Smykke hos de Moderne, blev den forst i 1694 definitivt indordnet under Dyreriget. Korallen er en S am ling af smaa D y r , som ere forenede paa et Polyptroe af en sprod og stenagtig B e skaffenhed. Disse Polyper have en enkelt Generator, som har frembragt dem ved Knopstydning; men de besidde en scerlig Existens, paa samme T id som de deltage i det foelles Liv. D et er saaledes et S la gs naturlig Socialism e. Jeg saae de sidste Arbejder af dette forunderlige Plantedyr, som — ester N atu rfo rskernes meget rigtige Bemcerkning — forstenes, idet det forgrener sig, og In te t kunde vcere mere interessant fo r mig end at bessge en af disse forstenede Skove, som Naturen har plantet paa Havbunden. De Rhumkorffste Apparater bleve satte i V irk somhed, og v i fulgte en Koralbanke, der var ifcerd med at danne sig, og som med Tiden v il afspcerre denne D e l af det indiske Ocean. Vejen kantedes af et toet Bustads, som bedcekkedes as smaa stjerneformede 285 Blomster. M en i Modsætning t il Jordens Planter strakte alle disse, t il Klippestykkerne befcestede Planter, sig ovenfra nedad. Lyset frembragte tusinde fortryllende Billeder, idet det flos hen mellem disse saa liflig t farvede Grene. Det forekom mig, at jeg kunde se, hvorledes disse hindeagtige og cylinderformede R o r filtrede for Bolgegangen. Jeg var ncesten fristet t il at plukke disse med fine Foletraade forsynede Blomsterkroner, hvoraf nogle n ylig t havde udfoldet sig, medens andre knap havde sat Knop. M en saasnart min Haand ncermede sig t il disse levende Blom ster, blev der strax Rore i Kolonien. De hvide Blomsterkroner trak sig ind i deres rode Fuderaler, og Bustene forvandlede sig t il Blokke af Stenvorter. Tilfoeldet havde bragt mig i Ncerheden af nogle af de mest kostbare Exemplarer af dette Plantedyr. Denne Koral kunde fuldkomment maale sig med den, fom fistes i M iddelhavet, paa Frankrigs, I t a liens og Barbariets Kyster. Ved sine glimrende Farver retfærdiggjorde den de poetiske Navne af „ B lo d b lo m s t " og „ B lo d s k u m " hvormed man i Handelen betegner dens smukkeste Frembringelser. Korallen scelges fo r en P ris , som stiger t il to hundrede Rigsdaler pr. K ilo gram, og her dcekkede Vandet over Formuer for en hel Verden af Koralsogere. S n a rt bleve Bustene tcettere og Grenene storre. Store Dynger af Stenvcepter og lange, fantastisk byggede Hvcelvinger strakte sig foran os. Kaptajn Nemo lagde Vejen gjennem et morkt G a lle ri, som ad en ubetydelig Skraaning forte os til 286 en Dybde af tre hundrede Fod. Lyset fra vore Apparater frembragte magiste B illeder, idet det gled hen gjennem denne Uendelighed af Forgreninger. Hist og her opdagede jeg andre Polyper og gronne og rode Koralbuste, som Naturforsterne efter en lang D is kussion have hensort t il Planteriget. O m disse gjcelder det maaste, hvad en dybsindig Toenker har sagt, at Livet hemmelighedsfuldt vaagner op as Stenssvnen uden endnu at kunne frigjore sig helt fra sit haarde Udgangspunkt. Endelig, ester to Tim ers Marsch, havde v i naaet en Dybde af omtrent ni hundrede Fod, det v il sige det Punkt, hvor Korallen begynder at danne sig. M en her var der ikke lcenger isolerede Buste; det var en uhyre Skov, moegtige Troeer, en koempemoessig mineralst Vegation. V i gik fr it hen under de hoje Grene, medens ved vore Fodder Tubiporer, Astreier og Kariofyller dannede et blcendende Toeppe. Hvilket ubeskriveligt Skuespil! N aar v i blot havde kunnet meddele hinanden vore Fslelser. H vorfor vare v i ogsaa indespoerrede under denne S kal af M e ta l og G la s ? H vorfo r kunde v i ikke vexle O rd ? H vorfor havde v i ikke i det Mindste det samme Liv, som disse Fist, der befolke det vaade Element, eller snarere som disse Am fibier, der, eftersom det falder dem ind, snart kunne opholde sig paa Landjorden og snart i Vandet. Im id le rtid var Kaptajn Nemo standset. M ine Kammerater og jeg holdt ligeledes op at gaa. D a jeg vendte mig om, saae jeg, at Besætningen havde dannet en Halvkreds om sin Chef. Ved at se noermere til, Lemcerkede jeg, at fire af Mcendene bare en langagtig Gjenstand paa deres Skuldre. V i befandt os paa en vidtlo ftig Slette, der var omgivet af hsje Stentrceer. Vore Lygter kastede et mat Tusnwrkelys fra sig, der lod Bundens Skygger vope i S terrelfe. Lcengere borte blev M orket ganske toet og afbrodes kun hist og her ved smaa Lysglim t, som blev holdt tilbage af Korallens skarpe Kanter. Ned Land og Jean stode ved Siden af mig. V i saae frem for os, og der paakom mig den Tanke, at jeg vilde komme t i l at overvoere en usoedvanlig Begivenhed. Id e t jeg betragtede Bunden, opdagede jeg hist og her smaa Forhøjninger, som vare bedoekkede med en kalkagtig Skorpe, og som vare fordelte med en saadan Regelmcessighed, at det ikke kunde voere T ilfa ld e ts Voerk. M id t paa Sletten hoevede sig paa en Piedestal af sammendyngede Koralblokke et Koralkors, hvis lange Arme saae ud, som vare de dannede af forstenet B lo d . Paa et Tegn af Kaptajn Nemo gik en af Mcendene frem og begyndte i nogle S kridts Afstand fra Korset at grave et H u l med en Spade, som havde vceret fastgjort t il hans Bcelte. Jeg forstod A lt. Denne Slette var en Kirkegaard; dette H u l en G ra v ; denne aflange Gjenstand Liget af den M a n d , som var dsd inat. Kaptajn Nemo og hans Folk vare komne fo r at begrave deres Kammerat i denne fcelles B o lig , paa Bunden as det utilgængelige Ocean. A ld rig havde m it S in d vceret saa bevceget! A l288 drig havde saa mange forstjellige Tanker stormet ind paa mig. Jeg vilde ikke see, hvad mine Lstne saae. Im id le rtid uddybedes Graven langsomt. Hist og her flygtede nogle forskrækkede Fist. Jeg horte S p a dens Jern klinge mod den kalkagtige Bund og saae det glim te, naar det nu og da stedte mod en F linte sten. H ullet blev loengere og bredere og var snart dybt nok til at modtage Liget. N u ncermede Bcererne sig. Legemet, der var indhyllet i hvid Byssusklcedning, blev soenket ned i den fugtige G rav. Kaptajn Nemo, med Armene korslagte over Brystet, og alle den Asdpdes Venner faldt paa Knce, som for at bede. M ine to Kammerater og jeg bojede andagtsfuldt vore Hoveder. Graven blev kastet t il med den opgravede Jord, og der blev dannet en lille H oj. D a det var g jo rt, rejste Kaptajn Nemo og hans Mcend sig op, gik hen t il Graven og faldt endnu engang paa Knoe, idet de strakte deres Hcender ud til et sidste Farvel. Derefter vendte Ligtoget tilbage t il N autilen, og v i kom endnu engang, medens v i stadig stege op efter, gjennem Skovens Arkader, forbi Dyngerne og Koralbustene. Endelig viste Fartpjets elektriske Lys sig for os og angav os vor Retning. Klokken E t vare v i ombord. Saasnart jeg havde stiftet Kloeder, steg jeg op paa Platformen og gik tankefuld og betagen hen og satte mig ved Reflektoren. Kaptajn Nemo kom hen t il mig. Jeg rejste mig op og sagde: 289 „H an dvde altsaa inat, som jeg havde forudsagt det? — Ja , H r. Aronnap, svarede Kaptajn Nem o. — O g han hviler un ved Siden af sine Kammerater i Koralkirkegaarden? — J a , glemt af A lle , men ikke af os. V i have gravet Graven, og Polhperne indmure der vore Dvde for evige T id e r." Kaptajnen skjulte »ned en heftig Bevcegelse sit Ansigt i sine sittrende Hcender og sogte forgjceves at undertrykke et Suk. Lidt efter tilfojede han: „D e t er vor fredelige Kirkegaard, nogle hundrede Favne under Vandets Overflade. — Eders Dode sove i det Mindste ro lig t der, H r. Kaptajn; Hajerne kunne ikke naa dem. — Nej, H r. Professor, svarede Kaptajn Nemo alvorligt, hverken Hajer eller Mennesker kunne naa dem." E n d e p aa fo r s te D e l. 19 Jules Kerne: En Verdensomsejling under Havet. Oversoettelse efter den franske O rig in a ls 5te Oplag. Audeu Del. Kjokknhavn. A « d r . Z c h o u s F o r l a g G. S. Wibeo Bogttykkeri. 1872. Jules Verne: L n Verdensomsejling under Lavet. AnSe» Del. Forste Kapitel. D e t indiske Ocean. ^ e r begynder anden D e l af denne Rejse under Havet. Fsrste D e l endte med den gribende Scene paa K oralkirkegaarden, denne Scene, der efterlod et saa dybt In d try k i min Sjcel. Kaptajn Nemos Liv var saaledes i E t og A lt knyttet til dette umaalelige H a v , selv sin G rav havde han udsogt i den mest utilgængelige af dets Afgrunde. D e r vilde ingen af Oceanets U hyrer komme og forstyrre N a u til - Folkenes sidste S v v n , disse Venner, der vare lige inderligt forenede i Livet og i Deden! „O g heller intet Menneske" havde Kaptajnen tilfojet. Bestandig den samme vilde, uforsonlige M is tro t il det menneskelige S a m fu n d ! Jeg for m it Vedkommende kunde ikke nojes med de Hypotheser, som tilfredsstillede Jean. Den skikkelige F y r vilde stadig i Kaptajnen paa Nautilen kun see en af disse miskjendte Videnskabsmand, der gjengjcelde Menneskehedens Ligegyldighed med Foragt. Han var endnu for Jean et misforstaaet G eni, der, troet as skuffede Forhaabninger paa Landjorden, havde taget sin T ilflu g t tst det store, vilde H a v , hvor hans T i l il. i 2 Lejeligheder kunde have fr it S pillerum . Efter min Anskuelse forklarede denne Hypothese im idlertid kun een Side hos Kaptajn Nemo. Den Hemmelighedsfuldhed, som knyttede sig til den foregaaende N a t, Kaptajnens Iv e r for at tage Kikkerten bort fra mine O jne, netop da jeg stod i B e greb med at undersvge Horisonten, Matrosens dodelige S a a r, der maatte vcere fremkommen ved, at Nautilen paa en eller anden Maade havde faaet et uforklarligt S to d , A lt dette vendte mine Tanker i en ny Retning. N e j, Kaptajn Nemo flyede ikke blot Menneskene; hans frygtelige F artoj tjente ikke alene hans Frihedstrang, men sikkert ogsaa en eller anden forfærdelig Hcevnsyge. I dette O ieblik staaer In te t klart for mig. Jeg skimter endnu kun et enkelt Lysglim t i Morket, og jeg kan forelobig kun ganske simpelt referere Begivenhederne. F o rsvrig Linder In te t os t il Kaptajn Nemo. H an veed, at v i um uligt kunne slippe bort fra N au tilen. V i ere ikke engang Fanger paa LEresord, men ligefrem Arrestanter, Fanger, som man med tom Hoflighed Lecere med Benævnelsen Gjcester. Im id lertid har i ethvert Tilfcelde Ned Land ikke gjort Afkald paa Haabet om at gjenvinde Friheden. Han v il ganske bestemt benytte den forste den bedste Lejlighed, der tilbyder sig. O g rim eligvis v il jeg kun med en vis Anger tage med mig det In d b lik, som Kaptajnens LEdelmodighed har tilla d t os at gjore i Nautilens Mysterier. T h i naar A lt kommer til A lt, er det saa i Virkeligheden Had, eller er det ikke tvertimod B eundring, man maa fole ligeoverfor denne M a n d ? Desuden vilde jeg, oprigtig ta lt, for jeg skiltes fra ham, helst have tilendebragt denne Verdensomsejling under H avet, der er begyndt paa en saa fortroeffelig Maade. Jeg vilde helst have seet, hvad intet menneskeligt O je endnu har seet, selv om jeg med m it Liv skulde betale denne umcettelige Trang til Viden. Hvad har jeg h id til seet? In te t eller i ethvert T ilfcelde ncesten In te t, da v i endnu kun have sejlet noget over femhundrede M i l i det stille Ocean. Im id le rtid veed jeg meget godt, at Nautilen noermer sig beboede Egne, og hvis der virkelig skulde t i l byde sig nogen Lejlighed t il F lu g t, vilde det vcere grusomt at lade mine Kammerater blive O ffre for min Kjcerlighed til det Nye, det Ubekjendte. M en v il denne Lejlighed nogensinde komme? Mennesket, der med M a g t er bleven berovet Udovelsen af sin fr i V illie , onfker det, men den videbegjcerlige Lserde frygter det. V i ere altsaa naaede t il den 21de Januar 1868. Paa denne Dag kom den Næstkommanderende for at tage Solens Hojde. Jeg steg op paa Platformen, toendte en Cigar og saae paa denne Operation. Jeg var fnldstoendig overbevist om, at denne M and ikke forstod Fransk, thi jeg havde flere Gange meget hsjt gjort Bemærkninger, der maatte have tiltrukket sig hans Opmærksomhed, hvis han havde forstaaet dem. M en han sagde aldrig et O rd , fortrak aldrig en M ine . Medens han gjorde sine Iagttagelser med Septanten, kom en af Matroserne paa Nautilen — den samme kraftige K a rl, der havde fu lg t os paa vor forste nndersoiske Udflugt ved D en Crespo — for at pudse 4 Ruderne omkring Lysapparatet. Jeg undersøgte nu ncermere Sammensætningen af dette Apparat, hvis Styrke blev manfoldiggjort efter en omfattende M aalestok gfennem runde, skiveformede Lindser, der vare fo rdelte paa samme Maade som i Fyrtaarnene, og som tvang Lyset t il at sprede sig i det rigtige P lan. Den elektriske Lampe var konstrueret saaledes, at den kunde udvikle hele sin Styrke. Dens Lys frembragtes i det lufttomme R um , hvilken Omstændighed betryggede Laade dets Regelmcessighed og dets Styrke. Ved dette lu fttomme Rum blev der ogsaa sparet betydeligt paa G ra fitspidserne, mellem hvilke Flammen udvikler sig, en meget vigtig Besparelse for Kaptain Nemo, der ikke saa let vilde vcere i Stand t il at kunne erstatte dem med nye. D a Nantilen stod i Begreb med at fortscette sin underssiske F a rt, gik jeg ned i Salonen. Lugerne lukkedes, og Koursen sattes i skarp vestlig Retning. V i gjennemplsjede nu det indiske Ocean, denne vceldige Vandflette, hvis Vand er saa gjennemsigtigt, at man bliver svimmel, naar man seer ud over dens Overflade. Nantilen sejlede i Regelen i tre eller femhundrede Fods Dybde. Saaledes gik det i nogle Dage. F or enhver Anden end m ig, der altid havde fe lt en ubegrcendset Kjcerlighed t il Havet, vilde sikkert Tiden vcere bleven lang og ensformig, men de daglige Promenader paa Platform en, hvor jeg vederkvcegede mig i Oceanets styrkende L u ft, Beskuelsen af Vandet gjennem Salonens V induer, Lcesningen af Bsgerne i Bibliotheket, Optegnelsen as mine Erindringer optog 5 al min T id og forhindrede mig fra at fole endog blot et O jebliks Trcethed eller Kjedsomhed. V i vare Alle udmcerket raste. Husholdningen ombord konvenerede os fortræffeligt, og jeg for m it Vedkommende kunde meget godt leve uden den Afvexling, som Ned Land gjorde sig saa meget Besvcer med at staffe ombord. I nogle Dage faae v i en stor Mcengde V andfugle, Palmipeder eller Maager. Nogle bleve meget behcendigt skudte, og naar de vare blevne tilberedte paa den ejendommelige M aade, som man forstod ombord paa N autilen, afgave de et ret behagelig S s v ild t. Mellem de storre S o fu g le , der flyve lcengere bort fra Landet-og efter Flugtens Anstrengelser hvile sig ud paa B olgerne, iagttog jeg prcegtige Albatrosser, hvis uharmoniste S krig ligne LEslernes Skryden, og som hore til Maagernes Slcegt. De Aarefodedes Fam ilie var repræsenteret af de hurtige Fregatfugle, der faa behcendigt fange Fist i Vandets Overflade. I de N e t, fom Nautilen lagde ud, fangede man flere Arter Havstildpadder af Karetternes Slcegt, der kjendes paa den buede R yg, og hvis S kjold er af stort Vcerd. Disse K ryb d yr, der dykke med stor Lethed, kunne opholde sig lcenge under Vandet derved, at de lukke den kjodfulde Klap ved Nceferorets M unding. Nogle af disse Karetter sov, da v i fangede dem, trukne helt indenfor S kjoldet, der udgjsr deres Beskyttelse mod Rovdyrene. Disse Skildpadders Kjod kunde i *) * ) Fugle med Svsm m efsdder. 6 Regelen just ikke kaldes udmcerket, men derimod fo rskaffede deres A§g os et fortræ ffeligt M a a ltid . Hvad Fiskene angaaer, opvakte de altid vor Beundring, naar v i gjennem de aabnede Luger vare saa heldige at komme paa S p o r efter Hemmelighederne i deres akvatiske Liv. Jeg saae flere Arter, som jeg ikke tidligere havde havt Lejlighed t il at iagttage. Jeg v il scerlig omtale de for det rode Hav og det indiske Ocean famt for den D e l af Oceanet, som beskyller det tropiske Amerikas Kyster, ejendommelige Ostracier eller Kuffertfiske. Ligesom Skildpadderne, Pantserdyrene og Krebsdyrene ere disse Fiste bedcekkede med et Pantser, fom dog hverken bestaaer af K ridt eller Sten, men ganske simpelt er et S la gs Forbening. Undertiden antager denne Pantserbeklcedning Form af en smuk T ria n g e l, undertiden ogsaa as en Kvadrat. Mellem de triangulcere bemcerkede jeg nogle af tre Tommers Loengde med Kjvd af en udmcerket Sm ag, med brun Hale og gule Finner. Jeg anbefaler dem t i l Akklimatisering ogsaa i Ferskvand, t il hvilket iovrig mange Saltvandsfisk let vcenne sig. Jeg maa her ogsaa ncevne nogle firsidige Kuffertfiste, der paa R yg gen ere forsynede med fire store Udvcexter, Ostracier, der under Bugen ere hvidprikkede og kunne tcemmes ligesom Fugle, tresidige Kuffertfiste, der ere udrustede med Pigge paa Benpantseret, og som paa Grund af deres ejendommelig gryntende Lyd ere blevne kaldte Havsvin, samt endelig „D rom edarer" med kegledannede Pukler, hvis Kjvd er haardt og lcederagtigt. Stvttende mig t il Jeans daglige Bemcerkninger over de Fiste, v i saae, v il jeg desuden scerlig anfore 7 visse Arter af Tetrodonernes fo r dette H av ejendommelige Slcegt, som f. Ex. Spenglerierne med rod Ryg og hvidt Bryst samt letrocton eleetrioug, der bliver syv Tommer lang og pranger med de herligste Farver. S om Prsve paa de andre Slcegter anforer jeg O v o iderne, der ligne sortebrune 8Eg med hvide S trib e r, og som savne H a le ; Diodonerne, virkelig Vandpindsvin i Henseende t il de Pigge, hvormed de ere fo rsynede, og som kunne blcese sig op, saa de ligne et med Synaale besat Garnnogle; de flyvende Pegaser med langstrakt Snude, hvis B rystfinner, der ere meget store og ordnede i Form af Vinger, scetter dem i Stand t i l om ikke at flyve saa dog at kaste sig op i Luften; Makrognatherne, prcegtige Fiste af syv Tommers Lcengde og straalende med de herligste F arver; de blyfarvede Kalliomorer med rynket Hoved; M yriad e r „Havlcerker" med sorte Rande og lange Brystfinner, der bevceges fremad med utrolig H urtighed, og endelig „Havsnepperne" med langt, rorform igt Nceb, Oceanets Fluesnappere, vcebnede med et Gevcer, der ganske vist hverken ligner Chassepot- eller Remingtongevceret, men som drceber Insekterne med en simpel lille Vanddraabe. A f Benfistenes anden Hovedafdeling, der karakteriseres ved Gjcellehul og Svsmmeblcere med L u ftgang, iagttog jeg 86orpNna, hvis Hoved er forsynet med Pigge, og som kun har een Rygfinne; disse Fiste have eller savne Benstjolde, a lt efter den Underafdeling af Slcegten, t il hvilken de hore. Den anden Underafdeling forsynede os med P rover paa Didaktylerne, t i Tommer lange Fiste, hvis Hoved har et ejendommelig fantastisk Udseende. Hvad forste Underafdeling O . angaaer, bemcerkede jeg flere Exemplarer af den fo runderlige Fisk, der med Rette har faaet Tilnavnet „Havpadden", et D y r med stort Hoved, fom paa visse Steder har dybe F u rer, paa andre store opsvulmede Udvcexter; dens Pigge foraarsage farlige S a a r, den er grim og indgyder uvilkaarligt Afsky. F ra den 21de t il den 23de Januar stjsd N autilen en F a rt af sex M i l i Timen. Grunden t i l , at vi under denne F a rt kunde studere de forskjellige Fiskearter var den, at de fvgte at svlge os, lokkede af det elektriske Lys. De fleste af dem kunde ikke kappes i Hurtighed med N autilen, men nogle af dem lykkedes det dog en S tund at holde sig i vort Kjolvaud. Den 24de om Morgenen opdagede vi under 120 5^ sydlig Brede og 4 0 33^ Lcengde den ubeboede Kora ls Keeling, der er bevoxet med proegtige Kokospalmer, og fom blev Lessgt af D a rw in og Kaptajn Fitz- R oy. Nautilen sejlede i ganske kort Afstand fra Koralrevet omkring denne ubeboede S). Vore Net fangede t il os talrige P rsver paa Polyper og Pighudede samt ejendommelige S ka lle r, tilhorende forskjellige A r ter af B lo dd yr. Nogle kostbare Delfinsnegle for- Sgede Kaptajn Nemos rige S am linger, t il hvilke jeg endnu fsjede en U8trsoa M n e tiea ta , et S la gs parasitisk Polyp, som man ofte finder siddende paa Sneglehusene. S n a rt forsvandt D en Keeling i Horisonten, og nu gik Koursen i nordvestlig Retning henimod den ostindiste H alvs. „S a a , nu kommer der da endelig civiliserede Lande, sagde Ned Land en Dag t il m ig; ja det er rigtignok noget Andet end de papuariske D e r, hvor man lettere 9 trceffer Vilde end Raadyr. I dette Hindostan findes der, H r. Professor, baade Landeveje og Jernbaner og engelste, franske og ostindiste Byer. M a n behover der ikke at rejse fem M i l, fo r man trceffer en Landsmand. N u kunde maaste øjeblikket snart komme t il at forlade Kaptajn Nemo uden at sige Farvel. — N e j, N ed, nej, svarede jeg bestemt. Lad os endnu en S tund see Tiden an. Nautilen ncermer sig beboede Lande. Skibet v il gaae t il de europceiste K yster, hvorfor skulde v i faa ikke lade det tage os med? N aar v i saa engang ere komne ind i vore egne Have, saa kunne v i altid see, hvad der lader sig gjore. M e n forovrig tror jeg ikke, at Kaptajn Nemo tillader os at jage paa M a la b a r- eller Koromandelkysten, saaledes som han gjorde det i N y-G uineas Skove. — D et er rim eligt Professor, men kunde man ikke m uligviis gjore det uden hans Tilladelse?" Jeg besvarede ikke Kanadierens S p o rgsm a a l, da jeg ingen Lyst havde t il at fortscette Diskussionen videre. Jeg var i Virkeligheden fast besluttet paa lige t il det Sidste at ville overlade A lt t il den mcerkelige Skjcebne, der havde kastet mig ombord paa Nautilen. D a v i havde forladt B e n Keeling, formindskedes efterhaanden Nautilens Hurtighed. Dens Bevcegelser begyndte nu ogsaa at blive mere ujevne, og undertiden forte den os ned i anseelige Dybder. M a n anvendte flere Gange de hceldende P la ne r, som ved Hjcelp as indvendige Loftestcenger kunde bringes i straa Retning mod Vandlinien. Paa denne M aade kunde v i gaae ned til fire a fem tusind Fods D ybde, men fik derimod ikke Lejlighed t il at undersoge de storre Dybder 10 i dette indiske Ocean, som man ikke kunde maake med Peillodder af fire og fyrgetyve tusind Fods Lcengde. Med Hensyn t il Temperaturen i disse dybe Vandlag viste Thermometret uforanderligt fire Grader over N u l. Jeg iagttog dog, at Vandet altid er koldere paa grundede Steder end m idt i Havet. Den 25de Januar var Oceanet helt og holdent Sde. Nautilen holdt sig hele Dagen igjennem paa Overfladen, hvis Bolger den pidskede med sin mcegtige S krue, saa at de sendte deres sproitende Skum langt op i Vejret. V a r det m uligt under disse Forhold at antage den for Andet end et koempemoessigt H valdyr? Jeg tilbragte tre Fjerdedele af denne Dag paa P la tformen. Jeg betragtede Havet. Jeg saae In te t i Horisonten undtagen omtrent Klokken 4 om Efterm iddagen en langstrakt D am per, der styrede vesterud i modsat Retning af os. Dens Takkelage var et O je - Llik synlig, men den kunde um ulig opdage Nautileu, der laae saa ubetydeligt over Vandfladen. Jeg troer, at dette Dampskib tilhsrte Linien Ceylon-Sydney, hvis Fartojer vedligeholde Trafiken mellem disse to Stceder samt anlobe Odden King Georges og Melbourne som Mellemstationer. Klokken 5 om Eftermiddagen, noget fo r den pludselige Skum ring, der i de tropiske Egne danner O vergangen mellem Dag og N at, overraskedes Jean og jeg af et ejendommeligt Skuespil. D er gives et herligt D y r, som det, isolge de Gamles Anskuelse, betyder Lykke at mode. Aristoteles, Athenceus og P lin iu s have studeret det og t il dets LEre udtomt alle grceske og italienske Lcerdes Forraad af 11 poetiske Udtryk. De have kaldt det N a u t i l u s eller P o m p y l i u s , men den moderne Videnstab har ikke godkjendt disse Benoevnelser, og det B lo d d yr, hvorom der er Tale, er nu kjendt under Navnet A r g o n a u t a . H vis Nogen havde spurgt Jean, kunde han have faaet at vide, at Bloddyrenes Afdeling falder i fem Klasser; at den forste eller Blæksprutterne, hvis S la g ter snart ere nogne, snart forsynede med S kal, omfatter to F a m ilie r: De egentlige Blæksprutter og N autilerne; at de egentlige Blæksprutters Fam ilie bestaaer as tre Slcegter: Papirssnekken, Kalmaren og Blæksprutten, og at Nautilernes Fam ilie kun indeholder en eneste Slcegt: N autilus. H vis et oprorst Hoved efter denne Nomenklatur endnu skulde finde paa at blande Papirssnekkerne, der ere forsynede med Sugestaale, sammen med N a u tilu s , der er forsynet med Foletraade, saa findes der ganske vist ikke S p o r af Undskyldning fo r en saadan Fejltagelse. M en det var netop en Flok af disse Papirssnekker, som paa den ovenncevnte T id styrede frem over Oceanets Flade. V i kunne tcelle flere hundrede. De t i l horte de kirtlede Papirssnekkers A r t , som er sceregen for de indiske Have. Disse virkelig ret kjonne B lo d d yr bevcege sig bagloends ved Hjcelp af den under Halsen anbragte T ra g t, idet de gjennem den atter udsprojte det Vand, som de have indsuget. A f deres lange Arme flod de sex, der vare langstrakte og smalle, paa Vandet, hvorimod de to andre, der ere stoerkt udvidede i Spidsen, udbredte sig fo r Vinden ligesom et P a r lette S e jl. Jeg kunde tydeligt see deres spiralformige S k a l, som 12 Cuvier med Rette sammenligner med en elegant S lu p . S om en virkelig Baad i Ordets egenlige Forstand bcerer denne S ka l D y re t, gjennem hvis Udsondringer den er bleven dannet, uden at dette D y r hcenger fast ved den. „D e t staaer Papirssnekkcn fr it for at forlade sin Baad, sagde seg t il Jean, men den gjor det aldrig. — Paa samme Maade som Kaptajn Nemo, svarede Jean. Han havde derfor ogsaa gjort bedre i at kalde sit F a rto j Papirssnekken." O m trent en Times Trd sejlede Nantilen omkring mellem disse B lo dd yr. M en da bleve de grebne af jeg veed ikke hvilken pludselig Skrcek. Ligesom paa et givet S ig n a l sank Sejlene ned, Armene foldede sig sammen, Kroppen snevredes in d , Skallen forandrede Tyngdepunkt, idet den vendtes op og ned, og hele Flotillen forsvandt under Bslgerne. A lt dette var kun et O jebliks S a g , og aldrig har nogen Eskadre manøvreret med mere Akkuratesse. I samme O jeblik brod Natten frem, og Bslgerne, som den lette Brise neppe merglede at scette i Bevoegelse, skyllede fredeligt ind imod Nantilen. Den folgende D a g , den 2 6 de Ja n u a r, passerede v i Linien ved den to og firsindstyvende M eridian og befandt os saaledes nu paa den nordlige Halvkugle. Paa denne Dag havde v i i Folge med os en stor Skare H a je r, hvilke forfærdelige D y r vrimle i disse Have, der derved blive meget farlige. Det var veesenlig Philipphajer med brun Ryg og hvidgraa B u g samt forsynede med elleve Rader Teender, O inehajer, der paa Halsen have en stor fort Plet, omgiven 13 af en hvid R in g , hvilken P le t ligner et O je , samt prikkede Haser, der have rund Snude og den isabellafarvede Krop oversaaet med morke Prikker. Ofte stedte disse stcerke D y r mod Salonens Vinduer med en V o ld somhed, der var alt Andet end beroligende. Ned Land kunde da neppe beherske sig selv. Han vilde absolut op t il Overfladen fo r at kunne harpunere disse D y r, af hvilke nogle, som s. Ex. de tredive Fod lange T ig e rhajer, udviklede en mcerkelig Jhcerdighed med Hensyn t il at scette hans B lo d i Kog. M en Nautilen fo r- Sgede sin F a rt og lod med Lethed selv de hurtigste af disse Hajer bagved sig. Den 27de Januar bleve v i i M undingen af den Bengalske Havbugt Vidne t il et temmelig uhyggeligt Skuespil, idet v i saae adskillige Lig flyde omkring paa Havfladen. D et var Mennesker, som vare dsde i de indiske Byer, kastede i Ganges og af denne Flod drevne ud i Havet fv r Gribbene, Landets eneste Begravelsesentreprerwrer, havde kunnet faae T id t i l at fortoere dem. M en Hajerne vilde sikkert ikke undlade at gaae dem t il Haande i deres uhyggelige Beskæftigelse. O m trent Klokken 7 om Aftenen kom den halvt neddukkede N a u til gjennem et ligefremt Melkehav. Saalangt O je t kunde naae, syntes Havet at vcere bleven forvandlet t il Moelk. V a r dette et Vcerk af M aaneskinnet? Nej, thi Maanen havde kun i to Dage voeret i Tiltagen, og Solens S tra a ler dcempede endnu dens S k in , skjondt Solen selv var under Horisonten. T il Trods fo r at Him len var oplyst af Stjernernes G lands, syntes den sort i Sammenligning med Havets Hvidhed. Jean, der ikke vilde troe sine egne O jne, spurgte mig om Aarsagerne t il dette forunderlige Fcenomen. H eldigvis var jeg i Stand til at kunne give ham et nojagtigt S v a r. „D e t er hvad man kalder et Melkehav, svarede jeg ham, en vceldig Strcrkning af hvide B o lg e r, som man ofte saaer at see ved Amboinas * ) Kyster og i disse Farvande. — M en skulde H r. Professoren kunne sige mig, hvad Aarsagen er til dette Fcenomen, spurgte Jean atter; thi at Vandet har forvandlet sig t il M elk kan jeg dog ikke tro ? — Nej, Jean, denne hvide Farve, som forundrer D ig saa meget, hidrorer kun fra M yria d e r af J n fu - sionsdyr, smaa Orme af geleagtig Konsistens og uden bestemt Farve. En D e l af disse S m a a d yr, der ikke ere tykkere end et Haar, og hvis Lcengde aldrig overstiger en to tusindede D e l af en Fod, kunne undertiden hcenge fast ved hinanden i en Omkreds af flere M il. — Flere M i l ! udbrod Jean forundret. — Ja , min Ven, og bryd aldrig dit Hoved med at ville anstille nogen Beregning over Antallet af disse Jnfusionsdyr. D u vilde komme tilk o rt, thi hvis jeg ikke tager fejl, har der vceret Sejlere, som have gjennemfaret saadanne Melkehave af over en halv Snes M ile s O m fang." Jeg veed ikke, hvorvidt Jean fulgte m it Raad eller ej, men faa Meget er vist, at han sank hen i dybe Tanker, og det er slet ikke u m u lig t, at han virkelig *) En af de molukkiske Ter. 15 har sogt at regne ud, hvormange to Tusindedels Fod der kunde gaae paa ti Kvadratmile. Jeg for m it Vedkommende vedblev at iagttage Fcenomenet. Flere Tim er i Troek plsjede Nantilen disse hvide Belger, og jeg meerkede, hvorledes Skibet lydlost gled hen over det scebevandsagtige Hav. Henimod M id n a t fik Havet pludselig atter sin vante Farve, men bagved os lige t il Horisontens yderste Grcendser syntes H im le n, der gjenspejlede disse hvide Bolger, lcenge at straale i et N ord lys' skinnende G lands. 16 Andet Kapitel. E t nyt Forslag af Kaptajn Nemo. 8 a Nautilen den 28de Februar ved M iddagstid steg op t il Overfladen paa 9" 4^ nordlig Brede, havde den Land i Sigte omtrent tre M i l ude i vestlig Retning. D et Forste, der tiltrak sig min Opmærksomhed, varen vceldig Bjergmasse af omtrent to tusind Fods Hejde, og som grupperede sig i meget fantastiske Former. Efterat v i havde taget Hojden, gik jeg ned i Salonen, og da v i nu konfererede med Svkortet, saae jeg, at v i befandt os i Ncerheden af D en Ceylon, denne Perle ved den ostindiske H alvos O re flip . Jeg begav mig t il Bibliotheket for at soge en eller anden Bog om denne O , og jeg fandt netop hvad jeg sogte, nemlig et Arbejde af H . C. S ir r under Titelen tlezlon anet tllo 6inZal686. D a jeg atter var kommen ned i Salonen, optegnede jeg forst B e liggenheden af denne O , paa hvilken tidligere Tiderhave odslet saamange forskjellige Navne. Den strcekker sig mellem 5 0 55^ og 9 " 4 N nordlig Brede samt mellem 7 9 0 4 B og 820 4 ' ostlig Lcengde, regnet ester M eridianen over Greenwich; dens Lcengde udgjor to hundrede og fem og halvfjerdsindstyve engelske M il, 17 dens stvrste Brede et hundrede og halvtredsinstyve og dens Omkreds n i hundrede; i Fladeindhold er den omtrent saa stor 'som Irla n d . Kaptajn Nemo og hans Næstkommanderende traadte nu ind. Kaptajnen kastede et B lik paa Kortet. Derpaa vendte han sig om t i l mig og sagde: „O e n Ceylon er beromt for sit Perlefisken. Kunde det interessere D em , H r. Professor, at besvge et af de Steder, hvor dette Fiskeri gaaer fo r sig? — I hsjeste G rad, H r. Kaptajn. — Godt. D et lader sig meget let arrangere. M en v i faae desvoerre kun Fiskestederne at see, ikke Fisterne, da Aarets Fangst endnu ikke har taget sin Begyndelse. D et gjor im idlertid In te t. Jeg stal give O rdre t il at lsbe ind i M a n a a r-B u g te n , hvorhen v i kunne naae endnu i Lvbet af Natten." Kaptajnen sagde nogle O rd t il sin Næstkommanderende, der skrap gik bort. S n a rt scenkede Nautilen sig ned i sit vaade Element, og Manometret viste, at den holdt sig paa en Dybde af tredive Fod. Med Kortet foran mig svgte jeg nu efter denne M a n a a r-B u g t. Jeg sandt den paa Nordvestsiden af Ceylon. For at naae den maatte man sejle langs hele Vestkysten as Oen. „H r. Professor, sagde Kaptajn Nemo videre til mig, man fister ogsaa Perler i den bengalske Havbugt, i det indiske Hav, i de kinesiske og japanesiste Have, i Havene omkring S yd -A m e rika samt i den kaliforniste H avbugt; men ved Ceylon drives dog dette Fiskeri med storst Held. V i komme kun noget vel tid lig t. II. 2 Fiskerne samle sig ikke fo r i M a rts i M anaar-Bugten, hvor deres trehundrede Baade i tredive Dage inddrive Skat af Havets Rigdomme. Hver Baad er bemandet med sex Roerkarle og ti Fiskere. Disse sidste fordeles i to Afdelinger, der efter T o u r dykke og stige ned t il en Middeldybde as sex og tredive Fod ved Hjcelp af en tung Steen, som de holde fast mellem Fodderne, og som med et Toug er gjort fast til Baaden. — M a n benytter sig saaledes endnu stadig af dette prim itive M id d e l? spurgte jeg. — Bestandig, svarede Kaptajn Nemo, og det uagtet dette Fiskeri drives af Jordens mest industrielle F olk, Engleenderne, t il hvem V e n blev afstaaet ved Forliget i Amiens A ar 1802. — D et forekommer mig im idlertid, at Dykkerrustningen, saaledes som De anvender oen, vilde i hoj Grad kunne lette dette Arbejde. — Ganske vist, thi de stakkels Dykkere kunne nu kun blive en meget kort T id under Vandet. Englænderen Perceval omtaler rigtignok i sin ceylonske Rejse en Kaffer, der forblev fem M in u te r under Vandet, for han atter steg op t il Overfladen, men Beretningen forekommer mig meget tvivlsom. Jeg veed ganske vist, at der gives Dykkere, som kunne holde sig under V a n det i in d til syv og halvtredsindstyve Sekunder, ja i enkelte Tilfcelde endogsaa t il nogle og firsindstyve S e kunder. M en saadanne Fiskere ere dog yderst sjeldne, og naar de ulykkelige Mennesker atter komme op i Baaden, strommer der blodblandet Vand ud af Ncese og V re r paa dem. Jeg troer, at man gjennemsnitlig kan anslaae den T id , en Dykker kan opholde sig under Vandfladen, t il tredive Sekunder. I denne T id samler han da saa hurtigt som m uligt i et lille Net alle de Perlem uslinger, som kunne rives lss. I A lmindelighed opnaae Dykkerne ikke nogen hoj A ld e r; deres O jne inflameres, og der slaaer S a a r ud rundt omkring paa Legemet af dem; ofte hcender det ogsaa, at et apoplektisk Tilfcelde droeber dem paa Havets Bund. — J a , sagde jeg, det er en svrgelig Beskæftigelse, som kun tjener t il at tilfredsstille Modens Luner. M en stig mig, Kaptajn, hvor mange M u slin g er kan en Baad fiste op om Dagen? — O m trent syrgetyve t il halvtredsinstyve Tusinde. M a n paastaaer endogsaa, at da den engelste Regering i 1819 lod fiste for sin egen Regning, optog dens Dykkere i tyve D sgn sex og halvfjerdsinstyve M illio ner M uslinger. — M en disse Dykkere blive da i ethvert T i l falde godt lonnede fo r deres Arbejde? — Neppe, H r. Professor. Ved Panama fo rtjene de ikke Mere end 1 D o lla r om Ugen. Sædvanlig v is faae de et P a r S h illin g fo r hver M u s lin g , som indeholder en Perle, men hvormange optage de ikke, der ere tomme! — E t P a r S h illin g t il disse stakkels F olk, som berige deres Herrer. D et er oprvrende! — Altsaa, H r. Professor, sagde Kaptajn Nemo, v il De og deres Ledsagere nu komme t il at besvge M anaar-Banken, og maaste har der allerede indfundet sig en eller anden Fister, saa De kan faae at see, hvorledes der arbejdes. 19 2* — J a , det var jo udmcerket ra rt, H r. Kaptajn. — M e n apropos, H r. Aronnax, De er vel ikke Lange for Hajer? — H a je r? " udbrod jeg. Dette S porgsm aal forekom m ig, oprigtig talt, overflødigt. „N a a , H r. Professor? spurgte Kaptajn Nemo igjen. — Jeg maa cerligt tilstaae, H r. Kaptain, at jeg endnu ikke har kunnet vcenne mig rig tig t til disse Fisk. — M en v i ere vante t il dem, svarede Kaptajn Nemo, og det Samme v il ogsaa nok blive Tilfceldet med Dem. Forovrig ere v i bevoebnede, thi det kunde nok hcende, at v i paa Vejen kom til at jage nogle af disse Fyre. D et er en interessant Jagt. Altsaa im orgen, H r. Professor, og meget tid lig t." Kaptajn Nemo sagde dette i en let henkastet Tone og forlod derpaa Salonen. H vis man indbod D ig , min Lceser, til at jage Bjorne i de sveitsiske Bjerge, vilde D u vel sagtens sige: „H e rlig t, imorgen skulle v i paa B jsrn e ja g t." O g hvis man indbod D ig t il at jage Lover paa A tla s' Sletter eller Tigre i Ostindiens J u n g le s *), vilde D u maaske ogsaa sige: „N aa, ja ja, v i kunne dog maaske skyde nogle as disse Lover eller T ig re ." M en naar man indbyder D ig t il at jage H ajer i deres naturlige Element, v il D u dog vistnok udbede D ig Tilladelse til at toenke lid t efter, for D u tager imod en saadan Indbydelse. * ) Jungles ere S le tte r eller Heder, der ere bevoxede med Smaaskove, Groes og B a m b u sro r samt hist og her opfyldte med Moradser. 20 21 Hvad mig angaaer, strvg jeg med Haanden over Panden , paa hvilken der perlede nogle iskolde Sveddraaber. „Lad os noermere grunde paa Sagen og ikke overile o s, sagde jeg t il mig selv. A t jage Oddere i undersviske Skove, saaledes som Tilfoeldet var ved Oen Crespo, gaaer endnu an. M en at strejfe omkring paa Havbunden, naar man er ncesten sikker paa at troefse Hajer, det er dog uncegtelig noget helt Andet. Jeg veed ganske vist, at Jcegerne paa visse Steder slet ikke ere bange fo r at angribe Hajerne med en Stok i den ene Haand og en S nvre i den anden, men jeg veed ogsaa, at mange af dem, der trodse dette farlige D y r, ikke komme levende ud af Kampen. F orvvrig er jeg ikke nogen Neger, og selv om jeg var det, saa troer jeg dog, at jeg i dette Tilfcelde vilde betcenke mig en S m ule." O g nu spvgte Hajerne vedblivende i m it Hoved; jeg havde ikke Tanke for Andet end deres uhyre Kjceber med de talrige Rader Tcender, der meget godt kunde klippe et Menneske m idt over. Jeg fvlte mig allerede hjemsvgt af en vis Smerte omkring Hofterne. O g saa kunde jeg heller ikke lade voere at mindes den nonchalente Maade, hvorpaa Kaptajnen havde præsenteret mig denne bedrovelige Indbydelse. Skulde man ikke have troet, at der ganske simpelt var Tale om at gaae paa Jagt efter en stakkels uskadelig Rcev! „ M e n , tcenkte jeg ved mig selv; Jean gaaer jo aldrig med, og det befrier mig fra at gjvre Kaptajnen Selskab." Hvad Ned Land angaaer, tilstaaer jeg, at jeg ikke 22 folie mig ganske tryg med Hensyn t il ham. Faren havde, selv om den var aldrig saa stor, en forunderlig Tiltræ kningskraft for ham. Jeg tog atter fat paa Loesningen af S ir r s Bog, men bladede kun mekanisk i den. O veralt mellem Linierne gabede et P a r forfærdelige Hajkjoeber ud imod mig. I famme O jeblik traadte Jean og Kanadieren ind med et ro lig t, ja endogsaa fornojet Udtryk i A n sigtet. De vidste ikke, hvad der ventede dem. „P a a min A§re, H r. Professor, sagde Ned Land, har ikke Kaptajn Nemos for nylig gjort os et meget behageligt Forslag. — Saa, sagde jeg, I veed altsaa? . . . — H v is H r. Professoren har Lyst dertil, svarede Jean, har Foreren af Nautilen indbudt os t il im orgen i H r. Professorens Selskab at besoge de prcegtige Perlemuslingsbanker ved Ceylon. Han har gjort det under en fcerdeles forekommende Form og i det Hele taget opfort sig fom en sand Gentleman. — Sagde han In te t videre? — In te t, H r. Professor, svarede Kanadieren, med Undtagelse a f, at han havde talt med Dem om denne lille Udflugt. — Det har han ganske vist; og han indlod sig ikke paa noermere D etailler om . . . . — Aldeles ikke. D e folger jo med, ikke sandt? — Jeg . . . J a vist gjor jeg det. Jeg seer, at De soetter P riis paa denne Indbydelse, Ned. — J a , det er noget meget Udsoedvanligt, yderst Uscedvanligt. 23 — O g maaste fa rlig t, tilfeiede jeg. — F a rlig t, svarede Ned, en simpel Udflugt til en Muslingbanke fa rlig !" Kaptajn Nemo havde sikkert anseet det for unvdvendigt at vcekke Tanken om Hajer hos mine Ledsagere. Jeg betragtede dem forvirret, og som om de allerede havde mistet et eller andet Lem. Skulde jeg forberede dem? D et var upaatvivlelig min P lig t, men jeg var uvis om, paa hvilken Maade jeg skulde gaae tilvcerks. „Skulde H r. Professoren, sagde Jean, ville give os nogle noermere O plysninger om Perlefiskeriet? — O m selve Fiskeriet, spurgte jeg, eller om de Ulykkestilfælde, som . . . — O m Fiskeriet, svarede Kanadieren; fv r man drager ud t il en fremmed Egn er det godt at kjende den. — N u vel, mine Venner, tag saa P la d s , saa stal jeg fortcelle Je r A lt, hvad jeg nylig selv har faaet at vide af Englcenderen S ir r . " Ned og Jean slog sig t il Ro paa en D iva n , og Kanadieren spurgte m ig: „H r. Professor, hvad er egenlig en Perle for Noget? — M in brave Ned, svarede jeg, fo r Digteren er Perlen en Taare, som Havet foelder; for Osterloendingen er den en stivnet Dugdraabe; for Damerne er den en LEdelsteen af aflang F o rm , med kvartsagtig Glands og as perlemoragtig Substans; for Kemikeren er den en Blanding af Fosforsyre og kulsurt Kalk, og fo r Naturforsteren endelig er den ganske simpelt en sygelig Udsondring af det O rg a n , som hos visse B ivalver*) frembringer Perlemoret. *) Muslinger med to Skaller. — Bloddyrenes Hovedafdeling, mumlede Jean, Acefalernes eller de Hovedloses Klasse, Muslingernes Orden. — Fuldkommen rigtig t, lcerde Jean. O g mellem disse M u slin g e r ansees alle de, der frembringe Perlemor eller dette b laa, blaaagtige, hvide eller violette S to f, som bekloeder Skallens In d re , tillige for at kunne frembringe Perler. — Ogfaa de scedvanlige Blaam uslinger? spurgte Kanadieren. — J a , M uslingerne i en D el Vandlob i S kotland, W ales, Irla n d , Lapland, Sachsen, Bohmen og Frankrig. — G o d t! det stal jeg huste for Fremtiden, sagde Kanadieren. — M e n , vedblev jeg, den M u s lin g , som fo rtrin s v is assondrer P erler, er Perlemuslingen, den værdifulde IllolssArina. Perlen er kun en Perlemoragtig Sammenhobning, der afscetter sig i kuglerund Form. Den sidder enten fast paa Skallen eller borer sig ind i en eller anden Fordybning paa Dyret. N aar Perlen befinder sig paa Skallen, er den fastvoxet t il denne, men findes den i selve D yrets Krop, er den Los. I begge Tilfcelde har den altid som Kjcerne et lille haardt Legeme, s. Ex. et Sandskorn, om hvilket Perlemoret i Lobet af flere A ar har afsat sig i tynde, koncentriske Lag. — Kan man finde mere end een Perle i samme M u s lin g ? spurgte han. —- J a , min Ven. D er gives visse Perlemuslinger, som udgjore hele Juvelstrin. M a n har end25 ogsaa omtalt en M u s lin g , der skulde have indeholdt over halvandet hundrede H a je r, fljondt jeg rigtignok tillader mig at tvivle om denne Beretnings S andfcerdighed. — Halvandet hundrede H ajer! udbrod Ned Land. — Sagde jeg H ajer? Jeg mente naturligvis Perler. — M en kan Professoren ogsaa sige os, spurgte Jean, hvorledes man tager Perlerne ud. — M a n gaaer tilvcerks paa flere M aader, og naar Perlerne sidde fast t il Skallen, hcender det endogsaa ofte, at Fiflerne rive dem los med Tcenger. M en sædvanligvis breder man M uslingen ud paa Groesset ved Strandbredden. De do selvfolgelig i Luften, og efter en halv Snes Dages Forlob befinde de sig i en fuldkommen forraadnet Tilstand. De loegges nu ned i store Beholdere, der ere fyldte med S o va n d , hvorpaa man aabner dem og udvasker P e rlerne af dem. — Prisen paa Perlerne varierer vel efter deres Storrelse? spurgte Jean. — Ikke alene efter deres Storrelse, men ogsaa efter deres Form , deres „V a n d ", d. v. s. deres Farve og efter den skiftende og mangetonede G la n ds, der gjor dem saa fortryllende fo r Dljet. De smukkeste Perler ere de saakaldte Monsterperler; de ere hvide af Farve, ofte uigennemsigtige, men undertiden ogsaa opalfl gjennemsigtige; sædvanligvis ere de kuglerunde eller pcereformede. De runde anvendes t il A rm - baand, de pcereformede t il Drelokker; paa Grund af deres store Voerdi scelges de stykkevis. De findes altid i Dyrenes Legeme. De andre Perlearter derimod sidde fast ved Skallen, og da de have en mindre regelmæssig Form, soelges de efter Vcegt. Derpaa komme de en lavere Klasse tilhorende smaa P e rle r, der ere kjendte under Navnet Sandperler, og som iscer anvendes t il Broderier paa Kirkeprydelser. — M en Arbejdet med at sortere Perlerne efter deres Storrelse maa voere baade tidsspildende og svoert, sagde Kanadieren. — Nej, min Ven. Dette Arbejde gaaer for sig ved Hjcelp af S o ld eller S ig te r, der ere forsynede med et forstjelligt A ntal H uller. De Perler, der blive i de tyve eller fem og tyvehullede S igter ere alle af forste S torrelse; de, der blive i Sigterne med fra hundrede t il otte hundrede H uller, ere af anden S ts rrelse. O g endelig ere de P erler, t il hvilke man anvender S ig te r med nihundrede tusind H uller, de saakaldte Sandperler. — Perlernes S o rte rin g , sagde Ned, foregaaer altsaa paa fuldstændig mekanisk V iis . M en skulde H r. Professoren kunne sige os, hvor Meget Perlefiskeriet indbringer? — H vis man kan fceste Lid t il S irrs Bog, svarede jeg, anslaaes Jndtcegten af Perlefifkeriet ved Ceylon aarlig t il en S u m af over en M illio n Hajer. — Rigsdaler mente vel Professoren, asbrod Jean. — J a rigtig , Rigsdaler. O ver en M illio n R ig s daler, gjentog jeg. M en jeg troer dog, at Perlefiskeriet ved denne O nu ikke indbringer saa Meget som for. Paa samme Maade forholder det sig med Perlefisteriet ved de amerikanske Kyster, der under K arl den 27 Femtes Regering indbragte omtrent halvtredie M illio n , men nu knap belober sig t il to Tredjedele af denne S u m . I det Hele taget kan man anslaae Jndtcegten af alle Perlefiskerier i Verden t il omtrent halvfjerde M illio n . — M e n , spurgte Jean, har man ikke Exempler paa nogle beromte Perler, der ere blevne anslaaede til en langt hojere Vcerdi? — Jo , min Ven. D er fortcelles saaledes, at Ccesar tilbod S iv ilia en P erle, hvis Vcerd i vore Penge maalte vcere omtrent otte tusind D aler. — Jeg har endogsaa hort fortcelle, sagde Ned, om en af Oldtidens D am er, der drak V in , blandet med Perler. — Kleopatra, sagde Jean. — D et maa just ikke have vceret behageligt, tilfojede Ned Land. — Afskyeligt, svarede Jean, men at betale tusind D aler for et lille G las V in , det er jo ret fornemt. — D et er kjedeligt, at jeg ikke blev g ift med den D am e, sagde Kanadieren og slog med Armene paa en mindre beroligende Maade. — Ned Land g ift med Kleopatra! udbrod Jean. — Ja , jeg har dog staaet i Begreb med at gifte mig engang, svarede Kanadieren a lv o rlig t, og det er ikke min S kyld, naar der ikke blev Noget af det. Jeg havde endogsaa kjobt et Perlehalsbaand t il Kat Tender, min Forlovede, men saa gik hun hen .og giftede sig med en Anden. D et Halsbaand kostede mig im idlertid ikke mere end halvanden D o lla r og alligevel — jeg kan forsikkre H r. Professoren om, at det er sandt hvad jeg siger — vilde Perlerne i det ikke have kunnet gaae igjennem Sigten med de fem og tyve Huller. — M in gode Ned, svarede jeg smilende, det var eftergjorte P erler, simple Glaskugler, som man kun indvendigt havde overtrukken med Perlemor-Essens. — M en denne Perlemor-Essens maa dog vcere meget dyr? sagde Kanadieren. — N e j, den koster tvertimod ncesten Ingenting. D et er ikke Andet end fintrevne Fiskeskjcel, der ere oplvste i Vand og have faaet en lille Tilsætning as Ammoniak, og den har aldeles ingen Vcerdi. — D et var maafke derfor, at Kat Tender giftede sig med en Anden, yttrede Master Land helt filosofisk. — M en for at komme tilbage t il Perlerne, sagde jeg, saa troer jeg aldrig, en Fyrste har havt nogen Perle, som overgik Kaptajn Nemos. — Denne her, spurgte Jean og Pegede paa Glaslaaget, der bedcekkede den kostbare LEdelsten. — J a , jeg tager ganske vist ikke fejl, naar jeg anslaaer den t il en Vcerdi af i det Mindste mellem en halv og en heel M illio n . . . . — D a le r! afbrsd Jean mig smilende. — J a , svarede jeg, henved en M illio n D aler, og upaatvivlelig har den ikke kostet Kaptajn Nemo M ere end Besvceret med at tage den op. — Gud veed, udbrvd Ned, om vi ikke imorgen paa vor Udflugt kunde troeffe Magen t il den? — B a h ! sagde Jean. — O g hvorfor ikke? — Hvad skulde v i gjvre med M illio n e r her ombord paa N autilen? 29 — Ombord, nej, men andetsteds. — J a andetsteds, sagde Jean og rystede paa Hovedet. — Master Land har R et, afbrsd jeg ham ; og hvis v i engang kunde faae en Perle af en M illio n s Vcerdi med tilbage t il Europa eller Amerika, faa vilde den idetmindste give Beretningen om vore Eventyr en hvj Grad af Troværdighed og paa famme T id en stor Betydning. — Ja , det troer jeg, sagde Kanadieren. — M en er dette Perlefiskeri fa rlig t? spurgte Jean, der altid kom tilbage t il den instruktive S ide ved Sagen. — Nej, svarede jeg, ifcer ikke, naar man iagttager visse Forsigtighedsregler. — Hvad risikerer man da ved denne Beskæftigelse? spurgte Ned Land. A t synke nogle M u n d fulde S altvand? — S om De siger. M en A propos, afbrvd jeg og forsvgte at paatage mig Kaptajn Nemos utvungne T o n e ; er De bange for Hajer, Ned? — Jeg, svarede Kanadieren, som er Harpuneer! D et er jo min Haandtering at byde dem Trods. — M en der er her ikke Tale om, sagde jeg, at fiste dem paa Krog, drage dem op paa Dcekket af et Fartoj, hugge Halen af dem med en OPe, aabne Bugen paa dem, tage Hjertet ud og kaste det i Havet! — Sagen drejer sig altsaa om . . .? — Fuldkommen rigtig t. — I Vandet? — J a , netop i Vandet. -— Paa min ZEre heller end gjerne, naar jeg blot har en god H arpun! S om De veed, H r. P ro fessor, ere Hajerne Fiste, som slet ikke kunne kaldes hensigtmcessigt stabte. De maa vende sig om med Bugen opad for at kunne snappe den, de ville have sat i . . . ." Ned Land havde en Maade at udtale Ordet „snappe" paa, der bragte Blodet t il at isne i mig. „N a a , og D u , Jean, hvad tcenker D u om disse H a j e r ? — Jeg stal ganske oerligt sige Professoren, hvad jeg mener. — G odt! tcenkte jeg. — H vis H r. Professoren trodser Hajerne, sagde Jean, seer jeg ikke nogen G ru n d , hvorfor hans tro Tjener ikke skulde trodse dem sammen med ham." 31 Tredje Kapitel. En Perle til halvfjerde Million. ^ !e t blev Nat. Jeg gik tilsengs, men sov kun daarlig t, thi Hajerne spillede en fremragende Rolle i mine Drvmme. Den svigende D ag blev jeg voekket Klokken fire om Morgenen af Stewarden, som Kaptajn Nemo soerlig havde stillet t il min Tjeneste. Jeg stod hurtigt op, klcedte mig paa og gik ind i Salonen. Kaptajn Nemo ventede mig der. „ E r De, H r. Aronnax, foerdig t il at begive Dem paa V e j? — Jeg er foerdig. — Voer da saa god at fvlge mig. — M en mine Ledsagere? — De have faaet Underretning og vente os. — Skulle v i ikke tage vore Dykker-D ragter paa? spurgte jeg. — Ikke endnu. Jeg har ikke villet lade N autilen noerme sig Kysten altfor meget, og v i befinde os derfor i temmelig lang Afstand fra M a n a a r; men jeg har ladet Baaden gjore klar, den stal fvre os lige t il Landingsstedet og derved spare os et godt Stykke Vej. Den medforer vore Dykkerapparater, som v i ville ifore os, naar vor undersoiske Vandring begynder. Kaptajn Nemo fulgte os t il den mellemste Trappe, der forte op t il Platformen. Ned og Jean befandt sig der, henrykte over den „Fornojelsestour", fom forestod. Fem af Matroserne ombord paa Nautilen, ventede os i Baaden, der var bleven gjort fast ved Fartojets Side. Natten var endnu mork. Tykke Skyer bedcekkede Him len, og man saae kun sparsomt en Stjernes Glands. Jeg vendte Blikket mod Land, men saae blot en fo rstyrret Linie, der spcerrede tre Fjerdedele af Havkanten fra Sydvest t il Nordvest. N autilen, fom i Lobet af Natten var sejlet op langs Ceylons Vestkyst, laae nu i den vestlige D e l af denne B u g t eller snarere af denne V ig , der dannes af Ceylon selv og af D en M anaar. Langt borte under det morke Vand udstrakte M u s lin g banken sig, dette uudtommelige Perlefelt, hvis Loengde overstiger fem M il. Kaptajn Nemo, Jean, Ned Land og jeg toge Plads agter ude. Baadforeren satte sig ved Roret; hans fire Kammerater fade hoeldede over Aarerne, F o rlosningerne kastedes los, og v i lagde ud. Baaden styrede mod S y d , men Folkene overilede sig ikke. Jeg mcerkede, at Aaretaget kun blev fornyet hvert tiende Sekund, saaledes som det er Skik og B rug paa Orlogsskibene. Medens Baaden ilede fremad, faldt Vanddraaberne fra Aarerne tungt ned paa Bolgernes morke D ug, sonu om de havde voeret af B ly . En let Brise bragte Baaden t il at slingre lid t. V i fade tause. Hvorpaa toenkte Kaptajn Nemo? 33 Maafke paa det Land, som han noermede sig, og som han fandt altfor ncer i Modsætning t il Kanadieren, som det endnu forekom altfor langt borte. Hvad Jean angik, var han kun her i Egenstab af Tjener og N ysgjerrig. Klokken halv sex begyndte de forste Farvestiftninger i Horisonten mere tydeligt at vise Kystens Kontourer. M o d S s t var den temmelig flad, men hcevede sig noget imod S yd . Endnu vare v i omtrent fem Fjerdingvej borte fra den, og Bredden og det taageslorte Vand kunde ikke tydeligt adskilles fra hinanden. En dyb Ensformighed hvilede over dette Perlefiskernes sædvanlige Modested. M en v i kom ogsaa, som Kaptajn Nemo havde bemcerket, en Maaned for tid lig t t il disse Farvande. Klokken sex blev det D ag, hurtigt, som Tilfceldet er i de tropiske Egne, hvor man hverken kjender t il M orgen- eller Aftenrode. Solstraalerne gjennembrode de over den ostlige Horisont lejrede Skyer, og Dagens funklende Stjerne hcevede sig i Hast. Jeg saae tydeligt Land med nogle hist og her spredte Trceer. Baaden ncermede sig S e n M anaar, der vider sig kredsformigt ud mod S yd . Kaptajn Nemo var stegen op paa Toften og iagttog Stedet. Paa et Tegn af ham faldt Ankeret, og Kcettingen naaede knap at lobe ud, thi tre Fod nede har man her allerede Bunden, der danner et as de hojeste Punkter paa Perlemuslingbankerne. „N u ere v i fremme, H r. Aronnax, sagde Kaptajn Nemo. De seer denne smalle B u g t. D et er netop H. 3 34 her, at Perlefifleriforpagternes talrige Baade om en Maaned ville samle sig, og det er dette Vand, deres Dykkere flittig t ville gjennemsoge. Denne B u g t er heldigt dannet fo r det Fiskeri, hvorom her er Tale. Den er beskyttet mod Storm ene, og Dønningen er aldrig meget betydelig, hvad der er en scerdeles fo rdelagtig Omstændighed fo r Dykkerne. V i ville nu ifore os vore Dykkerrustninger og saa begynde vor Promenade." Jeg svarede In te t, men begyndte med Folkenes Hjcelp at ifore mig min tunge Vanddragt. Kaptajn Nemo og mine to Ledsagere toge ogsaa deres paa. Ingen af Nautilens Bescetning skulde folge os paa denne nye Udflugt. S n a rt vare v i lige t il Halsen indhyllede i vore Guttaperkadragter, og man spcendte Remmene, som paa Ryggen fastholdt Luftapparaterne. Derimod syntes der slet ikke at vcere Tale om de Ruhmkorfske Apparater. Inden jeg stak m it Hoved ind i Kobberkapslen, henledte jeg Kapitajnens Opmærksomhed herpaa. „D isse Apparater ville vcere overflødige, svarede Kapitajnen mig. V i komme ikke t il at stige ned i nogen anseelig Dybde, og Solstraalerne ville som Folge deraf vcere tilstrækkelige t il at oplyse vor Vej. Det vilde iovrig heller flet ikke vcere forsigtigt at medfore en elektrisk Lygte i disse Vande. Dens S kin kunde lokke nogle af Vandenes Beboere frem af deres S k ju l." S am tidig med, at Kaptajn Nemo yttrede disse O rd , vendte jeg mig om t il Jean og Ned Land, men disse to Venner havde allerede deres Hoveder i M e talhuen og kunde hverken hore eller tale. 35 Jeg havde endnu et Sporgsm aal, det sidste, at gjsre Kaptain Nemo. „O g vore Vaaben, spurgte jeg, vore Bosser? — Gevoerer? h vo rtil skulde de nytte? Deres Bjergbeboere angribe jo Bjornen med Dolken i Haanden, og er Staalet ikke sikkrere end B lye t? See, her er en solid D olk. S tik den i Deres Bcelte og lad os saa begive os afsted." Jeg saae paa mine Ledsagere; de vare bevoebnede ligesom v i, og desuden svingede Ned Land i den ene Haand en vceldig Harpun, som han havde lagt i B aaden, fo r v i forlods Nautilen. I Lighed med Kaptajn Nemo lod jeg derpaa den tunge Kobberhue scette paa m it Hoved, og samtidig sattes vore Luftbeholdninger i Virksomhed. Umiddelbart derefter loftede Baadens Bescetning os, den ene efter den anden, ud i Vandet, og v i fik i fire og en halv Fods Dybde Fodfæste paa en jevn Sandbund. Kaptajn Nemo gav os et Tegn med Haanden; v i fulgte ham og forsvandt under Bslgerne. N u befriedes atter min Tanke for hvad der hidt il havde tynget paa den. Jeg blev opfyldt af en forunderlig Ro. Letheden ved mine Bevægelser fo r- Sgede min T illid , og det selsomme Skuespil, som nu viste sig, lagde Beflag paa hele min In d b ild ningskraft. Solen spredte allerede tilstrækkeligt Lys ud under Vandet. M a n kunde see de mindste Gjenstande. Efter ti M inuters Vandring befandt v i os paa sytten Fods Dybde, og Bunden begyndte at blive flad. Ved hvert S k rid t, v i toge, hoevede sig, ligesom 3* 36 Bekkasinflokke i en S u m p , Svcerme af Fiste, der t i l horte Monopterernes mcerkvcerdige Slcegt, hvis Arter ikke have andre Finner end Halefinnen. Jeg gjenkjendte Javafisten, en virkelig O rm af tre Fods Lcengde, med blhfarvet B u g , og som man, naar Guldstrimerne paa dens S id e r ikke havde voeret, let kunde forvexle med Havaalen. A f Slcegten Z tro m e te u s , hvis Krop er meget sammentrykt og aflang, iagttog jeg nogle A r ter med straalende Farver og forsynede med en takket Rygfinne, spiselige Fiste, der torrede og marinerede udgjore et fortræffeligt Fsdemiddel, som er kjendt under Navnet Karawade; endvidere Trankebarfisten, der tilhorer Apsiphoroidernes Slcegt, hvis Krop er bedcekket med et Pantser af otte parallels Benplader. Solen oplyste im idlertid Vandmassen stadig stcerkere og stcerkere. Havbunden stiftede esterhaanden N a tur. Fra det fine Sand kom v i ind paa en virkelig Chausfo af rundslebne K lipper, overtrukken med en Maatte af B lo dd yr og Plantedyr. Mellem andre P r s ver paa disse to Afdelinger iagttog jeg scerlig en D el orangefarvede Luciner med cirkelrunde Skaller, sorstjellige Topsnekker, lakkede Klippesnegle af tre og en halv Tommes Lcengde, og fom stjsd op af Bslgerne lig Hcender, der grebe efter Noget; Anatiner, spiselige Snegle, der i stor Mcengde forhandles paa Torvene i H indostan, og endelig en Mcengde herlige parasolformede Stjernekoraller. Under rige Lovhytter af Vandplanter bevcegede sig Legioner af hurtige Leddyr, scerlig k a n in a cle n tu ia ta , hvis Skaller danne en noget afrundet Trekant, og fo rfærdelige Parthenoper, der formelig indgjode Rcedsel. 37 E t ikke mindre skrækkeligt D y r , som jeg saae flere Gange, er den af D a rw in opdagede Krabbe vrigus l-nro, som Naturen har givet Instinkt og tilstrækkelig Styrke t il at erncere sig af Kokusnodderne. I denne Hensigt klattrer den op i de paa Strandbredden voxende Trceer og kaster Nodderne ned; de kloves i Faldet, og den aabner dem derpaa med sine vceldige Kloer. Her under de store Bolger bevoegede denne Krabbe sig med en magelos Lethed, hvorimod den for Malabarkysten ejendommelige Havskildpadde langsomt kravlede frem mellem de i Uorden spredte Klipper. Henimod Klokken syv vandrede v i ned mod Perlemuslingbanken. De værdifulde B lo dd yr hang fast ved Klippen med deres Lrunfarvede Byssus * ) , der forhindrer dem i at foretage enhversomhelst Bevoegelfe. De staae faaledes paa et endnu lavere T rin end selve M uslingerne, hvem Naturen dog ikke har berovet al Bevægelsesevne. Perlemuslingen, magurititki-a, som er ncesten ligefkallet, ligner en rund D sters, hvis tykke Vcegge udvendig ere meget ujevne. Nogle af disse M u slin g er vare furede med gronne Baand, der straalede ud fra den overste S p id s ; de vare meget unge. Andre, der havde en sort og ru Overflade, vare over ti A ar gamle og in d til omtrent tre Tommer brede. Kaptajn Nemo pegede paa den forbausende store S am ling af Perlemuslinger, og jeg indsaae, at denne Grube virkelig var uudtommelig, idet Naturens flabende * ) E t Knippe sejge Traade, hvormed en D e l M u s lin g e r faste sig t i l Havbunden. Evne er mcegtigere end Menneskets Forstyrrelseslyst. T ro mod denne instinktmæssige Forstyrrelseslyst skyndte Ned Land sig at stoppe en Mcengde af de smukkeste M u slin g e r ned i et Net, han bar ved Siden. M en v i fik ikke T id til at standse. V i maatte folge Kaptajnen, der syntes at styre sin Kours ad Veje, som kun han kjendte. Bunden hcevede sig tydeligt, og undertiden naar jeg loftede min Arm i Vejret, naaede den op over Vandfladen. Derpaa scenkede Banken sig igjen heel lunefuldt. O fte maatte v i gaae udenom hoje, pyramideformigt tilspidsede Klipper. I deres Revner og Fordybninger saae v i ikke sjeldent store Krebsdyr, der stode oprejste paa deres hoje' Fodder og betragtede os med deres ubevægelige O jn e ; under vore Fodder krob M y ria n e r, Glycerer, Aricier og Annelider. N u aabnede der sig foran os en voeldig Grotte, dannet ved en pittoresk Sammenhobning af Klipper, bekleedte med alle den undersoiske Floras herlige S ilketapeter. I Begyndelsen forekom denne Grotte mig yderst m srk; Solstraalerne syntes gradeviis at udslukkes i den. Kaptajnen traadte forst ind , og v i fulgte ham. M ine O jne vcennede sig snart t il Morket, der dog kun var relativt. Jeg saae de forunderlige naturlige P i l ler, der bare Hvælvingen og hvilede paa tunge G ra nitbaser i Lighed med den toskanske S tils tunge P ille r. H vo rfo r forte vor ubegribelige Vejviser os ind i denne undersoiske Krypte? Jeg skulde snart faae det at vide. V i kom til et S la gs cirkelformig Brond. Her 39 standsede Kaptajn Nemo og pegede paa en Gjenstand, som jeg endnu ikke havde lagt Moerke til. D et var en M u s lin g af overordenlig Storrelse, en gigantisk Iri6aona, hvis Brede oversteg halvsyvende Fod, og altsaa var storre end den, der prydede N autilens S alon. Jeg ncermede mig dette forunderlige B lo dd yr. M ed sin Byssus sad den fast ved en G ranitblok og udfoldede sig saa paa denne i Grottens rolige Vand. Jeg vurderede denne Tridacnas Tyngde t il over syv Centner. En saadan M u s lin g indeholder omtrent fire og tredive Pund K js d , og man stal saaledes ikke let kunne fortoere mange Dusin as dem. Kaptajn Nemo kjendte ejensynlig dens Epistens. Det var ikke forske Gang, han besogte den, og jeg stod derfor i den Formening, at naar han forte os hen til dette S te d , var det kun for at vise os den af ham opdagede naturhistoriske Mcerkvcerdighed. Jeg tog im id lertid fejl. Kaptajn Nemo havde en scerlig Interesse af at overbevise sig om denne Tridacnas nuvcerende Tilstand. Begge D yrets Skaller vare halvt aabnede. Kaptajnen noermede sig og stak sin D olk ind i Aabningen fo r at forhindre dem i at lukke sig; derpaa kostede han med Haanden D yrets hindeagtige og i Kanten fryndsede Kappe tilside. D er, imellem de bladlignende Sammenfoldninger, saae jeg en los Perle af en Kokusnods Storrelse. Dens kuglerunde F o rm , dens fuldstændige Gjennemsigtighed, dens beundringsværdige Farvestiftning gjorde den t il en Juvel af uflatteerligt Vcerd. Henreven af min 40 Nysgjerrighed strakte jeg Haanden ud for at tage den, for at veje den, for at berore den. M en Kaptajnen forhindrede mig deri, gjorde et afvoergende Tegn og trak med en hurtig Bevcegelse sin D olk ud, saa at Skallerne pludseligt faldt sammen. Jeg forstod nu hans Hensigt. Ved at lade P erlen blive i D yrets Kappe gav han den Lejlighed til efterhaanden at voxe. H vert Aar forogedes den ved D yrets Afsondringer med nogle nye koncentriske Lag. Kaptajnen var den Eneste, som kjendte G rotten, hvor denne Naturens beundringsværdige Frugt „modnedes"; han alene opfostrede den, om jeg tor bruge dette Udtryk, for engang at fore den ind i sit allerede isorvejen rige Museum. Maaske havde han selv, i Lighed med Kineserne og Hinduerne, lagt den forste Grund til denne Perle ved i et Hjorne af Dyrets Kappe at indfors en lille G la s - eller Metalstump, der saa senere efterhaanden var bleven beklcedt med Perlemorstoffet. Hvorledes det nu end forholdt sig, anslog jeg ved at sammenligne denne Perle med dem, jeg allerede kjendte fra Kaptajnens S a m lin g , dens Vcerd t il mindst halvfjerde M illio n Rigsdaler. Den kunde iovrig aldrig blive Andet end en pragtfuld naturhistorist Moerkvoerdighed og aldrig nogen Luxusgjenstand, thi det kvindelige SUe, som kunde vcere i Stand t il at boere den, episterer ganske vist ikke. Besoget hos den rige Tridacne var endt. Kaptajn Nemo forlod G rotten, og v i begave os atter ud t i l Banken, ud t il det klare Vand, der endnu ikke var bleven uklart ved Dykkernes Arbejde. V i gik hver for sig som virkelige Flanorer, og 41 Enhver standsede eller fjernede sig fra de Andre efter eget Behag. Hvad mig angaaer, ncerede jeg ikte lcenger nogen Bekymring for de Farer, fom min I n d bildningskraft i saa hoj en Grad havde overdrevet. Grunden hcevede sig kjendeligt op imod Havfladen, og det varede ikke lcenge, fo r m it Hoved, paa tre Fods Vand, ragede op over Oceanets Niveau. Jean kom hen til mig, og idet han trykkede sin store Kobberkapsel ind t il min, smilte han venligt t il mig. M en Hojdeplateauet varede kun nogle Favne, og snart vare v i atter nede i „v o rt Element". Jeg troer nu at have Ret t il at kalde det saaledes. T i M in u te r efter efter standsede Kaptajnen pludselig t. Jeg troede, at han gjorde H oldt for at vende om igjen. M ed en Gebcerde befalede han mig og mine Ledsagere at Leje os ned ved Siden af ham og krybe ind i en bred Klipperevne. Han pegede med Haanden mod et Punkt i den gjennemsigtige Masse, og jeg faae opmcerkfomt i den Retning, han angav. I sytten Fods Afstand fra mig opdagede jeg en Skygge, der scenkede sig ned mod Bunden. En urolig Tanke om Hajer gjennemfoer atter min S jce l; men jeg tog fe jl, endnu havde v i ikke at gjore med disse Oceanets Udyr. D et var et Menneske, et levende Vcesen, en Hindu og ganske sikkert en fattig Stakkel, der var kommen for at Plukke et og andet Ax fo r den egenlige Host. Jeg saae Bunden af Baaden, der laae fortojet nogle Fod over hans Hoved. S n a rt dukkede han, og snart steg han atter op igjen. En Steen, som han holdt mellem Fodderne, og som med et Toug var gjort fast t il 42 Baaden, lettede hans Nedstigen t il Havbunden. M en dette var ogsaa hans eneste Voerktsj. Naar han var kommen ned t il Bunden paa omtrent sytten Fods Dybde, kastede han sig paa Knoe og fyldte sin Pose med de paa M a a og Faa samlede Perlemuslinger. Derefter steg han atter op, tomle Posen, greb igjen sin Steen og begyndte saa Operationen forfra. Han saae os ikke, idet Klippen skjulte os for ham. O g fo rs v rig , hvorledes skulde vel den stakkels Hindu kunne ane, at Mennesker, Vcesner af samme A rt som han selv, opholdt sig her under Vandet, beskæftigede med at udspejde hans Bevoegelser og med nojagtigt at loegge Mcerke t i l hver Enkelthed af hans Fiskeri. Saaledes steg han flere Gange op for paany at dykke ned. F ra hver Dykning forte han ikke mere end en halv Snes M u slin g er med tilbage, thi han maatte forsi rykke dem los fra Banken, t il hvilken de vare knyttede fast med deres stoerke Byssus. O g hvor mange af disse M u slin g er manglede ikke de Perler, fo r hvilke han vovede sit Liv. Jeg fulgte ham med den hsjeste Grad af O p mærksomhed. Hans Bevoegelser skete med Regelmoessighed, og i en halv Times T id syntes ingen Fare at true ham. Jeg var saaledes omtrent bleven fortrolig med dette interessante Fiskeri, da jeg pludselig i et S je b lik, medens Hinduen laae paa Knoe, saae ham rejse sig med en Bevoegelse, der tydede paa ligefrem F o rfærdelse, og soette sig i Bevoegelse for at komme op til Havfladen. Jeg forstod denne Skroek. En joettestor Skygge viste sig over den ulykkelige Dykker. Det var en 43 kolossal H aj, der med glodende B jn e og aabnet Gab ilede frem i diagonal Retning. Jeg stod stum af Forskrækkelse, ude af Stand til at gjore en eneste Bevoegelse. M ed et kraftig Tag af sine Finner styrtede det glubske D y r henimod Hinduen, der kastede sig t il Siden og undveg Hajens B id , men ikke Slaget af dens Hale, der traf den Ulykkelige paa Brystet og strakte ham til Jorden. Denne Scene varede knap et P a r M in u te r. Hajen kom tilbage, vendte sig om paa Ryggen og beredte sig t il at bide Hinduen midt over, da Kaptajn Nemo, der laae toet ved Siden af mig, pludselig rejste sig. Med Dolken i Haanden gik han los paa det forfærdelige D y r. Netop i det B je b lik , da Hajen skulde fluge den ulykkelige Fister, moerkede den sin nye Modstander, og idet den atter vendte sig om , styrtede den hurtigt imod ham. Jeg seer endnu Kaptajn Nemos S tillin g . Med tilbagebojet Krop afventede han den forfoerdelige H aj, og da denne styrtede sig over ham, undgik Kaptajnen Stodet ved med en forunderlig Behoendighed at kaste sig t i l Siden paa samme T id , som han stak sin D olk ind i D yrets Bug. Dermed var im idlertid ikke A lt afgjort; der opstod nu en rcedselindjagende Kamp. Blodet strommede ud af Hajens S a a r; Havet farvedes ro d t, og jeg kunde ikke loenger see Noget gjennem denne uklare Vcedste. Jeg kunde ikke see Noget, ligetil jeg pludselig gjennem en Lysning i dette Blodhav opdagede den tappre Kaptajn krampagtigt 41 holdende sig fast ved D yrets Finner, medens han koempede Bryst mod Bryst med Bidunderet og gjennemplsjede dets B ug med Dolkestik uden dog at kunne komme t il at gjsre det afgjsrende S tod, det v il sige troeffe det midt i Hjertet. Hajen, der vred sig Ynkeligt, pidskede Vandmassen med et saadant Raseri, at de opstaaende H virvle r vare nwrved at kaste mig omkuld. Jeg vilde have ilet Kaptajnen til Hjoelp, men jeg kunde ikke rore mig af Pletten; jeg stod lamslaaet af Skrcek fastnaglet t il Stedet. Med Forfærdelse fulgte m it B lik de Kcempende. Jeg saae Kampens Phaser efterhaanden vexle. Kaptajnen faldt t il Jorden, kastet omkuld af den Masse, der tyngede paa ham. Hajens Kjoeber aabnede sig, og det vilde have vceret ude med vor Forer, hvis ikke Ned Land havde, hurtig som Tanken, styrtet frem mod Hajen med sin Harpun i Haanden og truffet D yret med dens forfærdelige O d. Bolgerne blandedes med et uudtommeligt Vceld af B lo d . De hoevede sig under Hajens Bevcegelser, og den pidskede dem med ubeskrivelig Raseri. Ned Land havde ikke forfejlet sit M a a l. D et var Udyrets Dodskamp. Truffet i Hjertet vred det sig i vilde Krampetrækninger. Im id le rtid havde Ned Land befriet Kaptajnen. Denne, der var kommen ud af Kampen uden nogetsomhelst S aar, begav sig lige t i l Hinduen, siar hurtig t Touget, der bandt ham t il hans Steen, over, tog ham i ffne Arme og svang sig med et P a r kraftige Tag op mod Havfladen. V i fulgte ham alle Tre, og reddede som ved et Undervoerk naaede v i Fisterens Baad. Kaptajn Nemo sogte nu allerførst at kalde den ulykkelige H indu tilbage t il Livet. Jeg indsaae ikke, hvorledes det kunde lykkes ham , men jeg haabede det dog, da den stakkels F y r ikke havde vceret lcenge under Vandet. S la ge t, han havde faaet af Hajens Hale, havde vceret det farligste, og det kunde let have bragt ham Doden. Heldigvis gjenvandt han under Jeans og Kaptajnens kraftige Gnidninger snart sin Besindelse. Han slog Ojnene op. M en hvor forundret, ja hvor forfcerdet maa han ikke vcere bleven, da han saae de fire store Kobberhoveder, som bojede sig ned over ham. O g hvad maatte han ikke toenke, da Kaptajn Nemo tog en lille Pose Perler op af Lommen og stak ham den i Haanden. Hans forscerdede B lik antydede io vrig tilstrækkeligt, at han aldeles ikke anede, hvilke overnaturlige Vcesner han paa samme T id havde at takke for Lykken og for Livet. Paa et Tegn af Kaptajnen vendte v i atter tilbage t il Muslingbanken, og idet v i fulgte den samme Vej, som v i allerede havde tilbagelagt, stedte v i efter en halv Times Vandring paa Ankeret, der bandt N au tilens Baad t il Havbunden. D a v i lykkelige og vel vare komne ombord, aftog v i med Matrosernes Hjcelp vore tunge Kobberkloedninger. Kaptajn Nemos forste O rd var henvendt til Kanadieren. „T a k, Master Land, sagde han. 46 — Det var kun Gjengjceld, Kaptajn, svarede Ned. Jeg skyldte Dem det." E t svagt S m il gled hen over Kaptajnens Lceber, og dermed var Sagen afgjort. „ T i l N autilen," sagde han. Baaden flo j hen ad Bolgerne. Nogle M in u le r efter traf v i paa den dode H aj, der drev omkring paa Vandet. Paa de sorte Finnespidser gjenkjendte jeg det indiske Oceans frygtelige IVIolanoMra, en af de egenlige Hajers Slcegt. Dens Lcengde oversteg fem og tyve Fod, dens umaadelige Gab optog Trediedelen af dens Krop. D et Par imidlertid et ungt D y r , hvad man kunde see paa de sex Tandrcekker, der fade fordelte i ligebenede Triangler paa den store Kjcebe. Jean betragtede det med stor videnstabelig In te resse, og jeg er sikker paa, at han, ikke uden Grund, indregistrerede det i Bruskfiskenes O rden, Tvermundenes Underorden og Hajfistenes Slcegt. Medens jeg betragtede denne livlose Masse, viste sig pludselig et Dusin glubske Hajer af samme A rt omkring Baaden. M en uden at bekymre sig om os, kastede de sig over Kadaveret og sloges om det. Klokken halv ni vare vi atter ombord paa Nautilen. D er begyndte jeg ncermere at overtcenke de B egivenheder, som havde tildraget sig paa vor Udflugt til Manaarbanken. To Betragtninger fremstode as sig selv; den ene gjaldt Kaptajn Nemos magelvse Tapperhed , den anden hans Opoffrelse for et menneskeligt Vcesen, en af Repræsentanterne for den Race, som han undflyede i sit vaade Element. Hvad han end paastod, 47 det havde dog ikke fuldstoendig lykkedes ham at dove sit Hjertes Stemme. D a jeg meddelte ham denne min Iagttagelse, svarede han med let bevceget Stemme. „Denne H in d u , H r. Professor, er Jndvaaner i et undertrykket Land, og jeg er og v il lige t il m it sidste Aandedrag vcere en Ven af saadanne ulykkelige Lande." 48 Fjerde Kapitel. Det rede Hav. ^ Lobet af Dagen den 29de Januar forsvandt S e n Ceylon i Horisonten, og med en Hurtighed af fem M i l i Timen gled Nautilen frem i den Labyrinth af trange Kanaler, som stiller Malediverne fra Lakediverne. Den sejlede langs S e n K itta r, en koralist Landdannelse, der blev opdaget A ar 1499 af Vasco di Gama, og som er en af Hovedverne i Lakedivernes Arkipelag. V i havde nu tilbagelagt en anselig Stroekning fra vort Udgangspunkt i det japanesiste Hav. Den folgende D ag — den 30te Januar — kunde v i, da Nautilen steg op t il Oceanets Overflade, ikke loenger sjne noget Land. Den styrede i nord-nordvestlig Retning mod Mastatbugten, der stiller Arabien fra den ostindiste H alvs samt tjener t il M unding for den persiste Havbugt. Denne B u g t havde ingen Udgang. H vor fvrte Kaptajn Nemo os da hen? Jeg kunde ikke sige det og kunde saaledes ikke tilfredsstille Kanadieren, der i Lvbet af Dagen gjentagne Gange spurgte m ig, hvor v i gik hen. „ V i gaae, Master Land, hvorhen Kaptajnen finder for godt at fvre os. 49 — M en den persiske Havbugt har ikke meer end een Udgang, og hvis v i komme ind i den, maa v i altsaa snart vende om igjen. — N u vel, saa vende v i tilbage, Master Land, og hvis Nautilen senere v il besoge det rede H av, saa staaer B a b -el-M andel aaben fo r den. — Jeg behover ikke, H r. Professor, at oplyse Dem om, at det rode Hav ligesaalidt har noget dobbelt Udlob som den persiske H avbugt, eftersom Suezkanalen endnu ikke er bleven gjennemgravet, og selv om dette var Tilfoeldet, vilde ikke en hemmelighedsfuld Baad som vor vove sig ind i de med Slusevcerk a fspærrede Kanaler. D et rode Hav er altsaa ikke den Vej, der kan fere os tilbage t il Europa. — Jeg har heller ikke sagt, at v i skulle vende tilbage t il Europa. — Hvad troer De da? — Jeg troer, at naar Nautilen har besogt de mcerkelige Farvande omkring Europa og Arabien, v il den atter begive sig t il det indiske Ocean, maaske gjennem Mosambikkanalen, m uligvis ogsaa udefter mod Mazarenerne, saa at v i komme t i l det gode Haabs Forbjerg. — O g naar v i lykkeligt- og vel ere komne dert il? spurgte Kanadieren videre. — N u vel, saa ville v i begive os ind i det A tlantiske Ocean. M en er De da, kjcere Ned, allerede troet af denne undersoiske Rejse. Seer De da ligegyldigt paa disse stadig stiftende Vidundere her nede under Havet? Jeg for min P a rt vilde fole den storste S o rg ved at see denne Rejse blive afbrudt, denne II. 4 50 Rejse, som det er falden i saa faa Menneskers Lod at foretage. — M en husker De da ikke, H r. Professor, at v i nu i tre Maaneder have vceret Fanger her ombord paa Nautilen? — Nej, Ned, jeg veed det ikke, jeg v il ikke vide det, jeg tceller hverken Dage eller Timer. — M e n Enden paa det? — Enden paa det v il t il sin T id nok komme. J o v rig formaae v i slet In g e n tin g , og vore Raadslagninger ere til ingen Nytte. H vis De, gode Ned, kom og sagde t il m ig: „D e r staaer os en Udvej aaben til F lu g t", saa vilde jeg indlade mig i Diskussion med Dem. M en saaledes stiller Forholdet sig ikke nu, og, oprigtig ta lt, jeg troer ikke, Kaptajn Nemo nogensinde v il vove sig ind i de europceifke Have." A f denne korte D ia lo g v il man see, at jeg var fanatisk betagen af vor Fcerd med Nautilen. Hvad Ned Land angaaer, sluttede han Samtalen med folgeude O rd : „ A lt det er nu meget godt, men efter m it Skjon har man ingen Fornojelse, naar man foler Tvang." I fire Dage eller in d til den 3die Februar gjennemsejlede Nautilen Maskatbugten paa ulige Dybder. Den syntes at fare omkring paa M a a og Faa, som om den var uvis med sig selv om, hvilken Vej den skulde folge. Dog overskred den aldrig Krebsens Vendekreds. D a v i forlod denne B u g t, saae v i et O jeblik M afkat, den betydeligste Stad i Omanlandet. Jeg beundrede dens selsomme Beliggenhed midt imellem 51 en Mcengde sorte K lipper, mod hvilke de hvide Huse og Forterne skarpt aftegnede sig. Jeg saae Moskeernes hvcelvede Kupler, Minareternes elegante Spidser og dens friste, gronnende Terrasser. M en A lt dette varede ikke lcenge, og Nam ilen scenkede sig atter ned i disse Farvandes D yb. Derpaa fulgte den i en Afstand af halvanden M i l de arabiske Provindser M ahrahs og Hadramants bjergfulde Kyster. Den 5te Februar ankom v i t il Aden- B ugten, en virkelig T ra g t i Bab - el - Mandelstrcedets H a ls , en T ra g t, gjennem hvilken det indiske Oceans Vand fores ind i det rode Hav. Den 6te Februar fik Nautilen Aden i Sigte. Denne B y ligger paa en fremskudt Klippeodde, der ved et smalt Nces staaer i Forbindelse med Fastlandet, og den er paa denne Maade et S la g s utilgængeligt G ib ra lta r, hvis Fcestningsvcerker Englcenderne have ombygget, efterat de i 1839 havde sat sig i Besiddelse as dem. Jeg stimlede de ottekantede M inareter i Byen, der fordum var den rigeste Stabelplads paa Kysten, i det Mindste efter Historieskriveren Edrisis Fortcelling. Jeg antog bestemt, at Kaptajn Nemo, naar han var naaet hertil, vilde vende om og gaae tilbage; men t i l min store Forundring var der aldeles ikke Tale derom. Den fslgende D a g , den syvende Februar, sejlede v i ind i B ab-el-M andelstrcedet, hvis arabiske Navn betyder „Tsarernes T ro st". Det var fem M i l bredt, dets Lcengde Lelob sig tilhenimodsex; Nautilen, der gik med fuld Fart, passerede igjennem det i mindre end en Time. 4 * 52 M en jeg saae In te t, ikke engang B e n Perim , hvis britiske Regering har ladet Positionen Aden befoeste. A ltfo r mange Dampskibe af Linierne S uez, Bom bay, K alkutta, M elbourne, Bourbon og M a u ritiu s gjennem« plejede denne snevre Passage, t il at Nautilen skulde vove at vise sig der. Den holdt sig derfor ogsaa fo rsigtigt et temmelig langt Stykke under Vandfladen. Henimod M iddagstid plejede v i endelig det rede Havs B slger. D et rede H a v , denne de bibelske Traditioners beremte S e , som aldrig opfriskes af nogen Regn, som ikke vandes af nogen mere betydelig F lo d , som stadig er underkastet en umaadelig Bortdunstning, og som for hvert A ar taber et Vandlag af fem Fods Hejde, denne forunderlige Havbugt, der er afspoerret, indtager samme S tillin g som en Indso og maaske engang v il blive helt og holdent udtorret, dette rode Hav har en Lcengde af over halvtrediehundrede M i l og en M id delbrede af henved tredive M il. Paa Ptolomceernes og de romerske Kejseres T id var dette Hav Verdenshandelens store Pulsaare, og Gjennemgravningen af Landtangen ved Suez v il snart gjengive det denne dets gamle Betydning. Jeg v il ikke undersoge, hvad det var for en Kaprice hos Kaptajn Nemo, der havde fo rt os herind, men jeg var for m it Vedkommende ubetinget glad over, at Nautilen havde valgt denne Vej. V i heevede os nu snart t il Overfladen, og snart dukkede v i atter ned fo r at undgaae et eller andet F a rto j, og jeg havde saaledes Lejlighed t il at iagttage dette forunderlige Hav saavel foroven som forneden. Den ottende Februar tid lig t om Morgenen fik v i Mokka i S ig te , nu kun en tilin te tgjo rt S ta d , hvis M u re vilde falde for den blotte Kanontorden, og som hist og her beskyttes af nogle grsnnende Daddelpalmer. I fordums T id var Mokka derimod en vigtig S ta d ; den havde sex offenlige T o rve , talte sex og tyve M o steer , og dens af stoerke Foestningsvoerker forsvarede M u re havde en Omkreds af ni tusind Fod. Nautilen noermede sig nu den afrikanske Kyst, hvor Havet er betydeligt dybere. Vandet havde her en krystalklar Renhed, og gjennem de aabnede Luger kunde v i see herlige Smaastove af straalende Koraller og voeldige Klippestykker, beklcedte med et rig t gront P elsvoerk af Alger og Tangarter. Hvilket forunderligt Skuespil og hvilken Rigdom af vexlende Landstabsbilleder paa Overfladen af disse Klipper og vulkanste O e r, der strakte sig udefter mod den libyste Kyst! M en disse Stenstove viste sig dog soerlig i deres fulde Skjonhed ved de ostlige Bredder, som Nautilen ikke lovede loenge med at besoge. Her blomstrede disse Plantedyrsvidundere ikke blot under Havfladen, men dannede endogsaa ma-leriste Snoninger, der ragede in d til ti Favne op over Vandet; disse sidste havde mere fantastiske Former, men vare mindre smukt farvede end Dannelserne under Vandet, hvis Fristhed tillige vedligeholdtes af Havvandets livsstyrkende Fugtighed. H vor mange herlige Tim er tilbragte feg ikke paa denne Maade ved Salonens Vinduer. H vor mange ubekjendte A rter af denne underssiste F lora beundrede jeg ikke i Lyset af vort elektriske A pparat! S va m p lig nende Stjernekoraller og stifergraa Soanemoner, blandt 54 andre ItmIasiarUlmw aster, Tubiporer, der vare dannede som F lo jte re r og kun syntes at vente paa Guden Pans Aandepust, forskjellige M u s lin g e r, der ere ejendommelige fo r dette H av, samt endelig Exemplarer i tusindv iis af en P olyp, som jeg h id til ikke havde iagttaget, nemlig den almindelige Vadskesvamp. Svampenes eller Spongiernes Klasse, den ferste i Polypernes G ruppe, er netop bleven stabt ved denne ejendommelige Frembringelse, hvis Nytte er ubestridelig. Svampen er ikke en Plante, men et D y r af laveste Rang, en P olyp, der er Koraldyret underlegent. Dens Dyrenatur er ikke nogensomhelst T v iv l underkastet, og man kan paa ingen Maade godkjende de Gamles Anskuelse, der ansaae den for en Mellemting mellem D y r og Plante. Jeg bvr im idlertid gjvre opmoerksom paa, at Naturforsterne ikke ere enige om Svampens Organisation. Jfvlge N egles Opfattelse er den en Dyrekoloni, ifvlge Andre, som s. Ex. M iln e Edw ards, en den et isoleret og enestaaende In d iv id . Spongiernes Klasse indeholder omtrent tre hundrede Arter, der kunne trceffes i en stor Moengde Have, ja endogsaa i visse Vandlsb. De Have, hvor de im idlertid helst opholde sig, ere M iddelhavet, fornemmelig omkring det grceste Arkipelag og ved Syriens Kyster, samt det rode H av. D e r udvikle sig disse fine, blvde Svampe, hvis Vcerdi undertiden kan belsbe sig t il Mere end et halvthundrede D a le r, som s. Ex. den lyse syriste Svam p, den haarde berberiste Svamp o. s. v. M en da jeg ikke kunde have Haab om at komme t il at studere disse Plantedyr paa Levantens Stapelpladser, nojedes jeg med at iagttage dem her i det rode Havs Vande. Jeg kaldte derfor Jean hen t il mig, medens N autilen, paa sex og tyve t il tredive Fods D ybde, langsomt passerede fremad teet ved alle de smukke Klipper paa den ostlige Bred. Her voxede der Svampe af alleslags Former, fodlignende, Lladlignende, kuglerunde og fingrede. Det var ikke uden G ru n d , at man havde kaldt dem K urv, Blomsterkrone, Lovefod, Paafuglehale, Neptuns Handske, Benævnelser, der alle skyldes Fisterne, som havde seet paa dem med mere poetiske Lfiue end de Lcerde. Fra deres fibrose Vcev, der er overtrukket med et geloagtigt, halvflydende S to f. frempiblede der uafladeligt smaa Vandstraaler; disse fore den livsvcekkende K raft t il enhver Celle og uddrives saa igjen fra disse ved en sammentrcekkende Bevcegelse. Dette geleagtige S to f forsvinder efter Polypens D od og gaaer i Forraadnelse under Udviklingen af Ammoniak. D e refter blive kun de hornagtige Fibrer tilbage, der udgjsre vor sædvanlige Svam p. Den antager en gul eller rodagtig Farve og anvendes efter sin forstjellige Elastisitet og Evne t il at beholde den indsugede Vcedste i forstjellige Sjemed. Disse Polyper sidde fast paa Klipperne, paa Bloddyrenes Skaller og paa forstjellige Vandplanters Stcengler. De opfylde de mindste Revner og Fordybninger, idet nogle brede sig ud, andre skyde op eller hcenge ned lig koralagtige Udvcexter. Jeg underrettede Jean om, at disse Svampe fistes paa to forstjellige M aader, enten med et S la g s Skovle ellec med Hcenderne. Den sidstncevnte M aade, som gjor det nodvendigt at anvende Dykkere, er dog at foretrække, da Svampen bliver mere vcerdifuld, naar dens Voev lades ubeskadigede. De andre Plantedyr, som vrimlede i ta lrig t A ntal omkring Spongierne, bestode hovedsagelig as meget smukke Meduser. Bloddyrene reprcesenteredes af nogle sorsksellige Kalmarer, der ifolge d^Orbignys Paastand ere ejendommelige fo r det rode Hav, og Reptilerne as Skildpadden Lbolonia virAgta, der forsyner adskillige sydlige Lande med et sundt og lcekkert Fodemiddel. Hvad Fiffene angaaer, vare de talrige og ofte mcerkvoerdige. Jeg ncevner nogle, som Nautilens Net oftest bragte ombord: sorffjellige Rokarter, Dromedar- Kufsertfiffe, hvis Pukkel ender med et kroget Spyd af en og en halv Hods Loengde; O fidier, virkelige H avaal, med blaaspillende Ryg og brune, af en graa Kant omgivne Finner; en Stromateeart med smalle G u ld striber og prydet med det franske Flags tre Farver; tretten Tommer lange G aram iter; proegtige Karanxer, der vare prydede med sorte Tverbaand, havde blaagule Finner samt guld- og solvglindsende Skoel; Centropoder; Pappegojefiffe; Lcebefiffe; Balister; Gobier og mangfoldige andre F iffe , der ere svelles for de Have, v i allerede havde gjennemsaret. Den 9de Februar sejlede Nautilen paa den bredeste D e l af det rode H a v , der stroekker sig mellem Souakin paa den vestlige Kyst og Qnonfodah paa den Sstlige samt har en Diameter af halvtredsinstyve M il. Samme Dag kom Kaptajn Nemo, efterat vi havde taget Hojden, op paa Platform en, hvor jeg befandt mig. Jeg svoer ved mig selv, at jeg ikke vilde lade ham komme ned igjen, fs r jeg i det Mindste havde faaet en Anelse om hans fremtidige Planer. S a a snart han blev mig vaer, kom han hen t il mig og bsd mig paa den hsfligste Maade en Cigar, idet han sagde: „N u vel, H r. Professor, hvad synes De saa om det rsde H av? H a r De tilstrækkelig studeret de V id undere, det bedeekker, dets Fiste og Plantedyr, dets Svampparterrer og dets Koralstove? H ar De opfanget et G lim t af de Stceder, som ligge ved dets Kyster? — J a , Kaptajn Nemo, svarede jeg, og Nautilen lcemper sig paa en meget behagelig Maade efter alle disse S tudier. D et er et hvisk intelligent S kib . — Ganske vist, H r. Professor, intelligent, tappert og usaarligt. D et frygter hverken det rsde Havs Storm e eller dets S trsm ninger og Skjcer. — J a , sagde jeg, dette Hav ansees jo virkelig for et af de farligste, og hvis jeg ikke tager fejl, havde det i Fortiden et meget daarligt Rygte. — M e rst daarligt, H r. Aronnax. De grceste og romerste Historieskrivere yttre sig altid ufordelagtigt om det, og S trabo bemcerker, at det iscer er fa rlig t, naar de etesiste V in d e * ) blcese og under Regnperioden. Araberen Edrisi, der beskriver dette Hav under Navn af Kolzumbugten, beretter, at en stor Mcengde Fartojer omkomme paa dets Sandbanker, og at Ingen vover at sejle der ved Nattetid. D et er, paastaaer han, et H a v, som er udsat for forfærdelige Storm e * ) E t S la g s Passatvinde, som i Hundedagene blase i M iddelhavet og de tilgrandsende Have. 58 og oversaaet med ugjcestevenlige S e r. Samme A n skuelse om det finder man hos A rria n , Agartharcides og Artedimorus. — M a n seer strax, svarede jeg, at disse Historieskrivere ikke have sejlet ombord paa Nautilen. — Ganske vist, sagde Kaptajnen smilende, men i denne Henseende har Samtiden ikke meget forud for de Gamle. D er har udkrcevedes mange Aarhundreder for at sinde Dampens mekaniske K ra ft! Hvem veed, om man, naar atter hundrede A ar ere gaaede, v il faae en ny N a u til at see. Fremskridtet skeer kun langsomt, H r. Aronnap. — Uncegteligt, svarede jeg, er Deres Fartoj et Aarhundrede, om ikke mere, forud for sin T id . H v ilken Ulykke, at en saadan Hemmelighed skal do med dens O p fin d e r!" Kaptajn Nemo svarede mig ikke. Efter nogle M inu tte rs Taushed sagde han: „ V i talte jo om de gamle Historieskriveres M e ning med Hensyn t il de Farer, som Sejladsen paa det rode Hav medforer. — J a , svarede jeg, men var ikke deres Frygt overdreven ? — J a og nej, sagde Kaptajnen, der syntes at kjende sit rode Hav tilbunds. Hvad der ikke er fa rlig t for et Nutidsskib med dets gode T akling, dets solide Bygning, og dets, takket voere den lydige Damp, fuldstændige Herredomme over sin Kours, det forvoldte de Gamles Fartojer alleslags Farer. M a n maa forestille sig, hvorledes de forste Somcend vovede sig ud paa Baade, der vare forfærdigede af Planker, syede sammen med Palmebast, toettede med Harpix og overstrogne med Scelhundetran. De havde ikke engang Instrumenter t il at bestemme deres Kours, og de lode sig paa M a a og Faa fore omkring af Stromningerne, som de kun kjendte meget lid t til. Under saadanne Forhold maatte Skibbruddene nodvendigvis blive ta lrig e ; men i vore Dage have Dampskibene, der vedligeholde Trafiken mellem Suez og de sydlige Have, In te t at frygte af Passatvindene. Deres Kaptajner og Bescetninger belave sig ikke fo r Afrejsen paa F o rsoningsofsere, og ved Tilbagekomsten begive de sig heller ikke, pyntede med Blomsterkrandse og gyldne Baand, t il det noermeste Tempel fo r at takke Guderne. — Jndrommet, svarede jeg, dog forekommer det mig, at Dampen har drcebt Taknemligheden hos S o manden. M e n , H r. K aptajn, da De synes soerlig at have studeret dette H a v , saa kunde De maaske sige mig Aarsagen t il dets Navn. — D er gives forskjellige Forklaringer, H r. A ronnax. H ar De Lyst t il at hore, hvilken Anskuelse en af Kronikeskriverne i det fjortende Aarhundrede noerede med Hensyn t il dette Emne? — Gjerne. — Denne Svcermer paastaaer, at det fik sit N avn efter Jsraeliternes Vandring over det, da Farao med hele sin Hoer omkom i dets B o lg e r, som paa Moses B ud lukkede sig over dem. — En poetisk Forklaring, Kaptajn Nemo, som jeg im idlertid ikke kan slaae mig t il Ro ved. Jeg vilde derfor vcere glad ved at hore Deres personlige M ening. 60 — N uve l; efter min Mening bor man i Navnet „det rode H a v" see en Oversættelse af det hebraiske O rd „edrom ". De Vamle gave det ganske simpelt dette Navn paa Grund af Vandets ejendommelige Farve. H id til har jeg dog kun seet klare Bolger uden nogen soerlig Farveskiftning. Ganske vist, men naar vi komme lcengere ind i Bugten, v il De blive Vidne til dette ejendommelige Foenomen. Jeg mindes at have seet Torbugten aldeles rodfarvet fom et Blodhav. — O g denne Farve tilskriver De Tilstedeværelsen as en mikroskopisk A lg e ? — J a , den skriver sig fra et purpurfarvet, slimet S to s, der assoudres as de sine Smaaplanter, som ere kjendte under Navnet Trikodesmier, og af hvilke der behoves fyrretyve Tusind for at bedcekke en Overflade af en Kvadratmillimeters Storrelse. V i troeffe rim eligvis nogle saadanne, naar v i komme t il Tor. — D et er paa denne Maade ikke forste Gang, De besejler det rode Hav med Nautilen. — Nej, det er det unoegteligt ikke, H r. Professor. — De talte for nylig om Jsraeliternes Vandring over dette Hav og om LEgypternes Undergang. H ar De under Vandet opdaget S p o r af denne store historiske Begivenhed? — Nej, H r. Professor, men det er af en meget gyldig G rund. — O g hvilken d a ? — D et kommer a f, at Stedet, hvor Moses vandrede over med hele sit Folk, nu er saa grundet, 61 at Kamelerne knap kunne blive vaade om Fodderne ved at spadsere over der. De indseer, at jeg d e r ikke godt vilde kunne komme frem med Nautilen. — O g dette S ted? spurgte jeg. — Dette Sted er beliggende noget ovenfor Suez i den A rm , som dannede en bred M unding fordum, da det rode Hav strakte sig lige til Saltvandssoerne. Herover maa Jsraeliterne have vandret for at komme t il det forjcettede Land, hvad enten nu denne O verfart er bleven ivcerksat ved et M irakel eller ej, og netop paa samme Sted maa ogsaa Faraos Hoer voere omkommen. Jeg staaer derfor ogsaa i den Formening, at man, hvis man foranstaltede Gravninger i Sandbunden paa dette S te d , vilde finde en Mcengde Vaaben og andre Redskaber af Egyptisk Oprindelse. — D e t. er rim eligt, svarede jeg, og man maa fo r Arkæologiens Skyld haabe, at disse Udgravninger fo r eller senere ville komme i S ta n d , naar man efter Suezkanalens Tilendebringelse strider t il Opforelsen af nye Stceder paa Landtangen, en Kanal, der forresten, i Forbigaaende sagt, ikke v il blive t il noget G avn fo r et F a rto j som Nautilen. — Nej, det er ganske vist, men til G avn for hele Verden v il den blive. De Gamle indsaae meget godt, hvor nyttig en Forbindelse mellem det rode Hav og M iddelhavet maatte voere fo r deres Handelsforretninger; de faldt im idlertid ikke paa at grave en direkte Kanal, men satte den i Forbindelse med N ilen. S a n d synligvis paabegyndtes den K a n al, som sammenbandt N ilen med det rode H av, paa Sesostris T id , i ethvert Tilfcelde forsaavidt man kan troe Traditionen. Vist er 62 (li Nekao A ar 615 sor Kristi Fodfel begyndte fra N ilen al bygge en Kanal gjennem den D e l af den Egyptiske S le tte , der grcendser t il Arabien. Denne Kanal kunde man mod Strommen gjennemsejle i fire D age, og den var saa bred, at fire T rirem er* *) kunde gaae igjennem den ved Siden af hinanden. Den fo rtsattes af D a ris Hystaspis S o n og fuldendtes sandsynligvis af Ptolemceus den Anden. S trabo saae den benyttet, men dens ringe Skraaning mellem Udgangspunktet, i Noerheden as B u b a fta , og det rode Hav gjorde den kun sejlbar i nogle Maaneder af Aaret. Denne Kanal benyttedes for Handelen lige t il Antoniernes T id ; da den senere ikke befaredes, sandede den til, men blev paany gjort sejlbar as Kalifen O m ar, in d til den endelig A ar 761 og 762 fyldtes igjen for bestandig af Kalifen A l-M a n fu r, der vilde hindre al T ilfo rsel af Levnetsmidler t il den mod ham oprorske Muhamed-ben-Allah. Paa sin oegyptiske Eppedition gjenfandt Bonaparte i Suezorkenen S p o r af disse Arbejder, og da han ikke beregnede Forskjellen mellem Ebbe og Flod, var han noerved at omkomme der nogle Tim er for han naaede Hadjceroth, det samme Sted, hvor Moses havde slaaet Lejr tre tusind A ar tidligere. — N u ve l, H r. Kaptajn, hvad de Gamle ikke vovede at ivoerkscette, denne Forbindelse mellem de to Have, det har H r. de Lesseps nu g jo rt, og om kort T id v il han have forvandlet Afrika t il en umaadelig O .* ) — O g De har N et, H r. Aronnax, t il at voere * ) E t S la g s antike R oerfartojer med tre T ofter. * * ) S o m bekjendt er det store B a rk nu fuldendt. 63 stolt over Deres Landsmand. D et er en M and, der spreder mere Hceder over sin N ation end dens storste Feltherrer. Han har, som saamange Andre, begyndt med Bekymringer og M odgang, men han har sejret; thi han er i Besiddelse baade af V illje og af Geni. Im id le rtid er det sorgeligt, at dette Vcerk, som burde have vceret et internationalt Anliggende, udelukkende er lykkedes ved en enkelt M ands V illiekraft. M en 2Ere vcere Ferdinand Lesseps! — Ja , 8Ere vcere denne store Medborger, svarede jeg forundret over den Betoning, Kaptajnen havde givet sine O rd . — Uheldigvis, vedblev han, kan jeg ikke fore Dem gjennem Suezkanalen. M en De stal iovermorgen, naar v i komme ind i Middelhavet, faae de lange Stendcemninger ved P o rt-S a ld at see. — I M iddelhavet! udbrod jeg. — Ja , H r. Professor, foruudrer det Dem? — Hvad der forundrer mig er Tanken om, at v i kunne vcere der iovermorgen. — V irkelig? — Ja , det undrer mig uncegtelig, H r. Kaptajn, uagtet jeg burde have vcennet mig t il ikke at blive fo rundret over Noget, efterat jeg er kommen ombord t il Dem. — M en hvorfra skriver Deres Forundring sig? — Jeg undrer mig ganske simpelt over den fo rfærdelige Hastighed, hvormed Nautilen maa fare assted, naar den iovermorgen stal kunne befinde sig i M id d e lhavet efterat have sejlet omkring Afrika. 64 — M en hvem siger da, at den skal sejle omkring A frika? — Det maa den vel, forsaavidt den ikke v il sejle paa det faste Land og passere over Landtangen. — Eller under den, H r. Aronnax. — Under den? — J a ganske vist, svarede Kaptajnen roligt. N a turen har fo r lang T id siden under denne Landtange gjort det Samme, som Menneskene nu gjsre ovenover. — H vad? skulde der virkelig existere en Gjennemsart? — J a , en underssisk Gjennemfart, som jeg har dobt A rabian-T unnel, som begynder under Suez og udmunder i Pelusia-Bugten. — M en bestaaer ikke Landtangen ved Suez af Flyvesand? — J o t il en vis Dybde. M en allerede hundrede og halvfjersindstyve Fod nede treefser man Klippegrund. — O g det er tilfoeldigt, at De er kommen til at opdage denne Gjennemfart? spurgte jeg bestandig mere forundret. — Ved Tilfældighed og ved Raisonnement, og maafke mere ved Raisonnement end ved et Tilfoelde. — Kaptajn, jeg hsrer, hvad De siger, men jeg kan neppe tro, hvad jeg hsrer. — Denne Gjennemfart existerer ikke b lo t; jeg har endogsaa flere Gange benyttet mig af den. Uden den vilde jeg ikke idag have vovet mig ind i denne Rottefcelde. — E r det ubeskedent at spsrge Dem, hvorledes De har opdaget denne Tunnel? — H vorfor skulde, H r. Professor, Folk, der 65 aldrig komme t il at M e s , have Hemmeligheder for hinanden." Jeg lod, som om jeg ikke lagde Mcerke t il disse O rd , og afventede Kaptajnens Beretning. „H r. Professor, sagde han, det er et simpelt naturhistorisk Raisonnement, der har ledet mig t il O p dagelsen af denne Gjennemfart, en Gjennem fart, som jeg alene kjender. Jeg havde iagttaget, at der i det rsde Hav og Middelhavet existerede en Mcengde fuldstændigt identiske Fiskearter, som O fidier, Fiatoler, G ire lle r, Aborrer og Flyvefiste. D a jeg var sikker herpaa, spurgte jeg mig selv, om der ikke fandtes noget S la g s Kommunikation mellem disse to Have. H vis en saadan episterede, maatte den underssiste S trs m nodvendigvis gaae fra det rode Hav t il M id delhavet, ganske simpelt paa Grund af Niveauforholdene mellem de to Have. Jeg fangede derfor en Mcengde Fist i Ncerheden af Suez. Jeg satte en Kobberring om Halen paa dem og kastede dem derefter atter ud i Havet. Nogle Maaneder senere fangede jeg atter paa den syriske Kyst nogle af mine ringprydede Fist. D er var altsaa upaatvivlelig Forbindelse mellem de to Have. Jeg ssgte med Nautilen den underssifle Passage, jeg opdagede den, og om kort T id v il ogsaa D e , H r. Professor, have gjennemfaret min arabiske Tunnel. II. 5 66 Femte Kapitel. Suez-Tunnelen. A llerede samme Dag meddelte jeg Jean og Ned Land den D el af Sam talen, som scerlig maatte interessere dem. D a jeg underrettede dem om, at v i om to Dage vilde Lefinde os i Middelhavet, klappede Jean i Hoenderne, hvorimod Kanadieren trak paa Skuldrene. „E n undersvisk Tunnel skulde voere Forbindelsesmiddel mellem to H ave! udbrod han. Hvem har nogensinde hort noget Lignende? — Ja , min Ven, sagde Jean, men havde v i da nogensinde hort Tale om Nantilen. O g ikke destomindre episterer den dog. D u behsver derfor siet ikke at troekke saa mistroisk paa Skuldrene. — N u, v i faae at see, svarede Ned. Forovrig onsker jeg In te t hellere end at kunne troe paa denne Tunnel, og Himlen give, at den virkelig forte os ind i M iddelhavet." Samme Asten noermede Nantilen sig paa 2 3 0 3(ll nordlig Brede t il den arabiske Kyst. Jeg saae D jeddah, en vigtig Stabelplads for LEgypten, Syrien, Tyrkiet og Ostindien. Jeg skjelnede aldeles tydeligt dens Bygninger, de langs Kajerne sortojede Fartojer 67 vg de sterre Skibe, som paa Grund af deres betydeligere Dybtgaaende vare nodsagede t il at ankre paa Rheden. Solen, der stod temmelig lavt over H o risonten, bredte et Llcendende Skjoer over Byen og forhvjede endnu mere dens skinnende Hvidhed. Udenfo r Staden antydede nogle Trce- eller Rorhytter Pet Territorium , som beboes af Beduinerne. S n a rt forsvandt Djeddah i Aftenens Skygge, og Nautilen scenkede sig ned i det svagt fosforfkinnende Vand. Den fslgende D ag, 10de Februar, saae v i flere Skibe, der sejlede forbi os mod S yd . Nautilen gik som Felge deraf atter ned under Overfladen, men da v i om Middagen toge Hejden, var Havet atter ede, og den steg derfor op igjen. F u lg t af Jean og Ned Land gik jeg op og satte mig paa Platformen. Den estlige Kyst viste sig i Tykningen som en sky fuld Masse. „S e e r De Noget der, H r. Professor? — Nej, Ned, jeg har, som De veed, ikke Deres skarpe O jne. — Se derhenne til S ty rb o rd , ncesten i Hejde med Lysapparatet, seer De ikke der en Masse, som synes at bevcege sig? — Jo virkelig, svarede jeg efter opmoerksomt at have iagttaget den. Jeg seer ligesom et lan g t, nwrkt Legeme paa Vandfladen. — En anden N a u til? spurgte Jean. — Nej, svarede Kanadieren, men jeg skulde tage meget fejl, hvis det ikke var et eller andet Havdyr. 5 * 68 — Findes der Hvalfiske i det stille H av? spurgte Jean. — J a , min Ven, man trcesfer dem undertiden ogsaa der. — D et er ikke nogen Hvalfisk, sagde Ned Land, der ikke noget Lfieblik tabte Gjenstanden as Sigte. Hvalfiskene og jeg ere gamle Bekjendte, og jeg har aldrig taget fejl af deres Bevoegelser. — Vent, svarede Jean, Nautilen styrer nu i den Retning, og om et Lfieblik ville v i faae at vide, hvad v i have at holde os t il. " Han havde R et; snart befandt den morke Gjenstand sig ikke mere end en lille Fjerdingvej fra os. Den lignede en stor Klippeblok, der var strandet midt ude i Havet. Hvad var det? Jeg kunde endnu ikke have nogen M ening derom. „D e n bevoeger sig, den svommer! udbrod Ned Land. For Pokker, hvad kan det vcere for et D y r? D et har ikke nogen klovet Hale som Hvalfiskene, og dets Finner ligne afstumpede Lemmer. — M en i saa Tilfcelde . . . sagde jeg. — Nej, see! udbrod Kanadieren, see, nu ligger den paa Ryggen og vender Brystet opad. — Det er en Sirene! forsikkrede Jean; med H r. Professorens Tilladelse en virkelig S irene." Navnet Sirene forte mig ind paa den rette Vej, og jeg indsaae, at dette Voesen hsrte til den Klasse af H avd yr, hvoraf de Gamle skabte deres Sirener, Vcesner, som halvt vare Kvinder og halvt Fiste. „N e j, sagde jeg t il Jean, det er ikke nogen S i69 rene, men et forunderligt Vcesen, hvoraf der endnu findes nogle i det rvde Hav. D et er en D ugong.*) Ned Land betragtede im idlertid vedblivende D yret. Hans O jne straalede af Begjoerlighed, hans Haand fyntes allerede i Fcerd med at harpunere det. M a n skulde troe, at han kun ventede paa det belejlige ø je blik for at styrte sig i Havet og angribe det i dets eget Element. „ H r. Professor, sagde han noesten med Skjcelven i Stemmen, jeg har aldrig droebt saadan E n ." H vor tydeligt afspejlede den gamle Harpuneer sig ikke i disse O rd . Kaptajn Nemo traadte i samme O jeblik op paa Platformen. Han blev Dugougen vaer, forstod strax Kanadierens S tillin g og henvendte sig direkte t il ham. „H v is De i dette O jeblik havde en Harpun, Master Land, sagde han, vilde den ikke blive liggende leenge i Haanden paa Dem. — Neppe, H r. Kaptajn. — O g De vilde altsaa synes godt om atter for en S tund at kunne vende tilbage t il Deres forrige S tillin g som Fister og med dette D y r forvge Listen paa de Hvaler, De allerede har drcebt? — D et vilde jeg ganske vist synes meget godt om. — N u vel, saa kan De gjvre et Forsvg. — T a k, H r. Kaptajn, svarede Ned Land med straalende O jne. — Jeg v il blot i Deres egen Interesse advare Dem mod at sigte fejl paa det D y r. * ) ttiN ieore eeMoea. 70 — E r Dugongen da fa rlig at angribe? spurgte jeg. — J a undertiden, svarede Kaptajnen. D yret gaaer lvs paa sin Angriber og vcelter hans Baad omkuld. M en for Master Land Lehvver man ikke at frygte denne Fare; han har et godt Lsie og en sikker Arm . H vorfo r jeg opfordrer ham til ikke at forfejle denne D ugong, er, fordi man betragter den som et meget fin t V ild t, og jeg veed, at Master Land forstaaer at scette P riis paa en lille Lcekkerbidffen. — N aa, saa den F yr der har faadanne gode Egenskaber, sagde Kanadieren. — Ja , Master Land. Dette D y rs Kjod scettes overordenlig hojt, og man gjvr derfor ogsaa en ncesten vanvittig Jagt paa det, faa at det bestandig bliver mere og mere fjeldent, ligesom den med det besloegtede Lamantin. — Burde man da ikke, sagde Jean alvorligt, siaane dette D y r? — Maaste, svarede Kanadieren, men i Kjvkkenets Interesse v il jeg ubetinget anbefale at gjvre Jagt paa det. — Naa, saa lad os da det," sagde Kaptajn Nemo. I dette Dsieblik stege syv M and as Besætningen op paa Platformen. En af dem bar en Harpun og et Toug af samme A rt, som Hvalfiskefangerne bruge det. Baaden blev sat ud i Havet; sex Roerkarle toge Plads paa dens Tofter, og Styrmanden satte sig ved Noret. Ned, Jean og jeg sloge os ned agter ude. „F vlg e r De ikke med, Kaptajn? spurgte jeg. — Nej, H r. Professor, men jeg vrister Dem god Lykke paa Jagten." Baaden lagdes ud, og dreven frem as sine sex 71 Aarer styrede den hurtigt henimod Dugongen, som nu laa og drev i omtrent en halv Fjerdingvejs Afstand fra Nautilen. D a v i vare komne den ncer i et P a r Kabellængders Afstand, sagtnede Baaden fin F a rt, og Aarerne fcenkede sig lydlost ned i det rolige Vand. Med sin Harpun i Haanden gik Ned Land hen og stillede sig foran i Baaden. Det S la g s Harpuner, fom benyttes t il H valfifle jag t, ere i Almindelighed fcestede t il et meget langt Stykke T o u g , der hurtigt vikles op, naar det faarede D y r drager det med sig. M en her maalte Touget ikke mere end omtrent ti Favne, og Enden af det var kun bunden om en lille Tonde, der flod paa Vandfladen og fkulde angive, hvilken Retning D yret tog under Vandet. Jeg havde rejst mig op og iagttog tydeligt Kanadierens Modstander. Dugongen ligner Lamantinen meget. Dens aflange Krop ender med en meget langstrakt Halefinne og dens Sidefinner med virkelige Tceer. Uligheden med Lamantinen bestaaer i , at dens ovre Kjcebe er forsynet med to lange, spidse Teender, der paa begge S ider af Munden danne divergerende H ug tander. Den Dugong, fom Ned Land nu beredte sig t il at angribe, havde kolossale Dimensioner, og dens Lcengde oversteg vistnok tre og tyve Fod. Den gjorde ikke en eneste Bevcegelse, men syntes at sove paa V andfladen, en Omstændighed, fom bevirkede, at den faameget lettere maatte kunne fanges. Baaden gled forsigtigt fremad, ind til den var kommen D yret ncer i tre Favnes Afstand. Ned Land, 72 som stod foroverbojet, rystede Harpunen i sin erfarne Haand. Pludselig lod en hvinende Lyd sig hore, og D u g ongen forsvandt. Den kraftigt udslyngede Harpun havde rnaaffe kun truffet Vandet. „ S a a , fo r en Ulykke! udbrod Kanadieren; jeg har kastet fejl. — Nej, sagde jeg, D yret er saaret. De kan der se dets B lo d . M en Deres Vaaben er^ ikke bleven i Kroppen paa det. — M in H arpun, min H a rp u n !" streg Ned Land. Matroserne begyndte at ro, og Baaden blev styret henimod den flydende Tonde. D a Harpunen var bleven fisket op, begyndte Baaden at forfslge Dyret. Dette kom fra T id t il anden op t il Havfladen for at drage Aande. Dets S a a r havde ikke udmattet det, thi det fljod afsted med en uhort Hurtighed. Den af kraftige Arme fremdrevne Baad vedblev imidlertid at vcere lige i Hcelene paa det. Flere Gange neermede den sig t il det i nogle Favnes Afstand. Kanadieren holdt sig beredt t il at kaste, men Dugongen stak med en hurtig Dykning under Vandet igjen. M a n tcenke sig den Vrede, som opfyldte den utaalmodige Ned Land. Han udslyngede mod det ulykkelige D y r alle det engelste Sprogs kraftigste Eder. I en Times T id forfulgte v i det uden A fb ry delse, og jeg begyndte at tro , at v i ikke vilde faae B u g t med det. M en da blev det pludselig greben as en ulykkelig Hcevnidee, som det snart fik Grund t il at angre. D et vendte sig om mod Baaden fo r nu selv at besvare dens Angreb. Denne M anovre undgik ikke Kanadieren. „ G iv A g t!" sagde han. Styrmanden yttrede nogle O rd paa sit besynderlige Sprog. Uden T v iv l gav han sin Bescetuing en Advarsel om at vcere paa deres Post. D a Dugongen var tyve Fod fra Baaden, standsede den og snoftede vceldigt med sine store Noeseboer, der ikke sidde for Enden as Ncesen, men ovenpaa den. Derefter tog den Fart og styrtede mod os. Baaden kunde ikke undgaae Stodet. Halvvess kcentret indtog den en eller et P a r Tommer Vand, som man maatte ose ud, men takket vcere Styrmandens Dygtighed koentrede den ikke helt. Han havde nemlig lagt sin Baad saaledes, at Stvdet kun traf i skraa Retning. Henne i Forstavnen bearbejdede Ned med stadige Harpunstod det forfærdelige D y r, der med Teenderne huggede ind i Rcelingen og loftede Baaden op af Vandet, omtrent som en Leve lester et Raadyr. V i vare faldne omkuld over hverandre, og jeg veed virkelig ikke, hvorledes vort Eventyr vilde have endt, hvis ikke Kanadieren t il S lu tn in g havde truffet Dugongen i Hjertet. Den forsvandt og tog Harpunen med sig. M en snart flod den lille Tonde igjen paa Havfladen, og nogle Ojeblikke efter saaes D yret ligeledes med Bugen i Vejret. Baaden roede hen til det, tog det paa Slceb og satte saa atter Koursen henimod Nautilen. M a n maatte anvende stoerke T a lje r fo r at hejse Dugongen op paa Platformen. Den vejede hundrede og tyve Centner. M a n star den i Stykker, mens Kanadieren saae paa det; han vilde paa ingen Maade 74 gaae G lip af en eneste af Operationens Detailler. Samme D ag serverede Stewarden mig t il M iddag nogle Skiver af Kjodet, der var bleven godt tillavet af Kokken ombord. Jeg fandt det fortræ ffeligt, bedre endogsaa end Kalve- og Oxekjod. Den fslgende D ag, den 11te Februar, blev Nautilens Kjokken forsynet med endnn nogle Stykker delikat V ild t. En Flok Havsvaler sloge nemlig ned paa S k ibet. D et var Arten 8lerna nilolloa, der er ejendommelig for AEgypten og kjendes paa sit forte Nceb, sit graaprikkede Hoved, sine af hvide Punkter omgivne O jn e , graa V inger, Bryst og Hale famt fine rode Fodder. M a n fangede ogsaa nogle Dusin Nilcender, et S la g s vilde Fugle med pikant S m a g , hvis H als og Hoved ere hvide med sorte Pletter. Nautilen gik nu med modereret Fart. Jeg lagde Mcerke t i l , at det rode Havs Vand blev mindre og mindre salt, efterhaanden som v i ncermede os Suez. O m trent Klokken fem om Eftermiddagen signaliserede vi, mod Nord, Kap Ras-Mohammed. Dette Forbjerg danner den yderste S p id s as det stenede Arabien, der ligger mellem Snez-Bugten og Anabah-Bugten. Nautilen sejlede ind i Jubalfundet, fom forer til Suezbugten. Jeg skjelnede tydeligt mellem de to B u g ter et hojt B jerg, der behersker Ras-Mahommed. Det var Bjerget Horeb, dette S in a i, paa hvis Top Moses skuede Guds Aasyn, og som man bestandig forestiller sig omgivet af en Lynkrone. Klokken sex passerede Nautilen, snart flydende paa Overfladen, snart nedscenket i Bolgerne, i lang Afstand forbi T o r, der ligger i Baggrunden af en B ugt, hvis 75 Vand forekommer rodfarvet, en Iagttagelse, som Kaptajn Nemo allerede havde gjort. N u faldt Natten ind med dyb Taushed, der kun undertiden blev afbrudt af Pelikanens og nogle Natfugles S krig, as Brcendingens Bryven mod Klipperne eller af nogle Dampere, der langt borte pidskede Bugtens Vande med deres H ju lskovle. Im ellem Otte og N i holdt Nautilen sig nogle Favne under Vandfladen. Efter min Beregning maatte v i befinde os meget noer ved Suez. Gjennem S a lo n ens Glasruder saae jeg en Klippegrund, der blev smukt oplyst af vort elektriske Lys. D et forekom mig, at Sundet blev smallere og smallere. Klokken et Kvarter over N i hoevede Skibet sig atter op t il Vandfladen. Jeg steg op paa Platformen. Pderst utaalmodig, som jeg var, efter at passere Kaptajn Nemos Tunnel, kunde jeg ikke holde mig stille og fvgte nu at komme t il at indaande friske N atteluft. S n a rt opdagede jeg i M vrket et blegt og af Taagen halvt skjult S kin, der lyste omtrent i en F je rdingvejs Afstand fra os. „ E t Fyrskib", sagde Nogen toet ved mig. Jeg vendte mig om og saae Kaptajnen. „D e t er Fyrskibet ved Suez, vedblev han. V i ere nu snart ved Mundingen af Tunnelen. — D et maa ikke vcere nogen let Sag at lvbe ind i den. — Det er det ganske vist ikke, H r. Arounap. Jeg plejer derfor ogsaa at opholde mig i Styrmandens Kahyt for selv at lede Fartvjets Bevægelser. H vis De nu v il folge m ig, v il Nautilen fcenke sig ned i 76 Belgerne og ikke komme op igjen kil Vandfladen, fer v i have tilbagelagt Suez-Tunnelen." Jeg fulgte Kaptajn Nemo. Lugen lukkedes og Reservoirerne fyldtes. Netop som jeg stod i Begreb med at begive mig t il m it Vcerelse, standsede Kaptajnen mig. „H r. Professor, sagde han, kunde det more Dem at folge mig t il Styrmandens Kahyt? — Jeg vovede ikke at bede derom, svarede jeg. — Kom da, og De stal saae at see A lt, hvad man kan see as denne paa samme T id underjordiske og undersviste Sejllads. Kaptajnen fulgte mig t il den midterste Trappe. Ved den mellemste Afsats aabnede han en D e r, fulgte den everste Gang og kom t il Styrmandens Kahyt, der, som man veed, hoevede sig ved den ene Ende af P la tformen. Denne Kahyt maalte sex Fod paa hver Side og havde en vis Lighed med de Overbygninger, i hvilke Styrmændene paa M ississippi- og Hudsonsdamperne have Plads. I M idten befandt sig et vertikalt lvbende H ju l, der greb ind i Rorkjcettingerne, som strakte sig lige t il den bageste D e l as Nautilen. Fire lindseformede Glasstiver satte Styrmanden i Stand t il at see omkring sig i alle Retninger. Denne Kahyt var mvrk, men mine O jne bleve snart vante til M vrket, og jeg kunde tydeligt see S ty r manden, en kraftig K a rl, hvis Hcender hvilede paa Hjulfcelgerne. Udenfor syntes Havet klart oplyst af Lysapparatet ved den modsatte Ende af Platformen. 77 „Lad os nu soge vor Gjennemfart, sagde Kaptajn Nem o. Styrmandens Kahyt stod ved elektriske Traade i Forbindelse med Maskinrummet, saa at Kaptajnen ogsaa her kunde give Nautilen den Fart og Retning, som han onskede. Han trykkede paa en Metalknap og Skruens Hurtighed formindskedes skrap. Jeg betragtede taus den hoje, bratte Klippemur, langs med hvilken v i i dette Lljeblik sejlede, og som udgjor den urokkelige Grundvold for Kystens S a n d bund. En Tim estid fulgte v i denne M u r i kun nogle Favnes Afstand. Kaptajnen havde ikke sit B lik bortvendt fra Kompasset, der hvilte i dets to koncentriske Ringe. Paa et ubetydeligt Vink af ham forandrede Styrmanden hvert B je b lik Nautilens Retning. Jeg havde taget Plads ved Bagbordsvinduet og lagde Moerke t il en hel D e l prcegtige Koralbygninger, Plantedyr, Alger og Krebsdyr, der strakte deres Fodder ud af Klippens Revner. Klokken et Kvarter over T i greb Kaptajn Nemo selv Roret. E t bredt, morkt og dybt G alleri aabnede sig for os. Nautilen skjod dristigt ind i det. V i horte en usoedvanlig B rusning t il begge S ider. Det var det rode Havs Vande, som ved Tunnelens Ende styrtede ind i Middelhavet. H urtig som en P il fulgte Nautilen Strsmmen. Paa Tunnelens snevre Vcegge saae jeg kun g lim rende S trib e r, lige Linier, J ld fu re r, malede af den hurtige F a rt under det elektriske S kin. M it Hjerte bankede. 78 Klokken N i og femogtredive M inu ter forlod Kaptajn Nemo Roerhjulet og sagde, henvendt til m ig: „M iddelhavet". ' I mindre end tyve M in u te r havde Nautilen, dreven af Strvm m en, tilbagelagt Vejen under Landtangen ved Suez. 79 Sjette Kapitel. Det gråske Arkipelag. ^!e n folgende D ag, den 12te Februar tid lig om M o r genen, hcevede Nautilen sig atter op t il Havfladen. Jeg styrtede op paa Platformen. O m trent tre Fjerdingvej synder ude aftegnede sig Pelusiums msrke Silhouet. V i vare komne fra det ene Hav ind i det andet. Henimod Klokken S y v kom Ned og Jean op til mig. Disse to uadskillelige S talbrsdre havde sovet ro lig t uden at bekymre sig om Nautilens Bedrifter. „N a a H r. Naturforsker, spurgte Ned Land i en lid t spodfk Tone, hvorledes gaaer det saa med M id delhavet. — V i sejle for Ojeblikket paa det, min Ven. — O g det er skeet inat! udbrod Jean. — J a inat have v i paa nogle Tim er passeret Landtangen ved Suez. — D et kan jeg ikke troe paa, svarede Kanadieren. — M en det forholder sig alligevel saaledes, M a ster Land. Kysten, som runder sig derude mod S yd , er den (egyptiske Kyst. — De faaer mig ikke t il at troe det, H r. Aronnax, vedblev Kanadieren. 80 — M en naar H r. Professoren sorsikkrer det, sagde Jean til ham, saa maa man vel tro det. — Jeg stod i Styrmandens Kahyt ved Siden as Kaptajn Nemo, medens han selv styrede Nautilen gjennem den trange Passage. — De horer Ned, sagde Jean. — O g De, Ned, der har saa gode O jn e , v il upaatvivlelig kunne see Stendcemningerne, der ved P o rt- S a id strcekke sig ud i H avet". Kanadieren saae opmcerksomt i den angivne Retning. „ J a virkelig, udbrod han, og Kaptajn Nemo er en Mester over alle Mesters. V i befinde os paa denne Maade alligevel i Middelhavet. Godt. Med Deres Tilladelse ville v i da nu tale lid t om vore Privataffcerer; men saaledes, at Ingen kan hore os." Jeg saae meget godt, hvor han vilde hen. Ikke destomindre ansaae jeg det sor rigtigst at tale med ham, da han nu engang onskede det. V i gik derfor alle Tre hen og satte os i Ncerheden as Lysapparatet. „N u , Ned, ere vi parate t il at hore Dem. Hvad har De at sige os? — Hvad jeg har at sige er meget simpelt, svarede Kanadieren. V i ere i Europa, og for Kaptajn Nemo finder paa at fore os ind i Polarhavene ellertilbage t il de Oceaner, som vi nylig have forladt, vilde jeg vcere meget glad ved at kunne forlade N autilen." Jeg v il oprigtig talt tilstaae, at det gjorde mig forlegen hver Gang jeg skulde afhandle dette Emne med Kanadieren. Jeg vilde paa ingen Maade stille mig i Vejen for mine Ledsageres Frihed, og alligevel solte jeg ikke mindste Trang til at forlade Kaptajn 81 Nemo. Takket vcere ham og takket vcere hans Skib suldstcendiggjorde jeg hver D ag mine underssiske S tu dier, og midt i det vaade Element omarbejdede jeg min Bog om Havdyrene. Vilde jeg nogensinde gjenfinde en saadan Lejlighed t il at iagttage Oceanets Vidundere? Nej, ganske vist ikke. Jeg kunde derfor heller ikke gjsre mig fortrolig med den Jdee, at v i skulde forlade N autilen, fer v i havde fuldendt vore Forskninger. „ M in Ven, sagde jeg t il N ed, svar mig aldeles oprigtigt. Kjeder De Dem her ombord? ALrgrer det D em , at Skjcebnen har kastet Dem i Hcenderne paa Kaptajn N em o?" Kanadieren grundede nogle Ojeblikke, fe r han svarede. Derpaa foldede han Armene over Brystet og sagde: „O p rig tig ta lt angrer jeg ikke denne Rejse under Vandet. D et v il vcere mig en Tilfredsstillelse at have gjort den. M en for at man kan h a v e gjort den, . maa den nodvendigvis have en Ende. S e , det er min Opfattelse. — M en troer De ikke, sagde han, at Kaptajn Nemo, naar v i have gjennemstrsjfet alle Verdens Have v il give os Rejsepas alle Tre? — Rejsepas! udbrod Kanadieren. J a , t i l en anden Verden, mener De vel. — O verdriv ikke, Master Land, svarede jeg. V i have In te t at frygte af Kaptajnen, skjsndt jeg ikke er af Jeans M ening. V i ere Herrer over Nautilens Hemmeligheder, og jeg vover ikke at haabe, at dens Kaptajn, fo r at gjengive os Friheden, v il udscette sig forat see disse Hemmeligheder spredte ud over hele Verden. il. 6 82 — M en hvad haaber De da? spurgte Kanadieren. — A t der ligesaa godt om sex Maaneder som nu v il indtrceffe Omstændigheder, af hvilke v i baade kunne og bor benytte os. — Naa, saaledes. O g hvor troer da H r. P ro fessoren, at v i ville vcere om sex Maaneder. — Maaske her, maafle i Kina. De veed, at Nautilen er en rast Sejler. Den gjennemfarer Oceanerne, som en Svale gjennemfarer Luften eller et Exprestog Kontinenterne. Den frygter ikke de mest besogte Have. Hvem siger os v e l, at den ikke v il besoge Frankrigs, Englands eller Amerikas Kyster, hvor en F lu g t kan foregaae med samme Fordel som her? — H r. Professor, svarede Kanadieren, Deres Argumenter udgaae fra gale Forudsætninger. De taler i Futurum . „ V i ville komme derhen og derhen." M en jeg taler i Prcesens, jeg siger: „ V i ere her," og v i bor benytte os af Lejligheden." Jeg var bragt i Klemme ved Ned Lands Logik, og jeg folte mig slaaet af Marken. Jeg indsaae ikke, hvilke Argumenter jeg nu skulde gribe t il for at fo rsvare min Sag. „H r. Aronnax, vedblev Ned, lad os antage det Umulige, lad os scette, at Kaptajn Nemo den Dag idag tilbod Dem Friheden. V ilde De saa modtage den? — Jeg veed ikke, svarede jeg. — M en hvis han lagde t i l , at dette T ilbu d , som gjores Dem idag, aldrig mere v il blive fornyet, vilde D e saa heller ikke modtage det?" Jeg svarede ikke. 83 „N aa, hvad mener vor Ven Jean da? spurgte Kanadieren. — Jean, svarede den brave F yr ro lig t, har In te t at sige. Han er fuldstændigt uinteresseret i det foreliggende Sporgsm aal. Ligesom hans Herre og hans Kammerat Ned Land er han ugift. Hverken Hustrn, Forceldre eller B o rn vente ham i Fædrelandet. Han er i Professorens Tjeneste, han tcenker som P rofessoren, han taler som Professoren, og han maa eengang for alle erklcere, at man ikke maa gjore Regning paa ham for at danne en M a jo rite t. Kun to P ersoner staae imod hinanden, Professoren paa den ene S ide og Ned Land paa den anden." Jeg kunde ikke lade vcere at trcekke paa S m ile - baandet, da jeg horte Jean saa fuldstændig regne sig selv fo r In te t. F orsvrig burde Kanadieren vcere glad ved ikke at have ham imod sig. „N aa , ja saa lad da os H r. Professor, sagde Ned Land, forhandle Sagen mellem os T o alene. Jeg har ta lt, og De har hort mig. Hvad har De at svare?" Jeg ansaae det for ligesaa godt strax at komme t il et Resultat. „G ode N ed, sagde jeg; nu vel, saa stal jeg svare Dem. De har Ret ligeoverfor m ig , og mine Beviser kunne ikke holde Stand imod Deres. M a n maa ikke bygge paa Kaptajn Nemos V e lvillje . Den simpleste Forsigtighed forbyder ham at scette os i F r ihed. Derimod byder Forsigtigheden, at v i benytte os af den forste bekvemme Lejlighed t il at forlade Nautilen. 6* 84 — G o d t, H r. Professor. D et kan man kalde at tale fornuftigt. — Jeg har kun en Anmærkning at gjore hertil, kun en eneste. D et er nodvendigt, at Lejligheden er rig tig gunstig. V o rt forste Forsog paa Flugt maa nodvendigvis lykkes. T h i hvis det strander, v il en ny Lejlighed aldrig tilbyde sig, og Kaptajn Nemo v il ganske bestemt nok huske os det. — A lt det er ganske sandt, svarede Kanadieren. M en Deres Anmcerkning passer paa ethvert F lu g tfo rsog, hvad enten det finder Sted om to A ar eller om to Dage. Sagen stiller sig da ganske simpelt saaledes: hvis en gunstig Lejlighed t il F lugt kommer, maa man benytte sig af den. — Jndrommes. O g v il De Nu sige mig, Ned, hvad De sorstaaer ved en gunstig Lejlighed. — En saadan, som i en mork N at forte N autilen toet ind t il en eller anden evropoeisk Kyst. — V ilde De da forsoge at flygte ved Svom ning. — J a , saafremt v i befandt os tilstroekkelig ncer ved Kysten, og saafremt Skibet flod paa Overfladen. — M en hvis v i nu sejlede under Vandet. — S a a vilde jeg soge at bemcegtige mig Baaden. Jeg veed, hvorledes den skal manovreres. V i vilde saa praktisere os ind i den og stige op t il Overfladen, uden at Nogensomhelst, end ikke Styrmanden, lagde Moerke t il vor Flugt. — Godt, Ned. Pas paa et saadant Tilfcelde. M en glem ikke, at v i ere fortabte, hvis det m islykkes. — D et stal jeg ikke glemme, H r. Professor. — O g nu, Ned, v il De vide min M ening om Deres P la n ? — Gjerne, H r. Professor. — N u vel, jeg troer ikke, at denne gunstige Lejlighed v il tilbyde sig. — H vorfo r ikke? — Fordi Kaptajn Nemo maa kune indsee, at v i ingenlunde have opgivet Haabet om at gjenerhverve vor Frihed. Han v il af den Grund upaatvivlelig vcere paa sin Post, isser naar v i ere ncer ved de evropceifke Kyster. — Ja , deri har Professoren vistnok fuldstændig Ret, sagde Jean. — O g nu, Ned, tilfojede jeg, maa dette Emne vel vcere tilstroekkelig drvftet. Den D a g , da De er fcerdig t il Flugten, underretter De os derom, og v i ville da folge Dem. Jeg stoler i E t og A lt paa D em ." Saaledes endte denne Sam tale, der senere skulde faae saa alvorlige Folger. Jeg Lvr im idlertid tilfoje, at Forholdene, selvfølgelig t il Ned Lands store F o rtvivlelse, syntes at Lekrcefte, hvad jeg havde forudseet. Havde Kaptajn Nemo M is tro t il os, nu da v i vare i disse mere besvgte Have, eller vilde han kun skjule sig for de mange Fartvjer af alle N ationer, fom plvje Middelhavet? Jeg'veed det ikke, men saa Meget er sikkert, at han fom oftest holdt sig under Vandet og i lang Afstand fra Kysterne. Saaledes kom jeg da heller ikke t il at gjvre Bekjendtskab med O en Karpathos paa anden Maade end ved fslgende Vers af V ir g il, som Kaptajn Nemo 86 citerede, idet han lagde sin Finger paa et Punkt as G loben: L s l in 6 a r M tu o disxtunis gurZNe vst68 6 sru le u 8 ? r o t 6 U 8 ............................ Denne O , som nu kaldes Skarpanto og er beliggende mellem Rhodos og Kreta, var virkelig det antike Opholdssted for Proteus, den gamle Hyrde over Neptuns Hjorde. Jeg saae kun dens G ranitgrundvolde gjennem Salonens Vinduer. Den sslgende D ag, den 19de Februar, besluttede jeg at anvende nogle Tim er til at studere Fiskene i dette Arkipelag, men af en eller anden Grund forblev Lugerne tillukkede. Nautilen styrede i Retning af Kandia, det gamle Kreta. Paa den T id , da jeg gik ombord paa Abraham Lincoln, havde hele D en rejst sig mod den tyrkiste Despotisme. M en hvorledes det siden var gaaet med denne Revolution, var mig fu ld stændig ubekjendt, og Kaptajn Nemo, der havde ophoevet al Forbindelse med Landjorden, kunde selvfslgelig ikke oplyse mig derom. Jeg gjorde derfor ikke nogen Hentydning t il denne Begivenhed, da jeg om Aftenen befandt mig ene med ham i Salonen. F orvvrig forekom han mig mere end soedvanlig taus og tankefuld. Efter en Stunds Forlvb befalede han, imod sin Vane, at Lugerne i S a lonen skulde aabnes, og idet han gik fra den ene t il den anden betragtede han opmeerksomt Vandmassen. I hvad Hensigt? Jeg kunde ikke gjcette det. Jeg for nnt Vedkommende anvendte Tiden t il at studere de Fiste, der viste sig for mig. B landt Andre iagttog jeg de halvt sosforlysende P agrer, et S la g s Strandkarndser, som LEgyPterne regnede mellem de hellige D y r, og hvis Ankomst t il Floden bebudede dens frugtbringende Oversvømmelse, af hvilken Grund denne deres Ankomst ogsaa fejredes med religiose Ceremonier. Jeg bemcerkede ligeledes Cheilinier af en halvs Fods Lcengde, et S la g s Benfist med gennemsigtige Skjcel, og fom ere blygraa af Farve med rode P letter; de fortcere med Begærlighed Havplanter, der give dem en fortræffelig Sm ag. Cheilinierne vare faaledes ogsaa meget efterspurgte af Fraadserne i det gamle Rom, og deres In dm ad, anrettet sammen med Murcenemelk, Paafuglehjerner og Flamingotunger udgjorde den guddommelige Ret, som satte V ite lliu s i Henrykkelse. En anden Jndvaaner af dette Hav fcengslede ogsaa min Opmærksomhed og opvakte i min Sjcel alle dets M inder fra Fortiden. D et var Sugefisken Lellenei8 remorn, der fejler omkring fcestet t il Hajens B ug. Jfolge de Gamles Anskuelse kunde denne F ist, naar den sugede sig fast t il et F a rto j, forhindre dets Lob, og et af disse D y r , der under Slaget ved Actium fastholdt Antonius' S k ib , lettede faaledes Sejren for Augustus. A f hvormange Bagateller er ikke N a tio nernes Skjcebne afhcengig! Jeg iagttog ogsaa herlige Anthiaer, der tilhore Lutjanernes O rden, et S la g s F ist, fom mellem Romerne ansaaes for hellige, idet man tilskrev dem Evne t il at kunne bortjage H a vvidundere af de Have, hvor de opholdt sig. Deres Navn betyder „B lo m s t", og de svare t il det ved deres g lim rende Farvenuancer; de vexle fra mat Rofenrodt t il 88 straalende Rubinglands. Jeg var netop hensunken r Betragtning af disse smukke D y r, da m it B lik pludselig t fcengsledes af et hejst uventet S y n . M id t i Havet opdagede jeg et Menneske, en D ykker, der bar en Lcederpung ved sit Bcelte. Det var ikke et Legeme, prisgivet t il Belgerne. Det var et levende Menneske, som svemmede med kraftige Tag og undertiden forsvandt for at aande ved Overfladen, men strax derefter dukkede ned igjen. Jeg vendte mig om til Kaptajnen og udbrod: „ E t Menneske! En Skibbrudden! M a n maa for enhver P ris redde ham." Kaptajnen svarede ikke, men stillede sig hen t il Glasruden. Manden ncermede sig og betragtede os med A n sigtet trykket teet op t il Ruden. T il min store Forundring gav Kaptajnen ham et Tegn. Dykkeren besvarede det med Haanden, steg derpaa op til Overfladen og viste sig ikke mere. „Forurolige Dem ikke, sagde Kaptajnen t il mig. D et er Nikolaus fra Kap M atapan med Tilnavnet „Fiskeren". Han er almidelig bekjendt paa Cykladerne som en ualmindelig dygtig Dykker. Vandet er hans Element; han opholder sig ncesten mere i det end paa Land som Folge af de Svommeexpeditioner, han foretager mellem de forskjellige O e r lige in d til Kreta. — Kjender De ham, Kaptajn? — J a , hvorfor ikke, H r. Professor." Efter at have yttret disse O rd gik han hen til et L>lags Skab, der stod ved den venstre Luge i S a lonen. I Noerheden as dette Skab iagttog jeg en jernbeflaaet K uffert, hvis Laag var forsynet med en Kobberplade, paa hvilken var indridset Nautilens Navnechiffer tilligemed dens Valgsprog: illobilis in mobile. Uden at bekymre sig om min Ncervoerelse aabnede Kaptajnen Skabet, der indeholdt en Mcengde M e ta lbarrer. Disse B a rrer vare af G uld. H vorfra fik Kaptajnen dette kostbare M e ta l, som repræsenterede en enorm S u m ? H vor famlede han dette G u ld , og h vo rtil agtede han at anvende det? Jeg sagde ikke et O r d ; jeg var lutter O je . Kaptajn Nemo fyldte af den rige Beholdning Kufferten med G uld, og jeg v il anslaae dens Vcerdi efter denne Fyldning t il henved et P a r M illio n e r Rigsoaler. Den blev derpaa omhyggelig tillaafet, og Kaptajnen skrev paa Laaget af den en Adresse med, som det forekom mig, nygrcefke Bogstaver. Derefter trykkede han paa en Knap, som gjennem en elektrisk Traad stod i Forbindelse med Rummet, hvor Besætningen opholdt sig. Fire Mcend traadte ind og fkjod, ikke uden Anstrengelse, Kufferten ud af Salonen. En S tund efter horte jeg, hvorledes de med T a lje r hidsede den op ad Jerntrappen. I samme O jeblik vendte Kaptajn Nemo sig om imod mig. „Sagde De Noget, H r. Professor, spurgte han. — Nej, aldeles Ingenting, H r. Kaptajn. — I faa Tilfcelde har jeg den M r e at onfke Dem G odnat." O g med disse O rd forlod Kaptajnen Salonen. Jeg gik ind i m it Vcerelse, grublende, som man 90 kan toenke sig, over hvad der var skeet. Jeg grundede paa Forbindelsen mellem Dykkerens Optroeden og den med G uld fyldte Kuffert. S n a rt solte jeg gjennem en vis S lin g rin g , at Nautilen forlod de lavere Vandlag og steg op t il Overfladen. Derpaa horte jeg Fodtrin paa Platformen. Jeg forstod, at man gjorde Baaden los og satte den i Soen. T o Tim er senere fornyedes den samme M ansvre. Baaden hissedes op og sattes ind i sin Fordybning, hvorpaa Nautilen selv soenkede sig under Bolgerne. M illionerne vare paa denne Maade blevne expederede efter deres Adresse. M en t il hvilket Punkt af Kontinentet? Dagen efter underrettede jeg Jean og Kanadieren om Dagens Begivenheder, og de bleve ikke mindre fo rundrede, end jeg var det. „M e n hvorfra tager han dog disse M illio n e r", spurgte Ned Land. D et var mig um uligt at besvare Spsrgsmaalet. Efter Frokosten begav jeg mig t il Salonen og satte mig t il at arbejde. Lige in d til Klokken fem var jeg bestjoeftiget med mine Optegnelser. D a folte jeg pludselig en saa forfærdelig Hede, at jeg maatte aftage mine Byssuskloeder. Det var mig aldeles uforklarligt, da v i jo ikke befandt os under nogen hojere Bredegrad og N autilen, der flod under Vandet forovrig under alle Betingelser ikke kunde blive naaet af nogen forhojet Temperatur. Jeg saae paa Manometret. Det viste en Dybde af to hundrede Fod, en Dybde, hvortil den atmosfæriske Varme um uligt kunde naae. 91 Jeg fortsatte m it Arbejde, men Temperaturen blev efterhaanden mere og mere utaalelig. „Skulde der vcere J ld lo s om bord?" spurgte jeg mig selv. Jeg stod just i Begreb med at forlade Salonen, da Kaptajn Nemo traadte ind. Han noermede sig Thermometret, underfogte det og sagde, henvendt t il m ig: „T o og fyrgetyve Grader. — Jeg mcerker det Kaptajn, svarede jeg ; og faafremt denne Varme foroges en Sm ule endnu, bliver det um uligt at udholde den. — Denne Varme v il kun, H r. Professor, blive foroget, saafremt v i selv ville det. — Kan De da moderere den efter Behag? — N e j, men jeg kan fjerne mig fra det, som frembringer den. — Kommer den udvendig fra ? — J a netop. V i sejle i en S trs m af kogende Vand. — E r det m uligt? udbrod jeg. — Se selv!" Lugerne bleve aabnede, og jeg saae, hvorledes Havet var aldeles hvidt rundt omkring Nautilen. En Rog af Svovldampe kom op fra Bolgerne, der kogte ligesom Vandet i en Kjedel. Jeg lag d e 'm in Haand paa et af Vinduerne, men Heden var saa stcerk, at jeg maatte tage den bort igjen. „H v o r ere v i? spurgte jeg. — I Ncerheden af B e n S a n to rin , H r. P rofessor, og netop i det S u n d , som adstiller Nea-Kamenni 92 og Palea-Kamenni. Jeg har villet overraske Dem ved Synet af en undersoifl Eruption. Jeg troede, at disse V e r nu vare dannede fcerdig, sagde jeg. — In te t kan kaldes afsluttet i disse vulkanske Farvande, svarede Kaptajn Nemo. Her arbejder stadig den underjordiske I ld . Allerede A ar 19 efter vor Tidsregning viste sig, ifslge Kassiodorus og P lin iu s , en V , ^t-heia (eller den Guddommelige), paa det samme S te d , hvor disse Holme nu ere opstaaede. En T id efter scenkede denne V sig under Bvlgerne, fo r atter at dukke op A ar 69 og endnu engang at forsvinde. Fra denne T id og t il vore Dage standsede saa det Plutonifke Arbejde. M e n den 3die Februar 1866 opskjvd mellem de svovlagtige Dampe en ny H o lm , der fik Navnet Georgsven, og som den sjette i samme Maaned groede sammen med N oa-K am enni, i hvis umiddelbare Noerhed den var opstaaet. S y v Dage senere eller den 13de Februar viste sig Holmen Aphroessa, der ved et Sund as tredive Fods Brede adskilles fra N oa-K am enni. Jeg befandt mig i disse Farvande, da det forunderlige Foenomen indtraf og fik derved Lejlighed til at studere det i alle dets Faser. V e n Aphroessa, der havde eu noesten suldstoendig rund Form, maalte tre hundrede Fod i Gjennemsnit med en Hojde af tredive Fod. Den bestod af sort, glasagtigt Lava, blandet med Feldspathstykker. Endelig den 10de M a rts viste sig i Noerheden af Noa-Kamenni endnu en m indre H olm , der fik Navnet Reka og senere groede sammen med de andre, saa at disse tre Holme nu kun udgjore een. 93 — O g det S u n d , hvor v i for Ojeblikket befinde os? — Her er det, svarede Kaptajn Nemo, idet han pegede paa et Kort over det grceste Arkipelag; som De seer, har jeg paa dette K ort ansat de nye Holme. — M en dette S und v il vel en fkjsn Dag blive fyld t til. — Det er tro lig t nok, H r. Professor, thi siden 1866 er der opstaaet otte smaa Lavaser ligefor Havnepladsen S a n t Nikolaos paa Palsa-Kamenni. D et er derfor mere end sandsynligt, at N sa og P alsa i en ikke fjern Fremtid ville blive forenede med hinanden. Medens det i det stille Ocean er Koraldyrene, som bygge Kontinenterne, saa er det her Eruptionerne. B e tragt engang det Arbejde, som gaaer for sig under Bslgerne." Jeg begav mig atter hen t il Vinduet. Nautilen bevoegede sig ikke. Heden begyndte at blive fuldstændig uudholdelig. F ra hvidt var Havet nu bleven rodt, en Farvetone, der beroede paa Tilstedeværelsen af Je rn salte. T i l Trods fo r Salonernes hermetisk tillu kkede D ore udviklede der sig en forfcerdelig S vo llu g t, og jeg iagttog fkarlagensrsde Luer, hvis blcendende S kin fordunklede det elektriske Lys. Jeg dryppede af S ve d , jeg var ncerved at blive Laade kvalt og kogt. „ V i kunne um ulig blive loengere i dette kogende Vand, sagde jeg t il Kaptajnen. — N e j, det v il neppe voere raadeligt", svarede han ro lig t som scedvanlig. D er blev givet en Ordre. Nautilen steg i Vejret, og et Kvarteer efter trak v i atter Vejret paa O verfladen. D et faldt mig ind, at hvis Ned Land havde valgt dette Farvand t il Jvcerksoettelsen af v o r'F lu g t, vilde v i neppe vcere komne levende ud af Ildhavet. Den fslgende D a g , den 1ste Februar, forlode vi denne D e l af M iddelhavet, der mellem Rhodos og Alexandria har en Dybde af ti tusind Fod, og efterat v i paa Afstand vare passerede Cerigo og Kap M a ta - pan befandt Nautilen sig udenfor det groeske Arkipelags Farvande. 95 Syvende Kapitel. To Degn i Middelhavet. ^M id d e lh a ve t, dette H av, der er blaat fremfor alle andre, Hebræernes „store H a v ", Grcekernes „H a v e t", Romernes »mare nostrum», M iddelhavet, der er kantet med Oranger, Aloer, Kaktns'er og Strandpinier, der er parfumeret af Myrthernes D u ft, omkrandfet af skovkloedte Bjergskraaninger, moettet af en ren og klar L u ft, men stadig bearbejdet af underjordisk I l d , dette Hav er en virkelig Kampplads, hvor Neptun og P lu to endnu kcempe om Herredømmet over Verden. Her ved disse Kyster og paa disse Vande, siger Michelet, vinder M e n nesket ny Styrke i et af Jordklodens sundeste Klimaer. M en hvor fkjont dette Hav end er, kunde jeg dog kun tage et hurtigt O verblik over det. Kaptajn Nemos personlige Kjendskab t il det stod mig heller ikke t il Disposition, thi dette gaadefulde Menneske viste sig ikke en eneste Gang under hele den hurtige F a rt gjennem dette Hav. Rejsen over det tilendebragtes i to Gange fire og tyve Tim er. Den 16de Februar om Morgenen havde v i forladt de grceske Farvande, og den 18de fo r Solopgang passerede v i Strcedet ved G ib ra ltar. 96 Jeg indsaae godt, at dette M iddelhav, der liggerindeklemt netop mellem de Lande, som Kaptajn Nemo vilde undgaae, ikke i nogen synderlig Grad kunde t i l tale ham. Dets B vlg er og Briser bare t il ham a ltfo r mange M inder, som neppe vare behagelige. Han maatte her opgive den Frihed i Bevægelserne, den Ubundethed i M anovreringen, som Oceanerne tilstedte ham, og hans N a u til fellte sig ikke sikker mellem E vropas og Afrikas a ltfo r ncerliggende Kyster. Skibet fljvd derfor ogsaa en Fart af omtrent halvsjette M i l i Timen. D et fslger as sig selv, at Ned — til sin store Bekymring — maatte opgive alle P laner om Flugt. Han kunde ikke betjene sig af den med fyrgetyve t il femogfyrgetyve Fods Fart i Sekunden bortforte Baad. A t forlade Nautilen under disse Forhold vilde vcere akkurat det Samme som at springe ud fra et Jernbanetog, der gaaer med Expresfart, og det er jo en meget fa rlig M anovre veed man nok. Skibet steg desuden kun ved Nattetid op til Overfladen fo r at indtage nyt Luftforraad. Jeg saae saaledes ikke Mere t il det In d re af M iddelhavet end Passagererne paa et Exprestog se af det forbillende Landflab, nemlig fjerne Horisonter, men ikke de noermest liggende Egne, der flygte bort som Lyn. Jean og jeg lagde dog Moerke til nogle M id - delhavsfifl, der ved deres Finners Styrke i nogle O je - blikke formaaede at fslge Nautilen. V i holdt os paa Udkig bag Vindusruderne i Salonen, og vore O p tegnelser scette mig i Stand t il her at yttre nogle O rd om dette Havs Jktyologi. A f de forfljellige Fifleslcegter, som bebo det, saae jeg nogle og opfangede et G lim t af andre, for flet ikke at tale om dem, som Nautilens Hurtighed forhindrede mig i at iagttage. M a a det derfor vcere mig tilla d t at inddele dem efter denne ejendommelige Klassifikation. Den v il passe bedst for mine flygtige Iagttagelser. M id t i Vandmassen, der blev smukt oplyst af det elektriske Lys, svommede disse tre Fod lange Lampreter, der ere fcelles ncesten for alle Klimaer. O xyrhinker, et S lags Rokker af fem Fods Brede med hvid B ug og askegraa plettet R yg, udbredte sig ligesom store Schvaler, der fortes bort af Strommen. Andre Rokarter ilede saa hurtigt forbi, at jeg ikke kunde see, om de vare vcerdige Bencevnelsen O rn e , som Grcekerne gave dem, eller Tilnavnene R otte, Padde, Lcederlap o. s. v ., hvormed Nutidens Fiskere have dobt dem. En Mcengde Hajer af den tolv Fod lange A rt 8qvalus fla n e n s, som Dykkerne iscer frygte, kappedes i Hurtighed med hinanden. „Havrceve" af otte Fods Lcengde og begavede med en overordenlig fin Lugt ilede frem lig store, blaaagtige Skygger. Guldfiste af Slcegten Sparns, hvorimellem nogle havde en Lcengde af in d til fire Fod, viste sig i deres af S o lv og Azur straalende D ra g t, der stak stcerkt af mod Finnernes morke Farvetone; det er Fiste, som vare helligede t il Venus, og hvis O jne ere indfattede med gyldne Kanter, en vcerdifuld Fiskeart, der trives saavel i S a lt- som Ferskvand, der opholder sig i Soer, Floder og Oceaner, der lever i alle Klim aer, der udholder alle Temperaturer og hvis Race, som kan fores tilbage lige t il J o r dens geologiste Epoker, stedse har bevaret sin oprindelige Skjonhed. Proegtige S to re r af femogtyve og 98 tredive Fods Lcengde og udmcerket hurtigsvvmmende, stodte med deres kraftige Halefinner mod Salonens Vinduer, idet de viste den blaaagtige, med smaa brune Pletter oversaaede Ryg. Disse Fiffe ligne Hajerne, med hvilke de dog ikke kunne kappes i S tyrke; de opholde sig i alle Have. O m Sommeren gaae de op mod Strsm m en i de store Floder, som Volga, Donau, P o, Rhinen, Loire og O der, og leve af S ild , M a krel, Lap og Torsk; uagtet S tsren tilhsrer Bruskfiffenes Klasse, er den dog scerdeles velsmagende; den spises fersk, tvrre t, marineret eller saltet, og i fo rdums T id sattes den frem paa Lucullus' B ord. M en as Middelhavets sorffjellige Beboere var det dog Benfiffenes sexogtredivte Slcegt, som jeg kunde iagttage med stvrst H e ld , naar Nautilen steg op t il Overfladen. Denne Slcegt bestaaer as Thunfiffene, som gjenkjendes paa den sorteblaa Ryg og paa den sølvskinnende B ug. De fvlge i Reglen Skibene, hvis svalende Skygge de svge under den tropiffe Himmels I l d . De fulgte da ogsaa Nautilen, ligesom de forhen havde fulgt Lapsrouses S kib. Hele Tim er igjennem kappedes de i Hurtighed med Fartvjet. Jeg kunde ikke blive troet af at beundre disse for en hurtig Fart saa udmoerket konstruerede Fiffe med deres lille Hoved glatte K ro p , der hos nogle oversteg ti Fod, deres med en moerkvcerdig Styrke udrustede Brystfinner og dybt indffaarne Halefinner. De svvmme i triangelformede Skarer ligesom sorffjellige Fugle, med hvilke de kunne sammenlignes i Hurtighed. O g alligevel kunne disse D y r ikke undfly de provencalske Fiffere, der soette soerdeles hvj P ris paa dem. B lin d t og 99 vanvittigt kaste de sig i de marseillanske Madragener*) for at omkomme i dem. Kun for at faae A ltin g med v il jeg ogfaa anfore de Fiske, af hvilke Jean og jeg blot saae et G lim t. De vare 6^lnnatu8 tieraLkei-, Ormfifken, der soer fo rb i som en R o g ; Havaale af n i t il ti Fods Lcengde og stiftende med gronne, gule og jblaa F a rve r; tre Fod lange H vidlinger, hvis Lever er en stor R a rite t; T rig - ler, som Digterne kalde Lyrefiste og Somcendene K n u rhaner, og hvis Snude er forsynet med tre triangelformede S kive r, der ligne det Homerste Instrum ent; Holocentrer med rodt H oved, og hvis Rygfinner ere forsynede med traadlignende Tilvcexter; M ajfiste, der ere pyntede med sorte, graa, brune, blaa, gule og gronne P letter; pragtfulde S le tva re r, disse Havets Fasaner, der have gule, brunprikkede Finner, og hvis ovre Side, o : den venstre, sædvanligvis er marmoreret i gult og b ru nt; endelig Skarer af herlige Skjcegmaller (NuIIu8 bardatu8), som Romerne betalte med in d til ti tusinde S cudi Stykket, og som de lode do for deres B jn e for med grumt B lik at folge deres Farvestiftninger fra Cinoberrodt in d til Dodens matte Hvidhed. Hvad Havpattedyrene angaaer, troede jeg, da v i passerede M undingen af Adriaterhavet, at have iagttaget to eller tre med en Rygfinne forsynede Kaskelotter *) „Madragenerne" ere store Dobbeltnet, forfardigede af spansk Steppegras og Hamp. De have undertiden en Lomgde af 3000 Alen med tilsvarende Dybde og Brede. Det er et Redflab, der koster over ti tusind Rigsdaler, og hvis aarlige Optagen og Atterudscetten belober sig til omtrent firehundrede Daler. 7* 100 af Sloegten Physetus, nogle Delfiner af Globicephalernes Slcegt, som scerstilt tilhorer M iddelhavet, og hvis Hoved har en Mcengde smaa lyse Streger, samt desuden nogle Soelhunde med hvid B u g , men fo rovrig med sort S kin d ; disse D y r ere kjendte under Navnet Munke og see aldeles ud som Dominikanere af ti Fods Loengde. Hvad Plantedyrene angaae, kunde jeg i nogle Djeblikke beundre en herlig, orangefarvet Galeolaria, der heftede sig fast t il Bagbordsruden. Flere M idd e lhavsplantedyr vilde v i neppe have faaet at see, hvis ikke Nautilen den 16 de om Aftenen havde sagtnet sin F a rt. Grunden hertil var folgende: V i sejlede mellem S icilie n og den tunesiske Kyst. H e r, paa den forholdsvis smalle Strcekning mellem Kap B o n og Messinastrcedet, hcever Havbunden sig pludseligt, saa at der opstaaer en virkelig A a s , paa hvilken der kun findes syv og halvtredsinstyve Fod Vand, medens derimod Dybet paa begge S ider naaer op t il femhundrede og halvsjerdsinstyve Fod. N autilen maatte paa G rund heraf manovrere meget fo rsigtigt. Den kunde ellers let torne imod denne undersoiske Barriere. Paa et K ort over Middelhavet viste jeg Jean det Rum , som dette lange Rev indtager. „S yn e s ikke H r. Professoren, bemoerkede Jean, at det ligner en virkelig Tange, som forener Evropa og Afrika. — J o , min V en, svarede jeg, den strcekker sig tvers over det libyste Strcrde, og S m ith s Loddinger 101 have bevist, at Kap B on og Kap Furina fordum vare forenede med hinanden. — D et v il jeg gjerne tro, sagde Jean. — Jeg kan tilfsje , at en lignende V old ligeledes findes mellem G ib ra lta og Cuenta, og at Middelhavet faaledes i den geologiske T id var en fuldstændig Jndss. — M en tcenk, sagde Jean, hvis nu et eller andet vulkanst Udbrud en stjonne D ag testede disse to Volde op t il Overfladen. — Det er ikke sandsynligt, Jean. — M ed H r. Professorens Tilladelse tager jeg mig alligevel den Frihed at fuldende, hvad jeg vilde sige. H vis dette Fcenomen ind traf, var det virkelig forargeligt for H r. de Lesseps, der har gjort sig saamegen Umage med at faae sin Landtange gjennemgravet. — D et stal jeg v illig t indremme; men jeg gjentager endnu en Gang, Jean, at dette Fcenomen ikke v il indtrcefse. De undersøiske Krcefters Heftighed er i bestandig Aftagende. Vulkanerne, der vare saa talrige i Verdens ferste Dage, slukkes efterhaanden. Den indre Varme svcekkes, de dybere Jordlags Temperatur synker anseeligt fo r hvert Aarhundrede, og den gjer det t il Skade for Jordbunden, thi denne Varme er dens L iv. — M e n Solen . . . — Solen er utilstrækkelig. Kan den gjengive Varmen t i l et Lig? — Nej, ikke saavidt jeg veed. — N u ve l, min Ven, Jorden v il engang blive et saadant Lig. Den v il blive ubeboelig og ubeboet ligesom M aanen, der for lcenge siden har tabt sin Livsvarme. 102 — O m hvor mange Sekler? spurgte Jean. — O m nogle hundrede tusinde Aarhundreder, min Ven. — S a a har v i god T id t il at fuldende vor Rejse, forsaavidt at ikke Ned Land blander sig i Sagen." O g Jean, der nu fvlte sig beroliget, begyndte atter at studere den G ru n d , henover hvilken Nautilen strsg frem med modereret Hurtighed. Her paa en klippefuld og vulkanst Bund blomstrede en hel levende Flora, Svampe, Holoturier, C ydipper, der udbredte et let Fossorstin omkring sig, Beroer, der scedvanlig ere kjendte under Navnet H avagurker, Haarstjerner af tre Fods Brede, og hvis rvde Farvetoner noesten gjorde Vandet purpurrvdt, Eurgaler as overordenlig Skjvnhed, Pavanacer med lange Stilke, en stor Mcengde forstjellige Svborrer samt gronne Svanemoner med graaagtig S tilk . Jean sysselsatte sig specielt med at iagttage B lo d - og Leddyrene, og stjondt Navnelisten her var noget mindre rig , v il jeg dog ikke begaae den Uretfærdighed mod den stikkelige F y r at glemme hans personlige Iagttagelser. A f Bloddyrenes Afdeling anfvrer han talrige kamformede Petunkler, S pondyler, der laae opstablede i Hbje, triangelformede Donoxer, orangefarvede Pleurobranchier, Aplysier, der ogsaa ere kjendte under B e nævnelsen Havharer, Havvrer, som Beboerne af Languedoc siges at foretroekke fremfor O ste rs, nogle af disse „C la m s ", der skylle op paa Nordamerikas Kyster, og hvormed der drives en saa anseelig Handel i New- Aork, samt adskillige andre. Hvad Leddyrene angaaer, har Jean i sine O p tegnelser meget rig tig t inddelt dem i sep Klasser, as hvilke tre forekomme i det vaade Element. Disse tre Klasser ere Krebsdyr, Snerlefvdder og Ledorme. Krebsdyrene omfatte n i O rdener; den fsrste af disse er Dekapoder eller Skjoldkrebs, hvis Hoved og Brystsegmenter sædvanligvis ere sammenvoxede, som have Lidende M unddele, tre P a r Kjcebefvdder samt fire, fem t il sex Brystfvdder. Jean havde fu lg t M iln e Edwards, der inddeler Skjoldkrebsene i tre G rupper: Korthalede eller Krabber, Rejer eller Langhalede samt Eremitkrebs eller Halvhalede. M ellem Krabberne anfsrer han Amathierne, der paa Hovedet have to store, t il forfkjelljge S id e r vendte Takker, Jnachus, som — jeg veed ikke af hvilken Grund — symboliserede Visdommen hos Grwkerne, Rhomboider, Cymopolier, uldfulde D orriper o. f. v. M ellem Rejerne anforer han den sædvanlige Svkrabbe, hvis Kjvd er saare velsmagende, men derimod ncevner han ikke Hummeren. Svkrabben er nemlig Middelhavets H um mer. B la nd t Eremitkrebsene endelig omtaler han, foruden nogle andre, Pagurerne, der Loe i tomme Muslingeskaller. Her endte Jeans Optegnelser. Tiden havde ikke tilla d t ham at afslutte sine Betragtninger over Krebsdyrenes hele Klasse, thi efterat Nautilen havde passeret Grundene i det libyifke Strcede, soer den paa det dybere Vand atter frem med sin sædvanlige Hurtighed. N u kunde man ikke engang ' tydeligt stjelne de store Fiste, der ilede forbi ligesom Skygger. Natten mellem den 16de og 17de Februar vare 103 104 v i komne ind i den anden D el af Middelhavets B a ssiner, hvis storste Dybde endogsaa er ti tusinde Fod. Dreven af sin Skrue gled Nautilen paa det hceldende P la n ned lige t il de mest anselige Dybder. Naturmcerkvcerdighederne manglede, fom fagt, men jeg saae andre, ikke mindre interessante Mærkværdigheder. V i passerede nemlig over den D el af M idd e lhavet, der er saa rig paa Havarier. Hvormange Skibe vare ikke forliste her, hvor mange Fartojer vare ikke forsvundne mellem Algiers Kyst og Provences S trande! Middelhavet er kun en Indso i Sammenligning med det stille Havs vceldige Vandfletter, men det er en lunefuld S o , med farlige Bolger, som idag ere naadige og milde mod den flrsbelige T a rla ta n ,*) der synes at svceve mellem Vandets og Himlens dobbelte U ltram a rin, men imorgen vild e , fraadende, bragte i O p ro r af Stormen og i Stand t il at knuse de stcerkeste Fartojer. Under denne hurtige Fart i de dybere Vandlag iagttog jeg faaledes en Mcengde Levninger af Vrag, der laae paa Bunden og allerede vare omhegnede af Korallerne eller ogsaa kun bedcekkede med et Lag af Rust, Ankere, Kanoner, Kugler, Skrueblade, forskjellige Maflinstykker, sonderflaaede Cylindre eller bundlese Dampkjedler. Nogle af disse Fartojer vare forliste ved S a m menstod, andre som Fslge af, at de havde tornet mod et eller andet Granitfljcer. Jeg saae nogle, som vare * ) E t S la g s mindre F a rto j med een M ast, der anvendes paa Middelhavet. 105 sunkne lodret ned, med opretstaaende Master og med S e jl, der vare blevne stive af Vandet. D et saae ud, som om de laae for Anker paa en Rhed og hvert B je b lik ventede O rdre t il at stikke i Sven. D a N autilen skjod frem mellem disse Fartojer, og da dens elektriske Lys straalede hen over dem, saae det ud, som om de beredte sig t il at salutere den med deres Flag. M en nej; der var kun Tavshed og D od paa denne Skibbruddenes Rhed! Jeg iagttog, at Middelhavet blev toettere oversaaet med disse Vraglevninger, efterhaanden som N autilen noermede sig G ibralta-Stroedet. Afrika og E vropa drage sig her ncermere t il hinanden, og i dette smalle S und blive Sammenstodene talrigere. E t af de strandede Skibe saae skroekkeligt ud med sine aabne S ider, sin krogede Skorsteen, sin Hjulkasse uden H ju l, sit fra Agterstavnen losrevne Roer og sit Agterspejl, der allerede var fortoeret af Havsaltet. H vor mange glade Forhaabninger vare ikke gaaede tilgrunde ved dette S kibbrud, hvor mange Offere havde det ikke hvirvlet ned i D yb e t! Havde nogen af Besoetningen overlevet det for at fortoelle om den skrækkelige Ulykke, eller bevarede Bolgerne endnu denne morke Hemmelighed? Jeg veed ikke, hvorledes jeg kom paa den Tanke, at dette under Havet begravede Skib m uligvis kunde vcere „ A tla s " , der for omtrent tyve A ar siden gik tabt med M and og M u u s , og om hvilket man aldrig senere horte et eneste O r d ! Hvilken forfoerdelig Historie kunde der ikke skrives om denne Middelhavets Bund, dette voeldige Benhus, hvor saa mange R ig domme, hvor saa mange Ofsre havde fundet Dsden106 M en hurtigt og ligegyldigt ilede Nautilen frem mellem disse Levninger. Den 11te Februar Klokken tre om Morgenen naaede den Indledet t il Strcedet ved G ib ra ltar. I dette Strcede findes der to S trom ninger, en ovre, som man lcenge har havt Kundskab om, og som ferer Oceanets Vand ind i Middelhavsbassinet, samt en nedre i modsat Retning, hvis Tilstedeværelse nylig er bleven godtgjort ad Raisonnementets Vej. T h i Middelhavets V a n d , der stadig foreges fra Atlanterhavets Belger og fra de Floder, som leber ud i det, maatte egenlig hceve sig for hvert Aar, da Bortdunstningen fra det er for ubetydelig t il at kunne vedligeholde Ligevagten. Dette er im idlertid ikke Tilfceldet; og som Felge deraf har man troet at burde antage Tilstedeværelsen af en nedre S tre m , hvorigjennem det overfyldte M iddelhav flyder ud i Atlanterhavets Bassin. Saaledes forholder det sig i Virkeligheden ogsaa, og det var as denne nedre S trv m , at Nautilen benyttede sig. H u rtig skjod den frem gjennem det trange Strcede. E t O jeblik kunde jeg skimte de herlige R uiner af Herkules' Tempel, der ifolge P lin iu s og Avienus sank samtidig med den lave O , som bar det; og nogle M in u te r senere flvde v i paa Atlanterhavets Bolger. 107 Ottende Kapitel. B ugten ved V ig o . A tla n te rh a v e t! En vceldig Vandflette, hvis O ve rflade Ledcekker sex M illio n e r Kvadratmile, som er over to tusinde M ile lan g , og som har en Middelbrede af henved syv hundrede. E t vigtigt H av, der var ncesten ubekjendt for de G am le, maaske med Undtagelse af Kartagenienserne, disse Fortidens Hollændere, som paa deres Handelsrejser fulgte Evropas og Afrikas vestlige Kyster. E t Ocean, hvis Bredder have en umaadelig Omkreds, som vandes af Verdens sterste Floder, S t. Lorenzfloden, M ississippi, Amazonfloden, La P lata, O rinoko, Nieger, Senegal, Elben, Loire og Rhinen, der tilfere det Vand fra de mest civiliserede Lande og fra de vildeste Egne. En herlig S le tte , som stadig plejes af alle Nationers F a rto je r, som hegnes af alle Verdens F la g , og som begrcendses af de to fo r S e jlerne saa farlige Forbjerge, Cap H orn og det gode Haabs Forbjerg. Nautilen klovede dette Oceans Belger, efterat den havde tilbagelagt over to tusinde M i l i tre og en halv Maaned, en loengere Vejstrækning end en af Jordens 108 Storcirkler. Hvorhen soer v i nu, hvad havde Fremtiden bestemt fo r os? Efterat v i vare komne ud af Strcedet ved G ibraltar holdt Nautilen sig i rum S o . Den steg nu atter op t il Overfladen, og vi fik paa denne Maade atter den Fornsjelse at kunne foretage vore daglige Promenader paa Platformen. Jeg steg op paa den, fulgt af Ned Land og Jean. I en Afstand af tre M i l saae v i utydeligt Kap S t. Vincents, der udgjsr den spanske Halvves sydvestlige Forbjerg. Det blceste en stcerk Kuling fra S yd , P la tformen blev hyppigt overflyttet af store S o e r, saa at det ncesten var en Umulighed at blive deroppe. V i gik derfor ogsaa ned igjen, efterat vi havde indsandet nogle Pust af den friste Luft. Jeg begav mig til m it Vcerelse. Jean styrede Koursen t il sit R u m , men Kanadieren fulgte mig med meget betcenkelig M ine. V o r hurtige Fart gjennem Middelhavet havde forhindret ham i at ivcerksoette sine P la n e r, og han skjulte ikke sin Misfornojelse herover. D a Doren t il m it Vcerelse var bleven lukket, satte han sig og betragtede mig en Stund i Taushed. „Kjcere Ned, sagde jeg, jeg sorstaaer D em , men De har In te t at bebrejde Dem. A t tcenke paa Flugt under en faadan Sejlads som Nautilens i M id d e lhavet vilde have vceret V a n vid ." Lied Land svarede ikke. Hans sammenpressede Lceber, hans rynkede O jenbryn antydede, at han nu atter var et Bytte for en eller anden fix Ides. „M e n , vedblev jeg, endnu have v i ikke nogen Grund t i l at fortvivle. V i gaae nu op langs P o r109 tugals Kyst. Ikke langt derfra er Frankrig og England, hvor v i let ville kunne finde et Tilflugtssted. M en hvis N a u tile n , efterat v i vare komne ud fra Stroedet ved G ib ra lta r, havde sat Koursen mod S yd , hvis den havde fo rt os til disse Regioner, hvor Kontinenterne savnes, faa vilde jeg have delt Deres Uro. M en v i veed n u , at Kaptajn Nemo ikke undflyer de civiliserede H ave, og om nogle Dage v il De kunne handle med fuldkommen Sikkerhed. Ned Land fixerede mig endnu skarpere og sagde endelig: „D e t er i Aften, v i flulle forsoge." Jeg rejste mig hurtigt op. Jeg var unoegtelig ikke forberedt paa denne Meddelelse. Jeg vilde svare Ned, men jeg vidste i øjeblikket ikke selv, hvad jeg vilde sige. „ V i kom overens om at afvente en Lejlighed, vedblev han. Denne Lejlighed er nu kommen. V i ville taften befinde os i et P a r Fjerdingvejs Afstand fra den spanske Kyst. Natten er mork. Jeg har D e res O rd , H r. Aronnax, og jeg gjor Regning paa D em ." D a jeg vedblivende forholdt mig taus, rejste Kanadieren sig og kom noermere hen t il mig. „Jaften Klokken N i, sagde han. Jeg har forberedt Jean. Paa den T id har Kaptajnen lukket sig inde i sin Kahyt og er formodenlig gaaet tilsengs. Hverken Maskinfolkene eller den evrige Besoetning kan see os. Jean og jeg ville begive os t il den midterste Trappe. De, H r. Arronnax, bliver i Bibliotheket, i nogle S kridts Afstand fra os, og afventer der m it S ig n a l. Aarerne, ri 110 Masten og S ejlet ligge i Baaden. D et har endogsaa lykkedes mig at praktisere lid t Levnetsmidler ind i den. O g A lt er saaledes i Orden t il iaften. — Havet er uroligt, sagde jeg. — D et indrvmmer jeg, svarede Kanadieren, men man maa scette sig ud over denne Ubehagelighed. Friheden er vel vcerd, at man betaler den. F o rsvrigt er Baaden solid, og v i ville jo , som sagt, kun faae nogle Fjerdingvej t il Land. Hvem veed, om vi maaske ikke imorgen vilde besinde os idetmindste en Snees M i l ude i rum S v . Naar nu blot Omstændighederne ville begunstige os, saa lcegge v i mellem ti og elleve enten t il ved Bredden, eller ogsaa ere v i dvde. A ltsaa med Guds Hjoelp og iaften! Med disse O rd fjernede Kanadieren sig. Jeg havde forestillet m ig, at jeg , naar den omhandlede Lejlighed in d tra f, dog under alle Betingelser vilde kunne komme t il at reflektere over og afhandle Sagen saameget, som jeg selv onskede. M en det tillod Ned Land ikke. O g hvad fkulde jeg ivvrig have kunnet svare ham. Han havde fuldkommen Ret. Jeg havde givet m it O rd , og jeg kunde jo heller ikke paatage mig Ansvaret for at scette min Ledsagers Fremtid paa S p il udelukkende af rent personlig Interesse. Kunde ikke Kaptajn Nemo maaske allerede imorgen fsre os langt bort fra ethvert Land? I dette O jeblik underrettede en stcerk hvinende Lyd mig om, at Luftbeholdningerne fyldtes, og at Nautilen snart vilde scenke sig under Atlanterhavets B vlger. Jeg blev i m it Vcerelse. Jeg vilde undgaae Kaptajnen, for ikke at lade ham see den Sindsbevægelse, hvori jeg befandt mig. Paa denne Maade t i l bragte jeg en bekymret D a g , vaklende mellem Lysten t il atter at komme i Besiddelse af min fr i V illie samt Bekymringen over at skulle forlade denne moerkvoerdige N a u til og see mine undersøiske S tudier afbrudte paa Halvvejen. Jeg skulde saaledes forlade dette Ocean, „m it Atlanterhav", som jeg morede mig med at kalde det, uden at have undersogt dets dybeste Lag, uden at have opdaget de Hemmeligheder, som det indiske og det stille Hav havde aabenbaret m ig! M in Roman faldt mig af Hoenderne allerede ved det forste B in d , min D rom blev afbrudt i det herligste O jeblik. S a a ledes hengik flere kjedsommelige T im e r, i hvilke jeg snart saae mig i Sikkerhed paa Landet med mine Ledsagere, snart onskede, at en eller anden uforudseet B e givenhed maatte forhindre Ned Land i at ivcerkscette sine Planer. T o Gange begav jeg mig t il Salonen. Jeg vilde raadsporge Kompasset. Jeg vilde see om Nautilens Kours virkelig noermede os til, eller om den ikke maaske netop fjernede os fra den portugisiske Kyst. Nej. Skibet holdt sig stadig i de portugiske Farvande. ' D et vendte Stavnen mod Nord og sejlede langs Oceanets Bredder. M a n maatte saaledes tage sit P a rti og forberede sig paa at flygte. Hvad jeg havde at pakke sammen var ikke meget; det reducerede sig udelukkende t il mine Optegnelser. Med Hensyn t il Kaptajn Nemo, spurgte jeg mig selv, hvad han vilde toenke om vor F lu g t, hvilken 112 Uro, hvilken Harme den maaske vilde foraarsage ham, og hvad han vilde gjore i det Tilfcelde, at den enten blev opdaget eller mislykkedes. Uncegtelig havde jeg ikke nogen G rund t il at klage over ham. Tvertimod. A ld rig havde noget Gjoestevenfkab vceret mere utvungent end hans. Kunde man ikke beskylde mig for Utaknemlighed, naar jeg forlod ham paa denne M aade? M en ingen Ed bandt os t il ham. D et var kun paa Forholdenes T vang, ikke paa vort ZEresord han stolede, naar det gjaldt om for bestandig at fcengsle os t i l ham. M en denne hans aabent tilkjendegivne Hensigt: at ville gjore os til Fanger paa Livstid ombord, berettigede jo netop alle vore Flugtforsog. Jeg havde ikke seet Noget t il Kaptajnen efter vort Besog ved V e n S antorin. Vilde Tilfceldet fore mig sammen med ham, fo r v i drog bort fra Nautilen? Jeg baade onskede og frygtede det. Jeg lyttede, om jeg kunde hore ham gaae inde i sit Vcerelse, der laae Vceg om Vceg med m it. M en ikke en Lyd naaede m it V re . Jeg kom da t il at fremscette det Sporgsm aal forring selv, om dette mcerkelige Menneske i V irkeligheden var ombord. Allerede den Nat, da Baaden paa G rund af en eller anden hemmelig Expedition sejlede bort fra S kibet, allerede dengang vare mine Tanker om Kaptajnen undergaaede nogen Forandring. T il Trods for, hvad han havde sagt, troede jeg dog, at han stod i et S la g s Forbindelse med Land. Forlod han aldrig Nautilen? D er havde undertiden kunnet hengaae hele Uger, uden at jeg traf sammen med ham. Hvad tog han 113 sig for i denne T id ? V a r det ikke m u lig t, at han, naar jeg troede, han led af melankolske Anfald, at han da langt fra sit F artoj opfyldte et eller andet Hverv, hvis Beskaffenhed var mig ubekjendt. Alle disse Tanker stormede sammen med tusinde andre ind paa mig. Gisningernes M a rk maatte selvfølgelig vcere uden Grcendser under de selsomme Forhold, i hvilke v i befandt os. Jeg fvlte mig ubeskrivelig ilde tilmode. Denne Venten forekom mig evig; T i merne lsb altfor uendelig langsomt i Forhold t il min Utaalmodighed. S om soedvanlig blev der serveret M iddag for mig i m it Voerelse. Jeg spiste just ikke med nogen synderlig M adlyst; jeg var altfor beskæftiget med de vexlende Tanker, der opfyldte mig. Klokken syv reiste jeg mig fra Bordet. D er var endnu hundrede og tyve M in u te r tilbage t il det D je b lik , da jeg skulde trceffe sammen med Ned Land. M in S indsuro fordobledes, og min P u ls slog voldsomt. Jeg gik frem og tilbage paa G ulvet i Haab om, at Bevægelsen skulde berolige min feberagtige Tilstand. Tanken om, at jeg m uligvis kunde omkomme under Udfvrelsen af vort dristige Foretagende, var ikke den mest pinlige. Jeg vilde endnu nodigere, at vor P la n skulde blive opdaget, fo r v i forlede Nautilen. Jeg vilde endnu en Gang kaste et B lik ind i Salonen. Jeg traadte ind i dette Musceum, hvor jeg havde tilbragt saamange nyttige og behagelige Tim er. Jeg betragtede alle disse Rigdomme, alle disse Skatte ligesom en M and, der staaer i Begreb med at gaae i evig Landflygtighed, tager Afsted for aldrig at vende U. 8 114 tilbage. Disse Naturens Vidundere, disse Kunstens Mesterværker, mellem hvilke jeg havde tilbragt saa lang T id , dem skulde jeg forlade for bestandig! Jeg vilde gjennem Vinduerne see ud mod A tla n terhavets B slger, men Lugerne vare hermetisk tillukkede. Id e t jeg saaledes vandrede gjennem Salonen, kom jeg t il den D v r , som forte t i l Kaptajnens Vcerelse. T il min store Forundring stod denne D e r paa Klem. Jeg trak mig uvilkaarligt tilbage. H vis Kaptajn Nemo befandt sig i dette Vcerelse, kunde han see mig. M en da A lt var stille, ncermede jeg mig dog atter Doren. Vcerelset var tomt. Jeg skjod Doren op og gik nogle S k rid t ind i Stuen. Jeg lagde Mcerke til nogle Billeder paa Voeggen, som jeg ikke havde seet ved m it sorste Besog. Det var Portrceter af disse Historiens beromte Mcend, hvis Liv kun havde vceret et fortsat O ffer for en eller anden stor menneskelig Jdee: Koscinsko, den under Raabet 6ni8 polonies faldne H e lt; Botzaris, det unge Grcekenlands Leonidas; O 'C onnell, Irla n d s Forsvarer; Washington, den nordamerikanske Unions Grundlægger; M a n in , den italienske Fædrelandsven; Lincoln, der faldt for en slaverielskende G alnings Kugle, og endelig John B ro w n , denne M a rty r for den sorte Races Befrielse, der var fremstillet hcengende i sin G alge, saaledes som V ictor Hugo havde tegnet ham. Hvilket Forbindelsesbaand existerede der mellem disse heltemodige Sjcele og Kaptajn Nemo? Skulde jeg endelig gjennem denne Portrcetsamling kunne lose Hemmeligheden, som omgav hans L iv? V a r han 115 Forkoemper for undertrykkede F o lk, havde han sat sig Slaveracernes Befrielse som Opgave? Havde han spillet en Rolle i Aarhundredets sociale eller politiske Omvæ ltninger? Havde han vceret en af Heltene i den amerikanske K rig , denne ssrgelige, men saa oerefulde Kamp? Pludselig slog Klokken Otte. Jeg blev voekket af mine D rsm m e; jeg skjcelvede, som om et usynligt O je havde kunnet troenge ind t il den inderste V raa af min Hemmelighed, og jeg styrtede ud af Voerelset. M it B lik standsede nu ved Kompasset. V i gik vedblivende i nordlig Retning. V i fkjsde en anseelig F a rt, og Manometret viste en Dybde af omtrent tredsindstyve Fod. Omstændighederne begunstigede saaledes Kanadierens Planer. Jeg begav mig t il m it Vcerelse og kloedte mig varm t paa. Jeg var rede og ventede. Kun Skruens Buldren afbrsd den dybe Taushed ombord. Jeg ly ttede med spcendt Opmoerksomhed. Klangen af S te m mer kunde jo pludselig underrette mig om, at Ned Land var bleven greben under Jvoerkscettelsen af sine Flugtplaner. En dvdelig Uro bemcegtigede sig mig. Jeg svgte forgjceves at gjenvinde min Koldblodighed. D a Klokken manglede nogle M in u te r i N i, lagde jeg m it O re toet op t il Kaptajnens D s r. M en jeg hvrte In te t. Jeg forlod da m it Vcerelse og begav mig atter t il Salonen, over hvilken der hvilede et uhyggeligt Halvmorke. Jeg aabnede D v re n , som fvrte t il Bibliotheket. Ogsaa her det samme utilstrækkelige L ys, den samme Ensomhed. Jeg gik hen og stillede mig toet ved D s - 8* - 116 ren, der forte t il Midtertrappen. Jeg ventede Ned Lands S ig n a l. I samme O jeblik begyndte Skruens Buldren kjendeligt at aftage og ophorte snart derpaa fuldstændig. H vorfo r denne Forandring i Nautilens S ejlads? Begunstigede eller forhindrede den Udforelsen af Ned Lands P la n ? Det stod ikke i min M a g t at sige det. Tausheden forstyrredes kun af m it Hjertes Banken. Pludselig horte jeg en let S to j. D et var N autilen, som havde naaet Havets Bund. M in Uro fo rdobledes. Jeg horte In te t t il Kanadierens S ig na l. Jeg havde Lyst t il at gaae hen t il ham og bede ham opgive sit Forssg. D a blev Doren aabnet t il den store S a lo n , og Kaptajn Nemo traadte ind. Han saae mig, og uden nogen Indledning sagde han i en meget forekommende Tone: „ A h , H r. Professor, jeg sogte netop Dem. E r De inde i den spanske H istorie?" S e lv om man tilbunds var inde i sit eget Fædrelands Historie, vilde man ikke under de Forhold, hvori jeg for øjeblikket befandt m ig, have vceret i Stand t il at anfore et eneste O rd af den. End sige saa, naar Talen var om den spanske. „N a a , H r. Professor, gjentog Kaptajnen, jeg sporger D em , om De er hjemme i den spanske Historie? — Ikke synderligt, svarede jeg. — J a saaledes gaaer det altid med lcerde Folk, sagde Kaptajnen, naar det kommer t il Stykket, veed de Ingenting. Tag da P lads, saa skal jeg fortcelle Dem en selsom Begivenhed af denne Historie." 117 Kaptajnen lagde sig paa D ivanen, og jeg satte mig mafkinmeessigt i Ncerheden af ham. „H r. Professor, sagde han, ly t nu opmærksomt til, hvad jeg har at fortcelle. D et v il vistnok interessere D em , th i det besvarer et S p srg sm a a l, som De uden T v iv l ikke har kunnet lose. — Jeg hvrer Dem, Kaptajn, sagde jeg, der ikke havde nogen Anelse om , hvor han vilde hen, eller hvorvidt denne Begivenhed stod i Forbindelse med vore Flugtplaner. — H r. Professor, vedblev han, med Deres T i l ladelse ville v i springe tilbage t il A ar 1702. De v il mindes, at Ludvig XIV vilde paatvinge Spanierne sin Slcegtning, Hertugen af Anjou. Denne Fyrste, der under Navn af P h ilip v regerede mere eller mindre daarligt, fremkaldte i Udlandet et stcerkt P a rti imod sig. Aaret forud havde nemlig de regerende Huse i Holland, B s trig og England i Haag afsluttet et F o rbund, der havde t il Hensigt at bersve P h ilip V K ro nen og fkjoenke den t il en Erkehertug, som de paa Forhaand gave Navnet K a rl III. Spanien burde kunne trodse denne K o a litio n , men man var ncesten fu ld stændig blottet for Soldater og Ssmcend. Penge derimod vilde man ikke savne, saafremt de med G uld og S e lv ladede Skibe, der vare afsendte fra Amerika, kunde komme ind i de spanske Farvande. Henimod Slutningen af 1702 ventede man netop en rig Konvoj, som Frankrig lod eskortere af en Flaade paa treogtyve O rlo g sfa rtvjer under A dm iral Chateau- Renaud; de allerede Flaader gjorde nemlig paa denne T id hele Atlanterhavet usikkert. 118 Denne Konvoj var bestemt til Kadip, men da Admiralen havde erfaret, at en engelsk Flaade krydsede i disse Farvande, besluttede han at lobe ind i en fransk Havn. De spanske Befalingsm and over Konvojen protesterede mod denne Beslutning. Saafrem t de ikke kunde komme ind t il Kadip, vilde de i ethvert Tilfcelde estorteres t il Bugten ved V ig o , der ligger paa Spaniens nordvestlige Kyst, og som ikke var blokeret. A dm iral Chuteau - Renaud var svag nok t il at give efter, og Skibene lob da ind i Bugten ved Vigo. Uheldigvis danner denne B u g t en aaben Rhed, der ikke paa nogensomhelst Maade kan forsvares. M a n maatte saaledes skynde sig at losse, fo r de alierede Flaader kom, og Tiden vilde ogsaa have vceret suldstoendig tilstrækkelig h e rtil, saafremt der ikke var opstaaet et smaaligt Rivalitetssporgsmaal. De solger vel noje med i Begivenhedernes Udvikling, spurgte Kaptajnen. — Fuldstændig, svarede jeg, der aldeles ikke begreb, af hvilken Grund Kaptajnen holdt denne historiste Forelæsning for mig. — Jeg sortsoetter, vedblev han. Kjobmcendene i Kadip havde et P rivile g iu m , isolge hvilket de skulde modtage alle V a re r, som ankom fra Vestindien. A t losse G u ld - og Solvbarrerne i Vigo var som Folge deraf en Krcenkelse af deres Ret. De klagede da ogsaa i M a d rid og udvirkede af den svage P h ilip v, at Konvojen, uden at maatte losse Ladningen, skulde blive liggende i Bugten ved V igo, in d til de fjendtlige F la a der havde fjernet sig. 119 M en medens man fattede denne Beslutning, ankom de engelske Skibe t i l Bugten. Trods sine underlegne Kroefter koempede A dm iral ChLteau-Renaud tappert, men da han saae, at Konvojens Skatte vare ncerved at falde i Fjendens Hcender, borede han S k ibene i Scenk, og de gik da tilbunds med deres umaadelige Rigdomme." Her tang Kaptajn Nemo. Jeg indrom m er, at jeg endnu ikke indsaae, af hvilken Grund denne H istorie skulde interessere mig. „N u vel! spurgte jeg ham. — N u ve l, H r. Arronnax, svarede han; v i befinde os fo r Ojeblikket i denne B u g t ved V ig o , og det beroer kun paa Dem selv, om De v il kaste et B lik ind i dens Hemmeligheder." Kaptajnen reiste sig og bad mig fslge sig. S a lonen var mork, men Bolgerne straalede form eligt ind gjennem Vinduerne. Jeg saae ud. I en halv Fjerdingvejs Omkreds syntes Havet at vcere gjennemtrcengt af elektriske Lys. M a n saae tydeligt Sandbunden. En D e l af Nautileus Bescetning var, klcedte i Dykkerdragter, beskæftigede med at borttage halvforraadnede Tonder og bundlose Kister, som laae midt imellem en Mcengde forskjellige V ra g levninger. F ra disse Fade og Kister udstrommede der G u ld - og S o lv b a rre r, rene Kaskader af Piastre og Smykker. Belcessede med dette kostbare Bytte vendte M a tro serne tilbage t il N autilen, hvor de aflossede deres Byrde for saa igjen at begive sig ud t il dette uudtommelige G u ld - og Solvfiskeri. 120 Jeg forstod nu A lt. V i befandt os paa Skuepladsen for Svkampen den 22de Oktbr. 1702. Her vare de for den spanske Regerings Regning fragtede Skibe blevne borede i Scenk. O g Kaptajn Nemo kom hertil for at fore M illionerne ombord paa Nautilen, in d til han ved given Lejlighed havde B ru g for dem. -v>et var for ham, fo r ham alene, at Amerika havde udleveret sine kostbareste M etaller. Han var den eneste A rving t il alle disse fra Jncas, fra de af Cortez overvundne Indianere bortrovede Skatte. „Vidste D e , H r. Professor, spurgte Kaptajnen smilende, at Havet gjemte saa mange Rigdomme? Jeg behvver her kun at opsamle, hvad Menneskene have tabt, og det Samme er Tilfceldet paa mangfoldige andre Skuepladser for Skibbrud. Jeg har nojagtigt optegnet alle disse Steder paa mine S skort. F o rstaaer De nu, at jeg er Ejer af M illia rd e r? — Jeg forstaaer det, Kaptajn. M en tillad mig dog at sige Dem, at hvad scerlig Beskatningen af denne B u g t angaaer, er De kun kommen lid t forud for et rivaliserende Aktieselskab. — O g hvilket da? — E t Selskab, fom af den spanske Regering har erholdt P rivilegium paa at opsamle de sunkne Skibe. Aktionærerne i dette Selskab stole paa en umaadelig Gevinst, thi man anslaaer Vcerdien as de forliste R ig domme t il 180 M illio n e r Rigsdaler. — E t hundrede og firsindstyve M illio n e r, svarede Kaptajn Nemo. Ja , de var der, men de ere der ikke lcenger. — V irke lig , sagde jeg. D et vilde sikkert vcere et Barmhjertighedsvcerk at give Aktieejerne et Vink 121 herom. Hvem veed dog, maaste vilde det ikke engang blive vel optaget. Hvad S pillere i Almindelighed mest cergre sig over, er ikke Tabet af deres Penge. Jeg beklager dem dog mindre end den Mcengde Ulykkelige, mellem hvilke disse Rigdomme, fornuftigt fordelte, vilde have kunnet stifte umaadelig G avn, medens hele S ka tten nu fo r bestandig bliver ufrugtbar." Jeg havde ikke ytret den sidste Tanke, fo r jeg folte, at jeg havde maattet saare Kaptajn Nemo. „U fru g tb a r, svarede han iv rig t. Troer De da, min Herre, at disse Skatte ere tabte, fordi det er mig, som tager dem under min Varetcegt? Troer D e , at det er for min egen Regning, jeg opsamler dem? Hvem siger Dem, at jeg ikke gjor god B ru g af dem? Troer De, at jeg er uvidende om, at der endnu paa Jorden findes lidende Vcesener, undertrykle Racer, Ulykkelige, som bor trsstes, O ffere, som bor hcevnes? Begriber De da ikke? . . . . " Kaptajn Nemo standsede; maaste angrede det ham, at han havde sagt fo r Meget. M en jeg havde gjcettet A lt. Hvilke de M o tive r end havde vceret, som tvang ham til at ssge Uafhcengighed under H avet, saa var han dog trods A lt vedbleven at vcere Menneske. Hans Hjerte bankede endnu for Menneskehedens Lidelser, og hans grcendselose Velgjorenhed omfattede de undertrykle Racer ligesaavel som Individerne. D g jeg forstod n u , h vo rtil de M illio n e r vare bestemte, som Kaptajn Nemo havde afsendt, da N autilen sejlede i det oprdrste Kretas Farvande. 122 Niende Kapitel. Et forsvundet Kontinent, D e n fvlgende M o rg e n , den 19de F ebruar, saae jeg Kanadieren troede ind i m it Vcerelse. Jeg ventede hans Beseg. H an saae meget bekymret ud. „Lykken var os imod igaar, Ned, sagde jeg t il ham. — J a , deri har Professoren ganske vist Ret. A t den fordvmte Kaptajn ogsaa skulde standse netop paa samme T id , som v i agtede at flygte. — N u, hvad stal man sige, Ned; han havde et JErinde hos sin Bankier. — S in Bankier! — Eller rettere sit Bankierhus. Jeg mener dermed Havet, hvor hans Rigdomme befinde sig i stsrre Sikkerhed end i en hvilkensomhelst Statskasse." Jeg fortalte nu Kanadieren den foregaaende Dags Begivenhed i det skjulte H aab, at jeg derved skulde saae ham t il at opgive Tanken om at forlade Kaptajnen. M en min Beretning havde ikke andet Resultat end at aslokke Ned en energist udtalt Beklagelse af, at han ikke for egen Regning var kommen t il at gjvre en Udflugt paa Kamppladsen ved Vigo. 123 „M e n Sagen er derfor ikke opgivet, sagde han. V o r F lu g t kan lykkes en anden G ang, ja maaske allerede endnu iasten. — Hvilken Kours styrer N autilen? spurgte jeg. .— D et veed jeg ikke. — N u ve l, Klokken tolv bliver Hojden taget; saa kunne v i faae det at vide." Kanadieren begav sig t il Jean. Saasnart jeg var paaklcedt, gik jeg op i Salonen. Jfolge Kompasset syntes der ikke saa snart at kunne vcere Tale om Flugt. Nautilen sejlede nemlig i syd-syd-vestlig Retning, og v i vendte Evropa Ryggen. Jeg ventede med en vis Utaalmodighed paa, at man skulde tage Hojden. Klokken halv tolv Lleve B e holdningerne tomte, og v i stege op t il Overfladen. Jeg skyndte mig op paa Platform en, hvor Ned Land allerede befandt sig. V i havde ikke lcenger Land i S ig te ; rundt om laae kun det umaadelige H av. Himlen var overtrukken, og det blceste en stiv Kuling. Ned stirrede stivt ud mod Horisonten; han haabede stadig at faae O je paa det La nd , som han saa heftigt loengtes efter. Ved M iddagstid viste S olen sig et O jeblik. Den Ncestkommnanderede benyttede sig heraf fo r at tage Hojden. D a Sogangen begyndte at blive stcerlere, gik v i ned, og Lugen lukkedes til. En Time senere raadfpurgte jeg Kortet og faae da, at Nautilens S tillin g var angivet med 13" I V Lcengde og 3 3 0 2 2 ' Brede, hvilket vilde sige det Samme, som at den befandt sig over hundrede M i l 124 fra den noermeste Kyst. D er kunde ikke lcenger vcere Tale om nogensomhelst Flugt, og jeg overlader Lceserne at toenke sig Kanadierens Vrede, da jeg underrettede ham om vor S tillin g . Jeg for min P a rt solte mig just ikke nedslaaet i nogen overvoettes Grad. Jeg folte mig Lesriet for en Byrde, som havde tynget paa mig, og jeg kunde atter med Ro hengive mig t il mine scedvanlige Arbejder. O m trent Klokken elleve om Aftenen fik jeg aldeles uventet Besog af Kaptajn Nemo. Han spurgte mig paa en meget elskværdig Maade, om jeg folte mig trcet af at have vaaget den foregaaende Nat. Jeg gav et benægtende S v a r. „ I saa Tilfoelde, H r. Aronnap, v il jeg foreslaae Dem en noget aparte Udflugt. — Lad hore, Kaptajn. — De har endnu ikke uuderssgt Havbunden undtagen om Dagen og i S olstin. Kunde det ikke more Dem at see den i en merk N at? — J o , tilvisse. — Jeg maa im idlertid paa Forhaand underrette Dem om , at denne Udflugt v il blive Lesvcerlig. V i maa foretage en langvarig Vandring og passere over et B jerg. Vejene ere just ikke synderlig godt vedligeholdte. — Hvad De der siger, H r. Kaptajn, foroger kun min Nysgjerrighed. Jeg er rede til at folge Dem. — N u vel, H r. Professor, vi ville da ifore os vore Dykkerdragter." D a v i kom t il Rummet, hvor disse opbevaredes, saae jeg, at hverken mine Ledsagere eller Nogen af Besætningen fkulde folge os paa denne Udflugt. Kaptajn Nemo havde ikke engang foreslaaet mig at tage Ned eller Jean med. Efter nogle M inu ters Forlob havde v i taget Apparaterne paa. M en de elektriske Lygter saae jeg In te t til, og jeg spurgte derfor Kaptajnen om dem. „D e ville ikke vcere os til noget G a vn ," svarede han. Jeg troede at have hsrt fejl, men jeg kunde ikke gjentage m it S p o rgsm a a l, th i Kaptajnens Hoved var allerede forsvundet under Metalhylsteret. Ogsaa jeg tog nu min Kobberhue paa, og jeg folte, at man stak en Jernstav i Haanden paa mig. K ort efter havde v i i en Dybde af tusinde Fod Fodfeeste paa A tlanterhavets Bund. Det led henimod M id n a t. Vandet var ncesten kulsort, men Kaptajn Nemo viste mig i det Fjerne et rsdtlysende Punkt, et S la g s bredt Lysskjcer, der straalede i omtrent en halv M ils Afstand fra Nautilen. Hvad kunde det vcere for en I l d , hvormed vedligeholdtes den, paa hvilken Maade kunde den lyse her m idt i Vandmassen? D et var Altsammen S p o rg s maal, paa hvilke jeg ikke kunde give noget S v a r. I ethvert Tilfcelde lyste den for os, hvor mat den endogså « var, og da jeg havde vcennet mig t il den ejendommelige B elysning, N oget, der iovrig ikke varede lcenge, indsaae jeg, hvor unyttige de Ruhmkorfske Apparater vilde have vceret os under de forhaandenvcerende Omstændigheder. Kaptajn Nemo og jeg gik toet ved Siden af h in anden i Retning mod det lysende Punkt. Den flade Havbund hcevede sig lid t ester lid t. V i vandrede med 126 Stormskridt, medens v i flottede os t il Stokkene, men v i kom dog ikke rigtig hurtigt fremad, thi vore Fodder sank ofte ned i en med Alger og flade Steen blandet Leermasse. Medens v i saaledes vandrede afsted, horte jeg et S la g s rastende Lyd over Hovedet paa mig. Undertiden blev den heftigere, undertiden lid t svagere. Jeg begreb snart Grunden t il den; det var en meget stcerk Regn, der faldt ned paa Overfladen af Vandet. A ldeles instinktmcessig opstod den Tanke hos mig, at jeg mulig vis kunde blive gjennemblodt. M id t i Vandet, paa Havbunden! Jeg kunde ikke lade vcere at lee af denne urimelige Jdee. M en Sagen er, at man under den tykke Dykkerdragt ikke mere har nogen Folelse af det vaade Element; man synes at befinde sig i en noget tcettere Atmosfcere end den almindelige paa Jorden, det er det Hele. D a v i havde gaaet en halv Times T id , begyndte Grunden at blive overfyldt med Klipper. Meduserne, forskjellige mikroskopiske Krebsdyr og Pennatulerne spredte en svag fosforflinnende Glands over dem. Jeg skimtede Stenhoje, der bedcekkedes af adskillige M illio n e r Plantedyr og store Masser af Alger. Fodderne glede ofte paa de stimede Tangmasser, og uden min Stok vilde jeg flere Gange vcere falden omkuld. D a jeg vendte mig om, saae jeg vedblivende det hvidglindsende S kin fra Nautilen, der dog stadig blev mattere paa G rund af Afstanden. De Stensamlinger, om hvilke jeg nylig talte, vare fordelte paa Havbunden med en vis Regelmccssighed, som jeg ikke kunde forklare mig. Jeg iagttog gigantiske Klippekløfter, der forsvandt i det Fjerne, og hvis Loengde jeg ikke kunde underkaste nogen Beregning. O g ligeledes lagde jeg Mcerke t il forfkjellige andre Ejendommeligheder, som jeg heller ikke kunde komme paa det Rene med. D et forekom mig, som om mine tunge Blhsaaler stnuste et Lag a f'B e n , der med en skarp, fljcerende Lyd knagede under mine Fodder. Hvad kunde det vcere for en vceldig Slette, jeg nu gjennemstrejfede? Jeg havde Lyst t il at sporge Kaptajnen derom, men jeg forstod endnu aldeles ikke det Tegnsprog, som satte ham i Stand t il at tale med sine Kammerater, naar de fulgte os paa vore undersoiske Udflugter. D et rsdagtige L ys, som vejledte os paa Vejen, begyndte at tiltage i Styrke og bragte ncesten H o risonten t il at straale i Lneglands. Tilstedevcerelsen af denne I l d under Vandet vakte i hsjeste Grad min Nysgjerrighed. V a r det et eller andet elektrisk Fluidum , der paa denne Maade gav sin Ncervcerelse tilkjende? Ncermede jeg mig et Naturfænomen, der endnu var ukjendt for Jordens Loerde? Eller — thi denne Tanke faldt mig ogsaa ind — blev Ild e n m uligvis vedligeholdt ved Menneskehænder? Skulde jeg maaske her dybt under Havet troesse sammen med Stalbrodre, Venner af Kaptajn Nemo, der forte samme forunderlige Liv som han selv, og hos hvilke han nu agtede at afloegge et Bessg? Alle disse vilde, urimelige Ideer forfulgte mig, og det vilde i den Sindsstemning, hvori jeg for Ojeblikket befandt m ig, aldeles ikke have forbauset mig, om jeg paa Bunden af dette Hav havde 128 opdaget en af de underforste Stceder, som kun episterede i Kaptajn Nemos Dromme. V o r Vej blev stadig lysere og lysere. Det hvidagtige S kin lyste paa Toppen af et B je rg , som var omtrent otte hundrede Fod hojt. M en dette Lys var kun en simpel Gjenspejling i Vandlagenes Krystal. Selve Kilden t il dette uforklarlige S kin befandt sig paa Bjergets modsatte Skraaning. Kaptajn Nemo gik uden Nolen frem mellem Stenlabyrintherne paa Atlanterhavets Bund. Han kjendte denne forunderlige V e j, han havde sikkert ofte vandret den og kunde ikke gaae fejl. Jeg fulgte ham med urokkelig T iltro . Han forekom mig fom en af Havets Aander, og medens jeg fulgte bagefter ham, beundrede jeg hans koempemcessige Skikkelse, der lig nede et morkt Skyggebillede paa den lysende Horisont. Klokken var et om Natten. V i vare naaede frem t i l Bjergets forste Afsatser. M en fo r at komme op paa dem maatte man vove sig ind paa de besvcerlige S tie r i den vceldige Skov, der laa foran os. J a , en Skov af dode Trceer, uden Lov, uden Livskraft, Trceer, der vare blevne forstenede ved V a n dets Indflydelse. D et var ligesom en endnu opretstaaende Stenkulsstov, der med sine Rodder holdt sig fast i den revnede Jordbund, og hvis Grene, lig fine S ilhouetfigurer af sort P a p ir, tydeligt aftegnede sig mod Vandtaget. M a n tcenke sig en Skov som Harzwald, voxende paa Siderne af et B jerg og oversvommet. Gangstierne vare bedcekkede med Alger og T angarter, mellem hvilke der kravlede en hel lille Verden af Krebsdyr. Jeg gik fremad, kravlede op ad Klipperne, 129 krob over omkuldfaldne Træstammer, sonderfled S ly n g planterne, der gyngede mellem Troeerne, og opffroemmede Fiffene, der ilede fra Gren t i l Gren. Henrykt som jeg va r, fslte jeg ikke den mindste Sm ule t il nogensomhelst Trcethed. Hvilket Skuespil! Hvorledes fia l jeg kunne beskrive det! Hvorledes skal jeg kunne skildre Synet as disse Skove, af disse Klipper under Havet, hvorledes stal jeg kunne male et Billede af de nederste P artier, som vare saa morke og vilde, og af de sverste, der straalede i de dejligste rode Farvetoner. V i klattrede over Klippestykkerne, der siden med et dumpt, lavinagtigt Bulder styrtede ned i store Masser. Paa begge S id er aabnede sig dunkle G allerier, i hvilke Blikket forvildede sig; hist og her saae man lange Udhugninger, der syntes tilvejebragte ved Menneskehænders A rbejde, og jeg spurgte mig undertiden selv, om der ikke pludselig vilde sremtroede nogen af disse undersoifle Regioners Beboere fo r mig. M en Kaptajn Nemo steg hurtigt opad, og jeg vilde ikke blive tilbage. M in Stok gjorde mig god Nytte. E t F e jltrin vilde have vceret yderst fa rlig t i disse trange Passer, der paa begge S id e r vare optagne af uhyre D y b ; men jeg vandrede fremad med faste S krid t uden at fole nogensomhelst Svim m el. S n a rt hoppede jeg over en Revne, hvis D yb vilde have bragt mig t il at gyse tilbage, hvis jeg havde befundet mig paa Jorden; snart vovede jeg mig ud paa nogle flrobelige Troestammer, der laae henover en Afgrund, og jeg saae ikke engang ned t il mine Fsdder, jeg havde kun B je t aabent for denne Egns henrivende vilde II. 9 130 P artier. Paa nogle Steder iagttog man statuelignende Klippestykker, der syntes at trodse Ligevagtens Love, saaledes som de i hceldende S tillin g e r hvilte paa deres uregelmæssigt formede Fodstykker. Paa andre Steder igsen saae man naturlige Taarne, store Klippevcegge, der hceldede i en Vinkel, som Ligevægtslovene ganste vist ikke vilde have tilla d t her paa Jorden. O g folte jeg ikke selv denne ved Vandets store Tæthed fremkaldte Ejendommelighed, naar jeg t il Trods fo r mine tunge Klceder, m it KoLLerhoved og mine Metalsaaler steg op ad de mest utilgængelige Skrænter og tilbagelagde dem saa at sige med Stengedens og Gemsens Lethed. Jeg veed meget ve l, at Skildringen af denne undersoifke Udflugt faglens v il forekomme Mange usandsynlig. M en ikke destomindre ere de Tilstande og Begivenheder, hvis Fortoeller jeg er, ligesaa virkelige som ubestridelige. T o Tim er efterat v i vare tagne bort fra Nautilen, havde v i passeret Skovboeltet, og hundrede S kridt over vore Hoveder hcevede Bjergtoppen sig, idet den bredte Skygge over det blcendende Straalesijcer paa den modsatte Skraaning. diogle forstenede Buske udstrakte sig der i truende Zigzaglinier. Fiskene kom frem i Masser under vore Fsdder lig Fugle, der overraskes i det hoje Grces. Bjergmassen var gjennem- Lrudt af uigjennemtrcengelige Gange, dybe Grotter, bundlese H u lle r, i hvis D yb jeg horte en skrækindjagende S to j. M it B lod flod tilbage t il Hjertet, naar jeg opdagede et eller andet umaadeligt Krebsdyr, der fpcerrede mig Vejen. Tusinde lysende Punkter 131 glimrede i Morket. D et var disse D y rs O jne, Joettehummere, der rejste sig lig Hellebardierer og rystede deres Kloer med en Raslen som af Loenker, titaniske Krabber, der hvilte paa deres Fodder som Kanonerne paa deres Lavetter. Hvad var dette for en vidunderlig ukjendt V erden? Hvilken Orden tilhsrte disse Leddyr, om hvilke Klippen dannede ligesom en ny Skal. Hvad var Hemmeligheden ved deres vegetative Tilværelse, og gjennem hvormange Aarhundreder havde de paa denne Maade levet i Oceanets yderste D y b ? Jeg havde den inderligste Lyst t il at standse, men jeg fik ikke T id dertil. Kaptajn Nemo, der var vant t il at see disse D y r, helligede dem ingen Opmærksomhed. V i vare komne t il det forste Plateau, hvor nye Vidundere ventede mig. Her aftegnede sig pittoreske Ruiner, der mindede om Arbejder, opforts ved M e n neskehænder. Jeg saae vceldige Stenhoje, fordums Templer og S lotte, der vare beklcedte med en Verden af blomstrende Plantedyr og over hvilke Algerne og Tangen dannede et tykt Plantetceppe. M en hvad var da dette for en D e l af Jorden, der saaledes var bleven opslugt as Oversvømmelsen? Hvem havde ordnet disse Klipper og Stene lig de forhistoriske Tiders D o lm e n s? *) H vor var jeg, hvor havde Kaptajn Nemo fo rt mig hen? H vor jeg dog havde Lyst t il at sporge ham derom! M en da jeg ikke kunde det, ilede jeg hen t il *) Dolmen o: celtifle Stenaltre, der efter den almindelige Antagelse ere blevne opfsrte af Druiderne. 9 * 132 ham. Jeg greb hans Arm . M en han rystede paa Hovedet og viste op mod den hojeste Top af Bjerget med en Bevcegelse, som forekom mig skulde sige: „K o m ! Kom med og bliv ikke troet." Jeg fulgte ham med Anspoendelse af mine sidste Kroefter, og efter nogle M inuters Forlob var jeg klattret op t il Toppen, der rejste sig omtrent fyrgetyve Fod over hele denne Klippemasse. Jeg betragtede den Skroent, som v i nu havde tilbagelagt. Bjerget hcevede sig ikke mere end syv t il otte hundrede Fod over Sletten, men paa den modsatte Side beherskede det med dobbelt saa stor Hojde det atlantiske Oceans Bund, der her laae lavere. M it B lik strejfede vidt omkring og overskuede et anseeligt R u m , der var oplyst af et heftigt lynende Jldskjoer. J a , i Sandhed, dette Bjerg var en Vulkan. H alvtredsinstyve Fod under Toppen udkastede et stort K rater Strsmme af Lava, der som Jldkaskader fordelte sig i Vandmassens Skjod. Paa Grund af sin B e liggenhed blev saaledes denne Vulkan en umaadelig Fakkel for den lavere liggende Slette, der oplystes lige t il Horisontens yderste Grcendser. Jeg har sagt, at dette undersoiske Krater udkastede Lava, men ikke, at der steg Luer op fra det. For at der kan fremkomme Luer, udkrceves Luftens I l t , og den kan ikke udvikle sig under Vandet. M en Lavastrsmmene, der i sig selv have Principet for deres glodende Tilstand, kunne overgaae t il en Hvidglodhede, koempe sejrrigt mod det vaade Element og fo rvandles t il Gas ved at trcede i Bersring med det. De glede ned t il Foden af Bjerget, hvor de, ligesom 133 Vesuvs Udtsmmelser, stedte paa et andet Torre del Greco. T h i der, under mine O jn e , viste sig en tilin te tgjort Stad med sammenstyrtede Tage, omkuldkastede Templer, revnede Hvælvinger, omfaldne S e jle r, i hvilke man kunde opdage den toskanfke S tils solide Proportioner. Lcengere borte saae jeg nogle Levninger af en gigantisk Akvadukt; her opdagede jeg Grundmurene t il et Akropolis, hist S p o r af en K a j, som om en eller anden antik Havn fordum havde beskyttet Handelsfartsjerne og Krigstriremerne paa Bredden af et forsvundet Ocean. Endnu lcengere borte faae jeg omstyrtede M u re , brede ode Gader, et helt Pompeji, der laae begravet under Vandet, og som Kaptajn Nemo nu viste mig i hele dets Storhed. H vor var jeg? H vor var jeg? Jeg maatte for enhver P ris vide det, og jeg stod allerede i Begreb med at rive Kobberhatten af m it Hoved. M en Kaptajn Nemo kom hen t il mig og forhindrede mig i m it Forfcet. Han tog derpaa en kridtlignende Sten op og begav sig hen til en sort Basaltklippe, paa hvilken han skrev fslgende ene O rd : Atlantis. D et soer fom et Lyn gjennem min Sjcel. A tlantis, Theopompus' M eropida, Platons A tlantis, dette Fastland, hvis Forsvinden Origeues, P orphyrius, Jam - blichus, d'A nville, M a lte B ru n og Humboldt tilskrev Sagaen, men hvis tidligere Tilvcerelse er bleven antaget af Possidonius, P lin iu s , Ammianus M arcellinus, T e rtu llia n ns, Engel, Sherer, Tournefort, B uffon og d'Avezac, — dette Land viste sig her for m ig, endnu 134 Lcerende de umiskendelige S p o r af Undergangen. D et var altsaa dette sunkne Land, hvor Atlanternes mægtige Folk engang havde boet, det Folk, mod hvilket det gamle Grcekenland foretog sine forste Krigstog. Den Historieskriver, som i sine S krifter har bevaret M indet om disse heroiske Tiders Heltegerninger, er netop P lato. Hans D ialog mellem Timeos og K ritia s er saa at sige bleven nedstreven under D igteren og Lovgiveren S olons Inspiration. En Dag talte S o lon med nogle vise Oldinge i S a is , en B y , der allerede dengang havde opnaaet en Alder af otte hundrede A a r, saaledes som dens paa Templets hellige M ure indridsede Historie udviser. En af disse Oldinge fortalte om en anden S ta d , der var endnu tusinde A ar celdre. Denne fsrste atheniensiske Stad var bleven angrebet og for en D e l odelagt af M anierne. Disse Atlanter, sagde han, beboede et umaadeligt Fastland, der var stsrre end Afrika og Asien tilsammen, et Fastland, der strakte sig fra den tolvte t il den fyrgetyvende Grad nordlig Brede. Atlanternes Vcelde udbredte sig lige t i l M gypten. De vilde endogsaa underkue Grcekenland, men maatte vige for dets Indbyggeres ubojelige Modstand. Sekler forsvandt. D er opstod en Elementernes Rasen med Oversvommelser og Jordstjcelv. En N at og en Dag vare tilstrcekkelige t il at begrave dette A tlantis. Kun dets hojeste Toppe, M adera, de azoriste O e r, de kanariske O e r og det gronne Forbjergs O er, rage endnu op af Bolgerne. Disse vare de historiste M in d e r, som Kaptajn Nemos Indskrift paa Basaltklippen fremkaldte hos mig. 135 Ved en af de mcerkvcerdigste SkjceLnens Tilskikkelser stod jeg altsaa nu paa et af dette Fastlands Bjerge. Jeg berorte med min Haand disse R uiner, der vare tusinde Aarhundreder gamle. Jeg vandrede der, hvor det forste Menneskes Samtidige havde vandret. Undermine tunge Saaler knuste jeg Skeletterne af Sagatidens D y r , jeg vandrede der, hvor denne tilintetgjorte V e rdens mcegtige Troeer fordum havde udbredt deres Skygge. Ak, hvorfor havde jeg ikke T id ! Jeg broendte af Lyst efter at stige ned ad dette Bjergs bratte Skrænter, efter at gjennemstrejfe hele dette Kontinent, der uden T v iv l forbandt Afrika og Amerika med hinanden, esterat besoge disse store, antidiluvianfke B yer. Her, lige fo r m it B lik , udstrakte sig maaske det krigerste M akhim os, det fromme Eufebes, hvis joettestore Indbyggere levede hele Aarhundreder og vare stoerke nok t il at opstable disse umaadelige Stenblokke, der endnu modstode Vandels Indvirkning. M en maaske vilde et eller andet eruptivt Fcenomen atter en D ag lofte disse sunkne R uiner op t il Overfladen! M a n har i denne D e l af Oceanet opdaget talrige undersoiste Vulkaner, og mangt et F artoj har moerket forunderlige Rystelser, naar det passerede over disse urolige Dybder. Nogle have hort et dumpt Bulder, som tilkjendegav Elementernes Kamp dernede, andre have fundet vulkanst Aste, der var bleven slynget op af Havet. Hele denne G rund, lige t il W kvator, bearbejdes endnu af plutoniste Krcefter. O g hvem veed, om der ikke i en fjern Frem tid, naar de ere voxede ved vulkanste Udtommelser og ved nye Lava136 lag, v il flyde ildsprudende Bjergtoppe op over A tlanterhavets O verflade! Medens jeg fortabte mig i disse Drommerier, medens jeg sogte at fceste alle dette grandiose Landflabs Detailler i min E rin d rin g , stod Kaptajn Nemo ubevægelig og ligesom sorstenet i stum Henrykkelse, ^loenkte han paa disse forsvundne Slcegter og forlangte han as dem at lcere Menneflefljcebnens Hemmelighed at kjende? Begav denne mcerkelige M and sig herhen fo r at hente nye Krcefter i Historiens M inde og for at leve Antikens Liv om igjen, han, der flyede det moderne L iv? Hvad vilde jeg ikke have givet for at kjende hans Tanker, for at dele dem, for at sorstaae dem! V i forbleve en hel Time her og betragtede den vceldige Slette i Lavastrommens Straalefljoer. E t dumpt B ulder forplantede sig tydeligt gjennem Vandet med majestætisk Voldsomhed. Maanen skinnede ned gjennem Vandmassen og kastede nogle blege S traaler henover det sunkne Kontinent. D et var kun et mat G lim t, men det gjorde en ubeflrivelig Effekt. Kaptajnen rejste sig og kastede et sidste B lik henover Sletten. Derefter gav han mig med Haanden et Tegn t i l , at jeg skulde folge ham. V i stege hurtigt ned ad Bjerget. D a v i vare komne ud af Stenfloven, opdagede jeg Nautilens Lysapparat, der funklede som en Stjerne. Kaptajnen gik i lige Retning henimod Skibet, og v i befandt os atter ombord, da Morgenrodens forste Farveflistninger fo rgyldte Oceanets.Overflade. 137 Tiende Kapitel. Underssifle Stenkulslag. §§en fslgende D a g , den 20de Februar, vaagnede jeg meget seent. Nattens Anstrengelser havde forloenget min S o vn lige t il Klokken Elleve. Jeg klcedte mig hurtigt paa; jeg lcengtes efter at faae at vide, hvilken Kours Nautilen styrede. Den vedblev at seette S yd paa med en Hastighed af fem M i l i Timen samt paa en Dybde af tre hundrede Fod. Jean kom ind. Jeg fortalte ham om vor natlige Udflugt, og da Lugerne aabnedes, fik han endogsaa et G lim t at see af det forsvundne Kontinent. T h i Nautilen fejlede kun tredive Fod over den atlantiske Slette. Den ilede frem som en B alon, der af Vinden drives hen over Jordsladen; men det vilde dog vcere mere overensstemmende med Sandheden, naar jeg sagde, at v i befandt os i Salonen ligesom P a s sagererne i en Jiltogswaggon. Forst saae v i fantastiske Klipper ile forbi os, Skove, der vare gaaede over fra Plante- til M in e ra lrig e t, og hvis ubevægelige Silhouetter aftegnede sig under Vandfladen i de fo runderligste Figurer. Jeg saae endvidere Stenheje, der vare overtrukne med Tapeter af Axidier og Søanemoner 138 og oversaaede med lange lodret nedhængende V andplanter, samt underlig formede Lavablokke, der bare Vidnesbyrd om de platoniske Udbruds vilde Raseri. Medens saadanne bizarre Landstaber straalede i vort elektriske L ys, fortalte jeg Jean om disse A tlanter, der have inspireret B a illy til saamange herlige S ider. M en Jean, der syntes adspredt, laante mig ikke nogen synderlig stor Opmærksomhed, og jeg opdagede da forresten ogsaa snart Grunden til denne hans Ligegyldighed. En talrig Mcengde Fiste havde nemlig lagt B e stag paa ham, og naar der var Tale om Fiste, hvrte den i Klassifikationens Afgrunde fortabte Jean ikke lcenger t il denne Verden. Under saadanne Omstændigheder var der for mig intet Andet at gjsre end at fslge ham og i Forening med ham paany optage vore ichtyologiste Studier. Disse Atlanterhavets Fiste adskilte sig imidlertid ikke meget fra dem, som v i h id til havde iagttaget. De bestode af jcettestore Rokker, der havde en Lcengde af sexten Fod og vare udrustede med en Muskelstyrke, som satte dem i Stand til at kaste sig op over Vandet, af forstjellige S la gs H ajer, blandt andre en Glaucus af femten Fods Lcengde med hvasse, trekantede Teender, samt af en og en halv Fod lange H avaal, der ilede forbi os lig en Mcengde fine, smidige Orme. M en medens jeg iagttog disse forstjellige Prvver paa Havfaunaen, undlod jeg ikke tillige at underssge det gamle A tla n tic vceldige Sletter. Undertiden tvang K lip pernes lunefulde Hcevninger og Scenkninger Nautilen til at mindste sin F a rt, og den manøvrerede da med stor Behændighed i de trange Dele. Kun naar disse D a llabyrinther bleve altfor indviklede, hcevede Skibet sig, for saa igjen, naar det havde passeret over et saadant ufarbart S te d , at scenke sig ned t il nogle Favne over Havbunden. D et var en forunderlig og fortryllende Sejlads, der mindede ikke saa lid t om Marmoreringen ved en Luftballonfart, kun med den Forstjel, at N autilen passivt adlod den styrende Haand. Henimod Klokken Fire om Eftermiddagen begyndte Havbunden, der hidindtil vcesenlig havde bestaaet af en tyk Dyndmasse, blandet med mineralste Fragmenter, at antage en anden Karakter; den blev klippefuld og syntes oversaaet med Konglomerater, med basaltiste Tufstensarter og Lavasragmenter. Jeg stod i den F o rmening, at Sletten nu vilde blive aflost af Bjergegne, og jeg opdagede i Virkeligheden ogsaa snart, at den sydlige Horisont afspoerredes ved en hoj Bjergvceg, der syntes at afstjcere al M ulighed fra at komme videre i den Retning. Dens S p id s hcevede sig upaatvivlelig over Havfladen. Det maatte vcere et Fastland eller i ethvert Tilfcelde en D , enten en af de kanariske eller en af det gronne Forbjergs D e r. D a Hsjden endnu ikke var bleven tagen, var jeg aldeles uvidende om, hvor v i befandt os. Under alle Betingelser forekom det mig, at denne Bjergvceg ikke kunde udgjore Grcendsestjellet for dette A tla n tis , hvoraf v i endnu kun havde tilbagelagt en ubetydelig D el. Natten afbrod ikke mine Iagttagelser. Jeg var alene, idet Jean havde begivet sig t il sin Kahyt. N autilen, der havde sagtnet sin F art, sejlede som oftest toet 140 henover den ujevne Flade, ligesom om den vilde lcegge sig t il H vile paa den, og hcevede sig kun undertiden lunefuldt op t il Havfladen. I det sidste Tilfcelde saae jeg nogle forunderlige Billeder gjennem Vandets Krystal. Jeg vilde endnu vcere bleven staaende lcenge ved m it Vindue, fo r paa samme T id at beundre Havet og H im le n, hvis ikke Lugerne vare faldne t il igjen. D a det skete, befandt Nautilen sig lige ved Bjergvæggen. Jeg knude ikke danne mig nogen Forestilling om, hvorledes den nu vilde mansvrere. Im id le rtid rvrte den sig i nogen T id ikke af Pletten. Jeg sov ind med den faste Beslutning, at ville vaagne igjen, naar jeg havde blundet nogle Tim er. M en da jeg den fvlgende Dag traadte ind i S a lonen, var Klokken allerede Otte. Jeg betragtede M a nometret, der fortalte mig, at Nautilen fled paa Oceanets Overflade. Forsvrig herte jeg tydeligt T rin paa Platformen. Jeg steg op t il Lugen. Den var aaben. M en istedetfor den lyse D ag, som jeg havde ventet, var jeg omgiven af dybt Morke. H vor vare v i? Havde jeg taget Fejl. V a r det maaske endnu N at? Ikke en Stjerne glimrede, og forsvrig kunde Natten heller ikke vcere saa dyb msrk. Jeg stod der tvivlraadig og taus, da en Stemme pludselig spurgte m ig : „ E r det Dem, H r. Professor? — Ah, Kaptajn Nemo, svarede jeg; v il De ikke vcere saa god at sige m ig, hvor v i fo r Tiden befinde os? — Under Jorden, H r. Professor. 141 — Under Jorden! udbrod jeg. O g Nautilen flyder ikke desto mindre. — J a , den flyder. — M en jeg forstaaer ikke? — Vent nogle Ojeblikke. V o rt Lysapparat v il strax blive toendt, og De v il da blive tilfredsstillet." Jeg satte Foden paa Platformen og ventede. Morket var saa dybt, at jeg ikke engang kunde see et G lim t af Kaptajnen. N aar jeg im idlertid saae lige i Vejret, syntes jeg at opdage en svag Lysning, et S la g s mat Dagstjcer, der brod frem fra et cirkelrundt H u l. D a teendes pludselig det elektriske Lysapparat, og dets straalende Glands fordunklede helt og holdent det matte Lys. Jeg saae mig omkring. .N autilen laae stille; den befandt sig ved et Skjcer, der var dannet som en Kaj. D et Hav, som for Ojeblikket bar Skibet, var en Indso, indesluttet i en Rundkreds af Bjergvoegge. Dens O verflade befandt sig, som Manometret udviste, i lige Hojde med Havfladen udenfor. Forovrig rundede Bjergvæggene sig t il en Hvcelving og havde Form af en umaadelig omvendt T ra g t, hvis Hojde belob sig t il fem eller femhundrede Favne. I denne Top saae jeg en cirkelrund Aabning. D et var gjennem den, at det matte Skjoer, der ojensynlig skrev sig fra Dagslyset, var kommet. F or jeg ncermere undersogte den indre Anordning i denne Grotte, for jeg spurgte mig selv, om den var et Voerk af Naturen eller af Menneskehænder, gik jeg hen t il Kaptajn Nemo. „H v o r ere v i? spurgte jeg. — I Centrum af en udslukket Vulkan, svarede Kaptajnen, en V ulkan, hvis In d re Havet har optaget som Folge af en eller anden Jordrystelse. Medens De sov, H r. Professor, lob Nautilen ind i den gjennem en af Naturen dannet Kanal, der aabner sig tredive Fod under Havfladen. Her er dens H avn , en sikker, bekvem, hemmelighedsfuld og mod alle Vinde stjcermet Havn. Ncevn mig paa deres Kontinenters eller L>ers Kyster en H avn, der giver saa sikker B e skyttelse mod Stormenes Raseri? — J a , De befinder Dem virkelig i Sikkerhed her, Kaptajn Nemo. Hvad skulde der vel kunne hcende Dem i Centrum af en Vulkan. M en har jeg ikke seet en Aabning ved dens S p id s? — Jo , dens Krater, et Krater, fom tidligere var opfyldt af Lava, Dampe og Luer, men som nn kun tilfo re r os den Luft, v i indaande. — M en hvad er da dette for et vulkanst Bjerg? spurgte jeg. — D et tilhorer en af de talrige L ie r, hvormed dette Hav er oversaaet. Medens det for almindelige Fartojer kun er et simpelt Skjcer, er det for os en umaadelig Grotte. Tilfoeldet har ladet mig opdage den, og Tilfceldet har virkelig ved denne Lejlighed gjort mig en stor Tjeneste. — M en kunde man ikke stige ned i Vulkanen gjennem Mundingen, som udgjor dens Krater? — Nej, H r. Professor. Det er m uligt at komme frem i det In d re af dette Bjerg in d til en Hojde af hundrede Fod fra Havbunden, men hojere oppe staae 143 Vceggene altfor stejle, til at Nogen kan stige op eller ned ad dem. — Jeg seer, Kaptajn, at Naturen tjener Dem overalt og altid. De befinder Dem i fuldstændig Sikkerhed paa denne S v . M en h vo rtil gavner dette Tilflugtssted. Nautilen behvver jo ikke nogen Havn. — Nej, det gjor den ganske vist ikke, H r. P ro fessor, men den trcenger t il Elektricitet fo r at kunne bevcege sig, den trcenger til Grundstoffer, der kunne frembringe denne Elektricitet, N atrium for at kunne ncere disse Grundstoffer, K u l for at kunne frembringe sit N atrium og Stenkulsgruber for at kunne faae sit K u l. M en netop her bedcekker Havet hele Skove, der ere blevne begravne i de geologiste T id e r; disse ere nu blevne forvandlede t il Stenkul, og jeg har da her en aldeles uudtømmelig Grube. — Optrceder Deres Bescetning da hersom Grubearbejdere ? — Ganske vist. Disse Gruber udbrede sig her under Havet aldeles som Newcastles Stenkulslag. Jklcedte deres Dykkerdragter samt med Hakken og Spaden i Haanden bryder min Bescetning her de Stenkul, som jeg ikke engang vilde forlange fra Kontinenternes Gruber. D a jeg brcender disse K ul for at fremstille N atriu m , giver den gjennem Krateret opstigende Rvg dette B jerg Udseende as at vcere en endnu virkende Vulkan. — O g ville v i faae Lejlighed til at see Deres Bescetning i Arbejde? — Ikke denne Gang; jeg v il nemlig gjerne skynde mig at fortscette vor Verdensomsejling under Havet. 144 D erfor v il jeg denne Gang kun forsyne mig med nyt Forraad af det N atrium , fom jeg her har paa Oplag. V i ville ikke opholde oS lcenger her, end der behoves for at indskibe det, og det er kun een Dag. H vis De derfor v il see Dem omkring i denne G ro ttte , saa benyt Dem af Tiden, H r. Aronnax." Jeg takkede Kaptajnen og begav mig til mine to Ledsagere, der endnu ikke havde forladt deres Kahyt. Jeg inviterede dem t il at fslge mig uden at sige dem, hvor de befandt sig. De stege op paa Platformen. Jean, der aldrig forundrede sig over Noget, ansaae det for den naturligste Ting af Verden at vaagne op under et Bjerg, naar man var slumret ind under Bolgerne. Ned Land grundede kun paa, om der ikke fandtes nogen Udgang paa Grotten. Efter Frokost, henimod Klokken T i , stege v i ned paa „K a je n ". „S a a komme v i da endnu engang t il at scette Foden paa Jorden, sagde Jean. — Jeg kalder ikke dette Jorden, svarede Kanadieren. O g forresten ere v i jo ialfald ikke „p a a ", men „under" Jorden." Mellem Bjergvæggene og Soen strakte der sig en sandig Kyst, hvis storste Brede var femhundrede Fod. Paa denne Kyststrækning kunde man bekvemt vandre omkring Soen. M en selve Grundvolden af de hsje Bjergvægge dannede et ujevnt Plan, paa hvilket der i pittoresk Uorden laae opstablet vulkanste Blokke og store Pimpstensstykker. Alle disse uordnede Masser vare ved den underjordiske I ld s Indflydelse blevne 145 omgivne med et blankt Em aillelag, der tilbagekastede det elektriske Lys S traaler. D et glimmerlignende S to v paa Kysten fls j, naar v i gik fremad, Lort under vore Fedder lig en Sky af Gnister. V i kom, ingenlunde umcerkeligt, hojere og hejere op fra Bredden; men man maatte bevcege sig forsigtig t paa Stenbunkerne, der ikke vare forbundne ved nogensomhelst A rt af Cement, og det hoendte ikke saa sjeldent, at Foden snublede mellem disse Feldspath- og Kvartsstykker. Denne gigantiske Hules jvulkanske N atu r gav sig overalt tilkjende. Jeg henledte mine Ledsageres O p mærksomhed herpaa. „Forestil Jer, hvad denne T ra g t maa have voeret, da den endnu lige til Mundingen var opfyldt med glodende Lava. — Jeg kan udmcerket godt forestille mig het, svarede Jean. M en kan H r. Professoren sige mig, hvorfor de vulkanske Krcefter paa dette Sted have hort op med deres Virksomhed. — Ganske simpelt, Jean, fordi en eller anden vulkansk Rystelse har frembragt den Aabning under Havfladen, gjennem hvilken Nautilen lober ind. D et atlantiske Oceans Vand strommede da ind i det In d re af Bjerget. D er opstod en voldsom Kamp mellem de to Elementer, men den endte med Neptuns S e jr. Mange Aarhundreder ere im idlertid gaaede siden den T id , og den oversvommede Vulkan er nu bleven fo rvandlet t il , en fredelig Grotte. — Godt, sagde Ned Land. Jeg antager Deres F orklaring, men jeg beklager i vor Interesse, at den II. 10 Aabning, hvorom H r. Professoren ta le r, ikke kom i Stand over Vandfladen. — M en, kjcere Ned, svarede Jean, hvis Aabningen ikke var bleven under Vandet, faa kunde jo Nautilen aldrig vcere kommen ind her. — O g jeg v iltilfs je , Master Land, at Vandet saa ikke kunde vcere strsmmet ind i Bjerget, og at Vulkanen altsaa var vedbleven at vcere Vulkan. Deres Bekymring er paa denne Maade fuldstcendig overstedig." V i vedbleve at stige opefter. Afsatserne blev bestandig brattere og smallere. Hist og her fandtes der i dem dybe H uller og Revner, som v i maatte see at komme over. V i maatte tillige gaae udenom fremspringende Bjergmasser. Undertiden maatte v i endogså « krybe fremad paa Maven. M en ved Hjcelp af Jeans Behcendighed og Kanadierens Styrke bleve alle Vanskeligheder overvundne. D a v i vare naaede t il en Hsjde af to hundrede og halvtredsinstyve Fod, standsedes vor videre Opstigning af uovervindelige Hindringer. Klippen hcevede sig her aldeles lodret, og der stod saaledes altsaa kun tilbage at gaae omkring Bjerget. Paa denne sidste Afsats begyndte im idlertid Planteriget at kcempe mod M ineralriget. Nogle Buste og endogsaa nogle Trceer havde fcestet Redder i Klippevæggenes Revner. Jeg opdagede adskillige Euforbier med deres cetsende S a ft. En D e l Heliotroper, der forevrig ikke gjorde synderlig Skjel for deres N avn , da der aldrig naaede nogen Solstraale ned t il dem, hang sergeligt med deres dustlese og halvvejs visnede Blomsterklaser. Hist og her 147 fkjsde nogle Gaaseurter bly op ved Foden af store Aloer. M en mellem Lavablokkene iagttog jeg ogsaa adskillige smaa V ioler, hvis svage D u ft jeg med V e lbehag indaandede. D uften er Blomstens Sjcel, og Havblomsterne, de pragtfulde Alger, have ingen Sjcel. V i vare naaede frem t il en Gruppe kraftige Drageblodstrceer, hvis stcerke Redder trcengte ind under Klippestykkerne, da Ned Land pludseligt udbrod: „M e n , H r. Professor, see her, en Bikube! — En Bikube! gjentog jeg og gjorde en B evcegelse, som udtrykte den storste T v iv l. — Ja , en Bikube! vedblev Kanadieren; og B ie r, der svcerme omkring den." Jeg ncermede mig og kunde nu ikke lcenger tvivle om, hvad jeg saae med mine egne S jn e . Rundt omkring Mundingen af et H u l i et af Drageblodtrceets Stammer fvcermede der virkelig nogle Tusinde af disse kloge Insekter, der ere saa almindelige paa de kanariske S e r , hvor deres Frembringelser skattes saa overordenlig hojt. D et var fuldkommen n a tu rlig t, at Kanadieren vilde forsyne sig med et Forraad af H onning, og jeg kunde selvfolgelig ikke have nogen Indvending at gjore derimod. I en H o j af visnede Blade blev der ind blandet noget S v o v l, som fandtes mellem Lavaen, man stak saa I l d derpaa og begyndte at ryge Bierne ud. Kanadieren hostede adskillige Pund Honning, som han stak ned i sin Lcederrandsel. „N a a r Brsdtrcesdejgen bliver blandet med denne Honning, ville v i faae en ganske delikat Kage. 10* 148 — M e n , udbrod Jean, det bliver jo formelig Peberkagedejg. — Naa ja, sagde jeg, men lad os saa fortscette vor interessante Promenade." Undertiden, naar de Gangstier, v i fulgte, slog B ugter, kunde v i overstue Sven i hele dens Udstrækning. D et elektriske Lys oplyste den fredfulde O verflade, der hverken kjendte t il Farer eller Bolger. Nautilen laae aldeles ubevægelig. Paa Kysten bevoegede Besætningen sig lig en Mamgde Skygger, der tydeligt aftegnede sig i den straalende Atmosfcere. V i vandrede nu omkring Bjerget. Jeg opdagede efterhaanden, at Bierne i denne Vulkan ikke vare de eneste Repræsentanter fo r Dyreriget. Rovfugle svcevede hist og her omkring i Skyggen eller flo j ud fra deres Reder, fom de havde bygget paa Klippetinderne. Der fandtes Spurvehoge med hvid B ug samt skrigende Falke. Ogsaa fede Trapgjces sprang med stor H u rtig hed omkring paa Klippestraaningerne. Kanadierens Begærlighed vaktes felvfolgelig ved Synet af dette velsmagende V ild t, og han grcemmede sig sandsynligvis meget over, at han ikke havde en Bosse hos sig. Han forssgte at erstatte Kugler med Sten, og efter flere frugteslose Forsog lykkedes det ham endelig at saare en af disse prcegtige Trapgjces. Det er kun den rene Sandhed', naar jeg siger, at han tyve Gange satte sit Liv paa S p il for at bemcegtige sig dette D y r, men han havde saa ogsaa den Tilfredsstillelse, at Trapgaasen t il S lu tn in g krob ned t il Honningkagerne i hans Randsel. V i kunde ikke lcenger gaae paa Bjerget, og v i 149 maatte som Folge deraf atter stige ned t il Bredden. D et gabende Krater ovenover os lignede en stor Schaktaabning. Fra det Punkt, hvor v i nu befandt os, kunde man aldeles tydeligt see Himlen. Jeg opdagede endogsaa Skyer, der joges frem af Vestenvinden, fcenke sig ncesten helt ned t il Bjergets Top. Dette var et sikkert Bevis paa, at de holdt sig paa en ubetydelig Hojde, thi Vulkanen heevede sig ikke mere end otte hundrede Fod over Oceanets Overflade. En halv Time efter Kanadierens sidste B e d rift havde v i atter naaet den indre Bred. D er var f l o raen repræsenteret as store Masser as L-trandkaal, en smuk lille P lante, der er ret god at sylte. Jean plukkede nogle Knipper af den. Hvad Faunaen angaaer, saa talte han Tusinder as Krebsdyr as alle Arter, Hummer, Krabber, Rejer, M ysisarter, Galatheer og en uhort Mcengde forskjelligtformede Snegle. Paa dette Sted aabnede der sig en smuk Grotte. M ine Ledsagere og jeg fandt Fornøjelse i at strcekke os paa det sine Sand. Ild e n havde poleret Klippevæggene, saa de vare glindsende og emaillerede; det saae tillige ud, som om de alle vare bestrvede med Glimmerstov. Samtalen drejede sig naturligvis om de evindelige Flugtforsøg, og jeg troede at kunne give det Haab, at Kaptajn Nemo kun var gaaet mod S yd for at forsyne sig med nyt Forraad af N atrium . Jeg haabede, sagde jeg, at han nu vilde begive sig t il E vropas og Amerikas Kyster, saa at Kanadieren med mere Held end tidligere kunde ivcerksoette sine Planer. V i havde ligget en Time i den henrivende Grotte. 150 Sam talen, der oprindelig havde vceret meget liv lig , begyndte nu at blive mindre underholdende. V i bleve formelig Allesammen overfaldne af en vis Sovesyge. O g da jeg fo r m it Vedkommenoe ikke fandt nogen Grund t il at gjore Modstand, var jeg snart sunken hen i en dyb Slum m er. Jeg drsmte — man kan, som bekjendt, ikke vcelge sine Dromme — jeg dromte, at min Tilværelse indskrænkede sig t il et simpelt Bloddyrs vegeterende Liv. Jeg syntes, at denne Grotte dannede den dobbelte S kal omkring mig. Pludselig vaktes jeg af Jean. „H u rtig t, h u rtig t! raabte han. — Hvad er der? spurgte jeg, idet jeg rejste mig halvt op. — Vandet stiger op t il os." Jeg rejste mig nu helt op. Havet bruste som en fossende S tro m ind i vort Tilflugtssted, og da vi jo i Virkeligheden ikke vare B loddyr, maatte vi skynde os at flygte. Efter nogle M inuters Forlob vare v i i Sikkerhed paa Grottens eget Tag. „H vad er dette her? spurgte Jean. E t nyt Naturfænomen? — Nej, mine Venner, svarede jeg; det er Ebbe og Flod, siet ikke Andet. Floden truer med at overraske os ligesom engang W alter Scotts Helt. Oceanet hcever sig udenfor, og som Folge as en fuldkommen naturlig Ligevægtslov stiger Soens Overflade ligesaa meget. V i ere heldigvis slupne med et lille Bad. Lad os nu see at komme ned t il Nautilen og klcede os om." Tre Kvarteer senere havde v i endt vor Vandring og gik atter ombord. Besætningen var netop bleven fcerdig med at indlade det Kvantum N a triu m , som skulde ombord, og Nautilen var klar t il øjeblikkelig at afgaae. Kaptajn Nemo gav im idlertid ikke nogen Befaling i denne Retning. Vilde han afvente Natten og i Hemmelighed lsbe ud gjennem sin undersøiske Passage? Maaske. Hvorledes det end forholdt sig dermed, havde Nautilen den folgende M orgen forladt sin Ankerplads og gik med god Fart nogle Favne under det atlantiske Havs Bolger. 151 152 Ellevte Kapitel. Sargasso-Ssen. R a u tile n havde ikke forandret Kours. A lt Haab om at komme tilbage t il de evropceifke Farvande var saaledes fuldstændig strandet. Kaptajn Nemo styrede jevnt ud mod S yd . H vo r vilde han fore os hen? Nautilen passerede im idlertid en mcerkelig D el af det atlantiske Ocean. Enhver kjender Tilstedeværelsen af den store Varmtvandsstrom, der forer Navnet G o lfstrommen. Den opstaaer i den mepikanske H a vb u g t/ og naar den har forladt denne, vender den sig mod Spitsbergen. M en fo r denne S trs m har forladt den mexikanske Havbugt ved 44de Grad nordlig Brede, deler den sig i to Arme. Den stsrste af disse gaaer t il Irla n d s og Norges Kyster, medens den anden bojer mod S yd paa Hojden as de azoriske O e r og, naar den har bestyllet Afrikas Kyster samt beskrevet en lang oval F ig u r, kommer tilbage t i l Antillerne. Denne anden Arm omgiver med sine Ringe af varmt Vand den D e l af det kolde, rolige, ubevægelige Ocean, som man kalder S a rg asso -S o e n , en virkelig S o midt i det atlantiske Ocean. Vandet i den store S tro m be153 hover ikke mindre end tre A ar for at tilbagelægge sit Lob. Sargassosoen bedoekker hele den sunkne D e l af de Gamles A tlantis. Adskillige Forfattere have endogsaa antaget, at de talrige P lanter, hvormed den er oversaaet, ere blevne losrevne fra Prairierne paa de G am les Kontinent. Sandsynligere er det im id lertid , at disse Grcesvcepter og Tangarter ere blevne rykkede bort fra Evropas og Amerikas Kyster og as Golfstrsmmen forte lige t il denne Zone. D et var denne sidste A n tagelse, der bragte Columbus t il at formode T ilvæ relsen af en ny Verden. D a den store Opdagers Fartojer kom t il Sargassosoen, kunde de kun med stor Vanskelighed sejle igjennem disse P lanter; t il Besætningernes store Forskrækkelse behovede de hele tre Uger fo r at passere dem. Saaledes var denne E gn, som Nautilen besogte, en M aatte, vcevet af Alger og H avtang, saa tyk, saa toet, at et Fartojs Forstavn havde stor M o je med at rive den i Stykker. Kaptajn Nemo, der ikke vilde vikle sin Skrue ind i denne groesbevoxede Masse, holdt sig paa en Dybde af omtrent en halv Snes Fod u n der Havfladen. Navnet Sargasso kommer af det spanske O rd 8ni-F3r2o, der betyder Havtang. De uendelige Plantemasser dannes ogsaa hovedsagelig as Havtang. O g Aarsagen til, at disse Vandplanter samle sig i det atlantiske Havs rolige Vande, er ifslge den lcerde M a u ry , Forfatteren t il Keograpbis pti^sigus 6n Zlobe fslgende: „D e n Forklaring, som kan gives — siger han — 154 forekommer mig at kunne stolles ved en Erfaring, som Alverden har gjort. Naar man i et Fad lcegger Korkstumper eller hvilkenfomhelst andet flydende Legeme og man lader Vandet i Karret bevcege sig i en Cirkel, saa v il man sinde, at de spredte Smaalegemer forene sig t il en Gruppe m idt paa Vandfladen, det v il sige paa dens mindst oprorte Punkt. Med Hensyn t il det Naturfænomen, som v i i dette Tilfcelde have med at gjore, er det atlantiske Hav Karret, Golfstrommen den cirkulerende S tro m og Sargassosoen det M idtpunkt, hvor de flydende Legemer samles." Jeg deler M a u rys Anskuelse, og jeg har havt Lejlighed til noje at iagttage Naturfænomenet i denne E g n , der saa sjeldent bessges as Fartojer. Over os flod Legemer as alle S la g s , sammenpakkede mellem disse brunagtige P la nter: Træstammer, der vare revne los fra Anderne eller fra Klippebjergene og drevne ned ad Amazon- eller Mississippifloden, utallige Vraggjenstande, S p lin te r af Skibsskruer og Kjole, ssnderslaaede Skandseklcedninger, der Lleve tyngede saaledes ned af Snegle- og Muslingeskaller, at de ikke kunde stige op til Oceanets Overflade. Tiden v il tillige engang komme t il at bestyrke Rigtigheden af M a u rys anden Anskuelse, at disse Gjenstande, der saaledes have hobet sig sammen i Aarhundreder, ville blive forstenede under V andets Indflydelse og danne uudtømmelige Stenkulsgruber, et kostbart Forraad, som den forudseende N atur b rin ger i Orden t il den D a g , Menneskene have udtomt Fastlandets Gruber. I dette Vcev af Grces og Tang saae jeg smukke, rosenfarvede Lilliestjerner, Sostjerner, der sloebte paa 155 deres lange Fangearme, gronne, rode og blaa Maneter og isser Cuviers store S traaledyr, hvis blegblaa P a ra solformer ere kantede med violette G arniturer. Hele Dagen den 22de Februar tilbragtes i S a rgassosoen, hvor Fistene, der holde meget af H avplanter og Krebsdyr, finde en rigelig Fode. Den folgende D ag havde Oceanet atter faaet sit scedvanlige Udseende. I nitten Dage derefter eller fra den 23de Februar t il den 13de M a rts sorte Nautilen, der holdt sig m idt i det atlantiske Ocean, os bort med en uafbrudt Hurtighed af hundrede M i l i fire og tyve Tim er. Kaptajn Nemo havde tydelig nok i Sinde at gjennemfore sit Program , og jeg tvivlede intet O jeblik om, at han, efter at have sejlet omkring Kap H o rn , vilde vende tilbage t il det stille Havs sydlige Farvande. Ned Land havde saaledes havt Grund t il fin Frygt. Paa disse udstrakte Vande, der suldstcendig savne O e r, kunde der aldeles ikke vcere Tale om at forlade Fartojet. D er fandtes heller ikke nogen M u lighed fo r, at v i kunde modscette os Kaptajn Nemos V illie . D et Eneste var at underkaste sig og finde sia i sin Skjcebne. M en vilde ikke Kaptajn Nemo kunne bevceges til, naar denne Rejse var endt, at tilbagegive os vor F r ihed mod at v i aflagde en edelig Forpligtelse t il aldrig at omtale hans Tilvcerelse? D et vilde vcere et 8Eresord, som v i vilde holde. M a n maatte im idlertid fore Forhandlinger med Kaptajnen om dette kildne S p o rgsmaal. O g hvorledes stulde jeg kunne forlange en saadan Frihed? Han havde jo selv strax i Begyndelsen og paa en bestemt Maade erklceret, at Hemmelig156 heden ved hans Liv krcevede vort stadige Fangenstab ombord paa Nautilen. M in Tavshed i de tre M a a - neder, i hvilke v i havde opholdt os hos ham, maatte vel sagtens have bragt ham t il at troe, at jeg var tilfreds med Situationen. O g vilde der ikke, naar jeg kom tilbage t il dette Emne, let kunne vcekkes en M is tanke, som maatte vcere meget ubehagelig, hvis der senere m uligvis flulde vise sig en eller anden Lejlighed t i l at gjenoptage vore Planer? Hvorledes end S a gerne stillede sig, indsaae jeg, at Udsigterne t il nogensinde at gjensee Venner og Bekjendte formindskedes med hver D a g , iscrr da Kaptajn Nemo vedblivende styrede mod den sydlige D el af det atlantiske Hav. I de omtalte nitten Dage indtraf der ikke nogen mcerkelig Begivenhed paa vor Rejse. Jeg saae sjelden Kaptajnen. Han arbejdede. Oste fandt jeg i Bibliotheket Boger, som han havde ladet blive lig gende opslaaede, iscer Bsger af naturhistorist In d h o ld . M it Arbejde om Havbundene, i hvilket han havde bladet, var opfyldt med Randgloser, der undertiden stode i Modstrid med mine Theorier og Systemer. Kaptajnen nojedes med paa denne Maade at forbedre m it Arbejde, og det var sjeldent, at han talte med mig om disse Emner. Undertiden hsrte jeg melankolske Toner fra hans O rg e l, paa hvilket han spillede med megen Folelse, men kun naar Nautilen ved Nattetid og i dybt Morke var stumret ind paa det ode Ocean. Under denne D e l af Rejsen sejlede v i hele Dage igjennem paa Bolgernes Overflade. Havet laae ncesten fuldstcendig ode. Kun nogle enkelte Sejlskibe, der gik 157 i Fragt paa In d ie n , styrede Koursen mod det gode Haabs Forbjerg. En D ag bleve v i forfulgte af Baade fra en Hvalfiskefanger, der uden T v iv l antog os for en overordenlig stor og meget vcerdifuld Hvalfisk. M en Kaptajn Nemo vilde ikke lade disse raske Gutter spilde T id og M e je , og han endte Jagten med at dukke ned under Vandet. Denne Begivenhed syntes paa den mest levende Maade at interessere Ned Land. Jeg troer ikke, jeg tager fejl, naar jeg siger, at Kanadieren sergede over, at vor jernbeklcedte H va l ikke blev dodelig saaret af disse Fiskeres Harpuner. De Fiske, til hvilke Jean og jeg under denne Periode lagde Mcerke, adstille sig kun ubetydeligt fra dem, v i allerede havde studeret under andre Brebegrader. De vigtigste vare nogle Epemplarer as Hajerne, disse fo rskrækkelige Brustfiste, der ere delte i tre Underafdelinger, hvilke atter ikke tcelle mindre end to og tredive A rte r; disse Hajer, der vare femten Fod lange, havde et H oved, som var bredere end Kroppen, afrundet Halefinne samt paa Ryggen syv store sorte, parallelt lobende S trib e r. Endvidere saae jeg andre Hajer, der vare astegraa as Farve, havde syv Gjcelleaabninger samt paa R yg gen en eneste Svommefinne, som sad omtrent m idt paa Kroppen. B la nd t Andre saae v i ogsaa Halehajer, efter hvad der fortcelles de mest glubske Fiste, som existere. Fisterne fortcelle i det Mindste Folgende: M a n har i Kroppen paa et af disse D y r fundet Hovedet af en Bofseloxe og en hel K a lv ; i en anden to store Makreler samt en Baadsmand i U niform ; i en tredie en S o ld a t med S a b e l; endelig i en fjerde en Hest samt Rytter. N u 158 bor man jo ganske vist ikke saadan uden videre troe, hvad Fiskerne fortcelle, men uhyggelige saae de uncegtelig ud. Det lykkedes os ikke at fange nogen af dem i Nautilens Net. Smukke, legende Skarer af Delfiner fulgte os hele Dage igjennem. De svommede ncesten altid i Flokke paa fem eller sex. Forresten ere de slet ikke mindre glubske end Hajerne, saafremt jeg da kan troe en Professor i Kjobenhavn, der ud af en Delfins M ave tog tretten Tumlere og femten Scelhunde. M en det var saa ganske vist ogsaa en Spcekhugger, der horer t il de storste Arter, man kjender, og hvis Lcengde ofte overstiger fire og tyve Fod. Denne D elfinfam ilie tceller ti Slcegter; de, som jeg saae, horte t il Slcegten Delphinorynchus, der udmcerke sig ved en Snude, som er meget smal, men til Gjengjceld fire Gange saa lang som Hovedstallen. Deres ti Fod lange Kroppe ere forte for oven og for neden lyst rosenfarvede med smaa Pletter. Jeg fandt ogsaa i disse Have ejendommelige Exemplarer af Fiste, der tilhorte Acanthopterigiernes Orden samt nogle Exemplarer af Familien Seicena. Nogle Forfattere, der ere mere Digtere end N aturforstere, paastaae, at disse Fiste synge meget melodiost og at deres Stemmer tilsammen danne en Koncert, der ikke kan sammenlignes med nogetsomhelst Kor as M ennestestemmer. Desvcerre gave disse Seicener os ikke nogen Serenade paa vor Rejse. Desuden undersogte Jean en stor Mcengde Flyvesist. Det var i hoj Grad mcerkvcerdigt at see, med hvilken beundringsværdig Sikkerhed Delfinerne udfsrte 159 deres Jagt paa dem. H vor h sjt de end flv j over Havet, ja selv om den Periferi, de beskrev, gik tvers over N autilen, kunde de stakkels Fiske dog vcere sikkre paa at mode Delfinernes aabne Gab. Det var forresten meget ejendommeligt at see, hvorledes disse Flyvefiste paa Grund af Nattens M srke dannede Jldstrimer i Luften, og hvorledes de derpaa dukkede ned i Vandet ligesom Stjernestud. Under disse Forhold fortsattes vor Sejlads lige t il den 13de M a rts . Den D ag anvendte Nautilen til Loddingsepperimenter, som interesserede mig meget. V i befandt os fo r øjeblikket under 4 5 0 3 7 ' sydlig Brede og 3?o 5 3 ' vestlig Lcengde. D et var paa den samme Strcekning, at Kaptajn Denham ombord paa „H s ra ld " loddede paa to og fyrgetyve tusind Fods Dybde uden at finde Bund. Heller ikke Lojtnant Parcher kunde paa den amerikanske Fregat „Congress" naae Havbunden med en Line, der var over fem og fyrgetyve tusind Fod lang. Kaptajn Nemo besluttede at sende Nautilen saa dybt ned som m uligt for at kontrollere de forstjellige Loddinger. Jeg gjorde mig i Stand t il at kunne optegne alle Undersøgelsens Resultater. Lugerne i S a lonen aabnedes, og man begyndte at manvvrere fo r at komme til de uhsrt dybe Vandlag. M a n kan let tcenke sig, at der ikke kunde vcere Tale om at stige ned udelukkende ved Hjcelp af Reservoirerne. Desuden maatte N autilen, for at kunne stige op igjen, befri sig for denne Forogelse af Vand, og Pumperne vilde ikke have vceret stcerke nok til at overvinde det Ydre Tryk. 160 Kaptajn Nemo besluttede da at opsoge Oceanets Bund paa en tilstrækkelig langstrakt Diagonal ved Hjcelp af sine Sideplaner, der vare stillede i en Vinkel paa fem og fyrgetpve Grader mod Nautilens Vandlinier. Skruen bragtes t il den stsrst mulige H u rtig hed, og dens firdobbelte S kovl pidskede Bolgerne med ubeskrivelig Voldsomhed. Nautilen steg paa denne Maade regelmcessigt dybere og dybere ned. Kaptajnen og jeg, der havde taget Plads i Salonen, fulgte med Opmærksomhed Manometernaalen, der devierede hurtigt. S n a rt havde vi passeret den Zone, som kan beboes, og hvor Storsteparten af Fistene have deres T ilh o ld . Nogle af disse D y r trives ganske vist bedst paa Overfladen af Havet eller F lo derne, men der er dog ogfaa andre, fom hyppigt opholde sig paa meget dybt Vand. Mellem disse sidste lagde jeg Moerke t il en ejendommelig A rt H aj med sex Gjcelleaabninger, Telestopfisten med dens store O jne, samt adskillige ejendommelig formede Fiste, der vare forsynede med et Brystharnisk af lyserode Benstiver, og endelig Grenadeerfisten, der lever paa sex og tredive hundrede Fods D yb. Jeg spurgte Kaptajnen, om han havde iagttaget Fiste paa storre Dybder. „K u n meget sjeldent, svarede han. M en hvad antager og hvad veed man i saa Henseende paa det Punkt, paa hvilket Videnstaben for Ojeblikket befinder sig? — D et stal jeg sige Dem. M a n veed, at naar man er kommen t il Oceanets dybe Vandlag, forsvinder Plantelivet hurtigere end D yrelivet. M a n veed, at hvor man endnu trcefser paa levende Vcesner, voxer der 161 ikke en eneste H ydrofyt. M a n veed, at Ostersen cg visse Snegle leve paa sex tusind Fods D ybde, og at M a c Clintock, Polarhavets Helt, har opdaget et levende S traaledyr paa syv tusind og femhundrede Fods Dybde. M a n veed fremdeles, at Bescetningen paa „ B u ll- D o g " , har opfifket en Sisstjerne paa 2,620 Favnes Dybde. M en maafke v il De paastaae, at man slet In g e n ting veed? — Nej, H r. Professor, svarede Kaptajnen. Saa uartig v il jeg dog ikke vcere. Jeg v il derimod sporge Dem, hvorledes De forklarer, at der kan findes levende Vcesner i en saadan Dybde. — Jeg forklarer det paa to Maader. F o r det Fsrste, fordi de vertikale Stromme, der bestemt ere adskilte fra hinanden, ved Vandets forskjellige S a lth o ldighed og Tcethed frembringe en Bevcegelse, der er tilstrækkelig til at vedligeholde det ufuldkomne Liv hos S o lilje r og Sostjerner. — Fuldkommen rigtig t, afbred Kaptajnen mig. — Endvidere fordi man veed, at Kvantiteten as I l t , der er en Grundbetingelse for Livet, foreges i samme Forhold som Dybden, og at de dybe Vandlags Tryk bidrager t il at komprimere den. — N aa, saa det veed man, svarede Kaptajn Nemo i en lid t overrasket Tone. N u vel, H r. P ro fessor, det forholder sig saaledes. Jeg v il tilfoje, at Fistenes Svommeblcere indeholder mere Kvcelstof end I l t , naar disse D y r fanges ncer ved Overfladen, men derimod mere I l t end Kvcelstof, naar de tages op fra et storre D yb . Dette Forhold afgiver en I I . I l S totte for Deres System. M en lad os fortscette vore Iagttagelser." M it B lik vendte sig atter mod Manometret. I n strumentet tilkjendegav en Dybde af atten tusinde Fod. V i vare naaede saa langt ned i Lobet as en Time, og Nautilen vedblev bestandig at synke dybere og dybere. Vandet var mcerkvcerdigt klart og besad en Gjennemsigtighed, som In te t ,er i Stand t il at skildre. En Time senere vare v i paa ni og tredive tusind Fods Dybde, og endnu var det os um uligt at ojne Oceanets Bund. Paa en Dybde as to og syrgetyve tusind Fod saae jeg im idlertid sortagtige Bjergspidser, der stege op midt i Havet. M en disse Spidser kunde jo tilhore ligesaa hoje Bjerge som Himmalaya eller M o n t B la nc, og Afgrundenes D yb vedblev paa denne Maade at vcere uberegnelig. Nautilen scenkede sig endnu lcengere ned til Trods fo r det stcerke T ry k , den maatte udholde. Jeg folie Jernet ryste i Sammenfojningerne; de magnetstrogne Stcenger af hcerdet S ta a l bojedes, Vindusruderne i Salonen syntes at bugte sig frem og tilbage under Vandets Tryk. D et stcerke Skib vilde uden T v iv l vcere bukkel under, hvis det ikke, som Kaptajnen havde sagt, havde vceret i Stand til at gjore ligesaa stcerk Modstand som en Stenblok. D a v i ncermede os de omtalte undersoiske B je rg spidser, iagttog jeg endnu nogle flere Snegle, nemlig Annulater samt nogle Exemplarer as Sostjernen. M en snart forsvandt disse sidste Repræsentanter for D yrelivet, og Nautile noverskred Grcendsen for dette 163 ligesom Ballonen g js r, naar den hcever sig over de Regioner, hvor man kan aande. V i havde naaet en Dybde af otte og fyrgetyve tusind Fod, og der hvilte saaledes sexten hundrede Atmosfærers Tryk paa Nautilen. „H v o r ejendommeligt er det ikke, udbrsd jeg, at rejse i disse dybe Regioner, hvor endnu aldrig noget Menneske har vceret! B etragt, H r. Kaptajn, disse prcegtige K lipper, disse ubeboede H u le r, alle disse ukjendte Steder, som endnu aldrig noget Menneskeoje har seet! O g hvorfor maa v i indskrcenke os t il kun at bevare Erindringen om dem? — Kunde De have Lyst t il at medfvre noget Bedre herfra end E rindringen? spurgte Kaptajn Nemo. — Hvad v il De sige dermed? — Jeg v il sige, at In te t er lettere end at tage et Fotografi af denne undersøiske Region." Jeg fik ikke T id t il at udtrykke min Forundring over dette nye Forslag, fv r der paa Kaptajnens B efaling blev baaret et Objektiv ind i Salonen. Gjennem de aabnede Luger straalede med stor Klarhed et S kin fra det elektrisk oplyste Element. Ikke en eneste Skygge forstyrrede vort kunstige Lys; selv Solen kunde aldrig have vceret gunstigere for et Arbejde som dette. Instrumentet blev rettet mod Prospekterne paa Oceanets B u n d , og efter nogle Sekunders Forlvb havde v i faaet et negativt Billede, der var udmoerket klart. Kaptajnen sagde im idlertid t il mig, da han havde endt sit Arbejde: „Lad os stige op igjen, H r. Professor. Det gaaer ikke an i altfor lang T id at udsoette Nautilen for et saa stcerkt Tryk. l i * 164 — J a , lad os stige op, svarede jeg. — N u vel, saa hold Dem godt fast!" Jeg fik ikke T id til at tcenke over, hvorfor Kaptajnen anbefalede mig denne Forsigtighed, fe r jeg kastedes omkuld paa Maatten. Paa et S ig n a l af Kaptajnen vendtes Planet vertik a lt, og Nautilen steg som en B allon op gjennem Vandet og fertes bort med forfærdelig Hurtighed. M ed en ejendommelig Lyd klovede den Vandmassen. M a n kunde ikke stjelne en eneste Gjenstand. I fire M in u te r havde den tilbagelagt de otte og fyrgetyve tusind Fod, der stilte den fra Oceanets Overflade. 165 Tolvte Kapitel. Kaskelotter og Hvalfiste. ______ H ^Eatten mellem den 13de og 14de M a rts fortsatte Nautilen sin Kours mod S yd . Jeg antog, at den paa Hojden af Kap H orn vilde styre mod Vest, for at naae det stille Hav og saaledes fuldende sin Verdensomsejling. Dette blev im idlertid ikke Tilfceldet; Skibet forsatte stadig sin Kours mod S yd . Hvorhen agtede det sig da. T il Polaregnene? D et vilde vcere vanv ittig t! Jeg begyndte at troe, at Kaptajnens D u m dristighed fuldstændig retfærdiggjorde Ned Lands B e kymringer. Kanadieren havde i nogen T id ikke ta lt med mig om sine Planer. Han var i det Hele taget bleven mindre meddelsom, ja t il sine Tider endogsaa fuldstændig tavs. Jeg saae, hvor ncer han tog sig dette fo rlængede Fangenstab. Jeg saae, hvorledes Vreden efterhaanden kom t il at koge i ham. Naar han mvdte Kaptajnen, lyste der altid en mork I l d ud af hans Dstne, og jeg frygtede mere og mere fo r , at hans naturlige Heftighed vilde drive ham t il en eller anden yderlighed. Den 14de M a rts traf han og Jean mig i m it Vcerelse. Jeg spurgte dem om Aarsagen til deres Besog. „ V i har et Sporgsm aal at gjore D em , svarede Kanadieren. — T a l, Ned! — H vor mange M and troer De der findes ombord paa N autilen? — D et kan jeg virkelig ikke saa lige sige Dem, kjcere Ned. — Det forekommer mig, vedblev han, at der ikke behoves nogen meget stor Bescetning fo r at mansvrere med den. — Ganske vist; en ti M and vilde, antager jeg, vcere tilstrækkelig. — O g hvorfor, spurgte Kanadieren, skulde den have flere? — H vo rfo r? — Ja , h vo rfo r? " Jeg saae skarpt paa Ned Land, hvis Planer neppe kunde vcere vanskelige at gjcette. „H v is jeg, sagde jeg, har opfattet Kaptajn Nemos Tilvcerelse rigtig t, saa er Nautilen ikke blot et Fartoj, men samtidig et Tilflugtssted for dem, der ligesom Skibets Forer have afbrudt al Forbindelse med Jorden. — Maaske, sagde Jean, men Nautilen kan jo ikke rumme mere end et vist A ntal Personer, og skulde Professoren ikke kunne udregne, hvormange det kan vcere i det Hojeste? — Hvorledes det, Jean? — Ved Beregning. D a Fartojets Drcegtighed er givet og folgelig ogsaa det Kvantum Lu ft, som det 166 167 indeslutter, samt da man paa den anden Side veed, at ethvert Menneskes Liv Leroer paa Respirationsprocessen, v il man ved at sammenligne dette Resultat med den Nødvendighed, som tvinger Nautilen t il at stige op t il Overfladen hver fire og tyvende Time . . . Jean fik ikke T id t il at slutte; jeg indsaae allerede, hvor han vilde hen. „Jeg forstaaer D ig , sagde jeg; men denne B e regning, der iv v rig er meget let at opstille, kan kun give et temmelig ubestemt Facit. — Det g jvr In g e n tin g , indvendte Ned Land ivrig t. — Naa, saa lad os da foretage den, svarede jeg. Ethvert Menneske forteerer i Lisbet af en Tim e faa meget I l t , som der findes i hundrede L itre r* ) Luft, hvilket i fireogtyve Tim er bliver to tusinde og fire hundrede Litrer. M a n maa da undersvge, hvormange Gange Nautilen indeslutter to tusinde og fire hundrede Litrer Luft. — Fuldkommen rig tig t, sagde Jean. — M e n , vedblev jeg, da Nautilens Drægtighed er femten hundrede Tons og hver af disse indeholde tusinde L itre r, saa rummer Nautilen femten hundrede tusinde Litrer Luft, hvilket, divideret med to tusind fire hundrede . . . ." Jeg regnede det i en F a rt ud paa et Stykke P a p ir. „ . . . . giver sex hundrede og femogtyve. D et * ) Litre er et fransk M a a l, der svarer t il I V 20 Pcrgel eller V 12 Skj.appe. 168 v il altsaa sige, at den L u ft, som findes i Nantilen, vilde vcere tilstrækkelig for sex hundrede og femogtyve Mennesker i sire og tyve Timer. — Sex hundrede og fem og tyve! gjentog Ned Land. — M en De kan vcere sikker paa, tilføjede jeg, at iberegnet saavel Passagerer som Bescetning udgjor v i ikke Tiendedelen af dette T a l. — Det er endda for Meget for tre Personer, mumlede Ned. — N u vel, saa maa De finde Dem i at have Taalmodighed, min stakkels Ned. — J a , Taalmodighed og Resignation, sagde Jean. Naar A lt kommer t il A lt, kan Kaptajn Nemo ikke bestandig gaae mod S yd . Han maa standse engang, om ikke for, saa ved Ish a ve t, og atter vende tilbage t il de mere civiliserede Have. D a er det T id t il atter at tcenke paa Ned Lands P la ne r." Kanadieren rystede paa Hovedet, forte Haanden til Panden, svarede ikke og trak sig tilbage. „T illa d e r Professoren mig at gjore en B e mærkning? sagde Jean. Den stakkels Ned tcenker paa A lt, hvad han ikke kan opnaae. Han mindes hele sit svundne Liv, og han savner A lt, hvad der her er ncegtet os. Hvad har han at gjore her? In te l. Han er ikke nogen loerd M and som De og kan ikke som vi sinde Fornojelse ved at betragte Havets Mcerkvcerdigheder. Han vilde vove A lt for at kunne komme t i l bage t il en eller anden Krog i sit Hjemland." Det er nu ogsaa ganske vist, at Ensformigheden ombord maatte vcere aldeles utaalelig for Kanadieren, 169 der var vant til et fr it og virksomt Liv. De B e g ivenheder, som kunde oplive ham, vare Yderst sjeldne. Heldigvis blev han im idlertid netop paa denne D ag mindet om den lykkelige T id , da han endnu fcerdedes i Livet som Harpunerr. Omtrent Klokken Elleve om Formiddagen, da v i befandt os paa Oceanets Overflade, kom Nautilen ind mellem en Mcengde Hvalfiske. D et var et Mode, der ikke overraskede m ig, thi jeg vidste, at disse heftigt forfulgte D y r netop tage deres T ilflu g t til de hoje Bredegraders Farvande. Den R olle , fom Hvalfiskene have spillet indenfor Handelsverdenen, og deres Indflydelse paa de geografiste Opdagelser har voeret af stor Betydning. Det er Hvalfisken, der lokkede forst Biscayer, siden Asturier, Engelstmcend og Hollcendere efter sig, det er den, der bragte dem t il at trodse Oceanets Farer og forte dem fra den ene Ende af Verden t il den anden. H v a lfiskene holde af at besoge de sydlige og nordlige Have. Jfolge gamle Beretninger paastaaes det endogfaa, at de forte Fisterne t il Polen i en Afstand af neppe en halv Snes M il. S e lv om dette Faktum endnu er falst, saa v il det dog engang blive sandt, og det er fuldkommen sandsynligt, at Menneskene paa Jagten efter Hvalfist ville baade i de arktiske og de antarktiske Regioner naae Jordklodens ukjendte Endepunkter. V i fade paa Platformen, og Havet var roligt. Oktober Maaned bragte os paa disse Bredegrader smukke Efteraarsdage. D et var Kanadieren, der forst opdagede en H valfist mod O st ude i Horisonten. N aar man gav noje A g t, saae man en fortaglig Ryg snart 170 hceve sig over, snart soenke sig under Bslgerne i flere M ils Asstand fra Nautilen. „N a a r, udbrod Ned Land, jeg blot var ombord paa en Hvalfiskefanger, hvor dette Sammenstod da skulde more m ig! D et er et stort D y r. See, med hvilken K raft den sender Vandsojler op i Luften! For en Ulykke, at jeg ogsaa er lcenket i dette Jernfcengsel! — Hvad Ned, spurgte jeg, har De endnu ikke glemt Deres gamle Fiffertilbsjeligheder? Troer De, en Hvalfiskefanger kan glemme sin gamle Haandtering? Kan man nogensinde blive troet af de Bevægelser, som en saadan Ja g t fremkalder? — H ar De aldrig fiffet i disse Vande, Ned? — A ld rig , H r. Professor. Kun i de nordlige Have og da scerlig i Behrings- og Davisstrcedet. — S a a kjender De endnu ikke de sydlige Haves H val. D e , som De h id til har jaget, vilde aldrig sordriste sig t il at passere LEkvators varme Vand. — Hvad er det, De siger? sagde Kanadieren i en Tone, der forraadte en vis Vantro. — Jeg siger, hvad der er sandt. — J a saa. M en jeg har dog 1865, altsaa for to og et halvt Aar siden, i Ncerheden af Gronland truffet en H v a l, som i Siden havde en H arpun, der var moerket af Hvalfiskefangere fra Behringsstrcedet. N u sporger jeg D em , hvorledes et D y r, der er bleven truffen vest fo r Amerika, kunde blive droebt ost for dette Kontinent, hvis det ikke havde passeret LEkvator. — Ja , jeg er rigtignok af samme Mening som vor Ven Ned, sagde Jean, og jeg venter med Begjcrrlighed at faae at vide, hvad H r. Professoren v il svare. 171 — Professoren v il svare J e r, mine Venner, at Hvalerne ere lokaliserede ester deres sorsijellige Arter i visse Have, som De ikke kunne forlade. O g hvis et af disse D y r er kommet fra Behrings- t il D a v is - strcedet, saa er det ganske simpelt, fo rd i der findes en Passage fra det ene Strcede t i l det andet enten paa Amerikas eller Asiens nordlige Kyster? — Kan v i troe D em ? spurgte Kanadieren, idet han klemte det ene O je sammen. — V i kunne Alle fuldkommen troe, hvad Professoren siger, svarede Jean. — Altsaa kjender jeg, sagde Kanadieren, da jeg aldrig har sisiet i disse Farvande, ikke t il de Hvaler, som Lesvge det? — S om jeg har sagt Dem, Ned. — Saameget desto storre Grund er der t il at gjore deres Bekjendtsiab, bemcerkede Jean. — Se blot, udbrod Kanadieren, den ncermer sig! Den kommer hen imod os! Den trodser m ig! Den veed, at jeg In te t formaaer ligeoverfor den." Ned stampede med Foden. Hans Haand rystede, medens han i Indbildningen svang sin Harpun. „E re disse Hvalfisks ligesaa store som de nordlige H aves?" spurgte han. — O m trent, Ned. — Jeg har seet store Hvaler, Hvaler, som maalte in d til hundrede Fod i Lcengde. Jeg har endogsaa ladet mig fortoelle, at Hullamocken og Umgallicken ved de aleutisie O e r undertiden kunne overstige halvandet hundrede Fod. — Det forekommer mig overdrevent, svarede jeg. 172 Disse D y r ere kun Balcenopterer med Rygfinner, og ligesom Kastelotterne ere de i Almindelighed mindre end Hvalerne hernede. — Se, udbrod Kanadieren, hvis B lik ikke havde forladt Oceanet, den ncermer sig." Derpaa begyndte han igjen: „D e taler om Kastelotten som om et lille D y r. D er sindes im idlertid ogsaa overordenlig store Kastelotter. O g det er intelligente D y r. Nogle bedoekke sig, paastaaer man, med Alger og Tang. M a n antager dem saa for smaa Holme, man slaaer sig ned der, man toender I l d . . . . — M a n bygger Huse der, afbrod Jean ham. — J a v e l, din Spasmager, svarede Ned Land. O g saa dykker D yret en stjon Dag ned og forer alle sine Beboere med sig t il Afgrunden. — Aldeles som Somanden i Sindbads Rejser, svarede jeg leende. D et synes, Master Land, som om De godt kan lide fabelagtige Beretninger. Hvad maa det dog ikke voere for D y r , Deres Kastelotter. Jeg haaber im idlertid, at De ikke troer paa disse Historier. — H r. Professor, svarede Kanadieren alvorligt, man bor troe A lt, hvad der angaaer Hvaler. Se blot, hvor denne her iler fremad. M a n paastaaer, at disse D y r kunne gjore en T o u r omkring Jorden paa fjorten Dage. — D et benoegter jeg ikke. — M en De veed bestemt ikke, H r. Aronnax, at i Verdens forste Dage svommede Hvalsistene endnu hurtigere. — Virkelig, Ned, og hvoraf kom det sig? 173 — D et kom sig a f, at de havde Halen i modsat Retning, det v il sige, at denne Hale, der var stillet vertikalt, pidstede Vandet fra Venstre t il H ojre og fra Hojre til Venstre. M en Skaberen, der mcerkede, at det gik for hurtigt, vred saa Halen omkring, og siden den T id pidske de Bolgerne fraoven nedad, af hvilken Grund de ikke kunne komme saa h u rtigt afsted. — M in gode Ned, spurgte jeg, er det virkelig Deres M ening, at jeg stal troe Dem? — Ikke altfor meget og ikke mere, end om jeg fortalte Dem, at der findes H vale r, som ere tre hundrede Fod lange, og som veje hundrede tusinde Pund. — D et er uncegtelig meget. Im id le rtid maa man indromme, at visse H valdhr maa kunne naae en temmelig anseelig Udvikling, naar de, hvad der paastaaes, skulle kunne give in d til hundrede og tyve Fade Tran. — J a , hvad det angaaer, saa har jeg seet det med mine egne Lfine, sagde Kanadieren. — D et troer jeg gjerne, Ned, ligesom jeg ogsaa troer, at visse Hvalfiste i Tykkelse kunne opveje hundrede Elefanter. Man kan toenke sig, hvilken Virkning en saadan Masse «aa have, naar den slynges frem med stor Hurtighed. — E r det sandt, spurgte Jean, at de kunne vcelte hele Fartojer omkuld? — Vcelte dem, det troer jeg ikke, svarede jeg. M a n fortoeller im idlertid, at en H valfist 1820 i disse sydlige Have styrtede ind imod Skibet Essex og drev det tilbage med en Hurtighed af tolv Fod i Sekundet. Bolgerne strommede ind agterfra, og Essex kcentrede snart efter." 174 Ned saae paa mig med et meget fiffig t B lik. „Jeg fo r min D el, sagde han, har engang faaet et S la g af en Hvalsistehale, — ja jeg mener min Baad. M ine Kammerater og jeg Lleve kastede op i en Hojde af atten Fod. M en i Sammenligning med Professorens H valfist var min jo kun en Hvalfisteunge. — Leve disse D y r lcenge? spurgte Jean. — Tusinde A a r, svarede Kanadieren, som var det den naturligste T in g af Verden. — O g hvoraf veed De det, Ned? — Fordi man veed det. — O g hvorfor veed man det? — Jo , fordi man veed det. — Nej, min kjcere Ned, man veed det ikke, men man antager det, og det gjor man af folgende Grund. F or fire hundrede Aar siden, da Fisterne for forste Gang jagede Hvaler, havde disse D y r et meget storre Legeme end nu. M a n flutter derfor fuldstændig logist, at de nuvcerende Hvalfistes mindre Stsrrelse komme af, at de ikke have havt T id til at vope saameget, som de kunde. Det er dette, som bragte B uffon t il at sige, at disse Hvaler burde og kunde leve i tusinde Aar. Forstaaer D e ? " Ned Land forstod Ingenting. Han hsrte ikke mere paa det, som blev sagt; Hvalfisken kom bestandig ncermere, og han slugte den med Ojnene. „S e , udbrod han, det er ikke een H valfist, det er t i , tyve, det er en hel Skok! O g at man saa Ingenting kan udrette her! A t man stal see paa dette og vcere bunden paa Hoender og Fodder! 175 — M e n , kjcere Ned, hvorfor beder De da ikke Kaptajnen om Tilladelse t il at jage disse H vale r? " Jean havde ikke talt ud, fo r Ned Land var ilet ned og skyndte sig at opsoge Kaptajnen. Nogle ø j e blikke efter vare Begge igjen oppe paa Platformen. Kaptajnen betragtede Hvalfiskeflokken, der legede helt oppe paa Overfladen as Vandet. „D e t er Hvalfiske, som komme sydfra. En hel Flaade af Hvalfiskefangere vilde her kunne skaffe sig en Formue. — N u vel, H r. K aptajn, kan jeg ikke faae Lov t il at anstille en Ja g t paa dem, om det saa kun var fo r ikke at glemme m it gamle Haandelag som Harpuneer. — H vorfor flulle v i jage udelukkende af T ilin te tgjorelseslyst? svarede Kaptajnen. V i have her ombord ikke B ru g for disse D y rs Tran. — M e n , afbrod Kanadieren ham, i det rode Hav tillod De os dog at sorfolge en Dugong. — J a , dengang kunde der vcere Tale om at flasfe min Bescetning fersk Kjed. Her maatte vi drcebe kun fo r at drcebe. Jeg veed meget v e l, at det er et P rivilegium , fom er Mennesket forbeholdt, men jeg t i l lader ikke dette blodige T id sfo rd riv. N aar Folk som D e , Master Land, drceber den sydlige H v a l, som er et godt og fredeligt D y r , saa begaaer De en dadelvcerdig Handling. D et er paa denne M aade, at de allerede have udryddet alle Hvalerne i Baffinsbugten og odelagt en hel Klasse af nyttige D y r. Lad derfor disse ulykkelige Cetaceer vcere i Fred; de have naturlige Fjender nok alligevel." M a n kan tcenke sig, hvilken F igur Kanadieren 176 gjorde under denne Moralprædiken. A t give en Jceger saadanne Grunde var kun at spilde sine O rd . Ned Land betragtede Kaptajnen og forstod aabenbart slet ikke, hvad han mente. Alligevel havde Kaptajnen R et: Fiskernes barbariske og tankelose Rovbegjcerlighed v il en ffjen D ag bevirke, at den sidste H va l i Oceanet forsvinder. Ned Land stak forncermet Hcenderne i Lommen og vendte os Ryggen. Kaptajn Nemo betragtede Hvalsiskeflokken og sagde, henvendt t il m ig : „Jeg har Ret i min Paastand om, at Hvalfiffene foruden Menneskene have tilstrækkeligt af andre naturlige Fjender. Disse her ville inden kort T id komme til at kcempe en svcer Kamp. Seer De der langt borte i Horisonten nogle sortagtige Punkter, som bevcege sig? — Ja , H r. Kaptajn, svarede jeg, jeg seer dem. — D et er Kaffelotter, forfærdelige D y r, som jeg undertiden har modt i Flokke paa to eller tre hundrede. Disse grumme og odelceggende D y r gjor man netop en god Gjerning ved at udrydde." Disse sidste O rd bragte Kanadieren t il hurtigt at vende sig om igjen. „N u vel, Kaptajn, sagde jeg, i selve Hvalfiffenes Interesse . . . . — D et er unodvendigt at udscette sig selv for Fare, H r. Professor. Nautilen alene v il vcere t i l strækkelig t il at adsprede disse Kaffelotter. Den er bevcebnet med en Pantsergallion, der sikkert er ligesaa god som Master Lands H arpun." Kanadieren kunde ikke lade vcere med at trcekke 177 paa Skuldrene; at angribe Hvalfiske paa denne Maade betragtede han som en komplet Umulighed. „V ent, H r. Professor, v i stal vise Dem en Jagt, hvis Mage De endnu ikke har seet. Ingen Skaansomhed mod disse D y r, der kun bestaae as M u n d og Teender!" M und og Teender! M a n kan ikke paa nogen bedre Maade male Kastelotten, hvis Legeme undertiden er fem og halvsserdsinstyve Fod. Dette D y rs kolossale Hoved optager omtrent en Trediedel af dets Legeme. Det er forsynet med fem og tyve store Toender, som ere tyve Centimeter lange og have Form af en tilspidset Cylinder. D et er i den ovre D e l af dette forfærdelige H oved, at man troefser en stor Moengde af den voerdifulde O lie , der er kjendt under Navnet H valrav (Spermacet). Kastelotten er et plumpt D y r , der mere ligner en Padde end en Fist. Den er daarlig bygget, fo r ikke at sige vanstabt, i den venstre D el af Legemet og seer neppe med meer end det hsjre Ose. Im id le rtid ncermede denne forunderlige Flok sig mere og mere. Den havde opdaget Hvalfiskene og beredte sig til at angribe dem. M a n kunde allerede paa Forhaand see, at Kastelotterne vilde sejre, ikke blot fordi de vare meget bedre byggede t il Angreb end deres forsvarslose Modstandere, men ogsaa fordi de kunde opholde sig meget loengere under Vandet, uden at soge op t il Overfladen og hente Luft. D et var paa hoje T id at bringe Hvalfiskene Hjoelp. Jean, Ned og jeg toge Plads ved S a lo n vinduet. Kaptajnen stillede sig ncer ved R oret, for ti. 12 178 selv at kunne mansvrere Skibet. S n a rt folie jeg, at vor Hurtighed forogedes i en temmelig betydelig Grad. Kampen mellem Kaskelotterne og Hvalfiskene var allerede begyndt, da Nautilen kom til. Den manovrerede saaledes, at den afskar Kaskelotflokken. Disse D y r syntes i Begyndelsen ikke at blive foruroligede ved at see det nye V idunder, som blandede sig i Kampen. M en snart maatte de tage sig iagt fo r dens S la g . Hvilken Kamp! Endogsaa Ned Land var snart reven fuldkommen med og stod og klappede i Hcenderne. Nautilen var nu forvandlet t il en forfærdelig H arp u n , der blev svungen af sin Kaptajns Haand. Den styrtede mod disse Kjodmasser, star tversigjennem dem, og lod en P a rt af D yret blive tilbage paa hver S ide af Skibet. D et folte ikke de forfærdelige S la g af H alen, som tra f det paa alle Kanter. N aar en Kaskelot var drcebt, svang det sig, lystrende Roret, hen t il en anden, soenkede sig, naar Kaskelotten dukkede ned t il de dybere V andlag, hcevede sig, naar D yret atter kom op paa Overfladen, og saarede det altid t il Doden. Hvilket B lodbad! Hvilken Sneften og Stsnnen! Hvorledes pidstedes ikke Vandet af disse forfærdelige D y rs H aler! D et havde tidligere ligget aldeles fredelig t og stille, og nu var det oprvrt som i S torm . I en Tim estid vedblev den gigantiske Kamp, fra hvilken Kaskelotterne ikke kunde komme bort. Flere Gange forsvgte ti eller tolv as dem at styrte frem i S am ling og ved deres Masse knuse Nautilen. M a n saae igjennem Vindusruderne deres koempemoessige Gab med de forfærdelige Toender og det ene uformelige O je . Ned Land, som ikke loenger kunde beherske sig, knyttede Haanden imod dem og oversste dem med Skjoeldsord. M a n fslte, hvorledes de trykkede sig toet ind t il vort Fartej, ligesom Hunde, der ere paa Ja g t efter V ildsvin. M en Nautilen forcerede sin Skrues K ra ft, sloebte dem med sig eller tvang dem atter op t i l Overfladen, uden at bryde sig om deres kolossale Tyngde eller deres vceldige Modstand. Endelig lysnede det mellem Kastelotternes Roekker, og Havet blev atter ro lig t. Jeg moerkede, at v i stege op t il Oceanets Overflade. Lugen aabnedes, og v i skyndte os op paa Platform en. Havet var bedoekket med en Moengde stvrre eller mindre Stykker af disse D y rs Legemer. Den stcerkeste Explosion havde ikke kunnet ssnderslide disse Masser med storre Voldsomhed. Hist og her saae v i nogle forstroekkede Kaskelotter skynde sig afsted paa F lugt. Vandet var i en O m kreds af flere M i l bleven aldeles ro d t, og Nautilen svommede midt i et Hav af B lo d . Kaptajn Nemo kom hen t il os. „N u vel, Master Land? sagde han. — H r. Kaptajn, svarede Kanadieren, hvis Enthousiasme var bleven en Sm ule afkslet; det er virkelig et forfærdeligt Skuespil, men jeg er ikke nogen S la g ter, jeg er Jceger, og dette er kun S lagteri. — D et er er et Blodbad paa stadelige D y r, svarede Kaptajnen, og Nautilen er ikke nogen Slagterkniv. — Jeg synes bedre om min H arpun, indvendte Kanadieren. 180 — Enhver har sit Vaaben, svarede Kaptajnen, idet han skarpt betragtede Ned Land. Jeg frygtede, at denne skulde lade sig henrive t il en eller anden Voldsomhed, der kunde medfvre beklagelige Folger, men hans Vrede lagde sig ved Synet af en H va lfist, som Nautilen i dette D jeblik noermede sig. D yret havde ikke kunnet undfly Kaskelotternes Toender. Jeg gjenkjendte den Sydhavshval, der har fladt Hoved og er fuldstændig sort. I anatomist Henseende adskiller den sig fra den hvide og Nordkapshvalen ved sine syv Nakkeknuder, og den har tillige to Ribbeen mere end de andre Arter. Den stakkels H val var dod og laa paa Siden med Bugen sondersauget af B id . Paa dens afstumpede Svsmmefinne hang endnu en lille Hvalfisteunge, der ikke havde kunnet redde sig under Blodbadet. Kaptajnen fvrte Nautilen helt hen t il D yrets Kadaver. T o M and af dens Besoetning stege ned paa Hvalfisken, og jeg saae ikke uden Forundring, at de ud af dens Pvere toge al den M elk, de indeholdt, det v il sige mellem to og tre store Kar fulde. Kaptajnen bvd mig en Kop M e lk , der endnu var varm. Jeg kunde ikke afholde mig I r a at vise U villje mod denne D rik. M en han forsikkrede mig, at denne M elk var udmoerket god, og at den ikke i nogensomhelst Henseende adskilte sig fra Komelk. Jeg smagte paa den og maatte indrvmme, at hvad han sagde var fuldkommen sandt. Denne M elk var saaledes meget velkommen for os, thi under Form 181 af S m o r eller Ost kunde den bringe en behagelig A fvexling ind i vor daglige Kost. Fra denne D ag saae jeg med Bekymring, at Ned Lands Sindsstemning mod Kaptajn Nemo blev bestandig vcerre og veerre, og jeg besluttede neje at vogte paa Kanadierens Gjoren og Laden. 182 Trettende kapitel. Det sydlige Ishav. ^Eautilen fortsatte atter sin Kours sydpaa. Med betydelig Hurtighed fulgte den den halvtredsindstyvende M e ridian. V ilde den naae Polen? Jeg troede det ikke, th i h id til vare alle Forsog paa at naae dette Punkt af Jordkloden mislykkede. V i vare desuden allerede komne temmelig langt frem paa Aaret, idet den 13de M a rts i de antarktiske Regioner svarer t il den 13de September i de nordlige Regioner, da Jevndognsperioden begynder. Den 14de M a rts saae jeg under 5 5 0 Brede fly dende Jsstykker af tyve t il femogtyve Fods Lcengde. De dannede ligesom smaa K lip p e r, mod hvilke B o lgerne brsdes. Nautilen holdt sig paa Oceanets O ve rflade. Ned Land, der tidligere havde fiflet i de arktiske Vande, var vant t il disse Isbjerge. Jean og jeg beundrede dem for forste Gang. En blcendende snehvid Masse hcevede sig i L u ften ude mod den sydlige Horisont. Hvalfiflefangere have givet den Navnet „Jsb lin ke t". H vor klare S tje rnerne end ere, kunne de dog ikke fordunkle den. Efter kort T id s Forlob saae v i storre Blokke, 183 hvis G lands forandrede sig efter Taagens Luner. Paa nogle af disfe Masser opdagede v i gronne Aarer, ligesom om man med Kobbervitriol havde draget store Linier henover dem. Atter andre lignede umaadelig store Amethyster. De forste kastede Lhsstraalerne tilbage fra deres Krystallers tusinde Facetter, de sidste viste herlige Kalkrefleper og vilde have vceret tilstrækkelige t il at opbygge en hel S tad af M a rm o r. J o lcenger v i kom fydpaa, desto mere tiltoge disse flydende D e r i A n ta l og S tsrre lfe . Polarfuglene havde i tusindevis deres Reder paa dem. D er fandtes flere Arter af S to rm fu g le, som bedovede os med deres S krig. Nogle af dem, der antoge Nautilen for at vcere Liget af en Hvalfisk, flos ned paa Skibet og hakkede med deres Nceb i Jernbeklcedningen. Under denne S ejlads m idt imellem Jsstykkerne holdt Kaptajn Nemo sig ofte oppe paa Platform en. Han gav noje A gt paa disse ode Farvande. Undertiden faae jeg hans rolige B lik blive kjendelig oplivet. Glcedede det ham, at han var hjemme i disse P o la rhave, der ellers ere utilgængelige fo r Mennesker; folte han sig fom Herre over disse Egne, der ellers aldrig blive befarne? Maaske. M en han talte ikke derom. Han stod ubevcegelig, undtagen naar han fandt det nodvendigt felv at lede Manøvreringen. Han styrede Nautilen med stor Dygtighed og undgik forsigtigt at stode fammen med disse uendelig store Masser, hvis Hojde varierede fra to hundrede t il halvtredie hundrede Fod. Horisonten forekom os ofte at vcere aldeles lukket. Paa Hojden af den tresindstyvende Bredegrad syntes ethvert In d lo b at vcere forsvundet. 184 M en Kaptajn Nemo sogte med Omhyggelighed og sandt altid en eller anden trang Aabning, gjennem yvilken han lunde smutte ind. O g dog vidste han, at den vilde lukke sig t il bagefter ham. D et var paa denne Maade at N antilen, fe rt af Kaptajnens duelige Haand, passerede alle disse forskellige S la g s Jsmasser, som nwdte os. Temperaturen var meget lav. Termometret viste ude i den fr i Luft to eller tre Grader under N u l. M e n v i vare varmt paaklcedte i Pelse, t il hvilke Sceler og Is b jo rn e havde maattet levere Skindet. Under Doekket blev Nantilen som scedvanlig opvarmet as sine elektriske Apparater og trodsede saaledes den skarpests Kulde. Desuden havde v i kun behevet at soenke os henved en halv Snes Fod under Bandet fo r at sinde en taalelig Temperatur. H vis v i vare komne nogle Maaneder tidligere, vilde v i under disse Bredegrader have havt bestandig D a g ; nu var det allerede N at i en tre, sire Tim er, og lcenger hen paa Aaret vilde sex Maaneders M srke komme t il at hvile over disse Polaregne. Den 15de M a rts vare v i under samme Bredegrad som N y Shetland og de sydlige Orkneyeer. Kaptajnen havde oplyst mig om, at der tidligere havde fcerdedes en stor Mcengde Sceler i disse Farvande, men at engelste og amerikanske Hvalfistefangere i deres Udryddelsesraseri havde droebt alle Hanner samt H un ner med levende Fostre, og at der derfor nu herstede Dedstavshed her, hvor disse D y r tidligere havde fremkaldt saameget Liv. Den 16de M a rts Klokken Otte om Morgenen gik N autilen, der fulgte den fem og halvtredsindstyvende M eridian, over den sydlige Polarcirkel. Paa alle S id er omgav Isen os nu, og den lukkede formelig Horisonten for os. Im id le rtid gik Kaptajn Nemo fra In d lo b t il In d lo b og trcengte bestandig lcenger syd paa. „M e n hvorhen sejle v i? spurgte jeg. — J a det forstemer In g e n , sagde Jean. N aar Kaptajnen ikke kan komme lcengere, maa han vel standse". Naar jeg fta l vcere oprigtig, maa jeg im idlertid tilstaae, at denne eventyrlige F a rt ikke mishagede mig. Jeg kan ikke sige, i hvor hsj en Grad disse nye Regioners Skjonheder forundrede mig. Isbjergene antoge proegtige Former. Her dannede de en formelig osterlandft B y med M inareter og utallige Moskeer, og hist syntes den glimrende S tad at vcere styrtet sammen ved en eller anden Jordrystelse. Udsigterne vexlede bestandig. F ra alle Kanter hortes der Bragen og S a m menstyrtninger af Isb je rg e , som forandrede Udseende lig Landskaberne i et D ioram a. Naar Nautilen befandt sig under Vandet samtidig med, at disse Masser forandrede S tillin g , spredte B u lderet sig rundt omkring os med forfærdelig Heftighed, og Sammenstyrtningen af disse M asser fremkaldte umaadelige Vandhvirvler lige t il Oceanets dybeste V andlag. Nautilen rystede og slingrede da som et Fartoj, der er overladt t il Elementernes Rasen. O fte tcenkte jeg, naar jeg ikke mere saae noget U dlob, at v i vare blevne fangne midt inde i Isen. M en ledet af sit Instinkt forstod Kaptajn Nemo altid 186 at komme, hvorhen han vilde. Han kunde altid langt borte vise mig S teder, hvor det blaaagtige Vands smalle S trib e r droge sig som Furer henover Ismarken. Uden det vilde han vistnok heller aldrig have fo rt Nautilen m idt ind i de antarktiske Have. Den 16de M a rts lukkede im idlertid Jsmassen Vejen for os. M en Kaptajn Nemo gav ikke tabt. M ed forfærdelig Voldsomhed lod han Nautilen styrte sig ind imod den Masse, som hindrede vor Passage. D et var det Gamles M urbrokker, der dreves frem af en vceldig M a g t. Jsstykkerne, der kastedes hojt op i Luften, faldt ned som H agl rundt omkring os. O g paa denne Maade banede Nautilen sig en snever Vej fremad. Undertiden blev den fo rt bort af sin Fart og kom op paa Jsmassen, som den da knuste ved sin Tyngde. I disse Dage bleve v i overfaldne af heftige Kastebyger. Taagen var saa stcerk, at v i ikke kunde see hinanden fra den ene Ende af Platformen t il den anden, Vinden gik hele Kompasset rundt. D er samlede sig Snee i saa haarde M asser, at man maatte bryde dem itu med Hakker. Under en Temperatur af fem Graders Kulde bedcekkedes Nautilen med J is paa alle sine Adersider. Barometret holdt sig i Almindelighed temmelig lavt. D et faldt lige t il 7 3 0 5 '. Kompasset frembod ikke loenger nogen tilstrækkelig G aranti. Dets m isvisende Naale pegede i hinanden modstridende Retninger, idet v i ncermede os den sydlige magnetiske P o l, som vel at mcerke ikke maa forvexles med den sydlige P o l. Jfolge Hansteen findes denne P o l under 7()0 187 Brede og 130" Lcengde, ifolge Duperros Observationer derimod under 1350 Lcengde og 70^ 3 0 ' Brede. M a n maatte derfor gjore en Moengde Iagttagelser paa Kompasserne, som flyttedes omkring t il forstjellige Dele af F artsjet, samt efterat disse Iagttagelser vare gjorte anstille en Middelberegning. Endelig den 18de M a rts saae Nautilen sig t i l trods for alle Forsigtighedsregler og tiltro d s for alle Stormsorsog aldeles indesluttet i F is , omgivet as en endelos og ubevcegelig B arriere af Isb je rg e , der alle syntes at voere sammenvoxede med hinanden. Solen havde et O jeblik viist sig ude imod S yd , og Kaptajn Nemo foretog en nojagkig Observation, as hvilken det fremgik, at v i befandt os under 51° 30' Lcengde og 67" 3 9 ' Brede. V i vare allerede komne et betydeligt Stykke ind i de antarktiske Regioner. D et var os um uligt at opdage det ringeste G lim t af Havet. Foran Nautilen strakte sig en stor Flade, der var oversaaet med usammenhængende Isblokke af samme Udseende som det, der karakteriserer en Flods Overflade kort for Isb ru d d e t, men efter langt anderledes kcempemcessige Proportioner. Hist og her hcevede sig skarpe, smalle Bjergspidser t il en Hojde af to hundrede Fod; lcengere borte lodrette Kystskrcenter, der stode i gronagtige Farveskiftninger ligesom kolossale Spejle. D er hvilede over denne ode N atu r en uhyggelig D sd stavshed, som neppe engang blev afbrudt af S to rm fuglenes Vingestag. Nautilen maatte nu standse sin eventyrlige S e jlads midt imellem Isbjergene. 188 „H r. Professor, sagde Ned Land, hvis Kaptajnen gaaer lcengere . . . . — Naa, hvad saa? — S aa er han virkelig en dygtig Karl. — H vorfo r det, Ned? — Fordi Ingen kan gjennembryde disse evige Isb je rg e hernede i Ishavet. Han er mcegtig, vor Kaptajn, det veed jeg, men for en Ulykke, han kan da heller ikke vcere mcegtigere end selve Naturen. H vor den har sat en Groendse, maa han standse med eller mod sin V illie . — N a tu rlig v is , kjeere Ned. M en alligevel skal jeg ikke ncegte, at jeg havde stor Lyst t il at vide, hvad der findes bagved denne M u r , som ganske vist i hoj Grad irriterer mig. — Professoren har Ret, sagde Jean; M ure ere kun blevne opsvrte for at irritere de Loerde. Der burde ikke findes M u re nogetsomhelst Sted. — M en, sagde Kanadieren, man veed, hvad der findes bagved denne Jsm ur. — Hvad da? spurgte jeg. — J is og kun J is . — De er sikker derpaa, N ed, men det er jeg ikke. D et er netop derfor, jeg havde Lyst t il personlig at overbevise mig derom. — De bliver alligevel nsdt t il at lade denne Lyst fare. Lcengere end v i nu ere komne, kan hverken De eller Kaptajn Nemo eller hans N a u til komme". Jeg maatte indromme Ned Land, at han havde Ret. Saalcenge Fartvjerne ikke ere byggede t il at sejle paa Ism arker, maa de standse foran dem. Uagtet alle Anstrengelser, uagtet de kraftige M id ler, som anvendtes for at sprcenge Ise n , maatte N autilen blive, hvor den var. I Almindelighed plejer det at vcere saaledes, at den, der ikke kan komme lcengere frem, dog i ethven Tilfcelde kan komme tilbage. M en her vare begge Dele ncesten lige umulige, th i Udlobene vare lukkede bag ved os, og saafremt vort F a rts j skulde blive, hvor det v a r, vilde det ikke vare lcenge, fo r det var aldeles faktisk muret inde. D et var netop dette, som indtraf omtrent Klokken T o om Natten. R undt omkring dannede der sig nh J is med beundringsværdig Hurtighed. Kaptajnens Adscerd forekom mig uncegtelig mere end uklog. Jeg befandt mig paa Platform en. Kaptajnen, der i nogle øjeblikke havde betragtet Situationen, sagde t il m ig: „N aa, H r. Professor, hvad tcenker D e? — Jeg tcenker, at v i ere murede inde. — Murede inde? Hvad mener De med det? — Jeg mener, at v i hverken kunne komme frem eller tilbage eller t i l nogen af Siderne. — De troer altsaa virkelig, at Nautilen ikke kan slippe nogetsteds hen? — D et v il den vanskelig kunne, thi Aarstiden er allerede fo r langt fremrykket, t il at De kan gjore Regning paa et Jsbruv. — H r. Professor, svarede Kaptajnen ironist, De bliver dog altid Dem selv lig . De seer altsaa kun Hindringer og M odstand! Jeg forsikkrer Dem om, at Nautilen ikke blot kan komme lv s , men at den stal komme endnu lcengere frem. 190 — Lcengere mod S y d ? spurgte jeg, idet jeg betragtede Kaptajnen. — J a lige in d til Polen. — T il Polen, udbrod jeg vantro. — J a , svarede Kaptajnen ro lig t, t il den antarktiske P o l, t il dette ukjendte P unkt, hvor alle Jordklodens M eridianer krydse hinanden. De veed, at jeg gjor med Nautilen, hvad jeg v il." Jeg vidste det. Jeg vidste, at denne M and var dristig in d til Forvovenhed. M en at besejre de H in dringer, som Sydpolen rejste, forekom mig dog at vcere et Foretagende saa afsindigt, at Planen t il det kun kunde opstaae i en gal M ands Hjerne. Jeg faldt da paa at spsrge Kaptajnen, om han maafke allerede havde opdaget denne P o l. „ N e j, H r. Professor, svarede han, men v i ville opdage den i Fcellesstab. H vor Andre kun have havt Uheld med sig, v il jeg have Held med mig. Jeg har aldrig fo rt min N a u til saa langt frem i de sydlige Vande, men jeg gientager det, den stal endnu lcengere. — Jeg troer D em , Kaptajn, svarede jeg i en noget ironist Tone. Jeg troer Dem. Fremad da! F or os findes ingen H indringer! Lad os knuse denne Jsm u r. V i ville lade den springe i Luften, og hvis den gjor Modstand, give v i Nautilen V inger, saa at den kan komme over den. —- O ver, H r. Professor? svarede Kaptajn Nemo ro lig t. Nej ikke over, men under. — U nder!" udbrod jeg. Jeg fik nu pludselig Ojnene op for Kaptajnens Planer. 191 Nautilens moerkvcerdige Egenstaber vilde yderligere komme os t il Gode ved dette overmenneskelige Foretagende. „Jeg seer, at v i begynde at forstaae hinanden, sagde Kaptajnen smilende. De sorudseer allerede, at dette Forjog m uligvis kan, jeg forudseer, at det v i l falde heldigt ud. D e t, som ikke lader sig gjore med nogetsomhelst andet F a rto j, kan let ivcerkscettes med Nautilen. H vis der findes et Kontinent omkring Polen, saa standser jeg ved dette Kontinent, men hvis der derimod er aabent Vande, v il jeg gaa lige t il Polen. — J a vist, sagde jeg, reven med af Kaptajnens A llin g . S e lv om Havets Overflade er stivnet t il J is , saa ere dog de lavere Vandlag fuldkommen f r i som Folge af Forsynets kloge Indretning, ifolge h v ilken Havvandets Tcethed foroges, efterhaanden som Kulden bliver stcerkere. O g hvis jeg ikke tager fejl, forholder den D el af Jsmassen, der er under Vandet, sig t il den, der er over det, som Fire t il En. — S a a omtrent, H r. Professor. F or hver Fod, disse Bjerge hceve sig over Vandet, scenke de sig tre under det. M en da disse Isbjerge ikke overstige en Hvjde as tre hundrede Fod, saa scenke de sig kun nihundrede. M en hvad er vel nihundrede Fod fo r N autilen? — Ingenting, Kaptajn. — V i ville endogsaa paa en stvrre Dybde kunne opsvge den Tem peratur, som er almindelig for H a vvandet, og dernede kunne v i da uden Fare trodse tredive t i l fyrgetyve Graders Kulde paa Overfladen. — R ig tig t, Kaptajn, svarede jeg liv lig t. 192 — Den eneste Vanskelighed, sagde Kaptajnen, bliver at holde sig flere Dage under Vandet, uden at forny Luftforraadet. — Ikke Andet end det, svarode jeg; Nautilen har store Beholdere; dem kunne v i fylde, og de ville saa ganske sikkert vcere i Stand t il at forsyne os med al den I l t , som v i behvve. — G odt tcenkt, H r. Aronnap, svarede Kaptajnen smilende, men der kunde jo gjeres endnu flere I n d vendinger. — S aa, har De flere endnu? — En eneste! H vis Havet stroekker sig lige til den sydlige P o l, saa er det m u lig t, at dette Hav er fuldstændigt tilfrossen, og at v i som Fvlge deraf ikke kunne komme op t il dets Overflade. — G o d t, Kaptajn, men glemmer De da, at Nautilen er udrustet med en forfærdelig Pantsergallion, og at v i kunne lade den lobe diagonalt mod Jsm asserne, der ville spalte sig ved dens Vcelde. — De har gode Ideer idag, H r. Professor. — Desuden, sagde jeg, hvorfor ffulde man ikke kunne stvde paa aabent Hav ved den sydlige P o l ligefaa godt som ved den nordlige? Kuldepolerne og Jordens Poler maa ikke forveples med hinanden, hverken i den sydlige eller nordlige Hemisfcere, og in d til det Modsatte bliver bevist, kan man have meget god G rund t il at antage Tilværelsen as et Kontinent eller af et iis fr it Ocean paa begge disse Punkter af J o rd kloden. — D et troer jeg ogsaa, H r. Aronnax, svarede Kaptajnen. Jeg v il blyt henlede Deres Opmcerksom193 hed paa det Ejendommelige i, at De efkerat have svgt saa mange Indvendinger mod m it Forslag, nu selv leverer mig en Moengde Beviser, som netop tale t il dets Fordel." Kaptajn Nemo havde Ret. Jeg havde overgaaet ham i M o d , det var nu mig, som fvrte ham t il P o len. O g dog, stakkels indbildte Lcerde! Kaptajn Nemo vidste bedre, hvad der talte fo r og imod dette S p srg smaal, og han morede sig med at see D ig henreven af dine Dromme om det Umulige! Im id le rtid havde han ikke spildt et eneste O jeblik. Paa et givet S ig n a l forsvandt Styrmanden. De talte hurtig med hinanden paa deres ubegribelige S prog, og hvad enten nu Styrmanden var forberedt, eller han strax indsaae, at Forslaget kunde udfvres, er det under alle Betingelser vist, at man ikke kunde moerke nogen Overraskelse hos ham. M en med hvor stor Ro han end modtog Kaptajn Nemos O rd re , forholdt han sig dog ikke saa fuldstændig roligsom Jean, da jeg meddelte ham vor P la n om at gaae lige t il den sydlige P o l. E t „som Herren synes" fulgte paa min Meddelelse, og dermed maatte jeg lade mig neje. Ned Land trak paa Skuldrene som scedvanlig. „H r. Professoren og Kaptajnen ere sandelig at beklage, sagde han. — M en vi ville virkelig helt t il P olen, M a ster Ned. — Det er m uligt, men v i komme i ethvert T ilfoelde aldrig tilbage." Med disse O rd gik Ned Land ind i sin Kahyt. II. 13 194 Im id le rtid vare Forberedelserne t il disse dristige Foretagender begyndte. Nautilens vceldige Pumper pressede Luft ind i Beholderne og magasinerede den under et stcerkt Tryk. Klokken Fire tilkjendegav Kaptajn Nemo m ig , at Lugerne t il Platformen skulde lukkes. Jeg kastede endnu et B lik paa de vceldige Jsmasser, som v i skulde trcenge igjennem. Vejret var sm ukt, Luften aldeles ren, Kulden temmelig skarp, men da det var stillet a f, forekom Temperaturen — den var iovrig 12 Grader under N u l — os ikke saa haard. T i M and af Bescetningen knuste med deres Hakker Isen omkring Kjolen, der snart blev klar. Arbejdet gik hurtigt fra Haanden, da Isen omkring os endnu var temmelig tynd. V i gik Alle ned i Fartojet. De scedvanlige Beholdere fyldtes med Vand. Det varede ikke lcenge, forend Nautilen scenkede sig. Jean og jeg havde taget Plads i Salonen. Gjennem Vinduet saae v i det sydlige Oceans lavere Lag. Thermometret steg. Paa omtrent nihundrede Fods Dybde begyndte vi, som Kaptajn Nemo havde forudsagt, at flyde under Isens bolgeformede Masse. M en Nautilen scenkede sig bestandig mere. Den naaede et D yb af syv og tyvehundrede Fod. Vandet, der ved Overfladen havde en Temperatur as tolv Graders Kulde var her kun elleve. Selvfslgelig Lehover jeg ikke at sige, at Temperaturen ombord paa selve Nautilen blev forhojet af Varmeapparatet. Enhver Manovre blev udfort med overordenlig stor Nojagtighed. „ V i komme nok frem, sagde Jean. 195 — Ja , jeg er fuldt og fast overbeviist derom, svarede jeg. Under dette aabne Hav tog Nautilen atter den direkte Vej t il Polen, uden at fjerne sig fra den to og halvtredsinstyvende M eridian. V i havde im idlertid endnu omtrent halvtredie hundrede M i l at tilbagelægge. M en Nautilen gik med et Koureertogs Hurtighed, og kunde v i fortscette vor Vej uhindret, vilde v i faaledes snart naae Polen. De nye Gjenstande, der viste sig, holdt Jean og mig ved Salonvinduet t il langt ud paa Natten. Havet blev oplyst ved Straalerne af det elektriske Lys. M en det var fuldstændig ode, Fiffene opholde sig ikke si disse lcenkebundne Vande. De benytte dem kun som Passage for at komme fra det atlantiske Ocean t il Polens frie Hav. V o r F a rt var hurtig, man moerkede det paa det lange Skrogs dirrende Bevcegelse. Omtrent Klokken T o om Morgenen gik jeg ind i min Kahyt for at soge nogle Tim ers H vile. Jean fulgte m it Exempel. D a jeg passerede de smalle Gange, modte jeg ikke Kaptajn Nemo. Jeg formodede, at han opholdt sig i Styrmandens Kahyt. Den folgende Dag, den 19de M a rts , Klokken Fem om Morgenen indtog jeg atter min Plads i Salonen. Nautilen havde im idlertid formindflet sin Hurtighed. Den gik op mod Overfladen, men forsigtig, medens Beholderne langsomt tomtes. M it Hjerte bankede. Vilde v i komme op og finde Polens frie Atmosfcere? N e j! et S to d underrettede mig om, at Nautilen var tornet imod den nederste Flade af Isen, der efter 13* M! '!'!i DI I '-M M ! » I 44 , » « M H W den dumpe Lyd at dvmme endnu var temmelig tyk. V i vare stedte paa i en Dybde af tretusinde Fod. V i havde altsaa over os firetusinde Fod J is , idet nemlig tusind Fod var over Vandfladen. Isbjergene vare saaledes nu betydelig hvjere, end da v i gik ned paa Dybet. Dette var ingenlunde en meget beroligende Omstændighed. I Lsbet af denne D ag fornyede Nautilen flere Gange det samme F o rjo g , men stodte altid mod den M u u r, som hoevede sig over den. Undertiden traf den den paa totusinde og syvhundrede Fods Dybde, h v ilket antydede en Tykkelse af tretusinde og sexhundrede Fod, idet nemlig de nihundrede hoevede sig over Oceanets Overflade. Jeg optegnede nsjagtig de forfljellige Dybder og fik paa denne Maade et K ort over den Kjcede af I s bjerge, som strakte sig under Vandet. O m Aftenen var der ikke indtraadt nogen F o randring i vor S tillin g . Isen var i Almindelighed mellem tolv og femtenhundrede Fod tyk. Klokken var da otte; efter hvad der t il dagligt B rug plejede at skee ombord paa Nautilen burde L u ften inde i Skibet have voeret fornyet allerede for fire Tim er siden. Jeg befandt mig dog ret vel, fljvndt Kaptajn Nemo ikke slap noget Forraad af I l t ud af fine Beholdere. M in S o vn var denne N at temmelig urolig. Haab og Frygt kcempede vexelvis om Overherredømmet. Jeg stod fire Gange op. Omtrent Klokken Tre om Morgenen iagttog jeg, at v i stvdte paa Isen i en Dybde af kun halvandethundrede Fod. 196 M ine O jne forlode ikke Manometret. V i stege efterhaanden op, medens v i i diagonal Retning fulgte den glimrende Flade, som blinkede af de elektriske Straaler. Isen havde baade foroven og forneden en belgeform ig Overflade. Den blev bestandig tyndere og tyndere. Endelig Klokken sex om Morgenen paa denne mindeværdige D ag, den 19de M a rts , aabnedes S a lo n - dsren. Kaptajn Nemo traadte ind. „ V i ere paa aabent V ande!" sagde han. Fjortende Kapitel. Sydpolen. ^ e g styrtede op paa Platformen. Ja , v i befandt os virkelig atter paa aabent Hav. M a n faae kun hist og her nogle enkelte spredte Jsstykker eller bevægelige I s bjerge; et stort Hav udbredte sig ellers rundt omkring os. En Verden af Fugle svcermede i Luften, og M y riader Fiste vrimlede i Vandet, der spillede i blaa og olivengrvnne Farver. Termometret viste tre Graders Varme efter Celsius. Det var forholdsvis Foraar bag ved de store Jslandstaber, hvis fjerne Masser aftegnede sig ude mod den nordlige Horisont. „E re v i nu ved Polen? spurgte jeg Kaptajnen med bankende Hjerte. — Jeg veed ikke, svarede han. Naar det bliver M iddag, ville v i tage Hojden. — M en v il Solen kunne trcenge gjennem T a n gen, spurgte jeg, idet jeg betragtede den graaagtige Himmel. — Naar den blot viser sig ganske lid t, er det tilstrækkeligt for mig, svarede Kaptajnen. I en fem t il sex M ils Afstand fra Nautilen hoevede sig en enkelt B omtrent sexhundrede Fod op 199 over Vandfladen. V i styrede hen mod den, men fo rsigtigt, thi dette Hav kunde vcere fu ld t af blinde Skjcer. En Time senere havde v i naaet den. Efter to Tim ers Forlob havde v i sejlet omkring den. E t snevert Strcede adskilte den fra en storre Landstrcekning, rim eligvis et Fastland, hvis Grcendser v i ikke kunde overstue. Tilstedeværelsen af dette Land syntes at tale for M a u rys Paastand. Den skarpsindige Amerikaner havde Lemoerket, at Havet mellem Sydpolen og den feptende Paralelgrad er bedcekket af svsmmende Jsstykker, der ere storre, end man nogensinde moder dem i det nordlige Atlanterhav. A f dette Faktum har han draget den S lu tn in g , at den antarktiske Cirkel indeslutter betydelige Lande. Isbjergene kunne nemlig ikke dannes i det aabne H a v , men kun ved Kysterne. Ifo lg e hans Beregninger har den Jsmasse, der omgiver Sydpolen, et Omfang af firetusinde Kilometre. Im id le rtid var Nautilen af Frygt for at stode paa G rund, standset omtrent tre Kabellcengder fra K ysten, der omgives af en Mcengde Klipper. Baaden sattes i Soen. Kaptajnen og to M and af Besætningen bare de Instrumenter, som v i fandt det hensigtsmæssigt at tage med. Jean og jeg gik ombord. Klokken var to om Morgenen. Jeg havde ikke seet Ned Land. Kanadieren vilde dog vel sagtens lade sig stille tilfre d s, naar han saae, hvad der omgav os paa alle Kanter. Nogle Aaretag forte Baaden ind t il den sandede Kyst, hvor den blev staaende. Jean vilde springe i Land, men jeg holdt ham tilbage. 200 „H r. Kaptajn, sagde jeg, Dem tilkommer den LEre, ssrft at scette Foden paa denne Jord. — J a , H r. Professor, svarede Kaptajnen, og naar jeg ikke nsler med at betroede Polens Jordbund, saa er det, fordi intet menneskeligt Vcesen her har ladt S p o r tilbage af sine S k rid t." D a han havde sagt dette, sprang han let ned paa Kysten. Hans Hjerte bankede aabenbart i stcerk Bevoegelse. Han klattrede op ad en Klippe, der dannede Endepunktet af en lille Bjergkjcede. Med korslagte Arme stod han der ubevcegelig og stum og syntes ligesom at tage disse Regioner i Besiddelse. D a han havde staaet saaledes i fem M inu ter vendte han t i l bage t il os. „K om herop," raabte han til mig. Jeg steg ud af Baaden, fu lg t af Jean. Paa en lang Strcekning var Jorden bedækket'med et rsdagtigt Lag, der saae ud som knust Teglsten. Desuden laae Lava og Pimpsten spredte omkring i store Masser. M a n kunde ikke tvivle om, at der her havde voeret stcerke vulkanste Krcefter i Bevcegelse. Paa nogle Steder vidnede en og anden Jordrevne, fra hvilken der opsteg en svovlagtig Lugt, om, at den indre I l d endnu havde bibeholdt sin Kraft. Efterat v i vare klattrede op ad en hsj Skroent, saae jeg dog ikke nogen Vulkan i flere M ile s Omkreds. M a n veed, at James Ros i disse antarktiske Egne opdagede Vulkanerne Erebus og Terror i fuld Virksomhed under den hundrede og syvogtredsinstyvende M eridian og paa 77 o 32 ^ Brede. Planterigets Frembringelser paa dette ode Fast201 land syntes at vcere meget ubetydelige. Nogle Lavarter, der tilhorte Arten llsuea lnelanax antlla, opdagede jeg paa de sorte Klipper. Nogle mikroskopiske Vcepter, rudimentoere Diatomer, lange purpurrods og karmoisinfarvede Tangarter, der af Brændingen vare opkastede paa Kysten, dannede hele den tarvelige Flora. Kysten var ivvrig oversaaet med Snegle og smaa M u slin g er af mange forstjellige Former. Jeg saae ligeledes M yriader af Olio dorealis, som Hvalfiskene sluge i utrolige Masser. Andre smukke Vingesnegle, rigtige Havsommerfugle, oplivede Vandet ved denne Kyst. Mellem andre Plantedyr bemeerkede v i i de hojere Vandlag forstjellige K oralarter, der ifolge James Ros i de antarktiske Have leve paa in d til tre tusinde Fods D ybde; endvidere smaa Sokorke, der tilhorte Arten krovettaria pelaZioa, ligesom ogsaa en stor Mcengde Sostjerner, der ere ejendommelige for dette Klim a. I Luften derimod var der Liv paa alle Kanter. D e r flo j og flagrede i Tusindvis forskelligartede Fugle, som bedovede os med deres S krig. Andre havde taget Plads paa Klipperne; de saae os uden Frygt passere fo rb i, ja de holdt sig endog fo rtro lig t lige i Hoelene paa os. D et var P ingviner, der ere ligesaa bevægelige og smidige i Vandet, som de ere klodsede og tunge paa Land. De oploftede et ubehageligt S krig og dannede en Mcengde G rupper, der holdt sig temmelig rolige paa det S te d , hvor de havde slaaet sig ned, men gjorde et ganske gyseligt Spektakel. Mellem Fuglene saae jeg ogsaa Vadefugle, der tilhorte F a m ilien Grallce; de ere saa store som D uer og hvide af Farve, have et kort Nceb og O je t omgivet af en rvd R ing. Jean fangede nogle af dem, thi disse Fugle ere, naar de blive godt tillavede, en meget behagelig Ret. I Luften svcermede der Albatrosser, som havde en Lcengde mellem Vingespidserne af tolv Fod, og som med Rette kaldes Oceanets G rib b er; endvidere kcempemcessige Storm fugle, der vcesenlig erncere sig af Scelhundekjvd; Havcender, hvis Kroppe foroven ere sorte og hvide, og endelig en heel S am ling af Havfugle, af hvilke nogle ere hvide med brunkantede V inger, andre blaa og ejendommelige for de antarktiske Have. „D isse her, sagde jeg t il Jean, ere saa tranagtige, at Jndvaanerne paa Fcerverne scette en Vcege i dem og saa stikke I l d paa dem. — D et er kjedeligt, svarede Jean, at de ikke strax kan bruges som fuldstændige Lamper. — Ja , men det vilde dog vcere formeget at fo rlange, at Naturen paa Forhaand skulde have forsynet dem med Vcege." I en Fjerdingvejs Afstand var Jorden oversaaet med Pingvinreder, et S lags Jo rdhuller, hvor disse Fugle lcegge deres LEg. D a v i ncermede os Rederne, skyndte en stor Mcengde Pingviner sig bort fra dem. Senere lod Kaptajn Nemo fange flere Hundrede af dem, thi deres sorte Kjod er ret spiseligt. De skrige som A Zsler, ere stabte omtrent som Gces, ere stiferfarvede paa Kroppen og have en citrongul Rand om Halsen. V i slog dem ihjel med S te n , uden at de gjorde saa Meget som et Forjog paa at flygte. Taagen var imidlertid ikke lettet, og Klokken Elleve havde Solen endnu ikke voeret synlig. D et fo r203 uroligede mig, at den ikke viste sig. Desuden var det ikke m uligt at anstille Observationer. Hvorledes fkulde v i da kunne bestemme, om v i havde naaet Polen? D a jeg traf Kaptajn Nemo, fandt jeg ham siddende taus, slottet op mod en Klippe og betragtende Himlen. Han syntes at vcere meget utaalmodig. M en hvad var der at gjore? Denne tappre og mcegtige M and kunde ikke befale over Solen som over Havet. Middagen kom, uden at Dagens Stjerne et eneste O jeblik havde viist sig. M a n kunde ikke engang opdage den P la d s , som den havde bagved det tykke Doekke. Efter kort T id s Forlob oploste Taagen sig i Snee. „Jm o rge n ", sagde Kaptajnen t il mig, og v i vendte tilbage til Nautilen, omgivne af Hvirvelvinde. Under vor Fraværelse havde Nettene veerei lagt ud, og jeg betragtede med Interesse de F ist, som vare blevne fangede. De antarktiske Have tjene som Tilflugtssted for en stor Moengde mindre F is t, der undfly de mindre varme Zoners Storm e, for at falde i Gabet paa Tumlere og Soelhunde. Jeg optegnede nogle Sydhavsgrundlinger, der vare en Decimeter lange, et S la g s hvide Bruskfisk, med sorteblaa Kanter og bevcebnede med Takker; endvidere antarktiske C himcerer, der vare tre Fod lange, havde aflang Krop, hvide solvglindsende Skjcel, rundt Hoved samt en Snude, der ender med en S la g s Snabel. Jeg smagte paa Kjodet af dem, men jeg fandt det ubehageligt, en Anskuelse, som ikke deltes af Jean, der gjorde tappert Indhug paa dem. Snestormen vedblev lige t il den folgende Dag. W > i ' ' l I 204 D et var um uligt at opholde sig paa Platformen. Fra Salonen, hvor jeg optegnede Begivenhederne fra denne Udflugt t i l Polarfastlandet, herte jeg Stormfuglene og Albatrossernes S krig. Nautilen laae ikke ubevægelig, men sejlede langs med Kysten. Den folgende Dag havde det hert op med at fnee. Kulden var meget skarp. Termometret viste to Grader under N u l. Taagen begyndte at lette, og jeg haabede, at v i paa denne Maade snart vilde kunne anstille vore Observationer. Jeg havde endnu ikke seet noget t il Kaptajnen, da Baaden satte mig og Jean i Land. Ogsaa paa dette Sted kunde man see, at Naturen var eller i ethvert Tilfoelde havde vceret meget vulkansk. O veralt saae man S p o r af Lava og B asalt, men jeg kunde dog ikke opdage den Vulkan, som havde udkastet disse Masser. H er, ligesom paa det S te d , hvor v i forst vare komne i Land, fandtes der en overordenlig stor Mcengde Fugle. M en de deelte deres Herredomme over Polarfastlandet med store Grupper af Havpatted yr, der laa stille og betragtede os, ojensynlig overordenlig forbausede over at trceffe os her. Nogle laa udstrakte paa Jorden, Andre hvilte sig paa de flydende Jsstykker, og atter andre kom op as eller dukkede ned i Havet. De flygtede ikke, naar v i noermede os dem, thi de havde aldrig havt at gjore med Mennesker, og vare som Folge deraf heller ikke bange. „D e t var heldigt, sagde Jean, at Ned Land ikke fulgte med os. — H vorfor det, Jean? 205 — Fordi han i sin Joegermani vilde have drcebt dem allesammen. — Allesammen, det er meget sagt, men forresten troer seg virkelig ikke, at v i kunde have forhindret vor Ven Kanadieren i at harpunere nogle af disse D y r. O g det vilde aabenbart have vakt Kaptajnens M ishag, thi han udgyder ikke uden Nødvendighed uskadelige D y rs B lod. — D et g jsr han Ret i. — Javist, Jean. M en siig m ig, har D u ikke allerede klassificerer disse smukke Exemplarer af H avfannaen? — Professoren veed nok, svarede Jean, at jeg ikke er meget stcerk i det Praktiske. H vis De vilde lcere mig Navnene paa disse D y r. — D et er Scelhunde og Hvalrosser. — T o Slcegter, styndte min lcerde Jean sig at bemcerke, som tilhore Pennipedernes Familie. — Godt Jean, afbrod jeg, men disse to Slcegter, Scelhunde og Hvalrosser, dele sig atter i forfkjellige A rte r, og hvis jeg ikke tager fe jl, faae v i her Lejlighed t il at betragte dem. Frem ad!" Klokken var Otte om Morgenen; v i maatte endnu vente fire T im e r, inden v i kunde tage Hojden. V i styrede vore 1 !5 226 og begyndte atter min Promenade. Ned og Jean rejste sig for at gaae. „V e n t, mine Venner, sagde jeg, og holdt dem tilbage. Lad os vcere sammen, naar v i lobe ud af denne Tunnel. — S om Professoren behager," svarede Jean. Nogle Tim er gik hen. Jeg faae ofte paa I n strumenterne, der hang paa Salonvceggen. Manometret tilkjendegav, at Nautilen bestandig holdt sig paa nihundrede Fods Dybde, Kompasset, at den bestandig styrede mod S yd . V i gik med stor Hurtighed. Kaptajn Nemo vidste tilfulde, at han ikke kunde skynde sig formeget. Klokken 8 , 25 M inu ter mcerkede v i et andet S to d , og denne Gang agter ude. Jeg blegnede. Ned og Jean ncermede sig mig. Jeg greb Jeans Haand. V i saae forstenede paa hinanden, O rd kunde aldrig saa godt have tolket vore Tanker. Kaptajnen traadte i dette O jeblik ind i Salonen. Jeg gik hen imod ham. „ E r Vejen lukket mod S yd , spurgte jeg. — J a , H r. Professor, da Isbjerget vendte sig, afskar det ethvert Udlob. — V i ere altsaa lukkede inde? — J a ! " * * 227 -Zerten-e Kapitel. Mangel paa Luft. ^ lt s a a havde v i en uigjennemtrcengelig Jsm uur omkring, over og under Nautilen. V i vare fuldstoendig indespærrede som i et Foengsel. Jeg betragtede Kaptajnen. D er hvilede atter den scedvanlige Ro over hans Ansigtstræk. Han sad med Armene korslagte over Brystet og var sunken hen i Tanker. Nautilen bevcegede sig ikke mere. „M in e H errer, sagde Kaptajnen a lv o rlig t, der sindes to Maader, paa hvilke man kan ds under saadanne Forhold, som dem, under hvilke v i for ø je blikket besinde os." Dette ubegribelige Menneske saae ud som en Professor i M athem atik, der beviste en Scetning for sine Elever. „D e n forste, vedblev han, er at blive knust ihjel, den anden, at omkomme paa Grund af manglende Luft. Jeg taler ikke om Muligheden af at ds af S u lt , thi Nautilens P roviant v il sikkert holde loenger u d , end v i kunne leve. Lad os overveje de forfkjellige Fordele ved at blive knust eller kvalt. — Hvad det Sidste angaaer, svarede jeg, er 15* 228 Frygt aldeles unødvendig, thi vore Beholdere ere jo fulde endnu. — Ganske rig tig t, svarede Kaptajnen, men de indeholde kun Luft for to Dage. V i have nu i sex og tredive Tim er vLret begravede under Vandet, og Luften her er allerede faa tung, at den burde ombyttes. Inden otte og fyrgetyve Tim er v il vort Forraad vcere udtomt. — V e lan , K aptajn, lad os da inden otte og fyrgetyve Tim er vcere udfriede af vort Fangenskab. — V i ville i det Mindste gjore Forssg derpaa ved at bryde H u l i den M u u r, som omgiver os. — M en t il hvilken S id e? spurgte jeg. - - Derom stal Pejlloddet give os O plysning. Jeg v il lade Nautilen lsbe sig fast paa den nedre Banke, og min Bescetning stal faa, isort deres Dykkerdragter, angribe Isbjerget, hvor dets Vceg er mindst tyk. — Kan man aabne Salonlngerne? — J a , det kan der ikke vcere Noget til H in der fo r." Kaptajn Nemo gik. S n a rt kunde jeg hore, hvorledes Vandet lededes ind i Beholderne. Nautilen fcenkede sig langsomt og kom paa halvtrediehundrede Favnes Dybde t il at hvile paa Jsbanken. „M in e Venner, sagde jeg, vor S tillin g er meget kritisk, men jeg stoler paa Eders M od og Eders Kraft. — H r. Professor, svarede Kanadieren, jeg v il i dette O jeblik ikke trcette Dem med Klager, jeg er beredt t il at gjore A lt for vor fcelles Redning. — Godt, Ned, sagde jeg og rakte ham Haanden. — Jeg v il, sagde han, gjore Dem opmcerksom 229 paa, at jeg er ligesaa vant t il at haandtere Hakken som Harpunen, og hvis jeg kan veere Kaptajnen t il nogen Nytte, saa staaer jeg fuldstændig t il Disposition. — Jeg takker Dem, Ned, fslg m ig !" Jeg forte Kanadieren t il det R u m , hvor B e sætningen tog Dykkerdragterne paa. Jeg meddelte Kaptajnen Neds Forslag, hvilket han strax modtog. Kanadieren Forte sig da sit Dykkerkostume og var lige saa hurtigt i Orden som hans Arbejdskammerater. Enhver af dem bar paa Ryggen Rouquayrols Appara t, hvilket fra Beholderen var bleven fyld t med et rigeligt Forraad af reen Luft. D et var et betydeligt, men nodvendigt Laan fra Nautilens Beholdning. De Rhumkorffske Lygter behsvedes ikke i disse klare og af elektriske S traaler oplyste Vande. D a Ned var klcedt paa, vendte jeg tilbage t il Salonen, hvis Vinduer vare aabne. Jeg tog Plads teet ved Jean og underssgte Vandet og Isen omkring Nautilen. Nogle Ojeblikke efter saae v i tolv M and af B esætningen og mellem dem Ned Land, der kunde kjendes paa sin hoje Skikkelse, troede ud paa Jsbanken. Kaptajn Nemo fulgte dem. F o r man begyndte at hugge los paa Murene, lod Kaptajnen anstille Loddinger, der skulde betrygge Arbejdets Retning. D er blev stukket lange Boer ind i Sidevoeggene, men paa Grund af den tykke M u r kunde de ikke komme loengere ind end femten Favne. O m at bryde den sverste Flade igjennem kunde der ikke vcere T a le , da vi her havde den store Jsslette, der maalte mere end firehundrede Favne i Hsjde. 230 Kaptajn Nemo lod da den nederste Flade undersege. Her siilte en Voeg, der var tredive Fod tyk, os fra Vandet. Det gjaldt sslgelig om at afsondre et Stykke, som med Hensyn t il Overflade var lig N autilens Vandlinie. O g v i maatte ophugge omtrent sextentusinde og femhundrede Knbikmetre for at tilvejebringe et H u l, gjennem hvilket v i kunde stige ned under Isen. Arbejdet blev strax paabegyndt og blev fortsat med utrættelig Iv e r. Jstedetfor at foretage Ophugningen lige omkring Nautilen, hvilket vilde have medfsrt storre Vanskeligheder, lod Kaptajn Nemo Hullet udhugge i en Afstand af otte Favne fra os. Store Blokke begyndte efterhaanden at losne sig fra Jsmassen. S om Folge af den specifike Tyngdes In dvirkning flo j disse Blokke, der vare mindre tunge end Vandet, op t il Tunnelens Hvcelving, der faaledes blev tykkere foroven i samme Forhold, som den fo rmindskedes forneden. Efter to Tim ers haardt Arbejde vendte Ned Land udmattet tilbage. Han og hans Kammerater bleve erstattede af nye Arbejdere, t il hvilke Jean og jeg sluttede os. S ty r manden paa Nautilen ledede Arbejdet. Jeg syntes forst, at Vandet var overordenlig koldt, men jeg blev dog snart varm, da jeg en Stund havde haandteret Hakken. M ine Bevægelser voldte mig intet Besvcer, endsijondt de foregik under tredive Atmosfærers Tryk. D a jeg efter to Tim ers Arbejde kom tilbage forat faae Noget at spise og for at nyde en H v ile , som jeg E rlig havde fortjent, fandt jeg en paafaldende F o rstjel mellem den rene Luft, hvormed Rouquahrols A p parat havde forsynet mig, og Nautilens Atmosfcere. Luften var ikke bleven ombyttet i otte og fyrgetyve Tim er. Im id le rtid havde v i efter tolv Tim ers Forlsb kun ophugget et Jsstykke, der havde en Tykkelse af tre Fod. Paa denne Maade vilde der behvves endnu tre Ncetter og fire Dage, fe r v i kunde komme t il Ende med vort Foretagende. „T re Ncetter og fire Dage! sagde jeg t il Ned og Jean, og v i have i vore Beholdere kun Luft for to Dage. — Ja , svarede Ned, og naar v i saa kom ud af dette fordvmte Fcengsel, faa vilde der sikkert endnu gaae en lang T id hen, fv r v i kunde faae frisk L u ft." D et var en meget rig tig Bemcerkning. Ingen kunde beregne, hvor lang T id v i behevede, fv r v i kunde blive befriede. Mangelen paa Luft kunde have kvalt os mange Gange, fo r Nautilen atter naaede op til Havfladen. V a r det da Bestemmelsen, at Nautilen med A lt, hvad den indesluttede, skulde gaae tilgrunde i denne G rav af J is ? Situationen var forfcerdelig. M en Enhver havde seet Faren modigt under O je , og E n hver var fu ld t og fast besluttet paa at gjdre fin P lig t lige t il det Sidste. O m Natten blev der atter af Jsmassen ophugget en Skive paa omtrent tre Fods Tykkelse, men om M orgenen, da jeg under en Temperatur af 6— 7 Graders Kulde tog Arbeidet i O je - fy n , bemcerkede jeg, at Sidemurene efterhaanden ncer- 231 232 mede sig hinanden. T e fra Aabningen mere fjerne Vandlag viste Tilbøjelighed t il at antage fast Form, hvilket just ikke opmuntrede Mandstabet i dets Arbeide. Synet af denne nye og overhængende Fare maatte selvfølgelig i hoi Grad svcekke Haabet om Redning. T h i hvorledes skulde man vel kunne forhindre denne flydende Masse i at antage fast Form og paa denne Maade sprcenge Skibet, som om det havde vceret af G las. Jeg lod ikke mine Ledsagere faae Kundskab om denne nye Fare. H vorfor skulde jeg lamme den Kraft, som de udviklede ved det moisommelige Redningsarbeide? M en da jeg kom ombord, meddelte jea Kaptajn Nemo mine Iagttagelser. „Jeg veed det, sagde han i denne rolige Tone, som ikke engang de mest faretruende Omstændigheder kunde bringe til at forsvinde. Det er een Fare til, men jeg indseer ikke nogen M ulighed t il at nndgaae den. Den eneste Redningsmaade er at vcere hurtigere end selve Frysningsprocessen. D et gjcelder om at komme fsrst, det er det H ele!" A t komme forsi! Naa ja, jeg burde jo vcere vant t il hans Maade at udtrykke sig paa. Denne Dag arbejdede jeg flere Tim er flittig t med Hakken, og denne Bestceftigelse opretholdt m it M o d . A t arbeide var desuden at forlade N autilen, hvilket atter vilde sige det Samme som at indaande den rene L u ft, der laantes fra Beholderen. Henimod Aften var Aabningen atter bleven henved tre Fod storre. D a jeg kom tilbage til Nautilen, var jeg noer bleven kvalt af den Kulsyregas, hvormed Luften ombord var opfyldt. Naar v i dog blot havde havt de kemiske Bestanddele, som vare i Stand til at forjage denne for Sundheden siadelige G a s! I l t manglede v i ikke, Vandet indeholdt en betydelig Kvantitet af det, og naar v i udskilte denne Bestanddeel, vilde den atter kunne give os et Luftfludium , i hvilket man var istand t il at leve. Jeg havde nok tcenkt derpaa, men hvortil gavnede det, naar Kulsyregassen, der frembragtes ved vor Respiration, havde oversvømmet hele Fartsjet. For at neutralisere den, havde man maattet fylde Recipienterne med kaustisi K a li og uopherlig ryste dem. M en dette S to f favnedes ombord, og der var Ingenting, fom kunde erstatte det. Samme Aften maatte Kaptajn Nemo aabne K ra nerne t il sine Beholdere og slippe store Kvantiteter ren Luft ud t il de indre Dele af Nautilen. H vis han ikke havde vceret saa forsigtig at gjsre dette, vilde vi ikke vcere vaagnet den nceste Morgen. Den fslgende D a g , den 26de M a rts , tog jeg atter fat paa m it Arbejde som Skaktgraver. Hvad angaaer Jssletten over os, kunde v i tydeligt fee, at dens Sidevcegge og nederste Flade bleve bestandig tykkere og tykkere. Det var noesten rim eligt, at de vilde forene sig, fs r Nautilen kunde naae at komme los. Jeg blev et Sfteblik greben af Fortvivlelse. M in Hakke var ncer ved at falde mig ud af Hcenderne. Kunde det lsune M sjen at arbejde, naar jeg skulde omkomme ved at blive kvalt eller at blive knust af dette V and, der forvandlede sig t il Sten. D et forekom m ig, at jeg befandt mig mellem et Vidunders forfærdelige Kjceber, der bestandig lukkede sig tcettere og 234 tcettere sammen. — I dette S je b lik gik Kaptajnen, som ledte Arbejdet, forbi mig. Jeg viste ham vort Fcengsels Voegge; Styrbordsm uren havde i det Mindste rykket sig tolv Fod ind mod Nautilens K jo l. — Kaptajnen forstod mig og gav mig et Tegn, at jeg skulde fvlge ham. V i kom atter ombord. Efterat jeg havde aftaget min Dykkerdragt, fulgte jeg ham til Salonen. „H r. Professor! man maa anvende et eller andet overordenligt M iddel, ellers blive vi begravne her. — J a , men hvad stal v i gjore? — N a a r, udbrvd han, Nautilen blot var stcerk nok t il at boere dette Tryk uden at knuses. — Hvad saa? spurgte jeg, der ikke forstod Kaptajnens M ening. — Forstaaer De ikke, svarede han, at Vandets Frysning vilde komme os t il Hjoelp? Indseer De ikke, at Vandet, ved at bringes til faste Former, vilde sproenge dette vort Jsscengsel, ligesom det, naar det fryser, pleier at sproenge de haardeste S te n ; forstaaer De ikke, at dette vilde voere et virksomt M iddel til Redning istedetfor til Sdelceggelse? — Maaste, Kaptajn. M en hvilken Modstandsevne Nautilen end besidder, saa v il den dog ikke kunne boere dette utrolige Tryk, uden at blive slaaet flad som en Blikplade. — Jeg veed det, H r. Professor. V i tor ikke gjore Regning paa Naturens Hjoelp, men maa stole udelukkende paa os selv. M a n maa modarbejde denne Frysningsproces. Det er ikke nok med, at Sidevæggene drage sig sammen; der er ikke engang ti Fods 235 Vand tilbage for og agter om Nautilen. Isen omgiver os paa alle Kanter. — Hvorlcenge v il Luften i Beholderen tillade os at drage Aande her ombord?" Kaptajnen saae sporgende paa mig. „Jovermorgen ere Beholderne tomme", sagde han. Jeg folte, hvorledes hele m it Legeme var noer ved at stivne af Forstrcekkelse. O g alligevel, kunde jeg fo rundres over dette S v a r? Den 22de M a rts var N autilen dukket ned under Polens aabne Vand, og v i strev nu den 26de. I fem Dage havde v i levet af B e holdningen ombord. O g den Luft, der var tilbage og kunde indaandes, maatte forbeholdes Arbejderne. I dette O ie b ltk, da jeg nedskriver disse E rindringer, er Indtrykket endnu faa levende, at en uvilkaarlig Skrcek bemoegtiger sig hele m it Voesen, naar jeg ret klart forestiller mig disse forfærdelige Ojeblikke. Im id le rtid stod Kaptajnen hensunken i Betragtninger, taus og ubevcegelig. Sandsynligvis havde han faaet en ny Jdee, men han syntes at forkaste den igjen. Han syntes at give sig felv et benægtende S v a r. Endelig undslap der ham nogle O rd : „V a rm t Vand, mumlede han. — V arm t V and! udbrod jeg. — J a , H r. Professor, v i ere indelukkede i et forholdsvis lille Rum . Troer De ikke, at hvis man lader Nautilens Pumper uophorligt sproite varmt Vand, man da v il kunne forhoie Temperaturen i dette Rum og forhindre, at det fryser sammen. — V i maa forsoge, sagde jeg bestemt. — J a lad os forsoge, H r. Professor. 236 Termometret viste udenfor Skibet ?o Kulde. Kaptajnen forte mig t il Kjokkenet, hvor de store Destillationsapparater vare i G ang, der forskaffede os drikkelig t Vand. Efter nogle M inuters Forlob havde dette Vand naaet hundrede Graders Varme. Udsproitningen begyndte, og efter tre Tim ers F o rlob viste Termometret udenfor Skibet Zo Kulde. V i havde saaledes vundet lA To Tim er senere viste T e rmometret 4 0 . „ V i ville have Held med os, sagde jeg t il Kaptajnen, efterat jeg noje havde fulgt og kontrolleret Arbejdets Fremadfkriden. — Jeg troer det, svarede han; v i ville ikke blive knuste, v i have kun Kvcelning at befrygte." I Lsbet as Natten steg Vandets Temperatur til kV under N u l. Sprojtningen kunde ikke drive den op t il noget hojere Punkt. M en da Havvandet ikke fry ser t il for ved 2" Kulde, saa var Faren paa denne Kant ikke overhængende. Den folgende D ag, den 27de M a rts , var Hullet blevet atten Fod dybt. D er fkulde paa denne Maade kun borttages 12 Fod af Jsmassen eller arbejdes endnu atten Tim er. Luften kunde ikke mere blive ombyttet inden Borde. Ogsaa denne Dag forvcerredes den. En ntaalelig Tyngde overfaldt mig. Omtrent K l. Tre om Eftermiddagen betoges jeg af en Angst, der ikke var t il at udholde, og jeg faldt dernoest i en fuldstændig Sjcelsdvale, jeg var ncesten aldeles uden Bevidsthed. M in tro Jean kom t il at lide under den samme Plage, men han forlod mig alligevel ikke, og jeg horte ham mumle: 237 „N a a r jeg blot kunde lade vcere med at aande og give Professoren den Luft, fom jeg behvver!" M ine D jn e bleve vaade af Taarer, da jeg horte ham tale faaledes. V o r S tillin g ombord var aldeles utaalelig, og det var derfor med fand Glcede, at v i ifsrte os vore Dykkerdragter for at gaae ud at arbejde, naar T o u ren kom t il os. Hakkernes S la g klang mod Isen, Armene bleve trcette. Huden paa Hcenderne siedes af, men hvad havde det at sige! V i kunde indaande frisk Luft,, og hvilken Velgjerning det er, derom danner man sig ikke nogen Forestilling, naar man ikke har savnet denne friste L u ft, saaledes som v i gjorde det ombord paa Nautilen. Im id le rtid forlængede Ingen Arbeidet under V a n det ud over den bestemte T id . N aar Enhver havde endt det ham foresatte Arbejde, afleverede han strax Luftapparatet t il den Kammerat, der utaalmodigt ventede paa det. Kaptajn Nemo foregik med et godt Exempel og underkastede sig selv den strenge D isciplin, han havde foreskrevet. N aar hans T id var udloben, overlod han altid Apparatet t il en Anden og vendte altid ro lig og altid uden Svaghed tilbage til den slette Lnst ombord. Denne D ag udfvrtes det scedvanlige Arbejde med endnu storre Raskhed. V i havde endnu kun sex Fod tilbage af den J is , der skulde gjennembrydes. Kun sex Fod skilte os fra det aabne Hav. M en Luftbeholderne vare ncesten ogfaa fuldstændig tomme, og det ubetydelige Forraad, som de indeholdt, maatte gjemmes t il Arbeiderne. 238 D a jeg atter kom ombord, blev jeg halvvejs kvalt. En saadan N a t! Lidelser, som dem jeg udstod i den, kunne ikke beskrives. Den felgende Dag var m it Aandedrcet forfærdelig tungt. T il Hovedpinen fejede sig en bedovende Svimmelhed, Noget, hvorover ikke blot jeg, men ogsaa Jean og Ned Land klagede. Nogle M and af Bescetningen led ganske overordenligt. Kaptajn Nemo, der fandt, at Hakken virkede altfor langsomt, besluttede at knuse det Is la g , som endnu stilte os fra det aabne Hav. Han bibeholdt stadig sin Koldblodighed og sin Krast. Med sin moralste Styrke undertrykkede han sine fysiske Lidelser. Han tcenkte, overvejede og handlede. Paa hans Befaling blev Fartejet lettet, det v il sige loftet op fra den D e l af Isb je rg e t, hvorpaa det h id til havde hvilet. Id e t det svajede, blev det halet hen over H ulle t, som man havde hugget ud. D a Beholderne vare blevne fyldte med V a n d , soenkede det sig derpaa ned i dette H u l. Hele Bescetningen kom nu ombord. Nautilen hvilede paa et Is la g , der ikke var mere end tre Fod tykt, og som af Borerne var blevet gjennemtrcengt paa tusinde Steder. Reservoirkranerne aabnedes nu fuldstcendig; hundrede Kubikmetre Vand stremmede ind og foregede Nautilens Tyngde med 1 00,000 Kilogrammer. V i ventede, v i lyttede, v i glemte vore Lidelser og levede kun i Haabet. V i satte vor Redning paa et sidste Terningekast. T iltro d s fo r Susningen i m it Hoved herte jeg snart en stcerk Brusen under Skibets Skrog. Isen bragede med ejendommelig Larm, og Nautilen samlede sig. 239 „ V i komme igjennem", hviskede Jean t il mig. Jeg kunde ikke svare ham. Jeg greb hans Haand og trykkede den krampagtigt. Pludselig borede Nautilen sig som Folge af sin overordenlig store Tyngde gjennem Isen og lob ud i Vandet. N u fortes hele den elektriske K raft t il Pumperne, der skrap begyndte at drive Vandet ud af Beholderne. Efter kort T id s Forlob tilkjendegav Manometernaalen en opadstigende Bevcegelse, og v i fore snart afsted med overordenlig Hastighed. M en hvorlcenge vilde denne Fart vare, fo r v i naaede bort fra Jssletten og op t il det aabne H av? En Dag endnu? jeg vilde vcvre dsd forinden. Jeg laae halvt udstrakt paa en S o fa i B ib lio - theket. M it Ansigt var blaaagtigt, mine Sjcelsevner slappede. Jeg saae ikke mere, jeg herte ikke mere. Jeg havde ikke det mindste Begreb om Tiden. Jeg veed ikke, hvormange Tim er der gik hen paa denne Maade. M en jeg havde en Bevidsthed om, at det var min Dodskam p, som nu begyndte. Jeg indsaae, at jeg skulde do. D a blev jeg pludselig ligesom livet lid t op. Nogle Luftpust trEngte ind i mine Lunger. Vare v i stegne op t il Havfladen? havde v i gjennembrudt Isen? N e i! D et var Jean og Ned, mine tro Venner, som offrede sig for at redde mig. D er fandtes endnu nogle Atomer Luft i et Apparat. Jstedetfor selv at indaande den, havde de gjemt den t il mig, og medens de selv vare ncerved at blive kvalte, indgave de mig nyt L iv , Draabe efter Draabe. Jeg vilde stsde A pparatet tilbage, men de holdt mine Hcender, og i nogle M in u te r indaandede jeg med Velbehag den friste Luft. M it B lik vendtes uvilkaarligt hen mod Uret. D et viste, at Klokken var Elleve om Formiddagen. Nautilen soer afsted med en forfcerdelig Hurtighed. H vor var Kaptajn Nemo? V a r han maaste bukket under, og vare hans Kammerater maaste dsde med ham? I dette D ieblik tilkjendegav Manometret, at vi kun vare tyve Fod fra Overfladen. E t enkelt Isb je rg stilte os altsaa fra Luften. Kunde man ikke knuse det? M aaste! I ethvert Tilfcelde forsegte Nautilen at gjere det. Jeg felte virkelig, at den indtog en straa S tillin g , at den fcenkede sig agter og hcevede sin Pantsergalion. Derpaa angreb den, dreven frem af sin stcerke Skrue, Isen fra neden af, ligesom en forfcerdelig Vcedder. Den senderfprcengte Isen Stykke for Stykke, trak sig igjen tilbage og styrtede endelig med forfcerdelig Kraft mod den sidste Jsflade, fom den knuste med sin Tyngde. Lugerne bleve aabnede eller rettere sagt bleve revne op, og der strvmmede frist Luft ind til alle Dele af Nautilen. 241 Syttende Kapitel. F ra Kap H orn t i l Amasonfloden. ^ e g kan ikke bestrive, hvorledes jeg kom op paa Platform en. Maaste havde Kanadieren baaret mig derop. M en jeg aandede, jeg indsugede i lange D rag den vederkvægende S o lu ft. Ned og Jean fade toet ved mig og node den ligeledes i fulde D rag. „H v o r, ytrede Jean, I l t dog er godt! P rofessoren behover ikke at vcere bange for at aande. D er sindes her tilstrækkeligt for hele Verden." Hvad Ned angaaer, faa talte han ikke, men aabnede et P a r Kjceber, der kunde strcemme en Hestehaj, og drog Luft til sig fom en broendende Kakkelovn. V i havde snart hentet nye Kroefter, og da jeg faae omkring m ig, opdagede jeg, at v i vare ene paa Platformen. Ingen af Besætningen viste sig, ikke engang Kaptajn Nemo. Somcendene paa Nautilen nojedes med den L u ft, som cirkulerede inden Borde, og Ingen af dem var kommen op for at gloede sig ved den friste Sobrise. De forste O rd , jeg udtalte, udtrykte Taknemlighed t il mine tro Venner, Ned og Jean. De havde begge forloenget m it Liv i den lange D sdstt 16 242 kamps sidste Time. A l min Erkendtlighed kunde ikke gjengjcelde en saadan Hengivenhed. „M e n , H r. Professor, svarede Ned Land, er det vcerd at tale om! Hvad Fortjeneste have v i af det! In g e n ! D et var kun et arithmetifk S pvrgsm aal: Deres Liv var mere vcerd end vo rt, og derfor burde man naturligvis fsrst ssrge for at bevare det. — Nej, Ned, svarede jeg, De tager fejl. Ingen overgaaer et cedelt og godt Menneske, og det er De. — Det er godt, det er godt! svarede Kanadieren forlegen. — O g D u , min raste Jean, D u har lid t meget. — A a , just ikke saa overordenlig meget. Naar jeg stal sige Sandheden, saa manglede jeg nogle M undfulde Luft, og jeg troede, at det snart vilde vcere ude med mig. M en saa betragtede jeg Professoren, som laa i A fm agt, og saa havde jeg ikke engang Lyst t il at indaande Luften, hvis jeg havde havt den. — M ine Vennner, svarede jeg dybt r v r t, v i ere nu forenede med hinanden for bestandig, og I have Rettigheder over mig . . . . — S om jeg nok stal misbruge, faldt Kanadieren ind. — Saa, hvordan det? spurgte Jean. — J o , svarede Ned, jeg har Lov til at fere Professoren med, naar jeg forlader denne fordvmte N au til. — V i see altsaa Sagen fra den gode Side? spurgte Jean. — J a vist, svarede Ned Land, men vi maa nu see at faae at vide, om v i flulle sejle til det stille Hav eller t il Atlanterhavet, det v il sige t il de besegle eller de 6de Have." Derpaa kunde jeg ikke svare Noget, men jeg frygtede ganske vist, at Kaptajnen atter vilde fere os til det store Ocean, der paa samme T id bestyller Asiens og Amerikas Kyster. Han vilde nemlig paa denne Maade kunne fuldende sin Verdensomsejling og komme tilbage t il de Have, hvor Nautilen befandt sig sikkrest. M en naar v i sejlede t il det stille H a v , naar vi paa denne Maade kom langt bort fra den beboede J o rd , hvorledes vilde det saa gaae med Ned Lands Planer? V i burde saa snart som m uligt see at komme paa det Rene med dette vigtige Punkt. N au tilen sejlede hurtigt fremad. Polarcirkelen var snart overskreden, og v i styrede Koursen mod Kap Horn. Den 31te M a rts Klokken S y v om Morgenen vare v i paa Hojden af det amerikanske Forbjerg. N u vare alle udstaaede Lidelser glemte. M indet om vort Fcengsel i Isen forsvandt lid t ester lid t. V i tcenkte kun paa Fremtiden. Kaptajn Nemo viste sig ikke mere, hverken i Salonen eller paa Platformen. Styrmanden tog hver Dag Hdjden, og dette satte mig istand t il neje at bestemme Nautilens Kours. D et varede da ikke lcenge, s6r jeg t il min store T ilfre d s stillelse saae, at Vejen gik t il Atlanterhavet. Jeg underrettede Jean og Ned om Resultatet as mine Ia g ttagelser. „E n god Nyhed, svarede Kanadieren, men hvorhen v il da Nautilen? — J a , det veed jeg ikke, Ned. — Skulde Kaptajnen maaske, efterat han har 16* 244 voeret ved Sydpolen, ville trodse Nordpolen og komme tilbage til det stille Hav gjennem den berygtede P a ssage i Nordvest? — Det v il v i ikke haabe. — O m saa v a r, sagde Kanadieren, saa ville v i nok forinden vcere komne bort fra Skibet. — I ethvert Tilfoelde er Kaptajn Nemo en dygtig K a rl, tilfvjede Jean, og v i have ingen Grund til at angre, at v i have gjort hans Bekjendtfkab. — N e j, iscer ikke, naar v i blot vare borte fra ham," svarede Ned hurtigt. D a Nautilen den folgende D a g , den 1ste A p ril, nogle M inu ter for M id d a g , steg op til Vandfladen, saae v i Land ude imod Ost. Det var Jldlandet. De fsrste Sejlere havde givet det dette Navn, da de saae de mange R vgsvjler, som stege op fra de Jndfodtes Hytter. Dette Jldland udgjor en stor S am ling af O e r, fom strceke sig mellem 53" og 560 sydlig Brede samt 6?o 5 0 ' og 7?o 1 5 ' vestlig Lcengde. Kysten forekom mig la v , men loengere borte hcevede der sig hvje Bjerge. Jeg troede endogsaa at kunne see B je rget Sarmiento, der hcever sig sextusinde og tohundrede Fod over Havfladen, et pyramideformigt Skiferbjerg, der, eftersom det er indhyllet i eller fr it for Taage, spaaer godt eller daarligt V e jr, som Ned Land sagde. „D e t er et moerkeligt Barometer, min Ven, sagde jeg. — J a , H r. Professor, et naturligt Barometer, der aldrig har bedraget m ig , naar jeg sejlede gjennem Magelhan-Strcedet." For Ojeblikket hcevede denne Bjergspids sig op mod Himmelen uden at vcere omgiven af den mindste Taage. D et var Forbud om smukt V ejr, hvilket ogsaa flog til. Nautilen gik uu atter ned under Vandet, ncermede sig Kysten og sejlede langs den i temmelig ringe A fstand. Gjennem Salonvinduet saae jeg lange S ly n g planter, kcempemcesfige Fukusarter og et L-lags Tang, hvoraf Polens aabne Hav havde nogle Prover at opvise. Denne Tangart er ofte tohundrede Fod lang, den er tommetyk, gjor stcerk Modstand og tjener ofte Fartojerne t il Ankertoug. En anden Tangart, der har fire Fod lange Blade, som ere oversaaede med ejendommelige smaa Koraldannelser, beklcedte Bunden. De tjente til Rede og Fode for en Mcrngde Krebsdyr og B loddyr, navnlig for Krabber og Blæksprutter. S æ lhunde og Oddere vare fuldt beskæftigede med jderes lcekkre M aaltider og blandede Fiskenes Kjod med Havets Grontsager, aldeles ester engelsk Monster. Nautilen passerede denne frodige Havbund med overordenlig stor Hurtighed. Ud paa Aftenen ncermede den sig de maluiniske D e rs Arkipelag, hvis njevne Klippespidser jeg kunde gjenkjende den folgende Dag. Havet var ikke videre dybt. Jeg sluttede derfor, ikke uden G ru n d , at de to D e r, der ere omgivne af en stor Mcengde Holme, tidligere have udgjort en D e l af Magelhan-Strcedet. De maluiniske D e r bleve sandsynligvis opdagede af den beromte John D a v is , der gav dem Navnet D a v is -S o u th e rn -Is la n d s ; siden kaldte Richard Hawkins dem M a id e n -Is la n d s , Jom - fru-D erne. De bencevnedes senere, i Begyndelsen af det attende Aarhundrede, de maluiniske af Fiskere fra 246 S t. M a lo , og endelig Falklands-N erne af E n g la n derne, som de nu tilhore. I disse Farvande bleve vore Net fyldte med smukke Exemplarer af Alger og iscer as en Fukusart, hvis Rodder vare fulde af M uslinger. Gjces og ZEnder sloge sig ned paa Platformen og flyttede snart ned t il Skibskjskkenet. A f Fifle lagde jeg specielt Mcerke t il Benfifle, der tilhorte Slcegten 6obiu8, og fremfor A lt 6obiu8 niZor, der er to Decimetre lang og aldeles oversaaet med hvide og gule Pletter. Jeg beundrede ligeledes en Mcengde Meduser samt de smukke Kryfaorer, et S lags S traaledyr, der ers ejendommelige for Havet omkring de m aluinifle N e r. S n a rt dannede de en halvrund, aldeles glat Skjcerm, der var fuld af rodbrune S trib e r og endte med tolv ligeformede Festons, snart var det en Kurv, ud af hvilken der bsjede sig brede Blade og lange rode Kviste. N aar de fvommede, bevcegede de deres sire bladlignende Arme og lode deres lange Tentakler flyde bagefter sig. Jeg havde den storste Lyst t il at opbevare nogle Exemplarer af disse luftige D y r , men de ere kun Skyggebilleder, der smelte bort og forsvinde, naar de forlade deres rette Element. D a de m aluinifle N e rs sidste Hojder vare fo rsvundne under Horisonten, fcenkede Nautilen sig mellem tyve og femogtyve Favne og fulgte den amerikanske Kyst. Kaptajn Nemo viste sig ikke. Lige til den 3die A p ril forlods v i ikke Patagoniens Farvande, idet v i snart fejlede under Oceanet og snart paa Overfladen af det. 247 Nautilen sejlede forbi La P lata Flodens brede M unding og befandt sig den 4de A p ril paa Hojden af Uraguay, men et godt Stykke ude i rum S o . Den styrede nu Koursen mod Nord og fulgte Sydamerikas lange uregelmæssige Kyper. Omtrent Klokken Elleve om Formiddagen passerede v i den sydlige Vendekreds paa den syv og tredivte M e ridian og befandt os paa Hojden af Kap F rio . T il stor Harme fo r Ned Land holdt Kaptajn Nemo slet ikke af at ncerme sig Brasiliens beboede Kyster, men fejlede bestandig fremad med den storst mulige Hurtighed. Ikke en Fisk, ikke en Fugl, hvor hurtig den end var i sine Bevægelser, kunde folge os, og disse Haves N atu rmcerkvcerdigheder undgik derfor helt og holdent vor Opmærksomhed. Denne Hurtighed varede i flere D age, og den 9de A p ril om Aftenen faae v i S yd -A m e rika s ostligste Forbjerg Kap S a n Roque. M en nu gjorde Nautilen paany en B ojning og opfogte paa de stsrste Dybder en underfoifk D a l, fom strcekker sig mellem dette F o rbjerg og S je rra Leona paa den afrikanske Kyst. Denne D a l deler sig paa Hojden af Antillerne og ender mod Nord med en stor Sankning paa tretusind Favne. Paa dette Sted frembyder Oceanets geologiske Dannelse, lige t il de fmaa A ntiller, en brat Klippebund af 6 Kilometers Hojde, og ud fo r det gronne Forbjergs O e r en anden, ikke mindre anseelig M u r , hvilke faaledes indeslutte hele den sunkne D el af A tlantis. Fra denne store D a ls Bund hceve sig nogle Bjerge, der give den et meget pittoresk Udseende. Jeg saae dette paa de Kort, fom opbevaredes i S kibs248 bibliotheket, og som Kaptajnen selv havde tegnet efter sine egne Iagttagelser. V i aflagde et to Dages Besog i disse dybe og ode Vande. M en den 11te A p ril steg Nautilen atter op t il Vandfladen, og v i saae Land ud for Amasonfloden, hvis M unding er saa stor, at den ligner et H av. V i havde passeret ZEkvator. En halv Snes M i l vesterude laa Guinea, et fransk Territorium , hvor v i som Flygtninge ganske vist vilde vcere blevne modtagne meget godt. M en det var stcerk Sogang, og de fraadende B slger vilde neppe have tilla d t vor skrobelige Baad at trodse dem. Dette indsaae sagtens Ned Land, thi han talte aldeles ikke om at flygte. Jeg paa min Side gjorde ikke nogen Hentydning til hans Romningsforslag; jeg vilde nemlig ikke tilskynde ham til et Forssg, som man ncesten med Sikkerhed kunde forudses maatte mislykkes. Jeg fortsatte mine interessante Studier. I de to D age, den 11te og 12te A p ril, forlod Nautilen ikke Havfladen, og Nettene indbragte os en mcerkvoerdig S am ling Pattedyr, Fiste og Krybdyr. Navnlig fangede v i en Mcengde Plantedyr. Det var for Storstedelen Phyctaliner af Sostjernernes Familie og blandt Andre Arten kkM g,Ii8 protoxta, der horer hjemme i denne D e l af Oceanet. Den har en cylindrisk Krop og er prydet med vertikale S trib e r samt med en stor Mcengde rode Pletter. Hvad Bloddyrene angaaer, havde jeg allerede seet de fleste: T u rite lle r, O liv a -A rte r med regelmæssige, hinanden krydsende L in ie r, hvis brunrode Pletter dannede en stcerk Kontrast mod den kjsdfarvede B u n d ; fantastiske Pteroserer, der lignede forstenede Skorpioner; gfennemfigtige Hyateer, Argonauter, Blceksprutter, der havde en udmcerket S m a g , samt en stor Moengde af 8Xpia loliZo, som Fortidens Naturforskere regnede t il Flyvefiskene, og som fornemmelig tjene t il B id ved Torskefiskeriet. D a jeg endnu ikke havde havt Lejlighed t il at studere Fiskene i disse Farvande, optegnede jeg nogle Arter. A f Bruskfiskene saae jeg femten Tommer lange Niojne med gronagtigt Hoved, violetblaa Finner, blaagraa Ryg og brun B ug, nogle forunderlige D y r. fom Amasonfloden maatte have fo rt ud i H avet, da de ellers kun pleje at leve i ferst Vand. Endvidere faae jeg den elektriske Rokke, der har spidst Hoved, lang og smal H ale, og som er bevcebnet med et langt sangformet S pyd, smaa Hajer, der kun vare tre Fod lange og ere kjendte under Navnet 8galu8 libero, samt desuden en Mcengde andre underligt formede Fiste. V i havde i et af Nettene fanget en usædvanlig flad Rokke, der vejede tyve Kilogrammer. Den var hvid underneden og rodagtig ovenpaa famt havde store runde, morkeblaa Pletter. Den laa udstrakt paa P la tformen, hvor den slog omkring sig, forfogte at vende sig i krampagtige Bevægelser og gjorde saa mange Anstrengelser, at det t il S lutningen lykkedes den at gaa overbord; men Jean, der ikke vilde slippe sin Fist, kastede sig over den, og for jeg kunde forhindre det, havde han grebet den med begge Hoender. D er laa han og sproellede med Benene i Luften, 250 idet han raabte: „Hjcelp m ig, kjcere H r. Professor, hjcelp m ig !" Kanadieren og jeg leflede ham op, og han begyndte faa skrap paa sin evindelige Klassificeren. „ M in Ven, sagde jeg til ham, det var en elektrisk Rokke, D u var kommen i Kast med. — M en Professoren kan troe, sagde Jean, at jeg nok stal hcevne mig paa dette D y r. — O g hvordan det? — Jeg stal cede det op." D et gjorde han samme Aften, men udelukkende af ren Hcrvnlyst; th i, oprigtigt ta lt, var dens Kjvd meget seigt. Den ulykkelige Jean havde forgrebet sig paa en elektrisk Rokke as den forfærdeligste S la gs. Dette ejendommelige D y r har en saa stor K ra ft i sit elektriske O rgan, at den kan slynge Fiste flere Favne bort fra sig. Den svigende D a g , den 12te U p r il, ncermede Nautilen sig den hollandske D el af G uyana, i Nærheden af M o ron is M unding. Her levede flere G ru p per af Sskver et glad Fam ilieliv. Disse smukke, fredelige og uskadelige D y r, der ere atten til tyve Fod lange, veje i det Mindste siretnsinde Kilogrammer. Jeg underrettede Ned Land og Jean om, at den forudseende N a tu r havde tildelt disse Havpattedyr en meget vigtig Rolle. De hente nemlig deres Fode fra de undersviste P rairer og vdelcegge savledes de Grcesmasser, der ophobe sig udenfor de tropiske Floders M u n dinger. „O g veed I , spurgte jeg, hvad Fvlgen er bleven as, at Mennestene ncesten fuldstcendig have tilintetgjort 251 disse nyttige D y r? De raadnede Havplanter have forgiftet Luften og derved fremkaldt den gule Feber, som hcerger disse herlige Landstrcekninger. Denne Pestvcekkende Vegetation er bleven mange Gange fordoblet ved de brændende hede H ave, og den forfærdelige Sygdom har med uimodstaaelig M a g t udviklet sig fra R io de la Platas M unding lige t il Florida. — H vis man kan fceste Lid t il Toussenell, er denne Landeplage dog Ingenting i Sammenligning med den, som v il komme over vore Efterkommere, naar Havene ere blevne fu ld stændig blottede for H valer og Sceler. Opfyldte, fom de ere, med Meduser og Blæksprutter, ville de blive forfærdelige Arnesteder for Pestsmitte, idet Vandet ikke mere eser „disse store N iunde, fom Gud har paalagt at stumme Havets Overflade." Uden at tage Hensyn t il disse Theorier, bemægtigede Besætningen paa Nautilen sig et halvt Dusin Sokser. Madforraadet blev derved forsynet med udmcerket Kssd, der overgaser baade Oxe- og Kalvekjod. Denne Jagt var ikke interessant. Sokoerne kode sig staae ihjel, uden at forsvare sig. Flere tusinde K ilo - grammer Ksod, der var bestemt t i l T o rrin g , magasineredes ombord. Forresten blev Nautilens P ro via n t paa denne Dag ogsaa foroget ved et andet Fiskeri. Disse Have ere nemlig meget rige paa spiselige D y r. V i havde i vore Net fanget nogle Sugefiste, hvis Hoved endte med en oval Benstive, der var omgivet af kjodfulde Kanter. Remoraen, som jeg saae i M iddelhavet, tilhorer den samme S lc rg t, men er dog noget sorstjellig fra 252 den A r t, v i traf her. Efterhaanden som vore Folk havde fanget disse D y r, lagde de dem i B a lle r, der vare fyldte med Vand. D a Fiskeriet var endt, ncermede Nautilen sig Kysten. Her saae v i en Mcengde Havfkildpadder lig gende paa Vandfladen. Det vilde under andre B etingelser have voeret meget svcert at fange disse værdifulde D y r ; thi den mindste S to j veekker dem strap, og deres stcerke S ka l modstaaer Harpunens S to d ; men Sugefiskene fangede dem med overordenlig stor Sikkerhed. Besætningen paa Nautilen fcestede i Halen paa disse F ift en S n o re , der var saa lang, at den ikke hindrede deres Bevægelser, og t il denne blev der saa ombord fastgjort en lang Line. Naar Sugefiskene vare blevne kastede i Havet, begyndte de strax at udfore deres Rolle og sugede sig fast t i l Skildpaddernes Brystftjold. Deres Jhcerdighed var faa stor, at de hellere lode sig slide ihjel end ftap det T a g , de havde faaet. M a n halede dem saa ombord og med dem tillige Skildpadderne. Paa denne Maade fangede v i flere Skildpadder, der vare tre Fod lange og vejede tohundrede K ilo - grammer. Deres S k a l, som var bedcekket med store, tynde, gjennemsigtige, brune Skiver, gjorde dem meget kostbare. Desuden kunde deres Kjod godt spises, ja, det havde undertiden endogsaa en overordenlig fiin Smag. Dette Fiskeri afsluttede vort Besog i Amasonflodens Farvande, og den folgende Nat gik Nautilen atter tilsoes. 253 Attende Kapitel. Blæksprutter, ^Eautilen fjernede sig i nogle Dage bestandig fra den amerikanske Kyst. Den vilde aabenbart ikke besoge den mepikanske Havbugts Vande eller Antillernes Hav. Disse Farvande, der vare oversaaede med V e r og plojede af Dampskibe, kunde selvfølgelig ikke falde i Kaptajn Nemos Smag. Den 16de A p ril opdagede v i Verne M artinique og Guadeloupe helt ude i Horisonten. Kanadieren, der tcenkte paa at ivcerkscette sine Rsmningsplaner ved A n tillerne — enten ved at komme iland eller ved at komme ombord paa et af de mange Skibe, som gjvre Reifer fra den ene V til den anden — blev meget modfalden. Flugten kunde meget let voere bleven u d fo rt, hvis Ned Land havde kunnet bemcegtige sig Baaden uden Kaptajnens Vidende. M en paa det aabne Ocean maatte selvfølgelig hele denne S ag opgives. Kanadieren, Jean og jeg havde en lang Samtale om dette Emne. I sex Maaneder havde v i vceret Fanger ombord paa N autile n , og v i havde aldeles ingen Udsigt t il at blive befriede af vort Foengsel. Ned Land gjorde mig da et F o rfla g , som jeg 254 ikke havde ventet mig. V i skulde, foreslog han, forelig g e Kaptajn Nemo det Sporgsm aal, om det var hans Agt at beholde os ombord paa fuldstindig ubestemt T id . Jeg kunde ikke billige denne Maade at gaae tilvcerks paa, da den ikke vilde fore til noget Resultat. V i burde ikke haabe Noget af Kaptajnen, men A lt af os felv. Desuden var denne M and i den senere T id bleven mere mvrk og mere tilbageholden end tidligere. Han syntes at undgaae m ig, og jeg traf ham kun hsjst sjeldent. F or fandt han en Fornvjelse i at fo rklare mig de undersviste Mcerkvcerdigheder, men nu overlod han mig t il mine S tudier og indfandt sig ncesten aldrig i Salonen. Hvilken Forandring var der foregaaet med ham, og hvad var Aarsag dertil? Jeg havde In te t at bebrejde mig. Maaste fvlte han sig besvoeret ved vor N irv ire ls e ombord? M en paa den anden Side vilde det ogsaa v ir e taabeligt at haabe, at denne M and atter skulde stinke os vor Frihed. Jeg bad derfor Ned Land om at faae Lov til at tinke over Sagen, fo r jeg handlede. H vis vor Henvendelse til ham blev uden Folger, kunde den vikke hans M istanke, gjvre vor S tillin g pinlig og i hvj Grad stade Kanadierens Forstag. Jeg maa tilfoie, at jeg ikke paa nogen Maade kunde paaberaabe mig vor Sundhedstilstand. Naar jeg undtager de mojfommelige D ag ved Sydpolen, havde Ned, Jean og jeg aldrig befundet os bedre end nu. Den gode Fode, den sunde L u ft, den regelmisstge Levemaade og den jevne Temperatur gav ikke Anledning til Sygdomme; 255 jeg kunde meget godt forstaa Behagelighederne ved en saadan Maade at leve paa for en M a n d , der ikke savnede Landjorden, for en Kaptajn Nemo, der var hjemme hos sig selv og gik fremad mod sit M a a l paa den Maade og ad de Veje, han selv vilde. V i derimod havde ikke brudt med Menneskene. Jeg for min D e l havde ikke Lyst til at blive begravet med mine saa ejendommelige og saa nye Undersøgelser. Jeg havde nu Evne t il at skrive en paalidelig B og om H a vet, og jeg vilde, at denne Bog tid lig eller sent skulde see Dagen. Hvilke interessante Optegnelser gjorde jeg ikke daglig her i Antillernes Have, ti Favne under H a vfladen! Mellem andre Plantedyr fandtes her saakaldte Krydsere, der af Englanderne Lenoevnes konu§iu86 man-ok->var, et S la gs store, aflange Plantedyr, der lade deres blaa Fangearme flyde ligesom Silketraade. Endvidere lagde jeg Mcerke t il Meduser, der ere smukke at see paa, men broende som Ncelder, naar man rsrer ved dem. Mellem Leddyrene fandtes her halvfemte Fod lange Ledorme, der vare bevcebnede med en rosenfarvet Snabel og forsynede med sytten hundrede Bevoegorganer, der sneg sig frem under Vandet og spredte alle Prismaets Farver omkring sig. Mellem Fiskene saae jeg M alubarrokker, der ere t i Fod lange og veje sex hundrede Pund. De have en trekantet Brystfinne og ere ligesom ophovnede midt paa Ryggen; deres O jne sidde yderst paa Forsiden af H o vedet. Undertiden bedcekkede disse D y r fuldstændigt vore Vinduer. V i saae ogsaa amerikanske Balister, som Naturen kun har tegnet med sorte og hvide Far256 ver; Gobier, der vare aflange og kjodsulde samt havde gule Svommefinner og fremstaaende Kjceber, samt sexten Decimetre lange Makreler. Endvidere lagde jeg Moerke til en gulstribet M a lle , der bevoegede sine glimrende Finner paa en meget liv lig M aade; det var meget pragtfulde D y r , som man fordum helligede D ia n a , og som vare soerdeles eftersogte af de rige Romere. Fremdeles passerede forbi vore Lstne Pomachanter, der straalede som af G u ld , Smaragder og S ilk e ; endelig femten Tommer lange Chlupanodonter, der havde et svagt fosforlysenoe S kin, samt M ugillen, der pidskede Havet med sin store kjodsulde Hale. Hvormange andre mcerkvoerdige og nye Exemplarer af uudersoiste D y r vilde jeg ikke kunne have studeret, saafremt Nautilen ikke lid t efter lid t havde soenket sig ned t il de dybe Vandlag! Dens hceldende P la n sorte den lige t il en Dybde af halvandet tusinde Favne. Her var Dyreriget kun repræsenteret af Encriner, Havstjerner og soerdeles smukke H a vlillie r (?6vtaerinus eaput IVl6cln8X), Purpursnekker og Fisureller, et S la g s store Havbloddyr. Den 20de A p ril vare v i stegne op t il en Hojde as femten hundrede Favne. Det noermeste Land var da Bahamaoerne, der laa spredte omkring paa H avfladen som en Hob Stene. Rundt omkring hcevede sig hoje undersoiske Skoer, lodrette M ure, mellem hvilke der var morke H uller, hvis Bund vore elektriske S tra a - ler ikke formanede at oplyse. Disse Klipper vare beklcedte med Slyngplanter, koempemcessige Laminarier, endelose Tangarter, der dannede en Espaliermur af Hydrofyter. Fra disse gigantiske Planter henledtes im idlertid min, Neds og Jeans Opmcerksomhed paa Havets kcempemcessige D y r. Gjennem Nautilens Vinduer saae jeg dog kun de fornemste Arter af Brachiurernes Familie, langfodede Lambrer, violetfarvede Krabber og de antiliske Haves Klioarter. Klokken var omtrent Elleve, da Ned Land henledte min Opmcerksomhed paa en uscedvanlig stcerk Bevcegelse mellem de store Alger. „J a der er her et T ilh o ld for Blceksprutter, og jeg vilde ikke blive forundret, hvis jeg pludselig fik nogle af disse Vidundere at see, sagde jeg. — Hvad, udbrod Ned Land, er det Blceksprutter, almindelige Blceksprutter, tilhorende Cephalopodernes Klasse? ' — N ej, sagde jeg, det er Blceksprutter af en uscedvanlig Storrelse. M en min Ven Ned maa udentv iv l have taget fejl, thi jeg kan Ingenting see. — D et var kjedeligt, svarede Jean. Jeg vilde meget gjerne have staaet Ansigt t il Ansigt med disse Blceksprutter, om hvilke jeg har hort saa Meget fortoelle, og som jo skulle voere istand til at drage Skibe med sig helt ned i Afgrunden. — Ingen stal faae mig t il at tro , at der existerer saadanne D y r, sagde Ned. — H vorfor ikke? svarede Jean, troede De ikke s. Ep. paa Professorens N arhval? — D e ri gjorde v i Uret, Jean. — Ganske vist, men det er sandsynligt, at Andre tro paa den endnu. — Det er sandsynligt, svarede jeg Jean; men 258 for min P a rt troer ikke paa disse D yrs Tilvcerelse, fer jeg med egen Haand har havt Lejlighed t il at dissekere et af dem. — Altsaa, spurgte Jean, troer Professoren ikke, at disse kcempemoessige Blæksprutter epistere? — For en Ulykke, hvem har nogensinde troet det? udbred Ned Land. — Mange, min Ven Ned. — I det Mindste ingen F ifler, maafle nogle enkelte Lcerde. — O m Forladelse, Ned, baade Lcerde og Fiskere. — O g jeg, sagde Jean med den alvorligste M ine af Verden, jeg erindrer meget godt, at jeg har seet et Fartej blive trukken ned under Vandet af en Cephalopodes Arme. — H ar D u seet det? spurgte Ned. — J a ! — Med dine egne O jne? — Med mine egne Ojne. — H vor, om jeg ter spSrge? — I S t. M a lo , svarede Jean. — I Havnen? spurgte Ned ironisk. — Nej, i en Kirke, svarede Jean. — I en Kirke! udbrod Kanadieren. — J a , min V en, det var et M a le ri, der forestillede Blceksprntten. — N aa! sagde Ned Land og brast ud i Latter, H r. Jean behager at spege. — Han har virkelig Ret, sagde jeg. Jeg har hert Tale om dette M a le ri, men Emnet er hentet fra en Legende, og I veed vel nok, hvad man ber tro 259 eller ikke tro , naar der i Legender er Tale om naturhistoriske Emner. Desuden har Fantasien stor Lyst til at overdrive med Hensyn til Vidundere. M a n har ikke blot paastaaet, at disse Blæksprutter kunne trcekke Fartojet ned i Dybet, men en vis O laus M a g nus taler endog om en Cephalopode, der var henved en halv M i l lang og snarere lignede en O end et D y r. M a n fortceller ligeledes, at en Bistop i Nidaros opforts et Alter paa en stor Klippe. D a Messen var endt, satte Klippen sig i Bevcegelse og vendte tilbage t il Havet. Den var nemlig hverken Mere eller M indre end en Blæksprutte. — O g det er A lt? spurgte Kanadieren. — N e i, svarede seg. En anden B istop, Pontoppidan i Bergen, taler ligeledes om en Blæksprutte, paa hvilken et helt Kavalleriregiment kunde manovrere. — Bistopperne maa tidligere have vceret meget vittige, bemcerkede Ned Land. — Endelig omtale Fortidens Naturforstere V id u n dere, hvis Gab lignede en H avbugt, og som var for store til at kunne gaa igjennem Stroedet ved G ib ra ltar. — Naa, det bliver jo bedre og bedre, sagde Kanadieren. — M en findes der nogen Sandhed i alle disse Beretninger? spurgte Jean. — Nei, aldeles ikke, mine Venner, i det Mindste ikke i det, der overstrider Sandsynlighedens Grcendse og ncermer sig Fablen eller Legenden. Paa den anden Side kan man im idlertid ikke noegte, at der findes Blæksprutter, som ere meget store, og de Loerde omtale endogsaa en, der stal voere halvottende Fod lang. Vore 17* Fiskere see ofte nogle, der ere over tre Fod lange, og Museerne i Triest og M ontpellier opbevare Skelettet af Blæksprutter, der have en Lcengde af sex Fod. Desuden skal, ifvlge Naturforskernes Beretninger, et af disse D y r , der selv kun er sex Fod langt, have syv og tyve Fod lange Fangearme. Det er selvfslgelig tilstrækkeligt til, at Fantasien kan faae lavet fo rfærdelige Vidundere. — Fisker man ogsaa nogle af disse nu for Tiden? spurgte Kanadieren. — S e lv om man ikke fisker dem, saa see S o - mcendene dem i det Mindste. En af mine Venner, Kaptajn P a u l B os fra Havre, har ofte forsikkret m ig, at han i det indiske Ocean har truffet kcempemcessige Blæksprutter. M en det mest forbausende Faktum, og det som g jv r, at man ikke lcenger kan ncegte disse kcempemcessige D yrs Tilvcerelse, forefaldt i 1861. — Hvad var da det? spurgte Ned Land. — J a nu stal De hvre. Nordost for Tenerissa, omtrent under samme Bredegrad, hvor v i nu besinde o s, bemcerkede Bescetningen paa Damperen Alecton, Aaret 1 8 6 1 , en forunderlig Blceksprutte, som svommede omkring i Vandet. Kaptajn Bouguer, der forte S kibet, ncermede sig D yret og angreb det med H a rpuner og Bsssestud, men uden synderlrgt H eld, idet Kuglerne og Harpunerne gik gjennem det lsse Kjod ligesom gjennem en geleeagtig Masse. Efter flere srugteslvse Forsog lykkedes det Bescetningen at slaae en Rendelykke om Blækspruttens Legeme. M a n forsogte nu at hale D yret ombord, men dets Tyngde var saa betydelig, at det, medens man trak i det, blev stilt 261 fra sin Hale og, berovet denne Prydelse, forsvandt under Havet. M a n yar tcenlt paa at lalde denne Blcelsprntte „Bouguers Blæksprutte". — M en hvor lang var den da? spurgte Ned. — M aalte den henved atten Fod? spurgte Jean, der stod ved Vinduet og atter var ifcerd med at underssge Havbunden. — J a netop! svarede jeg. — V a r dens Hoved omgivet af otte Fangearme? — Netop! — V a r dens B jn e meget fremstaaende? — Meget rig tig t! Jean. — Lignede dens M und et forfærdeligt Pappegojenceb? — Uncegtelig! — Nuvel, svarede Jean ro lig t, hvis Professoren ikke tager det ilde op, saa har v i her Bouguers Blæksprutte eller i det Mindste en af dens B ro d re." Jeg betragtede Jean. Ned Land styrtede hen til Vinduet. „ E t forskrækkeligt D y r ! " udbrod han. N u gik ogsaa jeg hen og betragtede det, og jeg kunde ikke undertrykke en Bevcegelse af Skrcek. Lige for mine N jn e laa der et forfærdeligt D y r , som vel kunde fortjene at faae Plads i Legenderne. Det var en Blceksprutte af kcempemcessige D im ensioner, vistnok over tyve Fod lang. Den gik med stor Hurtighed baglcends i samme Retning fom Nautilen. Den betragtede os med sine store ubevægelige graablaa L)jne, dens otte Arme eller rettere dens otte Fodder, der udgaa fra Hovedet og have givet disse D y r Navn 262 af Cephalopoder, vare dobbelt saa stcerkt udviklede som selve Legemet. M a n saae tydeligt halvtrediehundrede S u g e ro r, der sade paa Fangearmenes iudre Flade, og havde Form af halvrunde Kapsler. Munden lignede et Pappegojenoeb, den aabnedes og lukkedes vertikalt og havde flere Rcekker meget hvasse Teender. Hvilken Fantasi af Naturen, at give et Bloddyr et Fuglenceb. Dets spolesormede og paa M idten ophovnede Krop dannede en Kjodmasse, der vel omtrent kunde veje mellem tyve og femogtyve tusinde Kilogram - mer. Dens Farve forandredes stadig i graablaa og rodbrune Nuanceringer, alt eftersom D yret blev mere og mere hidset. M en hvad var det da, der hidsede det. Upaatvivlelig Ncervcerelsen af N autilen, der var forfærdeligere end det selv, og mod hvilken dets Sugearme og Kjceber In te t kunde udrette. Tilfceldet havde fo rt os i Ncerheden af denne Blæksprutte, og jeg vilde ikke lade Lejligheden gaa tabt t il opmcerksomt at studere dette ejendommelige Exemplar af Cephalopoderne. Jeg overvandt den Skroek, som Synet af den havde indjaget mig, jeg tog en B lya n t og begyndte at aftegne den. „D e t er maaste den samme som Alectons, sagde Ned. — N e j, svarede Jean, denne her er jo hel, og den anden havde mistet sin Hale. — J a , det har Ingenting at sige, svarede jeg. Disse D yrs Arme og Haler besidde Evne t il at vope ud igjen, og i syv Aar har Bouguers Blæksprutte udentvivl havt T id t il at gjore det samme. — J a og hvis det ikke er den samme, indvendte Ned, saa er det rim eligvis dog en af samme S la g s." 263 D er viste sig imidlertid andre Blæksprutter ved Styrbordsvinduet. Jeg talte i det Hele syv. De sulgte trolig N autilen, og jeg horte, hvorledes deres Nceb huggede mod Fartojets Plade. V i havde naaet M aalet sor vore Onsier. Jeg fortsatte m it Arbejde. Disse Vidundere holdt sig saa stille i Vandet, at de syntes at vcere ncesten ubevægelige, og desuden sijod ogsaa v i kun en temmelig ubetydelig Fart. Pludselig standsede Nautilen. E t S tod bragle den t il at ryste i sine Sammenfojninger. „E re v i stodte paa? spurgte jeg. — J a , svarede Kanadieren, men i ethvert Fald er v i allerede kla r, thi v i flyde." Ganske vist flod N autilen, men den bevcegede sig ikke mere. Skruebladene pidsiede ikke mere Bolgerne. Paa denne Maade hengik der omtrent et M in u t. Kaptajn Nemo traadte, fulgt af Styrm anden, ind i S a lonen. Jeg havde en T id lang ikke seet ham. Han syntes at vcere mork og alvorlig. Uden at tiltale os, maasie endog uden at see os, gik han hen til Vinduet, betragtede Blæksprutterne og sagde nogle O rd til S ty r manden. Denne gik. Lugerne bleve strax lukkede til og Loftet oplystes. Jeg ncermede mig Kaptajnen. „E n besynderlig Sam ling Blæksprutter, sagde jeg t il ham i en aldeles utvungen Tone, ligesom en Am ato r, der betragter et Akvarium. 264 — J a i Sandhed, H r. Naturforsker, sagde han^ og v i ville kcempe med dem Ansigt mod Ansigt". Jeg betragtede Kaptajnen, thi jeg troede, at jeg havde hort fejl. „ J a , H r. Professor, Skruen gjor ikke lcenger Tjeneste, jeg antager, at en af disse Blæksprutter har grebet ind i Skruebladene med deres hornagtige Kjoeber. Dette forhindrer os i at gaa fremad. — O g hvad agter De da at gjore? — Stige op t il Overfladen og droebe hele dette Folge. — E t vanskeligt Foretagende, H r. Kaptajn. — J a , De har R et, det v il virkelig voere vanskeligt. De elektriske Kugler ere afmcegtige mod dette blode Kjod, men v i ville angribe dem med Oxer. — O g med Harpuner, Kaptajn, sagde Kanadieren, hvis De ikke asslaaer min Assistance. — Jeg modtager den, Master Land." V i gik da med Kaptajnen i Spidsen op til H o vedtrappen. D er stod tolv M and bevcebnede med Skibsoper og holdt sig beredte t il Angreb. Jean og jeg toge hver sin Oxe. Ned greb en Harpun. Nautilen var kommen op til Vandfladen. En af Besætningen aabnede Lugen; men neppe var dette fleet, for den loftedes op i Vejret med stor Voldsomhed, ojensynlig af Sugeroret paa en Blækspruttes Arme. S tra x sneg en af disse lange Arme sig som en O rm ind gjennem Aabningen og tyve andre bevoegede sig ovenover den. Med et Hug af Oxen afskar Kaptajn Nemo denne forfærdelige Fangearm, der gled ned ad Trappestigen, bestandig vridende sig i Krampetrækninger. I samme O jeblik, v i trcengte frem for at komme op paa P latform en, floge to andre Arme ned paa den M a tro s , der stod foran Kaptajnen, og den Ulykkelige blev fert bort med uimodstaaelig Kraft. Kaptajn Nemo udstedte et Raab og styrtede frem. V i Andre fulgte ham. Hvilken Scene! Den Ulykkelige var Lleven omsluttet af Fangearmen og holdtes fastfluttet t il dens Sugerer. Med en Stemme, der vidnede om, at han var noer ved at blive kvalt, raabte han: „hjoelp, hjcelp". Disse O rd , der bleve udtalte paa Fransk, gjorde et overordenligt stcerkt In d tryk paa mig. Jeg havde altfaa en Landsmand ombord, ja maafke flere! A ld rig i m it Liv skal jeg glemme dette hjerteskærende S krig. Den Ulykkelige var fortabt. Hvilken M a g t skulde vel kunne slide ham ud af denne forfærdelige O m favnelse? Kaptajn Nemo var im idlertid styrtet frem mod Blæksprutten og havde yderligere afhugget en af dens Arme. Styrmanden koempede med Raseri mod andre Vidundere, der kravlede omkring paa Siden af Nautilen. Besætningen flog S la g paa S la g med deres Oxer, og ogsaa Kanadieren, Jean og jeg soenkede vore Vaaben ned i disse Kjodmasser. En stcerk M ofkuslugt gjennemtrcengte Luften. Jeg troede et O jeblik, at den Ulykkelige, fom var bleveu grebet af Blæksprutten, atter var sluppen lss fra den. A f de otte Arme vare nemlig de syv blevne afhuggede, men den sidste fvang desvcerre endnu sit 266 O ffer i Luften. D a Kaptajn Nemo og Styrmanden styrtede frem mod den, udsprvjtede D yret en voeldig S e jle af en sortagtig Voedfke. V i bleve aldeles blcendede, og da vi atter kunde see omkring os, var Blæksprutten forsvunden og med den min ulykkelige Landsmand. V i bleve nu grebne af et v ild t Raseri mod disse D yr, og v i vare ikke lcenger Herrer over os selv. T i eller tolv Blceksprutter havde suget sig fast til Platformen og Nautilens S ider. V i tumlede hulter til bulter omkring mellem afhuggede Kjvdstykker, der bevoegede sig paa Platformen i Strvmme af B lod og sort Bleek. Det saae ud, som om disse vceldige Fangearme paany bleve vakte t il Liv ligesom Hydraens Hoved. Ned Lands Harpun forsvandt ved hvert Stod i Blæksprutternes graablaa O jne og udstak dem. Men min tappre Ned blev pludselig kastet omkuld as en as disse D yrs Fangearme, som han ikke havde kunnet undgaa. H vor m it Hjerte bankede af Bevcegelse og For- . soerdelse! Blækspruttens forfærdelige Gab stod aabent, rettet mod Ned Land. Den stakkels F yr var paa Vei t il at blive skaaret midt over. Jeg skyndte mig at ile ham tilhjoelp, men Kaptajn Nemo var kommen mig i Forkjvbet. Hans Oxe forsvandt mellem de to voeldige Kjoeber, og Kanadieren, der ved et Undervcerk var bleven reddet, rejste sig og stodte Harpunen helt ind i Blæksprutten. „Jeg skyldte mig selv denne O prejsning", sagde Kaptajnen tib Ned Land. Ned bukkede uden at svare. 267 Denne Kamp havde varet et Kvarter. Blæksprutterne, der vare besejrede og dvdeligt saarede, fo rlede Vapladsen og forsvandt i Havet. Kaptajnen, som var aldeles overstænket med B lo d, stod ubevcegelig og betragtede Havet, der havde flugt en af hans Kammerater. 268 Nittende Kapitel. Golfstrsmmen. A l d r i g skal Nogen af os glemme denne forfærdelige Scene den 20de A p ril. Jeg har beskrevet den under Indtrykket af en heftig Sindsbevægelse. Senere har jeg gjennemseet Beretningen og oploest den for Jean og Ned. De fandt den fuldstoendig paalidelig, men ikke effektfuld nok. For at kunne male saadanne B i l leder behvves der en Pensel som den bervmte F o rfatters t i l Iravaill6ur8 cle la mer. Kaptajn Nemo groed, da han lod sit B lik vandre ud over Havet. Hans S o rg var dyb. Det var den anden Kammerat, han havde mistet, siden v i vare komne ombord. O g hvilken Dod havde ikke denne Kammerat fundet! Han var bleven kvalt og knust af en Bloekspruttes Arme, og han vilde ikke komme t il at hvile ved Siden as sine Kammerater i Koralkirkegaardens fredelige Bande. Under Kampen havde det Fortvivlelsens Raab, fom den Ulykkelige udstodte, i allerhøjeste Grad gjort In d try k paa mig. Den stakkels Franskmand havde glemt det Sprog, som soedvanlig blev talt ombord, og atter brugt sit Modersmaal i det sidste skrcekkelige A je b lik , da Dsden truede ham. Jeg havde altsaa mellem Nautilens Bescetning en Landsmand, der i E t og A lt var sin Kaptajn hengiven, og ligesom han undgik al Beroring med Mennesker. V a r han den Eneste, som repræsenterede Frankrig i dette hemmelighedsfulde Selskab, der ojensynlig indbefattede In d iv id e r fra hejst forfkjellige Lande? Dette var atter et af de mange uloselige Problemer, som uophorligt sysselsatte mine Tanker. Kaptajn Nemo vendte tilbage t il sin Kahyt, og jeg saae ham atter ikke i flere Dage. Han var upaatvivlelig baade fortvivlet og tvivlraadig, i ethvert T ilfcelde, hvis jeg kunde domme efter det Fartojs B e vægelser, hvis Chef han var. Nantilen bibeholdt ikke mere sin bestemte Retning. Den flod omkring for Vind og Vove. Skruen var klar, og dog benyttede Kaptajn Nemo sig ncesten ikke af den. Han kunde ikke losrive sig fra Skuepladsen for den sidste Kam p, fra dette H av, der havde slugt en af hans Fortrolige. Paa denne Maade tilbragte v i ti Dage. Den 1ste M a j styrede Nantilen lige mod Nord, efter at v i havde faaet de lucayske O e r i Sigte. V i fulgte da den storste af alle Haves Stromme, der har sine ejendommelige Bredder, Fiste og Temperatur. Den hedder Golfstrommen. Det er en virkelig Flod, som rinder fr it midt i i det atlantiske H a v , og hvis Vand aldrig blandes med Oceanets. Det er en Flod med salt Vand, saltere end det omgivende Havs. Paa visse Steder gaaer denne Havstrom med en Hurtighed af sire Kilometre i Timen. Den har en Middeldybde af tretusinde Fod, 270 Vi ' U ! N ! og dens Vandes uforanderlige Omfang er betydeligere end nogen Flods paa Landjorden. Golsstrommens Kilder opdagedes af Kaptajn M a u ry. Han fandt dem beliggende i den biskajifle Havbugt. D er begynder dens V and, som endnu kun har en lav Temperatur og en bleg Farve, at danne sig. Den flyder derpaa mod S yd langs Mellem- A frika , bliver opvarmet a f den hede Zones Straaler, gaar tvers over det atlantiske H a v , naaer Kap S an Roque paa Brasiliens Kyst og deler sig i to Grene. N u begynder Golfstrommen, der har paataget sig at tilvejebringe Ligevcegt mellem de sorskjellige Temperaturer og at blande de tropiske Bande med de nordlige, sin Rolle som Regulator. Efter forholdsvis at voere bleven stoerkt opvarmet i den mexikanfle Havbugt, vender den sig mod Nord langs Amerikas Kyster, gaar lige til New-Foundland, gjor under Indvirkning af den kolde S tro m fra Dawisstrcedet en Bojning, gjenoptager sin Vej i Oceanet, og deler sig paa den 43 o i to Arm e, af hvilke den ene, ved Hjcelp af den nordostlige Passatvind, vender tilbage til den biskajifle Havbugt og de asorifle O e r, medens den anden, efter at have beflyllet Irla n d s og Norges Kyster, gaar lige til Spitsbergen, hvor dens Temperatur synker ned til 4 0 , for at danne Polens frie Hav. — Det var paa denne Flod, Nautilen nu sejlede. Ved Udlobet af Brahama Kanalen iler Golfstrommen fremad med en Hurtighed af otte Kilometre i Timen. Denne H u rtig hed aftager i samme Grad, som den strider frem imod N ord, og man bor snfle, at denne Regelmoessighed maa vedblive; thi hvis dens Hurtighed og Retning 271 modificeres, hvad man har troet at iagttage, ville Europas klimatiske Forhold vcere underkastede en F o rstyrrelse, hvis Folger det er um uligt at beregne. Henimod Klokken T o lv vare Jean og jeg oppe paa Platformen. Jeg oplyste ham om Golsstrommens Ejendommeligheder. Efterat min Forklaring var endt, bad jeg, ham dyppe sine Hcender ned i Strommens Vande. Jean adlod og blev hojst forundret over hverken at mcerke Noget t il Varme eller Kulde. „D e t kommer a f, sagde jeg, at Temperaturen i Golfstrommen, naar den lober ud fra den mepikanske Havbugt, kun er ubetydelig forskjellig fra Blodets. Denne Golfstrom er en stor Varmeleder, der tillader Europas Kyster at smykke sig med en evig gron Vegetation, og hvis man kan tro M a u ry , vilde denne S trom s Hede, naar den blev hel og holden anvendt, afgive tilstrækkelig Varme til at kunne smelte en Flod af Stobejern, der var ligesaa stor som Amazon- eller M issouri-Floden." For Ojeblikket var Golfstrsmmens Hurtighed halvtredie M etrer i Sekundet. M srk og rig paa saltholdige Emner, som den er, danner den med sin rene Jndigofarve en stcerk Kontrast mod det gronne Vand, der omgiver den. Dens Begrcendsningslinie er saa tydelig, at man med stor Nsjagtighed kunde see, hvorledes Nautilen paa Hojden af Carolinerne med sin Pantsergallion skar Golfstrommens Bolger, medens dens Skrue pidskede Oceanets. Denne S tro m fsrer en hel Verden af levende Vcesener med sig. Mellem Bruskfiskene saae vi da mcerkelige Rokker, hvis smalle Hale udgjorde noesten en 272 Trediedel af Kroppen, og som dannede store, fem og tyve Fod lange spidsvinklede Firkanter; endvidere smaa, tre Fod lange Hajer med sort Hoved, kort, afrundet Noese samt store Saugtoender, der vare ordnede i flere Rader. Mellem Benfifkene optegnede jeg nogle Leebefist, der ere ejendommelige for disse Have, ni Fod lange Sioener, der gave Lyd fra sig; guld- og selvglindsende Coriphcener;. Ll6neu8 bo8kiarw8 med triangelformet Hoved; Paddefiste, der have en gul, paa tvers gaaende S trib e ; en Mcengde Epemplarer af 6obiu8 bo8 med brune P letter; Oipteroclonter med selvglindsende H oved og gul H ale; forstjellige Exemplarer af Lap, samt endelig en overordenlig smuk lille F ist, Lgus8 amen- 6ann8, Ler synes dekoreret med alle Ordener og prydet med alle Baand og maaste netop derfor beseger den store Nations Kyster, hvor Ordener og Baand spille en saa fremtrædende Rolle. Jeg v il tilfo je , at Golfstremmens fosforlysende Vand hele Natten igjennem kappedes med Glandsen fra vort elektriste Lys. Den 8de M a j vare v i midt for Kap Hatteras, paa Hoiden af N ord-C arolina. Golfstrsmmens Brede var der over halvtresindstyve M i l og dens Dybde to hundrede og ti Favne. Nautilen vedblev at famle omkring uden bestemt M a a l. A lt Tilsyn syntes at vcere forsvundet ombord. Jeg indremmer, at det under disse Forhold turde lykkedes os at remme. De beboede Kyster frembed overalt lette Tilflugtssteder. Havet plejedes uopherligt af Dampskibe, fom gaa mellem Newyork eller Boston og den mexikanste Havbugt, og 273 Laade N at og Dag saae man en Mcengde af disse smaa Skonnerter, der drive Kystfart paa forstjellige Punkter af den amerikanske Kyst. A f et af dem vilde v i vistnok uden Vanskelighed kunne blive optaget. Hervar altfaa en gunstig Lejlighed, uagtet Nautilen befandt sig over tredive M i l fra Unionens Kyster. M en en kjedelig Omstcendighed lagde uovervindelige H indringer i Vejen fo r Kanadierens Planer. V e jret var vedblivende meget daarligt. V i noermede os disse Farvande, hvor det ncesten altid stormer, dette Siphonernes og Cyclonernes Hjemland. A t trodse et oprort Hav som dette i en skrobelig B a a d, det vilde vcere det Samme som at gaa en sikker Undergang imode. Dette indsaae ogsaa Ned Land; men netop paa Grund heraf befandt han sig i et yderst daarlig t Lune. „H r. Professor, sagde han t il mig, dette her maa have en Ende. Jeg v il vide, hvorledes det forholdersig med E t og Andet her ombord. Kaptajn Nemo fjerner sig fra Landet og gaaer mod Nord. M en jeg erklcerer, at jeg har havt Tilstrækkeligt af Sydpolen og aldrig v il folge ham t il Nordpolen. — Hvad stal man da gjore Ned, da det jo for Dsteblikket er aldeles um uligt at romme. — Jeg kommer tilbage t i l , hvad jeg tidligere har sagt: man maa tale med Kaptajnen. De sagde In g e n tin g , da v i befandt os paa Kysterne af Deres Land, men nu da v i ere ved m it, v il jeg tale. N aar jeg teenker paa, at Nautilen om nogle Dage v il befinde sig paa Hojden af N y Skotland, og at der ved Newfoundland aabner sig en stor Havbugt, at S t. Lorenz- II. 18 274 floden falder ud i denne H avbugt, at denne Flod er m in, at den lober gjennem Quebek, som er m it Modested — naar jeg tcenker paa det, faa stiger Blodet mig virkelig t il Hovedet. H r. Professor, jeg v il hellere styrte mig i Havet! jeg kan ikke blive her, jeg kvceles!^ D et var lydeligt nok ude med Kanadierens T a a lmodighed. Hans kraftfulde N atur kunde ikke finde sig i dette forlcengede Fangenstab. Hans Udseende forandredes med hver D a g , og han blev bestandig mere mork og indesluttet. Jeg kunde godt fo le , hvad han maatte lide, thi ogsaa jeg led af Hjemve. D er var noesten gaaet syv Maanedec, uden at v i havde faaet nogen Underretning fra Land. Kaptajn Nemos ensomme Maade at leve paa, hans, iscer efter Kampen med Blæksprutterne, meget forandrede H um or, hans Tanshed, A lt lod mig see Sagen i et temmelig morkt Lys, og jeg blev ikke mere greben af de forste Dages Enthonfiasme. M a n maatte vcere en Flamlcender som Jean for bestandig at kunne finde sig tilfreds her, hvor dog i Grunden H valer og andre Havets Jn d - vaanere vare vort vcesenlige Selskab. „N u ve l, H r. Professor, sagde Ned Land, da jeg ikke gav ham noget S v a r. — J a saa Ned, De v il, at jeg stal sporge Kaptajnen, hvilke Planer han ncerer med Hensyn til os. — J a ! — O g det stjondt han allerede tidligere har underrettet os om dem. — J a ! jeg onster endelig engang at faae Vished. T a l udelukkende for mig, udelukkende i m it Navn, om De v il. — M e n jeg trceffer ham saa sjeldent, han undgaaer mig endogsaa. — D et er en yderligere Grund t il at opssge ham. — Jeg stal fpsrge ham Ned. — N aa r? spurgte Kanadieren. — N aar jeg troefser ham. — V il Professoren, at jeg stal opssge ham? — N ei lad mig gjsre det selv. Jm orgen! — Nej idag, sagde Ned Land. — Naa ja ja da, jeg stal opssge ham id a g ", svarede jeg Kanadieren. Han gik, og jeg blev ene tilbage. Jeg besluttede ufortsvet at efterkomme Neds Bnste og at gjsre en Ende paa Sagen. Jeg vendte tilbage t il min Kahyt. D er kunde jeg hsre, hvorledes Kaptajn Nemo gik frem og tilbage i sin. D et gik ikke an at forssmme denne Lejlighed t il at trcesse ham. Jeg bankede paa hans D s r. D er fulgte ikke noget S v a r. Jeg bankede atter paa og tog i Laascn. D sren aabnedes. Jeg traadte ind. Kaptajnen var der. Han sad hceldet over sit Arbejdsbord og havde sjensynlig ikke hsrt, at jeg kom. D a jeg var fast bestemt paa ikke at gaa, ssr jeg havde ta lt med ham, noermede jeg mig Bordet. Han lsftede hurtigt Hovedet op, rynkede øjenbrynene og sagde i en temmelig barst T o n e : „ E r De her, hvad v il De m ig? — Tale med Dem, H r. Kaptajn. — M e n jeg er bestoeftiget, jeg arbejder." Modtagelsen var just ikke meget opmuntrende. 276 M en jeg havde besluttet at hore paa A lt for at kunne svare paa A lt. „H r. Kaptajn, sagde jeg koldt, jeg maa tale med Dem om et Anliggende, som ikke taaler nogen Opsættelse. — Hvilket da, H r. Professor? spurgte han ironisk. H a r De gjort en eller anden Opdagelse, som er nndgaaet mig. H ar Havet indviet Dem i npe Hemmeligheder?" F o r jeg kunde faae T id til at svare, viste han mig et M anuskript, der laa opslaaet paa B ordet, og sagde a lv o rlig t: „D e seer her, H r. Professor, et Manuskript, der er skrevet i flere S prog. D et indeholder et Udtog as mine S tudier om H avet, og hvis Skjcebnen v il, skal det ikke gaae tilgrunde med mig. Dette Manuskript, som er undertegnet med mit Navn og bekrceftet af hele m it Livs E rfa rin g , v il jeg indeslutte i et lille Apparat, som ikke kan synke. Den af os her ombord paa N autilen, som lever lcengst, skal kaste dette Apparat i Havet, for at det kan flyde, hvorhen Bolgerne ville drive det". Denne M ands N a v n ! hans Historie skrevet af ham selv! Hans Hemmelighed vilde altsaa dog en D ag blive assloret! men i dette O jeblik betragtede jeg kun hans Meddelelser som Indledning t il en Samtale. „H r. Kaptajn, svarede jeg, jeg sorstaaer Dem saa udmærket godt. Frugten as Deres S tudium maa selvfølgelig under ingen Omstændigheder gaa tilgrunde, men det M id d e l, De anvender, forekommer mig fo rhastet. Hvem veed, hvorhen Vindene kunne fore dette Apparat, og i hvis Heender det kan falde? Kan De ikke finde paa Noget, der er bedre? kan ikke De eller nogen af Deres . . . .? — A ld rig , H r. Professor, afbrod Kaptajnen mig hurtigt. — M en jeg og mine Ledsagere ere beredte t il at opbevare dette M anuskript, og hvis De gjengiver os Friheden . . . . — Friheden! udbrod Kaptajn Nemo og rejste sig. — J a , H r. Kaptajn, det er netop om den S ag, jeg vilde tale med Dem. V i har nu i syv Maaneder vceret her ombord, og idag sporger jeg Dem i m it og mine Kammeraters Navn, om det er Deres Hensigt at beholde os her for bestandigt. — H r. Professor, jeg svarer Dem idag det Samme som fo r syv Maaneder siden: D en, der er tommen ombord paa Nautilen, faaer ikke mere Lov t il at forlade den. — M en det er jo et form eligt S la ve ri, som De paalagger os. — G iv det hvad Navn De behager. — O g selv Slaveriet lader dog Enhver beholde Retten til at gjenvinde sin Frihed. — M en hvem har da nagtet Dem denne Ret? spurgte Kaptajn Nemo. H ar jeg nogensinde tankt paa at binde Dem med en E d ? " Kaptajnen betragtede mig med korslagte Arme. „ H r. Kaptajn, det er sikkert hverken Dem eller mig behageligt at komme tilbage til dette Emne. M en da v i nu engang har gjenoptaget det, saa lad os ogsaa udtomme det. Jeg gjentager for Dem, at der ikke blot er Tale om mig. For mig ere S tudier en Trost, en stor Adspredelse, en Passion, der kan bringe mig t il at glemme A lt. Jeg synes ligesom De om at leve ensomt, ukjendt, i det svage Haab om engang at kunne testamentere Efterverdenen Resultatet af mine Arbeider ved Hjoelp af et kunstigt Apparat, som betroes Vindene og Havets B slger. M ed eet O rd , jeg kan beundre D em , fvlge D em , men der findes nogle Punkter i Deres L iv , som ere dunkle, som ere omgivne af indviklede Forhold og Hemmeligheder, i hvilke jeg og mine Ledsagere her ere de Eneste, som ikke have nogen Deel. D et er vcesenlig Fvlelsen a f, at v i ere fremmede for A lt, hvad der angaaer Dem, som har gjort vor S tillin g her ombord noget ubehagelig, noget umulig endogsaa for m ig, men iscer for Ned Land. D e maa kunne forestille D em , hvilke Planer Kjcerlighed til Frihed og Had t il S la ve ri kan vcekke hos en N atur som Kanadierens, hvad han kan tcenke, vove og forsege." Jeg taug. Kaptajnen reiste sig. „N ed Land maa tcenke, vove og forsoge A lt, hvad han v i l; hvad gjer det mig? Jeg har ikke segt ham op. D et er ikke for min Fornsjelse, at jeg holder ham tilbage her ombord. Hvad D em , H r. P ro fessor, angaaer, da er De af det S la g s Mennesker, der kan forstaa A lt, endogsaa Tausheden. Jeg har intet Mere at svare Dem. Det er den fvrste Gang, De har behandlet dette Emne; lad det ogsaa bllve den sidste, thi herefter hsrer jeg maaske ikke engang mere paa Deres O rd ." Jeg trak mig tilbage. Fra denne Dag blev vor 279 S tillin g temmelig pinlig. Jeg meddelte Ned og Jean min Samtale med Kaptajnen. „ V i veed n u , sagde died, at man In te t hav at vente af denne M and. Nautilen ncermer sig Long Is la n d , og v i ville flygte, hvordan faa Veiret b live r." Himlen antog et bestandig mere og mere truende Udseende. M a n faae lydelige Tegn t i l , at en Orkan ncermede sig. Luften blev melkehvid. De lave Skyer flygtede hurtigt. Havet svulmede op og gik i brede Bvlger. Fuglene forsvandt, med Undtagelse af S to rm fuglene. Barometret sank kjendeligt. Blandingen i Stormglasset oplsstes under Indflydelsen af den Elektricitet, hvormed Luften var mcettet. D er kunde ingen T v iv l vcere om, at Elementerne snart vilde veere i rasende Kamp. Storm en rejste sig den 18de M a i, netop fom Nautilen fejlede paa Hsjden af Long Is la n d i nogle M ile s Afstand fra Jndlvbet t il New York. Jeg er istand til at beskrive dette Elementernes Raseri, da Kaptajn Nem o, jeg veed ikke hvorfor, vilde trodse det paa Havfladen istedetfor at flygte ned t il Havets Dybder. Vinden var sydvestlig og i Begyndelsen frisk, det v il sige, gik med en Hurtighed af femten M etre i S e kundet, hvilket omtrent Klokken Tre om Eftermiddagen forvgedes t il femogtyve Metre. Kaptajn Nemo, der stod ubevægelig under de heftige Byger, havde taget P lads paa Platformen. Han havde surret sig fast for at kunne modstaa de skyhoie B o lg e r, der brode ind mod Fartojet. Jeg stod ligeledes fastfurret og delte min Beundring mellem S to r280 men og denne forunderlige M and, der vilde holde den Stangen. De uhyre Bolger vopede bestandig i Hojde. Nautilen, der snart laa paa Siden og snart rejste sig i Veiret som en M ast, kreengedes og brodes forfærdelig med dem. O m trent Klokken Fem faldt der en Pladskregn, men hverken Vinden eller Havet lagde sig som Folge deraf, og Orkanen brod frem med en Hurtighed af fem og fyrgetyve Metre i Sekundet. Det er under saadanne Forhold, at den vcelter Huse omkuld, river Tage af og flytter vceldige Kanoner ud af deres S t illing. O g alligevel retfærdiggjorde Nautilen midt under denne S to rm den lcerde Jngeniors O rd, der har sagt, at der ikke findes noget godt konstrueret F a rto j, fom ikke kan trodse Havet. Jeg gav im idlertid nsje Agt paa de rasende B o lger. De havde undertiden en Hojde af fyrgetyve Fod og en Lcengde as over fire hundrede; den Hurtighed, hvormed de udbredte sig, var Halvdelen af Vindens, nemlig femten Metres i Sekundet. Deres Omfang og Styrke vopede, efterhaanden som Vandet blev dybere. Jeg forstod nu den R olle, disse B slger spille, naar de opfange Luften og drive den ned t il Havets D yb. D et er saadanne B o lg e r, der ved Hebriderne have omstyrtet et Klippestykke, der vejede fire og firsindstyve tusind P u n d ; det er saadanne B o lg e r, der senere under Stormen den 23de December 1864 have kastet en stor D e l af Staden Jeddo i Japan overende, tilbagelagt hundrede Kilometre i Timen og samme Dag ere brudte ind mod Amerikas Kyster. Stormen vopede i Styrke om Natten. Barometret faldt ligesom 1860 paa B e n Rbunivn under en Stormbyge t il syv hundrede og ti M illim e tre. D a Natten kom, saae jeg i Horisonten et stort F a rto j, der kcempede forfærdeligt med Elementerne. D et laa og drev med ubetydelig Dam p, for at holde sig oppe paa Bolgerne. D et var en af de Dampere, som gaa fra New Jo rk t il Liverpool. S n a rt forsvandt det i Morket. Klokken T i om Aftenen var Himlen som et I l d hav. Luften gjennemkrydsedes af voldsomme Lyn. Jeg kunde ikke udholde S kinnet, medens Kaptajn Nemo modigt betragtede det og ligesom i det syntes at see Stormens Sjcel. Luften var opfyldt af forfærdelige D ro n , der fremkaldtes ved Bolgernes Bryden, Vindens Brusen og rungende Tordenskrald. Vinden sprang hvert B je b lik om, og Storm bygen, der kom fra B st, vendte atter tilbage dertil, efter at den var gaaet mod Nord, Vest og S yd , det Modsatte af, hvad der er T ilfceldet med den sydlige Hemissceres Orkaner. Denne Golfstrom svarede virkelig t il det Navn, man havde givet den: Stormenes Konge. D et er den, der staber de forfærdelige Cykloner. D er fulgte nu ligesom en Jldregn. D et opsprojtende Vand forvandledes t il Jldstraaler. M a n kunde ncesten sige, at Kaptajn Nemo, der vnstede sig en ham vcerdig D o d , sogte at blive knust af Lynet. Efterat Nantilen havde gjort en stoerk stampende Bevcegelse, vendte den sin Pantsergalion i Vejret ligesom en Lynafleder, og jeg saae, hvorledes den spruttede utallige Gnister. M ine Krcefter vare udtomts, og jeg krob frem 282 mod Lugen. Jeg aabnede den og steg ned i Salonen. Storm en havde da naaet sit Kulminationspunkt, og det var um uligt at holde sig oprejst. Kaptajn Nemo traadte ind ved M idnatstid. Jeg horte, hvorledes Reservoirerne lid t efter lid t bleve fyldte, og Nantilen scenkede sig nu langsomt ned under Havfladen. Gjennem den aabnede S alondor saae jeg store forskrækkede Fiste, der svommede omkring som Skyggebilleder i Ildhavet. Nantilen vedblev bestandig at stige ned. Jeg troede, at den atter vilde finde Vandet ro lig t paa femten Favnes D ybde, men de ovre Lag vare altfor voldsomt oprsrte, og den maatte for at finde H vile gaa halvtredsinstyve Fod ned. M en der herstede ogsaa No og Tanshed. Hvem skulde der kunne sige, at en voldsom Orkan rasede paa Oceanets Overflade? 283 Tyvende kapitel. Paa 4 7 0 24' Brede og 1 7 ° 28' Langde. §>om Folge af denne S to rm vare v i blevne kastede tilbage i ostlig Retning. V i befandt os ikke lcenger i Noerheden as New Aork eller S t. Lorenz, og vort Haab om at kunne romme var som Folge deraf t ilintetgjort. Den stakkels Ned var fo rtv iv le t; han havde ligesom Kaptajn Nemo trukket sig fuldstoendig tilbage fra alle os Andre. Jean og jeg forlods ikke mere hinanden. Jeg sagde, at Nautilen havde fjernet sig mod Ost, men jeg burde mere korrekt sige mod Nordost. I flere Dage drev den omkring snart paa Overfladen og snart under den, m idt i den Tykning, der er saa fa rlig for Sejlere. Denne Tykning fremkaldes navnlig ved den smeltede J i s , der spreder stor Fugtighed i Luften. H vor mange Skibe ere ikke gaaede tabt i disse Farvande, hvormange Tab har ikke denne uigjennemtroengelige Taage foraarsaget! Hvormange Fartojer have ikke tornet mod disse blinde Skjcer! Hvormange ere ikke stodte paa hinanden tiltrods for den Hjcelp, de skulde have i Lanternerne. Havbunden her frembod ogsaa Synet af en V a lplads, hvor alle disse af Oceanet opslugte Fartojer hvile. Nogle af dem vare gamle og aldeles uigjenkjendelige, men andre af dem vare endog saa nye, at Lysstraalerne fra Nautilen kunde kastes tilbage fra deres kobberforhudede K jo l. H vor mange af disse F a rtojer have ikke tabt Mandskab og A lt, Bescetning og Emigranter paa de Punkter, der navnlig betegnes som farlige: Kap Race, O en S t. P a u l, Strcedet ved B el Jsle og Jndlobet til S t. Lorenzbugten. H vor mange O ffre er der ikke i Lobet af kun nogle faa A ar faldne paa R o y a l-M a il Jnmann- og M ontreal-Linierne! M a n mindes 8oInmz', I8i8, ?3ram3tt3, klunZanario, Lanaclian, ^UAI0-83X0N, ktumbo!6l, llnll6< h i iNMlslt' Hk 288 fundet Sted. Dette skete omtrent i fem hundrede M ile s Afstand fra Irla n d s Kyst. Klokken T o om Efterm iddagen moerkede man, at Kommunikationen med Europa var afbrudt. Telegrasembedsmoendene ombord besluttede da hellere at affkjcere end at opfiske Kabelet, og Klokken Elleve om Aftenen havde de optaget den beskadigede D el. Bed Hjcelp af en S plidsning saae man sig im idlerlid atter istand til at nedlcegge Kabelet, men ester nogle Dages Forlob gik det igjen istykker og kunde paa Grund af Oceanets Dybde ikke mere fistes op. Amerikanerne tabte im idlertid ikke Modet. Cyrus F ie ld , den ledende Aand i hele Foretagendet, satte en ny Subskription igang, og alle Aktierne bleve strax tegnede. E t andet Kabel forfcerdigedes, og man sogte at bibringe det alle gode Egenskaber. Hele Knippet af Ledningstraade, der isoleredes ved et Hylster af Gutaperka, bestyttedes ved et andet Hylster af udvidelige Bestanddele og indefluttedes i en Metalbeklcedning. Great Eastern gik atter tilsses den 13de J u li 1866. Dette Arbejde lykkedes overordenlig godt. Der indtraf im idlertid en moerkelig Begivenhed. D a Telegrafembebsmcendene rullede Kabelet op, moerkede de, at der paa flere Steder var slaaet S om in d , aabenbart for at odeloegge det. Kaptajn Andersen, hans O fficerer og Jngeniorer traadte da sammen for at tage Sagen under Overvejelse, og de lod siden tilkjendegive, at hvis Forbryderen overrastedes ombord, vilde han uden videre D om blive kastet i Havet. Dette havde da ogsaa den Folge, at de forbryderiske Forsog ikke fornyedes. 289 Den 23de J u n i var Great Eastern kun otte hundrede Kilometre fra N ew -Foundland, da det fik Telegram fra Irla n d om den efter Slaget ved Sadova mellem Preussen og Osterrig afsluttede Vaabenhvile. Den 27de gik Skibet ind t il Heart - Contents Havn. Foretagendet var heldigt bragt tilende, og i den fsrste Depeche hilste det unge Amerika det gamle Europa med folgende smukke O rd : „AEre voere Gud i det H oie, Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed." Jeg ventede ikke at finde det elektriske Kabel i dets oprindelige Tilstand, saaledes fom det havde vceret, da det forlod Værkstedet. Den lange O rm , der laa bedoekket med Muslingeskaller og gjennemboret med smaa H u lle r, var tillige overtrukket med en stenagtig Skorpe, der beskyttede den mod Bloddyrenes Angreb. Den hvilte ro lig t, skcermet mod Havets stcerke Bevoegelser og under et T ry k , som var gunstig for B e fo rdringen af den elektriske G nist, der gaaer fra Amerika t i l Europa. Desuden er Kabelet ikke blevet fcenket t il en saadan Dybde, at det kan gaa istykker. Nautilen fulgte det lige t il det Sted, hvor det ligger lcengst nede, nemlig paa en Dybde af fire og fyrgetyve hundrede og en og tredive M etre, og der hvilte det endnu uden Tegn t il Forstyrrelse. Senere ncermede v i os det Punkt, hvor Ulykken havde fundet Sted i 18-63. Oceanet dannede der en hundrede og fem og tyve Kilometre bred D a l, i hvilken man kunde stille M o n t B la nc, uden at dets S p id s kom til at rage op over Havfladen. Denne D a l lukkedes i O st af en spids II. 19 290 M u r. V i ankom dertil den 29de M a i, og Nautilen var nu kun hundrede og halvtredsindstyve Kilometre fjernet fra Irla n d . Vilde Kaptajn Nemo gaa imod Nord for at ncerme sig de britanniske S e r? N e j, til min store Forundring gik han atter mod S yd og kom t il de europoeiske Have. D a v i vare sejlede omkring Irla n d , saae jeg et S ie b lik Kap Clear og Fasstenets Fyr, der vejleder de Tusinder af Fartojer, fom gaae fra G la sgow t il Liverpool. D er fremstod nu et meget stort Sporgsm aal. V ilde Nautilen vove sig ind i Kanalen mellem England og Frankrig? Ned Land, der atter havde begyndt at vise sig, nu da v i ncermede os Land, spurgte mig uophvrlig derom. Hvad skulde jeg svare ham? Kaptajnen var vedblivende usynlig. Han havde ladet Ned gjensee Amerikas Kyster; vilde han nu maaske vise mig Frankrigs? Nautilen gik im idlertid uophvrlig mod S yd . Den 30te M a i fik v i Lands-E nd isigte mellem Englands yderste S p ids og Scillyoerne. H vis det var Kaptajnens P la n at troenge ind i Kanalen, maatte Nautilen vende sig direkte imod S st. M en det gjorde den ikke. Hele Dagen den 31te M a j beskrev den rundt omkring paa Havet en stor Mcengde Cirkler, der voldte mig meget B ryderi. Den syntes at svge et Sted, som den havde Vanskelighed ved at sinde. Ved M iddagstid kom Kaptajnen selv op for at tage Hvjden. Han sagde ikke et O rd t il mig, og han forekom mig endnu mere mork end nogensinde. Hvad kunde det voere, der bedrovede ham i saa hvj en G rad? V a r det de euro291 pceifle Kysters Ncerhed? Vaagnede der maaske et eller andet M inde fra det forladte Foedreland? S a m v ittig hedsnag eller Lcengsel? Denne Tanke beskæftigede loenge min Sjoel, og jeg havde en Anelse om, at T i l faldet inden ret loenge vilde forraade Kaptajnens Hemmeligheder. Den fslgende D ag, den 1ste J u n i, vedblev N autilen at beskrive sine Buer. D et var tydeligt, at den fogte et vist bestemt Punkt i Oceanet. Kaptajnen tog felv Hojden ligesom den foregaaende D ag. Havet var ro lig t og Himlen klar. E t godt Stykke ude mod Ost aftegnede sig et stort Dampskib mod Horisonten. Det havde intet Flag oppe, og jeg kunde derfor ikke fee, t il hvilken Nation det horte. Nogle M in u te r inden Solen passerede M e rid ia nen, tog Kaptajnen Sextanten og gjorde yderst nojagtige Observationer. Havets fuldstændige Ro lettede hans Arbejde. Nautilen laa aldeles ubevægelig. Jeg opholdt mig i dette O jeblik paa Platformen. D a Kaptajnen havde endt sin Undersogelse, sagde han a lv o rlig t: „H er er det!" Han steg ned gjennem Lugen. Havde han seet det Fartoj, som sagtnede sin Gang og syntes at noerme sig os? Jeg kan ikke sige det. Jeg vendte tilbage til Salonen. Lugen lukkedes, og jeg horte, hvorledes Vandet strommede ind i B e holderne. Nautilen begyndte at soenke sig, idet den fulgte en vertikal Linie. Skruen gjorde ikke den mindste Bevcegelse. Nogle M in u le r senere standsede den paa en Dybde 19* 292 af fire og tyve hundrede Fod og hvilede sig paa B u n den. Lyset fra Platformen i Salonen slukkedes, Lugerne aabnedes, og gjennem Vinduet saae jeg Havet oplyst af Straalerne af vort elektriske Lys. Jeg vendte mine Blikke mod Bagbordssiden, men jeg saae ikke Andet end det vidtstrakte rolige Vand. Ligefor S tyrbord viste sig en besynderlig Forhøjning, der tiltrak sig min Opmærksomhed. M a n kom forst t il at toenke paa R uiner, der syntes at ligge begravne under en H o j af Muslingeskaller. M en da jeg opmcerksomt undersogte denne M asse, troede jeg at kunne gjenkjende de mere faste Former af et Fartoj, der var strandet og berovet sine Master. Denne Ulykke skrev sig ganske sikkert fra en for loenge siden svunden T id , og Vraget havde, at domme efter dets Udseende og den kalkagtige Skorpe, hvormed det var overtrukket, allerede ligget mange A ar paa Oceanets Bund. Hvilket F artoj kunde det vcere, og hvorfor aflagde Nautilen fo r Ojeblikket Besog ved dets G rav. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde tcenke, men Kaptajn Nemo gav mig O p lysn in g , idet han langsomt sagde: „T idligere kaldtes dette F artoj M a rfe illia s. Det var forsynet med fjorten Kanoner og lob af Stabelen i Aaret 1762. A ar 1 7 7 8 , den 13de August, kæmpede det under Befaling af La Poupe-Vertrieuse modig mod „Preston". A ar 1779, den 4de J u li, overværede det i F o rening med Adm iral Estaings Eskadre Granadas I n d tagelse. A ar 1 7 8 1 , den 5te September, deltog det i Grev de Grasses Kamp i Chesfapeake-Bugten. Aar 293 1794 forandrede den franske Republik dets Navn. Den 16de A p ril f. A . sluttede det sig i Brest t il V illaret- Joheuses Efkadre. Den 11te og 12te P re ria l i den franske Republiks 2det A a r, stodte denne Eskadre fammen med engelske Fartejer. H r. Professor, det er idag den 13de P re ria l, den 1ste J u n i 1868. For 74 A ar siden mistede dette F a rtej netop paa dette Sted, paa 470 24^ Brede og 1